Økonomiudvalget

Kommunalbestyrelsesmedlem Mette Kristensen (V) ønsker på vegne af Venstres kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på økonomiudvalgets dagsorden den 21.05.2024:

” Beslutningstema:

Etablering af nyt Beredskabscenter og statslige arbejdspladser i Svendborg Kommune. 

Indstilling:

• Venstre ønsker en drøftelse af hvilke muligheder der kan være for etablering af et nyt Beredskabscenter og statslige arbejdspladser i Svendborg Kommune.

Sagsfremstilling:

Den 30. april blev der på Christiansborg indgået et nyt forsvarsforlig, hvilket blandt andet omfatter en stigning i antallet af værnepligtige under Beredskabsstyrelsen. Det vil kræve etablering af nye faciliteter til cirka 300 værnepligtige, administration og øvrige medarbejdere, og meget tyder på, at et nyt Beredskabscenter skal placeres på Fyn.

Venstre foreslår, at Kommunalbestyrelsen arbejder på, at placeringen bliver i Svendborg.

Der er brug for handlekraft og det bedste materiel, når ulykker og katastrofer truer. Svendborg ligger centralt med Langeland mod syd og let tilgængelig infrastruktur til Odense, Nyborg og Fåborg. I den sammenhæng vil det give god mening at placere et Beredskabscenter og statslige arbejdspladser på Sydfyn. Svendborg er Danmarks største uddannelsesby for de maritime uddannelser, og det vil derfor være helt naturligt at koble SIMAC på som samarbejdspartner til et fremtidigt Beredskabscenter.  Sammen vil man kunne udvikle et nyt moderne øvelsesområde, evt. lidt udenfor byen, og til vands vil samarbejdet være oplagt i forbindelse med sikring af bygningsmasse ved højvande og stormflod, oliespild etc. SIMAC uddanner endvidere mange elever i brandbekæmpelse, og i det hele taget er Svendborg en maritim højborg og et godt match for det kommende Beredskabscenter. Der er flere byggemuligheder langs motorvejen tæt på Svendborg Nord eller i Tankefuld.

Derudover har Sydfyn et fornuftigt rekrutteringsgrundlag for også at skabe det frivillige netværk af mandskab, som kan træde til, når de store hændelser sker. 

De værnepligtige vil få en spændende og nyttig uddannelse, og de vil kunne indtræde som ansatte i vores lokale brandberedskaber.”

Orientering om det forventede regnskab 2024 på baggrund af koncernrapporten pr. 31. marts 2024, tillægsbevilling samt status på budgetforlig 2024.

Det forventede regnskab udviser samlet set en forøgelse af likviditeten med 78,9 mio. kr., hvilket er godt 87 mio. kr. mere end det vedtagne budget 2024, som primært kan henføres til øget lånoptagelse på ca. 70 mio. kr., samt skønnet merindtægt på ca. 16 mio. kr. vedr. mellemregning Svendborg Kraftvarme.

Det forventede regnskab 2024 efterlever den økonomiske målsætning for så vidt angår overholdelse af servicerammen, men heri indgår et merforbrug på ca. 22 mio. kr. ekskl. afledte udgifter vedr. krigen i Ukraine på 8,6 mio. kr., samt mindreforbrug på 39 mio. kr. vedr. bufferpuljen. Det skal bemærkes, at merforbruget på 22 mio. kr. ”medfører” merindtægter i form af refusion for dyre enkeltsager på 10,9 mio. kr. under overførselsudgifterne, hvorfor merforbruget netto udgør 11 mio. kr. Inden for servicerammen er der områder, der er økonomisk udfordret, mens andre områder forventer mindreforbrug. 

I forhold til det vedtagne budget forventes overskuddet på den ordinære drift at udgøre 242,5 mio. kr., hvilket er knap 36 mio. kr. bedre end det vedtagne budget. I driftsresultat indgår bl.a. mindreudgift vedr. serviceudgifter på 8,8 mio. kr. inkl. 8,6 mio. kr. vedr. krigen i Ukraine, 27,5 mio. kr. vedr. overførselsudgift og 2,9 mio. kr. vedr. renter, som delvis modsvares af merudgifter vedr. finansiering på 3,6 mio. kr.

