Sådan fordeles pladserne
Placering på venteliste, visitationskriterier, Overflytning.
Svendborg kommune visiterer pladser efter Dagtilbudsloven og de visitationskriterier, som er godkendt i Svendborg Kommune.
Visitering af pladser i Svendborg Kommune - Spørgsmål og svar
Pasningsgarantien gælder for børn over 26 uger. For at være omfattet af pladsgarantien i Svendborg Kommune, skal du skrive dit barn op til en dagtilbudsplads senest tre måneder før deres behovsdato. Behovsdatoen er den dag, hvor dit barn har brug for plads.
For 0-2-årige er opskrivningsdatoen, den dato hvor du har ansøgt om en plads. Dit barn er kun omfattet af pladsgarantien, hvis du både ønsker dagpleje- og vuggestueplads.
For 3-5-årige er opskrivningsdatoen dit barns 2-års fødselsdag.
Det er Pladsanvisningen, som fordeler pladserne til dagplejere, vuggestuer og børnehaver.
Medarbejdere i børnehuse og dagpleje har ikke indflydelse på, om dit barn kan få en plads.
Svendborg Kommune tildeler pladser efter opskrivningsdato, ønsker og ledige pladser. Der tages herudover en række hensyn, som betyder, at nogle børn kan få fortrinsret:
- Børn/familier med særlige pædagogiske behov, der er opprioriteret af kommunale fagpersoner og godkendt ved visitationen. Opprioritering gælder ikke til en bestemt dagplejer eller et bestemt børnehus
- Børn med søskende hos en dagplejer eller i et børnehus, hvor der er en ledig plads. Søskende defineres som børn, der har samme folkeregisteradresse. En søskendefortrinsret er ikke en fortrinsret til, at det ene barn overtager det andet barns plads. Dit barn har kun søskendefordel, hvis der på tidspunktet for opstart, er indskrevet søskende i samme børnehus eller hos samme dagplejer.
- Tvillinger tilbydes plads hos samme dagplejer eller i samme børnehus, hvis det er muligt.
- Børn med anden etnisk baggrund end dansk, hvor der kan være særlige kulturelle og sproglige behov.
Ved tildelingen af pladser kan det være nødvendigt, at tage hensyn til aldersfordelingen hos dagplejeren eller i børnehuset og/eller til andelen af børn bosiddende i udsatte boligområder i børnehuset.
Har dit barn fået vuggestueplads i et integreret børnehus, er dit barn garanteret børnehaveplads i samme børnehus. Det kan medføre situationer, hvor der ikke kan tilbydes bestemte pladser til bestemte børn. I Svendborg Kommune er der nogle børnehuse, hvor der dele af året ikke kan anvises vuggestueplads til børn fra en specifik årgang, da der herved på sigt ikke vil være plads til oprykning i børnehaven.
Der kan også opstå situationer, hvor børn bosiddende i udsatte boligområder ikke kan få plads i bestemte børnehuse, da der maksimalt må nyoptages 30 % børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår.
Du kan ringe til Pladsanvisningen, hvis du ønsker at få oplyst dit barns nummer på ventelisten. Dit barns nummer på ventelisten fortæller dig ikke, hvornår dit barn får en plads. Pladserne fordeles ud fra kriterierne, som du kan læse om i punktet "Hvordan fordeles pladserne". Disse kriterier vægter højere end nummeret på ventelisten. Dit barns placering på ventelisten kan desuden ændre sig, da ventelisten kun er et øjebliksbillede.
Ved tilbud til dagpleje eller vuggestue, bestræber vi os på, at dit barn får tilbudt en plads to til tre måneder før dit barn skal starte.
Ved tilbud til børnehave, bestræber vi os på, at dit barn får tilbudt en plads seks måneder før dit barn skal starte.
Du får besked på Digital Pladsanvisning og Digital Post (i særlige tilfælde pr. post). Tilbuddet skal besvares på Digital Pladsanvisning.
Så er der to muligheder:
-
Du accepterer den tilbudte plads. Ønsker du, at dit barn står på venteliste til en anden dagplejer eller et andet børnehus noteres dette ved accept af tilbud. Selvom dit barn har fået en plads i et andet dagtilbud, følger dit barns oprindelige opskrivningsdato med.
-
Du siger nej tak til den tilbudte plads. Hvis dit barn både er skrevet op til dagpleje og vuggestue og dermed er omfattet af pladsgarantien betyder det, at du selv skal passe dit barn indtil følgende måneds visitering, hvor dit barn igen får tilbudt en plads. Opskrivningsdatoen danner stadig grundlag for dit barns placering på ventelisten. Hvis dit barn kun er skrevet op til enten dagpleje eller vuggestue og dermed ikke er omfattet af pladsgarantien betyder det, at du selv skal passe dit barn, indtil der bliver en ledig plads hos den ønskede dagplejer eller i det ønskede børnehus. Opskrivningsdatoen danner stadig grundlag for dit barns placering på ventelisten.
