Svendborg som studieby

I Svendborg har vi et hav af kulturarrangementer, koncerter og teaterforestillinger - også for dig, der er studerende. Og så har vi et rigt foreningsliv, så hvis du er mere til bold og bevægelse, er mulighederne mange i Svendborg.

Vi ved godt, vi ikke er København eller Århus. Men måske kan vi alligevel mere end du tror. Ikke overbevist? Så se filmen om Svendborg som studieby her

Studér i smukke Svendborg

I Svendborg du det bedste fra begge verdener: en charmerende by fyldt med hyggelige caféer, lokale butikker og et rigt kulturliv med teater, musik og kunst. Samtidig er du altid tæt på den smukke sydfynske natur, hvor du kan nyde rolige gåture langs havnen, udforske skovområderne eller tage en cykeltur ud i det kuperede landskab. Det giver både ro til studierne og muligheden for at koble af og nyde livet i naturskønne omgivelser.

Svendborg er fuld af kulturelle oplevelser som alle er samlet i Sydfynskalenderen. Det gælder alt fra koncerter, sportsarrangementer, foredrag mv.

Hvis du selv vil være aktiv i kultur- og fritidslivets stærke fællesskaber, er mulighederne også mange. På siden her, kan du læse mere om de mange kulturelle fællesskaber, Svendborg byder på og på Fritidsportalen, kan du finde informationer om fx idrætsforeninger og andre typer af foreninger.

Hvis du leder efter venskaber eller særlige interessefællesskaber kan Boblberg også hjælpe dig. Her kan du finde eller efterlyse nye venner og bekendtskaber fx din næste guitarmakker, en træningskammerat eller din kommende madklub.

Svendborg har også et hyggeligt byliv med både restauranter, caféer, barer og shoppemuligheder. Alt det kan du læse mere om hos VisitSvendborg.

Naturen og byrummene byder også på stribevis af muligheder for en aktiv fritid. Prøv fx de udfordrende moutainbikespor i Hallindskoven eller Skovhuggeren eller parkourfaciliteterne ved Svendborg Idrætscenter og på Frederiksø. Du kan generelt læse mere om aktiviteter i naturen hos Geopark Det Sydfynske Øhav.