Ansøg om tilskud fra Svendborg Kommunes Integrationsråd

Ansøg om tilskud fra Svendborg Kommunes Integrationsråd, til integrationsfremmende formål. Integrationsrådet ønsker, at endnu flere engagerer sig i arbejdet for etnisk ligestilling og integration.

Sådan søger du/I rådet om midler

Ansøg om tilskud fra Svendborg Kommunes Integrationsråd, til integrationsfremmende formål.

Integrationsrådet holder møde 6 gange årligt. En ansøgning behandles på næstkommende møde i Integrationsrådet. Det er derfor vigtigt at du/I søger i god tid.

Rådet ønsker, at endnu flere engagerer sig i arbejdet for etnisk ligestilling og integration i Svendborg Kommune. Vi har mulighed for at uddele midler til initiativer, som støtter det formål.

Af ansøgningerne skal det fremgå, hvad det integrationsmæssige formål med arrangementet er. Det skal fremgå, på hvilken måde initiativet bidrager til integrationsindsatsen i Svendborg. Der kan søges til alle slags initiativer, der understøtter formålet.

Rådet ser positivt på samarbejde mellem f.eks. forskellige slags grupper og foreninger.

Arrangementer skal være tilgængelige for alle borgere i kommunen, med mindre at det er nødvendigt for formålet at afgrænse målgruppen.

Medlemmer af integrationsrådet bestræber sig på at deltage eller bakke op om støttede initiativer.

Rådets midler fordeles dels til rådets egne fælles initiativer, såsom deltagelse i Demokrati-festival, synlighedsaktivitet og afholdelse af dialogmøder - og dels til andres initiativer, både med direkte forbindelse til rådet og eksterne nye samarbejdspartnere såvel som kulturforeninger.

Ansøg via nedenstående selvbetjeningsløsning.

Billeder fra Integrationsrådet deltagelse ved integrationsfremmende formål

  • Medlemmer af integrationsrådet ved Ollerup demokratifestival 2024
    Medlemmer af integrationsrådet ved Ollerup demokratifestival 2024
  • Medlemmer af integrationsrådet til kulinarisk Sydfyn 2024
    Medlemmer af integrationsrådet til kulinarisk Sydfyn 2024
1 / 3

Medlemmer af integrationsrådet ved Ollerup Demokratifestival 2024

Medlemmer af integrationsrådet til Kulinarisk Sydfyn 2024

ARN, Antiracistisk Netværk Svendborg, har ansøgt om og fået midler fra integrationsrådet til at afholde en workshop over 2 dage i foråret 2025.

Workshoppens omdrejningspunkt er diskrimination og racisme med Lektor Mira C. Skadegård som facilitator af workshoppen. 

Kontakt Svendborg Kommune