De forventede anlægsudgifter udgør 194,0 mio.kr. mod vedtaget budget på 140,1 mio.kr., svarende til et merforbrug på 53,9 mio. kr. I vedtaget budget indgår en negativ pulje på 57 mio. kr., der blev finansieret primært ved ovennævnte bufferpulje under serviceudgifter. Der er overført 55,8 mio. kr. fra 2023 og der forventes overført 30,6 mio. kr. til 2025. I det forventede regnskab indgår periodisering/udskydelse af anlægsprojekter, som gennemgås på anlægsseminaret den 30. april 2024.

Den gennemsnitlige likviditet pr. 31.03.2024 udgør 146,1 mio. kr. Ved udgangen af 2024 forventes den gennemsnitlige likviditet at udgøre ca. 170 - 180 mio. kr. baseret på sidste års likviditetsmønster, hvor der i det vedtagne budget 2024 var forventet en gennemsnitlig likviditet på ca. 152 mio. kr.

Det skal bemærkes, at prognosen for kommunens likviditet ultimo 2024 er forbundet med en vis usikkerhed vedr. omfang af kommende midtvejsregulering for 2024, opkrævning af ejendomsskat er overført til staten, samt forårets nye overenskomstaftaler. På baggrund af koncernrapporten pr. 30. juni 2024, samt kommuneaftalen for 2025 vil der medio august foreligge et mere validt skøn for kommunens likviditet, som indarbejdes i det tekniske budget 2025.

Direktionens anbefaling:

Økonomiudvalget har besluttet, at rammestyringen udmøntes ved at evt. merudgifter inden for et budgetområde søges finansieret indenfor det pågældende fagudvalg. Evt. merudgifter ved regnskabsafslutningen inden for fagudvalget overføres til fagudvalget til efterfølgende regnskabsår.

Set i lyset af udviklingen i det forventede regnskab vedr. serviceudgifter anbefaler direktionen, at der fortsat arbejdes med tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat vedr. serviceudgifter på de udfordrede områder frem mod det endelige regnskab.

Direktionen anbefaler ligeledes, at

1. I forbindelse med koncernrapporten pr. 31.3.2024 vil der blive rejst en fælles tillægs-bevillingssag på 3,7 mio. kr., som belaster puljen til regnskabsafslutningen, hvor endelig finansiering afklares. Tillægsbevillingen omfatter bl.a. reduceret lånoptagelse vedr. Byrum og adgangsvej SIMAC og Geo-park, som delvis modsvares af lavere låneydelser. 
2. Som følge af skærpede muligheder for lånoptagelse hos KommuneKredit, kan der ikke lånes til Geo-Park, samt til Byrum og adgangsvej SIMAC, hvorfor budgetlagt lån er reduceret med 16,4 mio. kr. i 2024 til 2026. Heraf indgår 5,5 mio. kr. i ovennævnte tillægsbevilling.

I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at der foreligger uudnyttet lånedispensation på 14 mio. kr., hvor direktionen anbefaler Økonomiudvalget at tage stilling til lånoptagelse i 2024 som kompensation på ovennævnte manglende lånoptagelse af hensyn til kommunens likviditet.

Status på budgetforlig 2024.

Der vedlægges status på indsatser jf. budgetforliget for budget 2024.

Ej vurderet

Godkendt

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

ECO-nøgletal med regnskabstal for 2023.

Program for budgetseminar 25. juni 2024

Oplæg til budgetborgermøde vedr. budget 2025.

Økonomiudvalgets drift- og anlægstemaer til budget 2025.

ECO-nøgletal

På baggrund af regnskab 2023 for landets kommuner har ECO udsendt nøgletalsoversigt, som vedlægges til orientering. ECO-nøgletallene viser med udgangspunkt i regnskab 2023 et overblik over 19 udgiftsområder, som er efterfulgt af mere detaljerede opgørelser.

Jf. nuværende praksis offentliggøres ECO-nøgletallene på kommunens hjemmeside i den elektroniske budgetmappe til budget 2025.

Program budgetseminar 25. juni 2024

Jf. budgetproceduren for 2025 afholdes der budgetseminar den 25. juni 2024, hvor HMU deltager. Der vedlægges udkast til foreløbigt program til Økonomiudvalgets drøftelse. Budgetseminar afholdes fra 13.00 – 16.00 i Rådhussalen.

Formålet med seminaret er primært at give en orientering om kommuneaftalen mellem Regeringen og KL, herunder de foreløbig afledte økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Efterfølgende gives der en status på udvalgenes fremsendte driftstemaer, samt status på anlægsbudgettet, herunder nye anlægstemaer.

