Direkte link til denne side: svendborg.dk/kontakt+os/e-boks
Logo Svendborg kommune - klik retur til forside

Print RSS

e-Boks

Tilmeld din post fra Svendborg Kommune til e-Boks /
eller opret en digital postkasse via Borger.dk
Du kan modtage og opbevare en del af de breve, opgørelser og regninger som Svendborg Kommune sender til dig i en elektronisk postboks kaldet e-Boks (digitalt ringbind).

Se her hvilke breve fra Svendborg Kommune du kan modtage i din e-Boks.


Hvad er e-Boks?
e-Boks er en elektronisk postboks, der er både sikker og gratis. Du kan modtage og opbevare post fra mange forskellige afsendere fx kommuner, andre offentlige myndigheder, banker og en lang række andre virksomheder.
Du kan også gemme (indskanne) dine private dokumenter i e-Boks, fx din dåbsattest.

Hvad med sikkerheden?
Dokumenterne i e-Boks er knyttet til dit personnummer. e-Boks opbevarer dine dokumenter hele livet, uanset om du flytter, skifter e-mailadresse eller andet. e-Boks er underlagt strenge sikkerhedskrav og bliver løbende kontrolleret for at leve op til kravene, også med hensyn til brugen af dit personnummer.

Du behøver ikke huske nye adgangskoder for at få adgang til dine dokumenter. Brug NemID, pinkode eller din netbank til at logge på e-Boks uanset hvor i verden du befinder dig.

e-Boks.dk kan du læse meget mere om, hvordan du bliver oprettet som bruger, får adgang, tilmelder afsendere og hvordan du gemmer dokumenter i e-Boks.

e-Boks for ansatte i Svendborg Kommune
Svendborg Kommune har valgt at indføre digitale lønsedler til alle ansatte. Er du ansat ved Svendborg Kommune skal du altså være oprettet som bruger af E-boks.


Du kan også oprette digital postkasse via borger.dk 
Forskellen på e-Boks og digital postkasse via borger.dk er, at du fra borger.dk kan skrive/svare direkte til en offentlig myndighed eller privat virksomhed.

Det gør du ved at logge på borger.dk med NemID > Post > Adressebog > vælg modtager.