Valg til Integrationsråd

November 2025 er der valg til Integrationsrådet. Få mere information her, hvis du har interesse i at stille op til integrationsrådet.

Integrationsrådsvalg

November 2025 er der valg til Integrationsrådet.

SIR består af 15 medlemmer med bopæl i Svendborg kommune.

7 repræsentanter fra kommunens største etniske minoritetsgrupper. 1 repræsentant fra øvrige etniske minoritetsgrupper.

2 medlemmer fra kommunalbestyrelsen

2 medlemmer udpeget af DA og FH Sydfyn

1 medlem fra dagtilbudsbestyrelse

1 medlem fra skolebestyrelse

1 medlem fra 1 medlem fra SAB

Har du interesse i at stille op til integrationsrådet, kan du kontakte administrationen for integrationsrådet via linket nederst på siden.

 

Sitet er i gang med at blive opdateret.

Forretningsorden

Kapitel 1

SIR´s formål og opgaver

§ 1. SIR har til formål at medvirke til, at kommunalbestyrelsens integrationsindsats er

effektiv og sammenhængende, samt egnet til at fremme etnisk ligestilling.

Stk. 2. SIR kan af egen drift eller efter anmodning afgive vejledende udtalelser om

den almindelige integrationsindsats i Svendborg Kommune og om de introduktionsprogrammer,

der tilbydes af kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 42, stk.2.

Stk. 3. SIR skal fungere som et aktivt høringsorgan i relevante sager indenfor integrationsområdet.

Stk. 4. SIR kan ikke behandle enkeltsager. Enkeltsager kan dog danne grundlag for rådets

behandling af principielle spørgsmål.

 

Kapitel 2

Integrationsrådets sammensætning

§ 2. SIR består af 16 medlemmer med bopæl i Svendborg udpeget af Kommunalbestyrelsen i

Svendborg.

Stk. 2. SIR sammensættes jf. integrationslovens § 42, stk. 4, 2. af:

- 8 repræsentanter fra danske og udenlandske statsborgere med oprindelse i 3. lande bestående

af 7 repræsentanter fra de 7 største grupper af danske og udenlandske statsborgere med

oprindelse i 3. lande samt en person fra gruppen Andre, der repræsenterer de øvrige mindre

grupper af danske og udenlandske statsborgere med oprindelse i 3. lande

- 2 medlemmer af kommunalbestyrelsen der udpeges efter integrationslovens § 42, stk. 4, 4 og §

25 i Lov om kommuners styrelse

- 2 medlemmer udpeget af henholdsvis DA og LO

- 1 medlem efter indstilling fra skolebestyrelsesformændene

- 1 medlem efter indstilling fra dagtilbudsbestyrelsesformændene

- 1 medlem efter indstilling fra Svendborg Andels-Boligforening og Boligselskabet Domea i

Svendborg

- 1 medlem efter indstilling fra Kulturelt Samråd.

 

Stk. 3. De 8 repræsentanter for danske og udenlandske statsborgere med oprindelse i 3. lande

vælges ved almindelig stemmeflerhed ved hemmelig skriftlig afstemning.

Stk. 4. Som stedfortrædere for de 8 valgte medlemmer af SIR udpeges de ikke-valgte-kandidater, der har fået flest stemmer efter de valgte repræsentanter.

Stk. 5. Kandidatforslag skal indleveres til Svendborg Kommune senest seks uger før afholdelse af

valg.

Stk. 6. Hver kandidat skal komme med 6 stillere, der alle skal have stemmeret til SIR. Man kan kun

være stiller for én kandidat. En kandidat kan ikke være stiller for sig selv eller andre kandidater. De

opstillede kandidater bør kunne tale og læse dansk.

Stk. 7. Valg- og opstillings ret har enhver person over 18 år på valgdatoen, der er bosiddende i

Svendborg Kommune, og som enten selv, eller mindst en af pågældendes forældre er født i et

Såkaldt ”integrationsland”, hvilket vil sige alle lande undtagen Norden, EU, EØS, Schweiz, Nordamerika, Japan, New Zealand og Australien.

Stk. 8. Som stemmeberettiget har man mulighed for at stemme på opstillede kandidater fra alle

nationaliteter.

Stk. 9. SIR´s funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. SIR forbliver i virksomhed, indtil

udpegningen af nye medlemmer af rådet har fundet sted.

§ 3. SIR afholder sit konstituerende møde snarest efter, at kommunalbestyrelsen har godkendt

rådets medlemmer. Kommunalbestyrelsen indkalder til mødet.

Stk. 2. På det konstituerende møde vælger integrationsrådet blandt sine medlemmer en formand

og en næstformand efter reglerne i § 24, stk. 1, i Lov om den kommunale styrelseslov.

Næstformanden fungerer i formandens sted ved dennes fravær. Stemmeberettigede er

repræsentanterne for de etniske minoritetsgrupper.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvilket medlem af integrationsrådet, der skal

lede valget.

Stk. 4. Der foretages fornyet formands- og næstformandsvalg, jf. § 3, stk. 2, hvis formanden eller

næstformanden udtræder af rådet, eller hvis 2/3 del af rådets medlemmer beslutter dette. Valget

optages som et selvstændigt punkt på dagsordenen for det møde, hvorunder valget skal afholdes.

§ 4. For hvert medlem af SIR udpeges en stedfortræder. Stedfortræderen deltager i SIR´s møder i

medlemmets sted i ethvert tilfælde af medlemmets fravær.

Stk. 2. Et medlem af SIR udtræder af rådet, hvis medlemmet ophører med at have bopæl

i kommunen, jf. integrationslovens § 42, stk. 3.

