Cittaslow

Cittaslow er et internationalt netværk af mindre byer, der arbejder for at forbedre livskvaliteten for deres indbyggere. I Svendborg kalder vi det udvikling med omtanke: et mindset, der gennemstrømmer tilværelsen i hele kommunen.

Hvad er Cittaslow?

Med Cittaslow-værdierne vil vi sikre, at vores udvikling sker på holdbare vilkår og med støtte til lokale produkter og initiativer.

Cittaslow i Svendborg

Cittaslow handler ikke om at være langsom for det langsommes skyld. Det er heller ikke en modpol til vækst. Cittaslow handler om at tage sig tid til at udføre sit arbejde med omhu, udsyn og omtanke. I Svendborg har vi derfor nedsat et råd af engagerede borgere, erhvervsdrivende og andre aktører, som repræsenterer foreningen Cittaslow. Her er ligesindede i byens erhvervs- kultur- og foreningsliv gået sammen om at værne om og promovere tankerne og de værdier, der ligger til grund for Cittaslow.

Historien

Tankerne udspringer af den italienske by Greve in Chianti, hvor man siden 1999 har fokuseret på lokale særpræg og varer som udgangspunkt for byens udviklings- og vækststrategi. Siden er filosofien nedfældet i et charter med næsten 80 parametre, som en by skal måles på, før den kan certificeres som Cittaslow. Dette opnåede Svendborg Kommune i 2008, hvor foreningen Cittaslow og Cittaslow-rådet blev dannet. Siden er arbejdet fortsat for at understøtte principperne i såvel politikker som i foreningsaktiviteter – alt sammen for at skabe de bedste vilkår for gode liv i Svendborg Kommune.

Fakta om Cittaslow

  • Internationalt netværk med mere 280 medlemmer i over 30 lande
  • Foreningen Cittaslow Svendborg har mere end 80 medlemmer.
  • Udspring i slowfoodbevægelsen

Grundlagt i 1999
Svendborg blev første danske medlem i 2008

Norden
Danmark
Svendborg Kommune
Mariagerfjord Kommune

Norge
Sokndal
Ulvik
Eidskog

Finland
Kristinestad

Sverige 
Falköping

Island
Djupivogur

 

Foreningen Cittaslow Svendborg

Cittaslowforeningen har til formål at

 

  • fremme Cittaslow som branding af Svendborg ud fra de internationale Cittaslowkriterier

  • fremme det gode liv i Svendborg

  • indstille virksomheder, foreninger og organisationer til at blive certificeret

  • være inspirator og skabe synlighed

  • skabe dialog omkring Cittaslow

Foreningens bestyrelse, Cittaslow-rådet, har følgende medlemmer:

Anne Hjortenberg, Byens Gårdbutik

Formand

Dorte Have, City Coach
Næstformand

Anne Green, Svendborg Bibliotek

Frederik Laursen, Lifeplan Kajak & Friluftsliv

Maibritt Strøm, Strøh & Strøm

Finn Olsen, Torvecaféen

Henning Kongpetsak, Favn Arkitektur & Byggerådgivning

Margit Lolk, Margit Lolk Bevægelse

Lotte Baunbæk, Baunbæk & Lyn

Bjørn Lange, Svendborg Kommune

Medlemmer af foreningen Cittaslow i Svendborg Kommune

Vil du være med?

Vil din virksomhed eller forening være med?

Kontakt os