Bekymrende skolefravær
Læs om forebyggelse af skolefravær blandt børn og unge i Svendborg Kommune
I Svendborg Kommune er vi optaget af at udvikle mangfoldige læringsmiljøer, og vi er optaget af, at børn og unge skal respekteres for det, de er, og det de kan. Derfor har vi ambitioner på alle børns vegne og høje forventninger til det, de kan og deres væsentlige bidrag til fællesskabet.
Vi arbejder for børns ret til et favnende dagtilbuds- og skoleliv, der har fokus på den enkeltes potentiale og progression samt trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det forudsætter, at alle parter hele tiden arbejder på at skabe robuste læringsfællesskaber, der ser mangfoldighed og diversitet som en ressource.
Robuste og mangfoldige læringsmiljøer er grundlæggende elementer, når man vil forebygge skolefravær blandt børn og unge. At forbygge fravær er et væsentligt opmærksomhedspunkt, da det kan påvirke børn og unges emotionelle, sociale og faglige udvikling negativt.
Uddannelse er en af de vigtigste faktorer ift. at bryde negativ social arv og modvirke mistrivsel, derfor er det absolut afgørende, at man kommer i skole, og at man kommer i skole hver dag.