Teknik- og Miljøudvalget

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 for Teknik- og Miljøudvalgets område.

Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. marts 2024. Opfølgningen indgår i kommunens samlede koncernrapport, som forelægges Økonomiudvalget den 21. maj 2024.

Regnskabet forventes pr. 31. marts 2024 at udgøre ca. 319,9 mio. kr. Holdt op mod korrigeret budget på ca. 321,2 mio. kr. betyder det et forventet mindreforbrug på ca. 1,4 mio. kr.

Der er budgetafvigelser (såvel positive som negative) indenfor området. Af væsentlige budgetafvigelser fremhæves i mio. kr.

Der forventes et merforbrug på ca. 0,5 mio. kr. på overførselsudgifterne pr. 31. marts 2024.

Det vedtagne anlægsbudget for 2024 udgør netto 140,0 mio. kr. (brutto 162,1 mio. kr.), hvortil der fra regnskab 2023 er overført netto 55,8 mio. kr. (brutto 116,2 mio. kr.) og tillægsbevillinger på 7,8 mio. kr.  

Det samlede korrigerede anlægsbudget pr. 31. marts 2024 udgør således netto ca. 203,6 mio. kr. (brutto ca. 286,3 mio. kr.) og fordeler sig på en række større og mindre anlægsprojekter/-puljer.

Ved udgangen af marts 2024 ligger det samlede forbrug på netto ca. 20,8 mio. kr. svarende til 10,2 % af det korrigerede budget.

Det forventede anlægsregnskab for 2024 udgør netto 177,0 mio. kr. (brutto 240,4 mio. kr.).

I perioden fra april til udgangen af 2024 forventes et forbrug på netto 150,1 mio. kr. (brutto 202,1 mio. kr.).

Ikke relevant.

Teknik- og Miljøudvalget.

Drøftelse af budget 2025.

På møderne i april – juni drøftes eventuelle udfordringer og temaer, inklusiv finansiering, til budget 2025. Der må jævnfør budgetprocessen sendes op til tre temaer på serviceområdet/driften til budgetforhandlingerne. På udvalgsmødet den 4. april 2024 blev følgende drifts- og anlægstemaer bestilt.
 

Driftstemaer:

• Adgange i naturen og langs kyster.
• Øget natur- og miljøindsats.
• Driftsstøtte til lokalområdernes stiprojekter (Hesselager m.v.).

Anlægstemaer:

• Trafiksikkerhedsprojekter.
• Cykelfremme, herunder cykelstier.
• Grøn mobilitet, herunder mobilitetsplan.
• Støtte til lokalområdernes stiprojekter.

I forlængelse af præsentationen af temaer på anlægsseminaret den 30. april 2024, er Miljø og Tekniks præsentation vedlagt som bilag (Bilag 1. Miljø og Tekniks præsentation til anlægsseminar 30. april 2024), og følgende anlægstemaer er fremkommet til drøftelse.

• Klimahandleplan – herunder klimarobusthed og klimaneutralitet.
• Udviklingsstrategi – Landskabsringen ved Tankefuld.

Budgettemaer sendes senest på mødet i juni til budgetforhandlingerne.

Ikke relevant.

Teknik- og Miljøudvalget.

På baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning den 30. januar 2024 om styrkelse af Svendborg Kommunes varmeplanlægning gives en status for samarbejdsaftalerne med de eksisterende fjernvarmeselskaber i kommunen.

Der gives også en kort orientering om den videre proces for revisionen af Varmeplan 2030.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. januar 2024 at give administrationen bemyndigelse til at udmønte en støttemodel og påbudsmodel for at styrke kommunens varmeplanlægning. Dette skulle bidrage til at have et tilstrækkeligt informationsgrundlag i den reviderede Varmeplan 2030, som Svendborg Kommune kan lave strategisk planlægning ud fra. Ud fra den reviderede Varmeplan 2030 kan der ligeledes gives mere klar besked til borgerne om udsigterne til fjernvarmeforsyning. Dette er i tråd med energikrisestabens NEKSTs seneste anbefalinger om at give mere klar besked til borgerne, så de har et grundlag at planlægge deres varmeforsyning ud fra.

Der er indgået samarbejdsaftaler med hhv. Svendborg Fjernvarme og Skårup Fjernvarme.