Budgetborgermøde vedr. budget 2025

I budgetproceduren for budget 2025 er der lagt op til, at Økonomiudvalget inden sommerferien træffer beslutning om, hvorvidt der skal afholdes budgetborgermøde i forbindelse med budget 2025.

Såfremt Økonomiudvalget beslutter, at der skal afholdes budgetborgermøde ifm. budget 2025 samt dato herfor, udarbejdes program m.m. til udvalgets møde den 18. juni 2024.

Udvalgets drifts- og anlægstemaer til budget 2025

Jf. budgetproceduren drøfter udvalgene i foråret evt. temaer til budget 2025, hvor udvalgene maks. kan fremsende 3 driftstemaer til de politiske budgetforhandlinger. Beslutning om fremsendelse af evt. temaer til budget 2024 skal jf. budgetproceduren senest ske på udvalgets møde i juni.

Der er udarbejdet tema vedr. informations- og cybersikkerhed, hvor Økonomiudvalget på mødet den 23. april 2024 besluttede, at finansiering i 2025 og frem vedr. ansættelse af nye medarbejdere fra 1.8.2024 fremsendes til kommende budgetforhandlinger. I henhold til Økonomiudvalgets møde den 23. april 2024 er der desuden udarbejdet driftstema vedr. forlængelse af borgerrådgiver på fuld tid fra 2025 og frem.

Der er på Økonomiudvalgets efterspørgsel udarbejdet anlægstema vedr. almene boliger i lokalområderne.

Temaerne vedr. borgerrådgiver og almene boliger i lokalområder er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

Ej relevant

Godkendt, idet der afholdes budgetborgermøde.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Forudsætning for eventuel frigivelse af rådighedsbeløbet på 7,5 mio. kr. afsat i budget 2026 til kommunal medfinansiering af visionen om Ribers Gård som Danmarks nye kraftcenter for musik.

Forligspartierne bag budgetforlig 2024 ønsker at medvirke til realiseringen af visionen om Ribers Gård som Danmarks nye kraftcenter for musik. Partierne afsatte derfor en anlægspulje på 7,5 mio. kr. i 2026 til kommunal medfinansiering af projektet forudsat, at det bliver muligt at rejse den nødvendige eksterne fondsfinansiering til resten af projektet. Der blev ikke samtidig konkretiseret de nærmere betingelser for rådighedsbeløbets frigivelse.

Med udgangspunkt i budgetforliget har der været ført drøftelser med foreningen Rytmisk Råstof og ejerne af ejendommen Ribers Gård om kommunens understøttelse af realiseringen af et nyt Ribers Gård herunder den overordnede proces i forhold til foreningens mulighed for at kunne erhverve Ribers Gård.

Tilbage fra drøftelserne står, at foreningen Rytmisk Råstof, for at kunne erhverve Ribers Gård og realisere projektet, skal skabe en konstruktion, der dels kan påtage sig ejerskabet til bygningen og stå som bygherre, og dels kan søge de nødvendige eksterne fondsmidler. I den forbindelse efterspørges mere præcise forudsætninger for frigivelse af det kommunale rådighedsbeløb.

Ikke relevant

Indstillingen blev godkendt.

Anvendelse af provenu fra afvikling af Svendborg Kraftvarme P/S.

I forbindelse med afviklingen af Svendborg Kraftvarme P/S forventes et nettoprovenu – som for nærværende udgør ca. 5 mio. kr.

Provenuet forventes først endeligt opgjort ultimo 2024, når bygninger og grund er afhændet.

Et provenu for afhændelse af en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed er omfattet af modregningsreglerne i bloktilskud, hvorfor BDO har udarbejdet notat omhandlende mulighederne for anvendelse af et provenu såfremt:

• Svendborg Kraftvarme P/S opretholdes uden aktivitet med en tilrettet vedtægt.
• Svendborg Kraftvarme P/S omdannes til et aktieselskab (VE).
• Svendborg Kraftvarme P/S likvideres og provenuet overføres til Svendborg Kommune.

Opretholdelse af Svendborg Kraftvarme P/S uden aktivitet med en tilrettet vedtægt:

Der vil som udgangspunkt ikke blive udløst krav om modregning i Svendborg Kommunes bloktilskud. Midlerne i selskabet vil ligeledes, uden at der derved udløses krav om modregning, fremadrettet kunne anvendes til formål omfattet af el- og/eller varmeforsyningsloven. Det vil eksempelvis sige, at midlerne kan anvendes til etablering af VE-Anlæg, såsom solcelleanlæg.

