
Repatriering - vende tilbage til hjemland
Udlændinge, der bor i Danmark, kan få hjælp til at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland ved hjælp af repatrieringsindsatsen.
Hvad betyder repatriering?
Repatriering betyder at vende tilbage til sit hjemland, ofte med økonomisk støtte og vejledning fra staten. I Danmark kan repatrieringsordningen hjælpe udlændinge, der ønsker at rejse tilbage til deres oprindelsesland, men som har brug for støtte til at etablere sig der.
Støtten kan omfatte hjælp til rejseudgifter, økonomisk tilskud og rådgivning om praktiske forhold. Repatriering er frivilligt og tilbydes personer med lovligt ophold i Danmark, som opfylder betingelserne for ordningen.
Sådan får du økonomisk støtte til repatriering
For at få økonomisk støtte, skal du have opholdstilladelse som enten:
- Flygtning
- Familiesammenførte til flygtninge m.v.
- Familiesammenførte til andre end flygtninge m.v. (Opholdskrav min. 5 år)
- Udlændinge med opholdstilladelse før udlændingeloven af 1983 + efterkommere
- UMI (Uledsagede mindreårige under 18 år hvis opholdstilladelse ikke kan forlængelse efter det fyldte 18. år)
- Andre udlændinge efter ansøgning
- Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab
Du kan ikke modtage økonomisk støtte, hvis du:
- ikke har popholdstilladelse i Danmark
- er dansk statsborger
- selv har midler til at etablere dig i dit tidligere hjemland eller opholdsland
Loven gælder ikke for flygtninge og indvandrere, der er blevet danske statsborgere, ej heller for andre statsborgere i et nordisk eller EU-land.