Svendborg Fjernvarme

Samarbejdsaftalen involverer et analyseprojekt for hele Svendborg By, hvor der også investeres i nye produktionsanlæg i form af varmepumper. Områdeafgrænsningen kan ses af bilag 1. (Bilag 1. Områdeafgrænsning til varmeanalyse, Svendborg Fjernvarme). Administrationen har modtaget nogle foreløbige resultater fra analysearbejdet, som er i gang med at blive gennemgået. Analysen vil blive indarbejdet i den reviderede Varmeplan 2030.  

Skårup Fjernvarme

Samarbejdsaftalen med Skårup Fjernvarme involverer en målrettet analyse for et delområde af Skårup By, som i dag er gasforsynet. Analysearbejdet er igangværende. Det berørte område kan ses af bilag 2 (Bilag 2. Områdeafgrænsning til varmeanalyse, Skårup Fjernvarme). Området er udvalgt på baggrund af dialog med Skårup Fjernvarme og tidligere udarbejdede analyser. Overordnet vurderes der ikke at kunne laves større udvidelser i øvrige gasforsynede del af Skårup og Øster Åby uden større investeringer i nye produktionsanlæg, som der i dag ikke er de fysiske og planlægningsmæssige rammer til. Der vil fremadrettet løbende samarbejdes med Skårup Fjernvarme om rammerne for opførelse af nye produktionsanlæg.

Samarbejdsaftalen kan udmøntes i et konkret projektforslag, hvis analysen viser et fornuftigt potentiale ift. bruger-, selskabs- og samfundsøkonomi samt klimapåvirkning.

Stenstrup Fjernvarme

Det er ikke lykkedes administrationen at indgå en samarbejdsaftale med Stenstrup Fjernvarme grundet dybe strategiske uenigheder vedrørende fremtidige produktionsanlæg indenfor de nedsatte tidsfrister.

Administrationen er blevet gjort bekendt med, at Stenstrup Fjernvarme har igangsat et analysearbejde på eget initiativ.

Administrationen vurderer ikke, at fordelene ved udstedelsen af et påbud om udarbejdelse af et projektforslag for Stenstrup/Kirkeby vil stå på mål i forhold til omkostningerne forbundet med en længerevarende konflikt forbundet herved i dette konkrete tilfælde. Det vurderes ligeledes ikke at kunne give borgerne i Kirkeby mere klar besked i tråd med NEKSTs anbefalinger.

Administrationen vurderer det derfor hensigtsmæssigt at reservere de allokerede 50.000 kr. til Stenstrup Fjernvarme til udarbejdelsen af en særskilt varmeanalyse for Kirkeby, såfremt der ikke kan meddeles mere klar besked til borgerne i området efter Stenstrup Fjernvarmes eget igangsatte analysearbejde.

Revisionsprocessen for Varmeplan 2030

Administrationen indarbejder analyseresultaterne fra samarbejdsaftalerne i den reviderede Varmeplan 2030.

Der planlægges efter en politisk behandling af et udkast til revideret Varmeplan 2030 til de politiske møder i august 2024, som kan sendes i offentlig høring med dertilhørende miljøvurdering.

Orienteringen vurderes ikke at have en CO2-mæssig konsekvens.

Udfasning af gas- og oliefyr til fordel for fjernvarme baseret på primært varmepumper forventes at reducere CO2-udledningen.

Teknik- og Miljøudvalget

Der forelægges et tillæg til Svendborg Kommunes spildevandsplan 2020-2031 med henblik på en vedtagelse. Tillægget har til formål at tilvejebringe det formelle grundlag for kloakering af husspildevand og håndtering af tag- og overfladevand af et område i Vindeby og et område i Thurø By.

I 2019 etablerede Svendborg Spildevand A/S en regnvandsledning i Vindeby Birkevej, for at kunne afhjælpe problemer med at aflede overfladevand på Vindeby Birkevej. Regnvandsledningen blev desuden forberedt til at kunne aftage regnvand fra Bregningevej, Syrenvej, Vindeby Birkevej, Vindeby Lærkevej og Vindeby Pilevej.

Svendborg Spildevand A/S er nu klar til at separatkloakere området. Derfor foreslås det, at områdets status ændres til separatkloakeret via dette tillæg. 