Omdannelse af Svendborg Kraftvarme P/S til et aktieselskab (VE):

I forhold til modregningsreglerne om anvendelse af midlerne gælder samme modregningsregler for A/S som et P/S.

I forlængelse af omdannelsen kan aktieselskabet (VE) eksempelvis indskydes i Svendborg Forsyning koncernen.

Svendborg Kraftvarme P/S likvideres og provenuet overføres til Svendborg Kommune:

Et likvidationsprovenu vil blive modregnet i bloktilskud efter en af følgende modeller:

• Bloktilskuddet reduceres med 40% af det indberettede beløb, forudsat der sker deponering af de resterende 60%. Deponeringen frigives med 1/10 årligt, og der kan ske større/tidligere frigivelse, såfremt det frigivne beløb anvendes til ekstraordinær nedbringelse af gæld.
• Bloktilskuddet reduceres med 60% af det indberettede beløb, såfremt der ikke sker deponering. Svendborg Kommune vil herefter frit kunne anvende de resterende 40%. 

Ingen

Økonomiudvalget besluttede, at der skal arbejdes efter model 2.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Som et led i revisionsprocessen for Varmeplan 2030 vurderer administrationen det hensigtsmæssigt at revidere den nuværende støttemodel for nye fjernvarmeselskaber, så den rummer flere typer fælles varmeløsninger.

Den reviderede støttemodel tager højde for nye varmeteknologier og består af en trinvis proces, således lokalområder kan anvises en mulig vej til finansiering af både varmeanalyser og udarbejdelse af projektforslag.

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 25. april 2023 en støttemodel for nye fjernvarmeselskaber, som skulle bistå lokalområderne i finansiering af deres projektforslagsproces.

I den nuværende støttemodel er der beskrevet følgende betingelser:

• Behandling af ansøgningerne tager udgangspunkt i fire konkrete betingelser vedrørende selskabsdannelse, lokaliseret placering, andel af interessetilkendegivelser og en positiv samfundsøkonomi.
• Der fastsættes et loft på kommunens finansieringen af projektforslagsprocessen på 100.000 kr. pr. projekt.
• Finansiering og igangsætning af en projektforslagsproces sker på baggrund af en vurdering af det konkrete projekt og kommunens aktuelle økonomi.

Svendborg Kommune har på baggrund af støttemodellen givet støtte til Lundeborg Varmes projekt.

Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at revidere støttemodellen i forbindelse med revisionsprocessen af Varmeplan 2030.

I den nye reviderede støttemodel tages der højde for nye varmeteknologier som fx termonet (fælles jordvarmeanlæg). Formålet med den reviderede støttemodel er ligeledes at anvise til en mulig finansieringsvej i takt med, at eksisterende analyser i Varmeplan 2030 bliver forældede. Ved at give målrettet støtte til områder, hvor der er lokal opbakning, kan den reviderede Varmeplan 2030 holdes aktuel uden, at der skal benyttes mange konsulentmidler på genberegning af alle varmeanalyser i varmeplanen. Ved vedtagelsen af Varmeplan 2030 lægger administrationen op til at have beføjelsen til løbende at justere analysegrundlag og Varmeplanskort i Varmeplan 2030 i takt med der kommer ny viden under planperioden.

Administrationen foreslår derfor en revideret støttemodel, som er beskrevet i bilag 1 (Bilag 1. Revideret støttemodel for nye fælles varmeforsyninger).

Støttemidler fra støttemodellen udmøntes gennem en kommunal varmepulje, som administrationen løbende vil søge midler til gennem de årlige budgetforhandlinger og via andre potentielle finansieringskilder som eksempelvis målrettede statslige puljer mv.

Der kan kun ydes støtte efter støttemodellen, når der er tilgængelige midler i den kommunale varmepulje. Ved manglende midler i varmepuljen sættes ansøgninger i bero og der fastholdes et køsystem, hvor eventuelle fremtidige tilgængelige midler tildeles til de allerede indkomne ansøgninger sorteret efter ansøgningstidspunkt.

Administrationen varetager tildelingen af støttemidler fra varmepuljen og vil lave konkrete vurderinger af de enkelte projekter ud fra ansøgningerne inden tildeling af støttemidler.

Udfasning af gas- og oliefyr til fordel for lokale fælles varmeløsninger, som eksempelvis termonet eller lokale fjernvarmeanlæg med centrale luft/vand varmepumper som grundlast, forventes at reducere CO2-udledningen væsentligt.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Der forelægges et tillæg til Svendborg Kommunes spildevandsplan 2020-2031 med henblik på en vedtagelse. Tillægget har til formål at tilvejebringe det formelle grundlag for kloakering af husspildevand og håndtering af tag- og overfladevand af et område i Vindeby og et område i Thurø By.

