Skolefritidsordning
Skolefritidsordning - i daglig tale SFO - er et tilbud til børn i 0. - 3. klasse.
Tilmeld og udmeld dit barn af SFO
Få svar på spørgsmål om SFO
Skolefritidsordningen er et fritidspædagogisk tilbud til alle børn i 0. – 3. klasse. Ved Thurø Skoles SFO indskrives indmeldte 3. klasses elever i den private juniorklub "Værestedet Knasten".
I SFO’en har børnene mulighed for at være sammen med deres venner og udvikle nye venskaber, samtidig med at de kan deltage i forskellige aktiviteter og projekter både inde og ude. Aktiviteterne tager udgangspunkt i børnenes interesser og er et element i at understøtte det enkelte barns udvikling af personlige, sociale og kulturelle kompetencer.
SFO’en råder over lokaler, som er godkendt til formålet, men kan også benytte andre lokaler og faciliteter på skolen. SFO'en må gerne have aktiviteter og arrangementer uden for åbningstiden.
Deltagelse i SFO er frivillig og kræver forældrebetaling.
Dit barn tilmeldes SFO via Digital Pladsanvisning.
Der er ikke venteliste til SFO. Du skal derfor være opmærksom på, at dit barn er garanteret en plads fra den oplyste startdato. Du vil ikke modtage yderligere bekræftelse fra Pladsanvisningen eller SFO'en.
Hvis du ønsker at ændre SFO-modul, skal det også foregå via Digital Pladsanvisning. Ændring fra morgenmodul til heldagsmodul kan ske fra dag til dag. Ændring fra heldagsmodul til morgenmodul sker med en måneds varsel til d. 1. eller den 16. i måneden.
Dit barn har mulighed for at benytte SFO'en i timerne umiddelbart før og efter skoletid. Den enkelte SFO fastsætter selv åbningstiden, men som udgangspunkt er SFO’en åbent fra kl. 6.30 til første lektion starter og fra sidste lektionsafslutning til kl. 16.30. Du kan læse mere om SFO’ens åbningstider på den enkelte skoles hjemmeside.
Du kan vælge mellem følgende moduler i SFO’en:
- Morgenmodul, hvor dit barn kan komme i SFO’en før den første lektion starter
- Heldagsmodul, hvor dit barn kan komme i SFO’en både før og efter første og sidste lektion
Prisen for SFO i 2024 er;
SFO Heldagsmodul - 1964 kr.
SFO Morgenmodul - 850 kr.
Prisen for SFO i 2025 er;
SFO Heldagsmodul - 2048 kr.
SFO Morgenmodul - 887 kr.
Du kan søge økonomisk fripladstilskud efter gældende regler.
Hvis du har mere end ét barn i dagtilbud, sfo eller privat pasning, får du automatisk søskendetilskud på den billigste plads. Læs mere om søskendetilskud her.
Hvis dit barn er indmeldt i sfo på en privat- eller friskole, gives der ikke søskendetilskud eller økonomisk fripladstilskud.
Du udmelder dit barn af SFO via Digital Pladsanvisning. Udmeldelse skal ske med en måneds varsel til d. 1. eller 16. i måneden.
SFO’en holder åbent i alle ferier – I sommerferien er der lukket to/tre uger i juli og i juleferien er der lukket mellem jul og nytår.
Vi har opsamlings-SFO i lukkeugerne i sommerferien og i dagene mellem jul og nytår.
Opsamlings-SFO er på Tved Skole.
Hvis du ønsker at gøre brug af SFO’en i juli måned (betalingsfri), skal dit barn som minimum have været tilmeldt SFO på heldagsmodul en måned forud dvs. i juni.
Følgende dage er lukkedage:
- Alle helligdage
- Grundlovsdag
- Dagen efter Kr. Himmelfartsdag
- Juleaftensdag
Læs mere om SFO på de enkelte folkeskolers hjemmeside
Hjemmeside for Ørkildskolen
Hjemmeside for Stokkebækskolen
Hjemmeside for Vestermarkskolen