Åben skole

Som en del af en lovændring i 2013, der har fokus på at elever lærer forskelligt, er skolerne i kommunerne blevet forpligtet på at skabe samarbejder med lokalsamfundet. Samarbejder kan være med foreningsliv, kulturliv, ungdomsskoler og erhvervsliv. Dette samarbejde skal bidrage til arbejdet med en fagopdelt og understøttende undervisning. På denne måde kan der opnås størst mulig effekt og kvalitet i elevernes trivsel og læring.

Dette er i Svendborg blevet til Den Åbne Skole, som et inddragende samarbejde med idrætsforeninger, kulturinstitutioner, erhvervsliv mm.

Samarbejdet i Den åbne skole skal bidrage til at eleverne lærer mere og får et større kendskab til lokalsamfund og foreningsliv. Den åbne skole skal understøtte elevernes læring og trivsel, og den skal bidrage til variation i hverdagen og differentiere undervisningen, så den imødekommer og udfordrer den enkelte elevs faglige niveau.