Området i Vindeby dækker:

Bregningevej 35, 48, 48A, 50, 52, 54 og 56 

Syrenvej 1-8, 10-13, 15, 17, 19, 21, 23, 25, 27, 29, 31 og 33 

Vindeby Birkevej 17 

Vindeby Lærkevej 3-26, 28, 30 og 32 

Vindeby Pilevej 1 og 3-20 

Thurø.

Gambøtvej 23-25 er i dag fælleskloakeret. I forbindelse med byggemodningen af Gambøtvej etablerede Svendborg Spildevand A/S i 2020 en regnvandsledning i Gambøtvej. Regnvandsledningen blev desuden forberedt til at kunne aftage regnvandet fra Gambøtvej 23, 24 og 25. For at følge dette, bliver området foreslået ændret til separatkloakeret ved dette tillæg. 

En nærmere beskrivelse af områderne findes i bilag 1 (Bilag 1. Tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031).  

Der er 3 bilag til tillægget. Bilag 2 (Bilag 2. Redaktionelle opdateringer til tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031), bilag 3 (Bilag 3. Miljøscreening af tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031) og bilag 4 (Bilag 4. Kortudsnit til tillæg 3 til spildevandsplan 20-2031).

Tillægget har været offentliggjort i 10 uger fra den 20. december 2023 til den 28. februar 2024. Der har været sendt breve rundt til alle berørte borgere. Der er ikke indkommet høringssvar til tillægget.

Ingen ændring af CO2-udledning.

Kommunalbestyrelsen.

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild.

I januar 2024 blev Teknik- og Miljøudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Senior- Social- og Sundhedsudvalget orienteret om, at administrationen ville igangsætte en proces for vedtagelse af en målsætning om at reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommunes fødevareforbrug med 10% inden 2026. Processen inkluderede en skriftlig høring af brugergrupper for de forskellige kommunale køkkener. Den proces blev afsluttet 4. april 2024. Der er indkommet fire høringssvar.

Målsætningen har desuden tidligere været drøftet med direktionen og HovedMED-udvalget.

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild. En af handlingerne i indsatsen er at drøfte og vedtage konkrete mål i dialog med de kommunale køkkener.

Proces

Administrationen har holdt møder med repræsentanter fra kommunens forskellige typer køkkener. Her er formuleringen af et eller flere konkrete mål for klimavenlig mad og mindre madspild blevet drøftet. Konklusionen blev, at det er bedre at fastsætte et mål om CO2-reduktion end kødfrie dage eller brug af flere bælgfrugter. Erfaringen er, at ved at italesætte kødfrie retter og/eller kødfrie dage kan der skabes modstand hos kunderne.

For kantinerne i administrationen har Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget i januar 2024 godkendt en reduktion på 50% i CO2-udledningen fra fødevareforbruget inden 2025 i forhold til 2019.

Høring af brugergrupper

Administrationen har i perioden 19. februar til 4. april 2024 gennemført en høring af følgende brugergrupper:

• Seniorrådet
• Handicaprådet
• Rådet for socialt udsatte
• Bruger-pårørenderåd
• Brugerpanel i Det Gode Madhus
• Forældrebestyrelser indenfor dagtilbudsområdet
• Skolebestyrelsen på Nymarkskolen

Indenfor dagtilbudsområdet omfattede høringen kun de dagtilbud, der har børnehuse med egenproduktion. Det er ikke muligt at opgøre CO2-udledningen fra eksterne leverandørers indkøb, og derfor vil børnehuse, som anvender ekstern leverandør til frokostordning, ikke være omfattet af en målsætning om reduktion i CO2-udledning.

Der er indkommet høringssvar fra Seniorrådet, Handicaprådet, Rådet for socialt udsatte og Skolebestyrelsen på Nymarkskolen. Høringssvarene er sammenfattet i bilag 1 (Bilag 1: Hvidbog over høringssvar fra brugergrupper vedrørende målsætning for CO2-reduktion fra fødevarer). De samlede høringssvar findes i bilag 2 (Bilag 2: Samlede høringssvar fra brugergrupper).

Alle svar er positive og bekræfter, at en målsætning om 10% CO2-reduktion fra fødevarer kan godkendes.

