Under opbygning

Denne hjemmeside er under opbygning, så bær venligst over med os, hvis der er et par huller. 

Brug gerne feedback-funktionen 'Hjalp denne side dig?' nederst på de sider, hvor du synes vi gør det godt eller mangler noget.

Tak for din forståelse.

Hvis du opdager en forurening

Hvis du opdager en forurening, skal du altid kontakte myndighederne.

Forurening på din egen grund

Hvis der er tale om en større akut forurening, skal du slå alarm på 112.

Hvis der "kun" er tale om en mindre forurening, bør du i videst mulig omfang selv forsøge at begrænse skaden. Det kan f.eks. være et hul på en olietank, hvor du lægger en balje under hullet eller lignende. Kontakt altid 112, hvis du opdager en akut forurening. 

Hvis du opdager en gammel forurening, er lovgivningen ret kompliceret. Tag derfor kontakt til Miljlø og Teknik for at få at vide, hvordan du skal forholde dig.

Hvis du har en olietank, er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring. Den dækker både undersøgelse og oprensning af en eventuel olieforurening. Du er automatisk forsikret, hvis din olie kommer fra et af de olieselskaber, der er medlem af Oliebranchens Fællesrepræsentation, eller hvis olien kommer fra en olieleverandør.

Forurening på andres grund

Hvis du opdager en igangværende forurening på en anden grund end din egen, skal du slå alarm på 112.

Hvis du opdager en forurening på en anden grund end din egen - og hvis forureningen ikke er akut og større - kan du tage kontakt til os, og vi vil derefter undersøge sagen. 

Jeg har købt en forurenet grund uden at vide det

Hvis du har købt en ejendom til boligformål og efterfølgende finder ud af, at grunden er forurenet, og den bliver kortlagt, kan du søge om hjælp gennem den såkaldte værditabsordning.

Værditabsordningen drives af Region Syddanmark og kræver en egenbetaling på mellem 15.000 - 40.000 kr.

Læs mere om ordningen på Region Syddanmarks hjemmeside.

Kan jeg klage?

Du kan klage over afgørelser, der vedrører undersøgelser og oprensning af jordforurening. Du skal klage senest fire uger efter, du har modtaget afgørelsen eller påbuddet.

Du skal indsende en skriftlig klage til Klageportalen - Nævnenes Hus.

Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at den, der klager, indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet.

Du kan ikke klage over afgørelser om:

  • Kortlægning af forurenede grunde
  • § 8-tilladelser til byggeri og ændret anvendelse
  • Flytning af jord