Ja, du kan ønske overflytning til en anden dagplejer eller et andet børnehus. Opskrivningsdatoen danner grundlag for dit barns placering på ventelisten. Mulighed for overflytning forudsætter, at der er plads hos den ønskede dagplejer eller i det ønskede børnehus. Ønske om overflytning skal ske på Digital Pladsanvisning.
Den 1. i den måned, hvor dit barn fylder tre år.
Hvis det ønskes, tilbydes der tidlig børnehavestart med én måned, det vil sige når dit barn er to år og elleve måneder. Ønske om tidlig børnehavestart skal ske på Digital Pladsanvisning senest syv måneder før start, hvis dit barn skal indgå i visiteringen på lige fod med andre børn i den ønskede måned.
Børn der fylder tre år i juli måned, og som er indmeldt i Dagplejen, i vuggestuer, som ikke er integreret eller i private pasningsordninger tilbydes børnehaveplads pr. 1. august.
I de tilfælde hvor et barn vil have mange skift på kort tid kan et barn starte i børnehavehave op til tre måneder før tid. Det kan f.eks. være i forbindelse med;
- Tilflytning til Svendborg Kommune
- Dagplejers fratrædelse
- Dagplejers barselsorlov
- Dagplejers uddannelsesorlov
- Dagplejers start af fire ugers dagplejeuddannelse
- Dagplejers langtidssygemelding defineret som mindst fire ugers sygemelding
Skift, der er begrundet i eget ønske eller som følge af en selvvalgt udmeldelse, er ikke omfattet af dette regelsæt.
Det er heller ikke muligt at ønske børnehavestart tre måneder før tid, hvis man modtager tilskud til pasning af eget barn eller privat pasningsordning.
Dit barn starter i forårsSFO den 1. april og udmeldes automatisk af børnehaven den 31. marts.
Visitationskriterierne på dagtilbudsområdet er godkendt af Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 4. maj 2022.
I henhold til Dagtilbudsloven skal alle kommuner imødekomme pladsgaranti til børn over 26 uger og indtil skolestart.
Pladsgaranti betyder, at forældre tilbydes en plads til deres barn. Pladsgarantien indebærer ikke en garanti for en plads i et bestemt dagtilbud. men i det omfang det er muligt, skal der tages hensyn til forældrenes ønsker. Dog må der i et kalenderår ikke anvises mere end 30 pct. af børn fra udsatte boligområder i hvert børnehus.
Børn skal anvises plads efter deres anciennitet på ventelisten. Forældre skal have mulighed for at lade barnet blive stående på venteliste til et bestemt dagtilbud, selvom barnet har fået en plads i et andet dagtilbud. Når forældre ansøger om en plads, skal det være muligt at komme på venteliste til alle dagtilbud i kommunen. Muligheden for at komme på venteliste til alle dagtilbud gælder også, hvis forældre ønsker en plads i en anden kommune. I forbindelse med flytning til en anden kommune har alle børn ret til at bevare en plads i et dagtilbud.
Svendborg Kommune skal indenfor pladsgarantiens rammer fastsætte retningslinjer for optagelse i dagtilbud.
Kontakt Pladsanvisningen
Pladsanvisningen kan kun kontaktes via telefon eller digital post. Har du brug for personligt fremmøde, så kan du bestille tid hos Borgerservice
Mandag | 09:00 - 12:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 12:00 |
Onsdag | Lukket |
Torsdag | 09:00 - 12:00 |
Fredag | 09:00 - 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Har du brug for at møde fysisk frem, så skal du bestille tid i Borgerservice
Skriv til Pladsanvisningen via Digital Post.
Svendborg Kommune opfordrer alle til at skrive sikkert via Digital Post. Derfor bør du aldrig sende fortrolige personhenførbare oplysninger (CPR.nr, helbreds- og økonomiske oplysninger) i en almindelig mail.
Telefon
Pladsanvisningen kan kun kontaktes via telefon eller digital post. Har du brug for personligt fremmøde, så kan du bestille tid hos Borgerservice
Mandag | 09:00 - 12:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 12:00 |
Onsdag | Lukket |
Torsdag | 09:00 - 12:00 |
Fredag | 09:00 - 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Fremmøde
Har du brug for at møde fysisk frem, så skal du bestille tid i Borgerservice
Skriv sikkert
Skriv til Pladsanvisningen via Digital Post.
Send almindelig mail
Svendborg Kommune opfordrer alle til at skrive sikkert via Digital Post. Derfor bør du aldrig sende fortrolige personhenførbare oplysninger (CPR.nr, helbreds- og økonomiske oplysninger) i en almindelig mail.