Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 for Borger- og Arbejdsmarkedsudvalgets område.

Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 jævnfør vedlagte bilag 1. Opfølgningen indgår i kommunens samlede koncernrapport, som forelægges Økonomiudvalget den 21. maj 2024.

Borger- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetopfølgning viser følgende afvigelser mellem det forventede regnskab og korrigeret budget:

Serviceudgifter

For serviceudgifterne udgør det forventede regnskab 85,3 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. Mindreforbruget kan specificeres på følgende politikområder:

 

Overførselsudgifter

For overførselsudgifterne udgør forventet regnskab 1.129,2 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 16,5 mio. kr. Afvigelsen kan specificeres på nedenstående politikområder:

Ikke relevant.

Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Godkendelse af skitse for implementering af arbejdspligten

I forbindelse med vedtagelse af aftale om et nyt kontanthjælpssystem i oktober 2023 blev der også indgået ”Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne”.

Aftalen er endnu ikke udmøntet i konkret lovgivning, da den er lagt ind som en del af Ekspertgruppens arbejde. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats forventes at fremlægge anbefalinger i juni 2024. Først herefter kan der forventes fremlæggelse af lovforslag til implementering af arbejdspligten, der jf. aftalen skal træde i kraft for de første borgere i januar 2025.

Arbejdspligten forventes at omfatte mellem 100-220 borgere i Svendborg, når den er fuldt indfaset i juli 2025. Det betyder, at der er behov for at justere på integrationsindsatsen og nytteindsatsen.

Borgere skal fremover kunne tilbydes individuelt tilpassede og fleksible jobpakker, der et tilpasset den enkelte borger. Elementer, der kan indgå i arbejdspligten er f.eks. ordinære timer, virksomhedspraktik, nytteindsats, danskundervisning og vejledning og opkvalificering. I vedlagte notat er angivet et eksempel på et ugeskema for en borger.

Implementering af arbejdspligten kræver en væsentlig udvidelse af den eksisterende nytteindsats, et stærkt samarbejde med virksomhederne, og en mulighed for at tilrettelægge egne undervisningsforløb i. f.eks. jobsøgning, samfundspligt og viden om arbejdsmarkedet. Sidstnævnte kræver faciliteter der giver mulighed for undervisning, individuelle samtaler og praktisk opgaveløsning.

For at understøtte implementering af arbejdspligten foreslår administrationen, at der sideløbende arbejdes med muligheden for at etablere et serviceteam ”Grøn Service” bestående af midlertidigt ansatte fleksjobbere, der har mulighed for at varetage servicefunktioner direkte tilknyttet lokationen for arbejdspligten og nytteindsatsen, men også fungere som landsbypedeller, en ordning der kendes fra andre kommuner som f.eks. Haderslev. Grøn Service skal have fokus på genbrug og bæredygtighed, f.eks. kommunale møbler og vedligehold og genbrug af arbejdstøj til borgere i aktivering. Etablering af ”Grøn Service” vil give ledige fleksjobbere, der ofte har været på offentlig forsørgelse en mulighed for at opnå en arbejdsidentitet og give dem kompetencer, der kan hjælpe dem videre.

En endelig dimensionering af ”Grøn Service” vil afhænge af valg af lokation og typer af arbejdsopgaver der kan peges på.

Udvalget godkendte indstillingerne.

Enhedslisten ved Johan Weltzin Kristensen (Ø) kan ikke godkende skitsen for implementering af arbejdspligten. Vi anerkender ikke behovet for at skabe tidsbegrænsede ansættelser for folk med flexjob, ej heller nyttejob uden direkte formål for konkret ansættelse. Vi mener også at fagforeninger burde været inddraget tidligt i et sådan skitseforløb, samt at der burde være mere fokus på konkret opkvalificering i form af fx amu-kurser. Samlet set mener vi at skitsen potentielt i sin nuværende form stiller flexjobbere, faglærte og arbejdsløse i en mere udsat position.