Høringssvarene peger desuden på, at det er nødvendigt at have fokus på efteruddannelse af personalet, dele erfaringer på tværs af køkkenerne og eventuelt behov for nyindkøb af køkkenudstyr.

Hvad betyder en CO2-reduktion på 10% fra fødevarer?

I praksis vil en målsætning om 10% reduktion i CO2-udledning betyde, at CO2-udledningen skal reduceres med 171 ton CO2 fra 2022 til udgangen af 2025. Det vil i praksis betyde, at mængden af kød vil blive reduceret. Det vil ikke nødvendigvis betyde flere måltider uden kød, men snarere at oksekød vil blive erstattet af svine- og kyllingekød. Eksempelvis kan målsætningen nås ved at reducere okse- og lammekødet med ca. 65% og erstatte det med svine- og kyllingekød.

Opfølgning på udviklingen i CO2-udledning fra fødevarer

Administrationen har indkøbt et modul til indkøbsanalysesystemet, som kan beregne klimaaftrykket fra alle indkøb inklusive fødevarer. Ved jævnlige udtræk fra systemet kan udviklingen i CO2-udledning følges løbende.

Fremadrettet vil CO2-udledningen fra fødevarer anvendt i kommunale køkkener bliver fremstillet i den årlige CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed. Det vil ske første gang for 2023, som forventes fremlagt i september/oktober 2024.

Fødevarers CO2-udledning har hidtil ikke været medregnet i kommunens CO2-opgørelser. Da vi nu kan beregne udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener, vil udledningen herfra fremadrettet blive medtaget i CO2-opgørelsen for kommunen som virksomhed. På geografisk niveau afventer vi, at beregninger for fødevareforbruget medtages i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab.

Maden fra kommunale køkkener kan have en afsmittende effekt på borgeres madvaner via gode eksempler på velsmagende mad, der udleder mindre CO2.

Administrationen vurderer, at kommunale indkøb kan bidrage en smule til en omstilling i landbrugssektoren hen mod mere planteproduktion. Det kan derved bidrage til en reduktion i CO2-udledning fra landbruget, som ved seneste opgørelse for 2021 udgjorde 34% af udledningen for Svendborg Kommune som geografi.

Kommunalbestyrelsen

Godkendt.

Administrationen har i marts 2024 færdiggjort og indsendt oplysninger om kommunens tilsynsaktiviteter og godkendelser vedrørende virksomheder og husdyrbrug til Miljøstyrelsen for tilsynsåret 2023, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. DMA for Tilsynsindberetning 2023).

Sagen forelægges med henblik på orientering af Teknik- og Miljøudvalget om tilsynsindberetningen for 2023.

Baggrund

Svendborg Kommune skal hvert år, indberette og offentliggøre oplysninger om kommunens tilsynsaktiviteter og godkendelser vedrørende virksomheder og husdyrbrug for det foregående år.

Administrationen har den 21. marts 2024 færdiggjort og indsendt indberetningen til Miljøstyrelsen for tilsynsåret 2023. Svendborg Kommune er, som en del af det forpligtigende samarbejde, også tilsynsmyndighed i Langeland Kommune og i Ærø Kommune.

Virksomheder

I 2023 er der på industriområdet udført 67 tilsyn i Svendborg Kommune.

På Langeland er Svendborg Kommune tilsynsmyndighed på én virksomhed, Alaska, som ikke var udtrukket til tilsyn i 2023. På Ærø er Svendborg Kommune tilsynsmyndighed på Søby Værft og på Ærø Flyveplads. I 2023 førte administrationen tilsyn med både Flyvepladsen og Søby Værft.

I 2023 udførte administrationen en kampagne omhandlende undersøgelse af, hvorvidt affaldsdata i Affaldsdatasystemet (ADS) stemte overens med situationen hos de tilsynspligtige virksomheder i Svendborg Kommune, samt om disse udsorterede tilstrækkeligt.

Der blev udvalgt 15 virksomheder, som i forvejen skulle have foretaget miljøtilsyn i 2023.

Forinden tilsynene blev der lavet en liste over virksomhedens registrerede affald i ADS for 2022.

