Magasinet Impulser
Magasinet Impulser samler information om aktiviteter og tilbud i Svendborg Kommune. Det omdeles til alle borgere, der er fyldt 67 år.
Inspiration og information til pensionister
Impulser er bladet, der skal give inspiration og information om, hvad der sker for seniorer og ældre i Svendborg Kommune.
Impulser indeholder blandt andet informationer om arrangementer, senioridrætstilbud og nyt fra Svendborg Kommunes Seniorråd.
Hvem skriver og hvad skriver vi om?
Impulser drives primært af frivillige, der gør en kæmpe indsats for at få et spændende blad på gaden. Vi bestræber os på at skrive artikler om og for seniorer og ældre i Svendborg.
Vi skriver om både store og små emner – og hører gerne fra vores læsere. Det er kun gennem tilbagemeldinger og forslag til forbedringer, at vi kan blive bedre.
Impulser udkommer to gange årligt i januar og august. Bladet omdeles til alle, der er fyldt 67 år i Svendborg Kommune.
Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret i et af de ældre udgaver af Impulser.
Hent bladet her
Er du interesseret i at læse bladet er du meget velkommen til at hente bladet:
- Borgerservice, Centrumpladsen 4 i Svendborg
- På bibliotekerne
- Social og Sundhed, Svinget 14 i Svendborg
Har du ikke modtaget Impulser med posten?
Plejer du at modtage Impulser med posten, men er det endnu ikke dukket op? Så kan du kontakte os på telefonnumret nedenfor.