Issø-skolen er en LEAPS-skole
Issø-skolen er en LEAPS-skole. Det betyder, at man arbejder projektbaseret, hvor relevante fag involveres under forskellige emner.
LEAPS betyder Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter og Science.
På Issø-skolen kommer du til at arbejde med fire problembaserede projektforløb i hvert skoleår. Et forløb varer 6-8 uger og har en undersøgende arbejdsform, som fører frem til et slutprodukt, der fremvises for et autentisk publikum.
Som LEAPS-skole arbejder vi for stimulere din faglige nysgerrighed og engagere dig i undervisningen. Gennem hele skoleforløbet har vi fokus på at styrke seks grundlæggende kompetencer hos dig:
- Kritisk tænkning og problemløsning - så du kan nå frem til innovative og kreative løsninger.
- Mestre fagligt indhold - så du kan bruge ny viden i hverdagssituationer.
- Samarbejde - så du kan håndtere udfordringer og styre projekter i samarbejde med andre.
- Effektiv kommunikation - så du kan lytte aktivt og formidle overbevisende.
- Selvstyret læring - så du kan anvende feedback og refleksion til at justere din læring.
- Uddannelsesmindset - så du oplever et tilhørsforhold til det at gå i skole og motiveres til videre uddannelse.