På miljøtilsynene blev affaldslisten samtidig gennemgået i forhold til affaldsfraktioner, mængder og transportører. Derudover blev samtalen også brugt til at finde ud af, om virksomheden udsorterede deres affald tilstrækkeligt.

Resultatet var, at 3 virksomheder fik udvidet deres affaldssortering på baggrund af samtalen, mens 3 virksomheder slet ikke havde affald registreret i ADS, hvilket de fik besked på at meddele deres affaldsmodtager. De resterende virksomheder havde tilstrækkelig sortering og deres ADS-data var korrekt.

Landbrug

I 2023 er der på landbrugsområdet udført 48 tilsyn i Svendborg Kommune, 20 tilsyn i Langeland Kommune, og 11 tilsyn i Ærø Kommune. I alt 79 fysiske tilsyn.

I 2023 blev der gennemført en tilsynskampagne omhandlende affald, hvor Svendborg Kommune udviklede en brochure omkring affaldssortering på affaldsområdet, der både blev udsendt til et antal større landbrug i Svendborg og Ærø kommuner, samt medbragt på tilsyn, hvor de gav grundlag for samtale om emnet.

I 2023 blev der i Svendborg Kommune afgjort 2 anmeldesager og givet fire §16b-tilladelser, samt en §16a-miljøgodkendelse. I Langeland Kommune blev der afgjort én §16-b tilladelse og seks §16a-miljøgodkendelser. I Ærø Kommune blev der henholdsvis afgjort én §16-b tilladelse og én §16a-miljøgodkendelse.

I 2023 blev der desuden behandlet slamsager på 21 landbrug - 5 på Ærø og 16 i Svendborg Kommune.

Tilsynsmålet for 2023

Ifølge miljøtilsynsbekendtgørelsen skal mindst 40 % af de miljøgodkendte virksomheder og store og mellemstore husdyrbrug have tilsyn årligt. For de øvrige virksomheder og mindre husdyrbrug er målet 25 % årligt.

Svendborg Kommune har i 2023 ført tilsyn med 43 % af de miljøgodkendte virksomheder samt store og mellemstore husdyrbrug, og med 25 % af de øvrige virksomheder og husdyrbrug.

Svendborg Kommune har nået tilsynsmålet for 2023.

Ingen

Teknik- og Miljøudvalget

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udsendte i september 2018 et hyrdebrev til alle landets kommuner vedrørende brandsikkerheden på plejecentre. På den baggrund har Svendborg Kommune igangsat et omfattende arbejde med at forbedre brandsikkerheden på kommunens plejecentre, herunder opførelsen af et nyt plejecenter til erstatning for Caroline Amalielund plejecenter. Fyns Amts Avis har i en række kritiske artikler i april 2024 rejst tvivl om brandsikkerheden på plejecentrene i Svendborg Kommune. På den baggrund orienterer administrationen om status for arbejdet med at forbedre brandsikkerheden. 

I september 2018 udsendte Transport-, Bygnings- og Boligministeriet et hyrdebrev vedrørende brandsikkerheden i plejeboliger til alle landets kommuner. Det fremgik af hyrdebrevet, at kommunerne skulle gennemgå de relevante bygninger og sikre, at disse lever op til de brandkrav som var gældende, da bygningen fik den seneste byggetilladelse.

Herefter iværksatte Svendborg Kommune en gennemgang af både de kommunale og de private plejecentre, hvor Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) udarbejdede rapporter for de enkelte plejecentre. Ud fra de punkter, som DBI påpegede overfor administrationen, blev brandmyndighederne konsulteret for at sikre, hvilke tiltag der var nødvendige.

Det resulterede efterfølgende i, at der på alle kommunale plejecentre er udført brandsikringstiltag enten i form af aktiv, passiv og/eller driftsmæssige brandtiltag. Tiltagene omfatter bl.a. udskiftning og udvidelser af ABA-anlæg, nødbelysning og ABDL (automatisk branddørslukning), brand lukning af installationsgennemføringer i sektioner og celler, etablering af sprinkleranlæg, udskiftning af branddøre og loftslemme samt inspektionslemme, etablering af redningsåbninger, rydning af møbler og oplag i flugtvejsgange, trapperum og teknikrum mv., brandrådgiver til udarbejdelse af nye brandplaner og brandstrategier, herunder redegørelse af flugtvejsbredder og ensidige flugtveje.