I 2019 etablerede Svendborg Spildevand A/S en regnvandsledning i Vindeby Birkevej, for at kunne afhjælpe problemer med at aflede overfladevand på Vindeby Birkevej. Regnvandsledningen blev desuden forberedt til at kunne aftage regnvand fra Bregningevej, Syrenvej, Vindeby Birkevej, Vindeby Lærkevej og Vindeby Pilevej.

Svendborg Spildevand A/S er nu klar til at separatkloakere området. Derfor foreslås det, at områdets status ændres til separatkloakeret via dette tillæg. 

Området i Vindeby dækker:

Bregningevej 35, 48, 48A, 50, 52, 54 og 56 

Syrenvej 1-8, 10-13, 15, 17, 19, 21, 23, 25, 27, 29, 31 og 33 

Vindeby Birkevej 17 

Vindeby Lærkevej 3-26, 28, 30 og 32 

Vindeby Pilevej 1 og 3-20 

Thurø.

Gambøtvej 23-25 er i dag fælleskloakeret. I forbindelse med byggemodningen af Gambøtvej etablerede Svendborg Spildevand A/S i 2020 en regnvandsledning i Gambøtvej. Regnvandsledningen blev desuden forberedt til at kunne aftage regnvandet fra Gambøtvej 23, 24 og 25. For at følge dette, bliver området foreslået ændret til separatkloakeret ved dette tillæg. 

En nærmere beskrivelse af områderne findes i bilag 1 (Bilag 1. Tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031).  

Der er 3 bilag til tillægget. Bilag 2 (Bilag 2. Redaktionelle opdateringer til tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031), bilag 3 (Bilag 3. Miljøscreening af tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031) og bilag 4 (Bilag 4. Kortudsnit til tillæg 3 til spildevandsplan 20-2031).

Tillægget har været offentliggjort i 10 uger fra den 20. december 2023 til den 28. februar 2024. Der har været sendt breve rundt til alle berørte borgere. Der er ikke indkommet høringssvar til tillægget.

Ingen ændring af CO2-udledning.

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild.

I januar 2024 blev Teknik- og Miljøudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Senior- Social- og Sundhedsudvalget orienteret om, at administrationen ville igangsætte en proces for vedtagelse af en målsætning om at reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommunes fødevareforbrug med 10% inden 2026. Processen inkluderede en skriftlig høring af brugergrupper for de forskellige kommunale køkkener. Den proces blev afsluttet 4. april 2024. Der er indkommet fire høringssvar.

Målsætningen har desuden tidligere været drøftet med direktionen og HovedMED-udvalget.

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild. En af handlingerne i indsatsen er at drøfte og vedtage konkrete mål i dialog med de kommunale køkkener.

Proces

Administrationen har holdt møder med repræsentanter fra kommunens forskellige typer køkkener. Her er formuleringen af et eller flere konkrete mål for klimavenlig mad og mindre madspild blevet drøftet. Konklusionen blev, at det er bedre at fastsætte et mål om CO2-reduktion end kødfrie dage eller brug af flere bælgfrugter. Erfaringen er, at ved at italesætte kødfrie retter og/eller kødfrie dage kan der skabes modstand hos kunderne.

For kantinerne i administrationen har Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget i januar 2024 godkendt en reduktion på 50% i CO2-udledningen fra fødevareforbruget inden 2025 i forhold til 2019.

Høring af brugergrupper

Administrationen har i perioden 19. februar til 4. april 2024 gennemført en høring af følgende brugergrupper:

• Seniorrådet
• Handicaprådet
• Rådet for socialt udsatte
• Bruger-pårørenderåd
• Brugerpanel i Det Gode Madhus
• Forældrebestyrelser indenfor dagtilbudsområdet
• Skolebestyrelsen på Nymarkskolen

Indenfor dagtilbudsområdet omfattede høringen kun de dagtilbud, der har børnehuse med egenproduktion. Det er ikke muligt at opgøre CO2-udledningen fra eksterne leverandørers indkøb, og derfor vil børnehuse, som anvender ekstern leverandør til frokostordning, ikke være omfattet af en målsætning om reduktion i CO2-udledning.

