Sciencelinjen
Sciencelinjen på Tåsingeskolen er en helt unik linje som udbydes til dig, der har en særlig stor interesse og motivation for at udforske det naturfaglige område.
Derfor skal du vælge sciencelinjen
Du skal vælge sciencelinjen, hvis du:
- Gerne vil socialt samvær.
- Brænder for at vide noget om rummet, jordkloden, vand, blod, kemiske stoffer, naturen og meget andet.
- Godt kan lide at fordybe dig, undersøge og eksperimentere.
- Er interesseret i de mindste ting på jorden og de største ting i universet.
- Godt kan lide at lære og få ideer, der kan afprøves i virkeligheden.
- Har mod på at flytte din læring fra klasseværelset og ud i verden.
Undervisning
Sciencelinjens læringsmetoder tager udgangspunkt i en undersøgende, eksperimenterende og problemløsende tilgang.
På Sciencelinjen lærer du i en vekselvirkning mellem underviserens teoretiske formidling af viden samt en undersøgende og problemløsende tilgang, hvor man individuelt og i teams arbejder med at skabe sin egen viden i/og gennem praksis. På sciencelinjen udvikler du din tænkning og forståelse i forhold til faglig viden og egne læreprocesser. Du udvikler også din nysgerrighed, undren og fantasi, samt styrker din evne til at stille spørgsmål og udpege problemstillinger. Vi garantere dig for at vi udfordrer dine kreative og innovative sider, og styrke dine samarbejdsevner og fællesskabsforståelse.
Samarbejde med erhvervsskolen og erhvervslivet
Sciencelinjen samarbejder med blandt andet ungdomsuddannelser og erhvervslivet, hvorfor læring også foregår andre steder end på Tåsingeskolen, hvor sciencelinjen er placeret.