To større brandsikringstiltag på hhv. Ollerup Plejecenter og Aldersro Plejecenter er for nuværende i proces.

På Caroline Amalielund Plejecenter viste rapporten fra DBI dog så store udfordringer, at det ville blive for omkostningsfyldt at ombygge plejecenteret efter de nye forskrifter. Det blev derfor besluttet af Byrådet den 21. december 2021, at der skal opføres et nyt plejecenter som erstatningspladser for Caroline Amalielund Plejecenter.

I forbindelse med udbuddet til totalentreprisen til det nye plejecenter (Sofielund Plejecenter) gik to af de prækvalificerede tilbudsgivere konkurs før endt udbud. Det betyder, at Sofielund Plejecenter bliver forsinket ca. et år.

Fyns Amts Avis har i den forbindelse anmodet om flere aktindsigter vedrørende brandforholdene på Caroline Amalielund Plejecenter og kommunens plejecentre generelt, som har resulteret i flere kritiske artikler i avisen, der rejser tvivl om brandsikkerheden på de kommunale plejecentre. 

Avisens fokus har været på, at kommunens kontroller af ABA-anlæggene, ikke var udført systematisk og tilstrækkeligt dokumenteret. I den forbindelse bragte avisen citater fra en brandrådgiver fra DBI, som ifølge artiklen også rejste kritik mod Svendborg Kommunes håndtering af brandsikkerheden. Administrationen har efter de første to artikler kontaktet DBI for at bede om uddybning af kritikken med henblik på læring og mulighed for at rette op på fejl. DBI har efterfølgende fremsendt et notat til administrationen hvoraf det fremgår, at ”med de tiltag der er lavet på plejecenteret, er brandsikkerheden på centret bragt op på et fornuftigt niveau og sikkerheden vil i dag kunne sidestilles med lignende plejecentre landet over”. Se bilag 1, som DBI har dateret forkert (Bilag 1. Notat fra DBI).

Dokumenterne fremsendt til avisen som følge af aktindsigtsanmodningerne viste herudover, at den tidligere systematik har været fejlbehæftet, se bilag 2 (Bilag 2. Fejlbehæftede logskemaer). Det er desværre korrekt, at der i et vist omfang er begået fejl, idet der enten ikke er gennemført tilstrækkeligt systematiske kontroller og/eller disse kontroller ikke er dokumenteret i tilstrækkeligt omfang. Det er på ingen måde tilfredsstillende og administrationen beklager derfor disse mangler og vil fremover bestræbe sig på at få rettet op på de konstaterede fejl.

Det skal bemærkes, at der fra brandmyndighederne gives metodefrihed i forhold til egenkontrollen i forhold til ABA-anlæggene, men det har vist sig, at det eksisterende logskema ikke har været detaljeret nok, og der derfor er opstået misforståelser, uklarheder og fejl, se bilag 2 (Bilag 2. Fejlbehæftede logskemaer). Dette er ledelsesmæssigt blevet håndteret ved at der er udarbejdet nye opdaterede logskemaer, som skal sikre en bedre systematik fremadrettet, se bilag 3 (Bilag 3. Eksempel på nyt logskema - ABA).

Svendborg Kommune har pr. 1. januar 2023 indgået et samarbejde med Beredskab Fyn om at lave Drifts-, Kontrol- og Vedligeholdelsesplaner (DKV-planer). Alle brandtekniske installationer, f.eks. ABA-anlæg, ABDL, slangevindere, håndildsslukkere m.v., er blevet registreret og kortlagt, og DKV-planerne er pt. under endelig udarbejdelse ved Beredskab Fyn. DKV-planerne sikrer en systematisk drift, kontrol og vedligehold af alle brandtekniske installationer i bygningen, herunder bl.a. ABA-anlægget. Arbejdet er igangsat med et ønske om at forbedre systematik og dokumentation på alle brandtekniske installationer, hvilket er nødvendigt. Det forventes, at DKV-planerne på plejecentrene leveres til Svendborg Kommune inden sommerferien 2024.