Der er indkommet høringssvar fra Seniorrådet, Handicaprådet, Rådet for socialt udsatte og Skolebestyrelsen på Nymarkskolen. Høringssvarene er sammenfattet i bilag 1 (Bilag 1: Hvidbog over høringssvar fra brugergrupper vedrørende målsætning for CO2-reduktion fra fødevarer). De samlede høringssvar findes i bilag 2 (Bilag 2: Samlede høringssvar fra brugergrupper).

Alle svar er positive og bekræfter, at en målsætning om 10% CO2-reduktion fra fødevarer kan godkendes.

Høringssvarene peger desuden på, at det er nødvendigt at have fokus på efteruddannelse af personalet, dele erfaringer på tværs af køkkenerne og eventuelt behov for nyindkøb af køkkenudstyr.

Hvad betyder en CO2-reduktion på 10% fra fødevarer?

I praksis vil en målsætning om 10% reduktion i CO2-udledning betyde, at CO2-udledningen skal reduceres med 171 ton CO2 fra 2022 til udgangen af 2025. Det vil i praksis betyde, at mængden af kød vil blive reduceret. Det vil ikke nødvendigvis betyde flere måltider uden kød, men snarere at oksekød vil blive erstattet af svine- og kyllingekød. Eksempelvis kan målsætningen nås ved at reducere okse- og lammekødet med ca. 65% og erstatte det med svine- og kyllingekød.

Opfølgning på udviklingen i CO2-udledning fra fødevarer

Administrationen har indkøbt et modul til indkøbsanalysesystemet, som kan beregne klimaaftrykket fra alle indkøb inklusive fødevarer. Ved jævnlige udtræk fra systemet kan udviklingen i CO2-udledning følges løbende.

Fremadrettet vil CO2-udledningen fra fødevarer anvendt i kommunale køkkener bliver fremstillet i den årlige CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed. Det vil ske første gang for 2023, som forventes fremlagt i september/oktober 2024.

Fødevarers CO2-udledning har hidtil ikke været medregnet i kommunens CO2-opgørelser. Da vi nu kan beregne udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener, vil udledningen herfra fremadrettet blive medtaget i CO2-opgørelsen for kommunen som virksomhed. På geografisk niveau afventer vi, at beregninger for fødevareforbruget medtages i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab.

Maden fra kommunale køkkener kan have en afsmittende effekt på borgeres madvaner via gode eksempler på velsmagende mad, der udleder mindre CO2.

Administrationen vurderer, at kommunale indkøb kan bidrage en smule til en omstilling i landbrugssektoren hen mod mere planteproduktion. Det kan derved bidrage til en reduktion i CO2-udledning fra landbruget, som ved seneste opgørelse for 2021 udgjorde 34% af udledningen for Svendborg Kommune som geografi.

Kommunalbestyrelsen

Godkendt.

Indstilles.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Godkendelse af Drejø Gammelhavns Regnskab 2023.

Jævnfør gældende aftale af 22. februar 1996, har Drejø Havnelaug fremsendt Drejø Gammelhavns regnskab for 2023 til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Ingen

Indstilles, idet udvalget samtidig foreslår, at kompetencen til at godkende regnskabet fremover delegeres til udvalget.

Afbud fra Mikael Hansen (A) og Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Der blev orienteret om Blå-fest, der afholdes igen i 2025. Man drøftede herudover processen omkring håndteringen af investeringscases.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Den Grønne Ungdomsbevægelse anmoder om tilladelse til opsætning af en biodiversitetsbænk et sted i Svendborg Kommune, i forbindelse med Europaparlamentsvalget

Den Grønne Ungdomsbevægelse, vil gerne høre om det er muligt at opsætte en bænk et sted i kommunen.

Meningen med bænke-projektet er at de har en fornemmelse af at Europaparlamentsvalget den 9. juni 2024 er noget der bliver overset hos danskerne.

De har valgt ikke at lave en traditionel kampagne, men i stedet for lave noget som folk lægger mærke til og kan bruge i deres hverdag.

Der er designet en snegle-bænk og en bi-bænk, som skal sættes op i forskellige byer i perioden op til valget.

Der vil på bænken være en lille tekst som handler om at EU-politik kan være mange ting, for eksempel biodiversitet, og at de opfordrer folk til at stemme grønt til valget den 9, juni.

Er ikke gjort op.

Et flertal bestående af A., Ø og F godkender, at der gives tilladelse til opsætning af bænken. Liste V var imod, idet man i stedet kun ønskede at give tilladelse til opsætning på torvedage.  Liste C undlod at stemme.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.