Under opbygning

Denne hjemmeside er under opbygning, så bær venligst over med os, hvis der er et par huller. 

Brug gerne feedback-funktionen 'Hjalp denne side dig?' nederst på de sider, hvor du synes vi gør det godt eller mangler noget.

Tak for din forståelse.

Spildevand uden for kloakerede områder

Områder, hvor der ikke er kloakforsyning, kaldes det åbne land. Her skal du som borger selv håndtere dit spildevand.

Krav om forbedret rensning

I det åbne land er der ikke kloakledninger, som fører spildevandet til renseanlæg. Spildevand fra huse i de ikke-kloakerede områder skal håndteres på andre måder.

Udledning af spildevand fra huse på landet kan være medvirkende til, at miljøtilstanden i vandløb og søer er dårlig og ikke lever op til den målsætning, der er bestemt for vandområdet, og som udpeges i statens vandplaner.

Derfor kan du få et påbud om at etablere et nyt spildevandsanlæg til forbedret rensning.

I Svendborg Kommunes Spildevandsplan 2020-2031 kan du se, om din ejendom er kloakeret eller ukloakeret, og hvilke krav der er til rensningen. 

Spildevandsanlægget er dit eget anlæg, og du skal selv sikre, at det er i god stand. Ved eventuelle skader er du ansvarlig for at få anlægget udbedret. Vi anbefaler derfor, at du sikrer, at du har en forsikring, der dækker, f.eks. ved skybrud.

Har du fået et påbud?

Når du har modtaget et påbud om at etablere en forbedret spildevandsrenseløsning, har du muligheden for at tilmelde dig kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

Denne mulighed betyder, at forsyningen etablerer og driver selve rensningsanlægget (inkl. service og gratis tøm­ning af bund­fældningstank) på din grund. Du skal selv betale bundfældningstank, strøm og forsikring af anlægget samt betale et tilslutningsbidrag og afledningsbidrag, som hvis ejendommen var blevet tilsluttet forsyningens kloaknet.

Når du har modtaget et påbud om at etablere en forbedret spildevandsrense løsning, har du muligheden for at tilmelde dig kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Denne mulighed betyder, at Forsyningen etablerer og driver selve rensningsanlægget (inkl. service og gratis tøm­ning af bund­fældningstank) på din grund. Du skal selv betale bundfældningstank, strøm og forsikring af anlægget samt betale et tilslutningsbidrag og afledningsbidrag, som hvis ejendommen var blevet tilsluttet forsyningens kloaknet.

Alle nye spildevandsanlæg eller ændringer i eksisterende kræver kommunens tilladelse.

Bundfældningstank er ikke nok 

I områder, hvor der er krav om forbedret spildevandsrensning, er en bundfældningstank (eller septiktank) ikke rensning nok i sig selv, fordi den kun fjerner en lille del af de forurenende stoffer.

En bundfældningstank er dog nødvendig for at kunne drive et forbedret renseanlæg, f.eks. nedsivningsanlæg, biologisk sandfilter mv.

For alle typer af bundfældningstanke gælder, at de skal være CE-mærkede og desuden have et slamlager med et volumen på minimum ét års slamproduktion.

Ved ansøgning om et renseanlæg skal du og din kloakmester vedlægge dokumentation, der viser, at bundfældningstanken opfylder kravene. 

Tømningsordning 

Din bundfældningstank skal tømmes en gang om året gennem den kommunale tømningsordning.

Det er obligatorisk at være tilmeldt den kommunale tømningsordning af hensyn til naturen og miljøet.

Det er Vand og Affald, som driver ordningen for kommunen.

Hvis du har brug for at få tømt tanken oftere, skal du selv kontakte et slamsugerfirma.

Læs mere om tømningsordningen hos Vand og Affald.

Sådan søger du tilladelse til et spildevandsanlæg

Gode råd til ejendomme med egne spildevandsløsninger