Når DKV-planerne er udarbejdet, bliver de integreret i ejendomssystemet Dalux FM. Dette betyder, at egenkontrollerne herefter digitaliseres, så de driftsansvarlige får automatiske adviseringer i Dalux FM, når de brandtekniske anlæg skal efterses eller afprøves. På den måde reduceres risikoen for menneskelige fejl. Dermed kan det effektivt dokumenteres, at eftersyn og afprøvninger foretages. Det er administrationens vurdering, at dette tiltag også vil lette arbejdet for de lokale driftsansvarlige.

Svendborg Kommune har fra 2020 og frem til nu uddannet 79 medarbejdere i det lovpligtige brandsikringsanlægskursus for driftsansvarlige (005-kursus). Dermed har Svendborg Kommune dagligt medarbejdere i kommunens bygninger med brand faglig indsigt.

Svendborg Kommune har valgt en decentral tilgang i forhold til kontrol med brandtekniske installationer. Kontrollerne foretages af driftsansvarlige i CETS, som har deres daglige gang på plejecentrene. Det er forventningen, at der med de nye metoder og procedurer fremover skabes øget forståelse for og ejerskab til modellen. Modellen kan dog ikke garantere 100 pct. imod, at der også kan ske menneskelige fejl i relation til egenkontrollen fremover.

Svendborg Kommune har indgået aftale med en akkrediteret inspektionsvirksomhed, RMG Inspektion, som inspicerer relevante brandtekniske installationer. RMG har gennem de sidste fire år inspiceret installationerne, og dette har belyst enkelte B-fejl, som skal rettes inden for 2 måneder samt C-fejl, som skal rettes inden for et år. Disse fejl er blevet rettet efterfølgende af O&J Comfort, som udfører reparation og serviceeftersyn på relevante brandtekniske installationer. Som analogi kan beskrives, at man først kører bilen til syn, idet forventning er, at standen er fornuftig, for efterfølgende at køre den til mekaniker for at få lavet eventuelle fejl og mangler.

Beredskab Fyn har ikke udstedt forbud til Svendborg Kommune. Forbud udstedes ved væsentlige mangler. Svendborg Kommune har modtaget påbud, som alle er blevet rettet.

Eftersom der er lavet forbedringer af de aktive, de passive og/eller de driftsmæssige brandtiltag på de enkelte plejecentre, afsat anlægsmidler til det fortsatte arbejde med brandtiltag samt arbejdet med at forbedre systematikken omkring egenkontrollen og dokumentationen af denne, er det administrationens samlede vurdering, at brandsikkerheden i dag er på et fornuftigt niveau.

Ikke relevant

Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringen tages til efterretning.

På bygherres anmodning udsatte Teknik- og Miljøudvalget den 8. februar 2024 ekspropriationsprocessen ved Gambøtvej i op til tre måneder.

På den baggrund orienteres Teknik- og Miljøudvalget om den nuværende status for Gambøtvej, hvor bygherre arbejder på et alternativt vejprojekt på Gambøtvej, som ikke omfatter en lysregulering.

Vejprojektet skal godkendes af vejmyndighed og politimyndighed.

Såfremt bygherre kan opnå godkendelse af projektet, vil der blive igangsat en ny ekspropriationsproces.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 8. februar 2024 at udsætte ekspropriationsprocessen ved Gambøtvej i indtil videre tre måneder efter anmodning fra bygherre og tog samtidig forbehold for at de økonomiske betingelser i udbygningsaftalen blev fastholdt.

Bygherre ønskede udsættelsen for at undersøge om der kan opnås godkendelse fra politimyndighed og vejmyndighed til et alternativt vigepligtsreguleret vejprojekt, som ikke indbefatter en signalregulering, men fortsat har den nødvendige trafiksikkerhed og kapacitet til at kunne håndtere den eksisterende og fremtidige trafik på Gambøtvej.

Bygherre har udarbejdet en trafikanalyse, trafiksimuleringer og et skitseprojekt, der viser, at en løsning uden lysregulering er mulig.

Skitseprojektet er opdelt i to faser, en midlertidig fase 1 og en permanent fase 2. Dette sker, da bygherre ønsker at tage sin bebyggelse i brug ved udgangen af august 2024 og inden et endeligt vejprojekt kan være færdigetableret. Fase 1 er en midlertidig løsning og har til formål at håndtere trafikken fra det tidspunkt, at bygherres bebyggelse tages i brug og frem til at det endelige vejprojekt, fase 2, kan færdigetableres. 

Bygherre har præsenteret det vigepligtsregulerede skitseprojekt for vejmyndigheden og politimyndigheden som begge er enige i, at den præsenterede løsning på skitseniveau er mulig og at foretrække frem for en signalreguleret løsning.

Bygherre er ved at detaljere skitseprojektet, så det får et omfang og detaljeringsniveau som et myndighedsprojekt, og som vejmyndigheden og politimyndigheden efterfølgende kan sagsbehandle og formelt godkende. Ud fra skitseprojektet forventes det, at et detaljeret myndighedsprojekt kan opnå godkendelse.

Skitseprojektet indeholder fortsat et gangareal på minimum 1,2 meter og en vejbredde som imødekommer kørsel med lastbiler op til 10 meter, herunder renovationskøretøjer, jævnfør Kommunalbestyrelsens beslutning ved igangsætning af ekspropriationsprocessen den 30. maj 2023. Skitseprojektet omfatter derudover en lavere spunsvæg, større udvidelse af vejarealet i svinget og mulighed for af- og pålæsning i svinget ved Thurø Sejlklub.

Den større udvidelse af svinget og muligheden for af- og pålæsning i svinget ved Thurø Sejlklub er muliggjort ved en privatretlig aftale indgået mellem bygherre og ejerne af ejendommen Gambøtvej 24.

Ud fra bygherres skitseprojekt vurderer administrationen, at projektet fortsat kræver erhvervelse af arealer fra tre naboejendomme, foruden den ejendom bygherre har indgået en aftale med. Det nærmere omfang af ekspropriationen forudsættes synliggjort i myndighedsprojektet. Da projektet grundlæggende ændres, er det administrationens vurdering at en ny ekspropriationsproces med en ny åstedsforretning og høringsperiode er nødvendig.

En ny ekspropriationsproces bliver igangsat på det tidspunkt bygherre kan opnå godkendelse af myndighedsprojektet og stiller en ny bankgaranti for udførelse af det nye projekt, jævnfør udbygningsaftalens krav.

Bygherre har i april 2024 derudover oplyst, at det oprindelige projekt med signalregulering ikke er bygbart. På baggrund af tilbagemeldinger fra entreprenører i forbindelse med tilbudsindhentning for udførelse af signalregulerede projekt i januar 2024, er bygherre blevet gjort opmærksom på, at det ikke er muligt at etablere den spunsvæg, som var en forudsætning for projektet.  

Det betyder, at såfremt myndighedsprojektet uden signalregulering ikke kan godkendes, er der på nuværende tidspunkt ingen alternative projekter. Der kan ikke eksproprieres til et projekt, der ikke er bygbart. Ekspropriationsprocessen for det oprindelige projekt med signalregulering kan derfor ikke genoptages uden at det signalregulerede projekt først tilpasses og sikres er bygbart. Det kan i sig selv udløse, at en ny ekspropriationsproces er nødvendig. Det er bygherres ansvar at sikre, at vejprojektet er bygbart.

Vejmyndigheden anmoder på den baggrund bygherre om detaljeret at dokumentere og redegøre for bygbarheden af det nye projekt.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen på nuværende tidspunkt.

Teknik- og Miljøudvalget.

Der søges om frigivelse af den afsatte anlægsramme i 2024 samt en fremrykning af anlægsmidler fra 2025 til 2024 til påbegyndelsen af infrastruktur (elladeinfrastruktur og eventuelt færgelejer) for den nye elfærge Højestene.

Jævnfør Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 6. september 2023, er arbejdet med standardfærgeprojektet og gennemførelse af værftsudbud igangsat.

Det forventes at skibsbygningskontrakten kan underskrives i marts 2025, men etablering af elladeinfrastrukturen skal igangsættes i indeværende år, for at være klar til færgeleveringen.

Dette medfører, at der nu skal igangsættes analyser, forundersøgelser og indhentning af tilbud på rådgiverbistand til elladeinfrastruktur (trækning af elkabler, tilslutning til elnettet, tilslutningsafgift, transformerstation, fundament til ladearm m.m.) og nye færgelejer i Svendborg, på Skarø og Drejø.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen på nuværende tidspunkt.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Liste V undlader at anbefale indstillingen.