Stk. 3. Hvis et medlem eller en stedfortræder fratræder sit hverv eller dør, udpeges et nyt medlem

eller en ny stedfortræder efter reglerne i § 28 i den kommunale styrelseslov.

 

Kapitel 3

Integrationsrådets virksomhed

§ 5. SIR afholder møde mindst 6 gange om året. Den ordinære møderække fastlægges ved rådets

første møde i et kalenderår.

Stk. 2. SIR afholder endvidere møde, når formanden finder det fornødent, eller når

mindst 1/3 af rådets medlemmer fremsætter anmodning herom ved henvendelse til formanden

eller sekretariatet.

[Ændring]

Stk. 3. Integrationsrådet kan foruden mødevirksomhed virke gennem igangsættelse af initiativer

og/eller medvirken til aktiviteter af praktisk art der kan bidrage til rådets formål og opgaver som

beskrevet i Kapitel 1, §1.

Stk. 4. Integrationsrådet skal arbejde for at højne demokratisk deltagelse og engagement blandt

alle etniske grupperinger i kommunen.

Stk. 5. Integrationsrådet kan lave særlige initiativer med henblik på at involvere unge med etnisk

baggrund.

Stk. 6. Dette arbejde kan foregå med inddragelse af relevante aktører og interessenter.

§ 6. Formanden indkalder til møde ved fremsendelse af udkast til dagsorden senest 1 uge før

mødets afholdelse.

Stk. 2. Hvis det er påkrævet, kan indkaldelse til ekstraordinære møder ske med kortere varsel end

en uge.

Stk. 3. SIR´s medlemmer kan få optaget en sag på dagsordenen ved at sende forslaget

til formanden eller sekretariatet senest 2 uger før mødets afholdelse.

Stk. 4. En sag, der ikke har været optaget på udkastet til dagsorden, jf. stk. 1, kan ved mødets

begyndelse optages på dagsordenen, hvis formanden finder, at sagen ikke tåler opsættelse, og

hvis dette kan tiltrædes af et flertal af rådets medlemmer. En sag kan endvidere optages på

dagsordenen, hvis der er enighed herom.

§ 7. SIR´s møder er ikke offentlige.

Stk. 2. SIR kan beslutte, at andre personer end rådets medlemmer kan deltage i et møde i rådet i

det omfang, der er behov herfor. herunder tillige faste deltagere uden stemmeret.

§ 8. SIR´s møder ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden. Er formanden

og næstformanden fraværende ved et møde, ledes dette af et medlem, der vælges ved

stemmeflertal.

Stk. 2. Mødelederen formulerer de spørgsmål, som SIR skal stemme om.

§ 9. SIR er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af rådets medlemmer er til stede. Stemmeberettigede er samtlige medlemmer af SIR.

Stk. 2. SIR´s medlemmer kan kun deltage i rådets afstemninger, når de er til stede under disse.

§ 10. SIR´s beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt.

Ved stemmelighed er formandens eller mødelederens stemme afgørende. Et mindretal kan kræve

sin opfattelse tilført rådets vejledende udtalelser.

Stk. 2. SIR´s vejledende udtalelser offentliggøres og sendes til relevante myndigheder,

organisationer og personer.

§ 11. Medlemmerne af SIR er omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet.

Stk. 2. Et medlem, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger

forhold, som nævnt i forvaltningslovens § 3, stk. 1, skal snarest underrette rådet herom,

medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning, jf. forvaltningslovens § 6, stk. 1.

§ 12. SIR´s medlemmer og personer, der deltager i rådets møder, jf. § 7, stk. 2, har tavshedspligt

efter lovgivningens almindelige regler herom.

§ 13. Der optages referat af SIR´s forhandlinger og beslutninger. Et mindretal kan kræve sin

opfattelse tilført referatet. Udkast til referat udsendes senest 14 dage efter mødets afholdelse til

rådets medlemmer og stedfortræderne for disse.

Stk. 2. Et referat betragtes som godkendt, medmindre et eller flere medlemmer af SIR på det

førstkommende møde protesterer herom.

Stk. 3. Der træffes ved hvert møde beslutning om, hvorvidt det godkendte referat skal

offentliggøres. Referatet offentliggøres ikke, hvis et eller flere medlemmer af SIR protesterer

herimod.

Stk. 4. Det godkendte referat udsendes til SIR´s medlemmer og stedfortræderne for

disse.

 

Kapitel 4

Sekretariatsbetjeningen af SIR

§ 14. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af SIR, herunder for

offentliggørelse af rådets udtalelser og godkendte referater. Kommunalbestyrelsen drager

desuden i fornødent omfang omsorg for at holde SIR orienteret om emner, der ligger inden for

rådets formål, herunder om den almindelige integrationsindsats i kommunen, og om de

introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen.

[Ændring]

Stk. 2. Hvis SIR’s medlemmer ønsker at få en sag på dagsorden, jævnfør § 6 stk. 3, understøtter sekretariatet opgaven om at belyse sagen på et kommende møde.

 

Kapitel 5

Økonomiske forhold vedrørende SIR´s virksomhed

§ 15. Udgifterne ved SIR´s arbejde afholdes af kommunalbestyrelsen på baggrund af et

årligt budget, der udarbejdes af kommunalbestyrelsen efter drøftelse med SIR.

 

Kapitel 6

Integrationsrådets beretning

§ 16. SIR udarbejder hvert år en skriftlig beretning over rådets virksomhed. Beretningen

skal indeholde SIR´s vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i

kommunen og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Beretningen sendes til Integrationsministeriet og til relevante myndigheder, organisationer

og personer.

 

Kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.

§ 17. Denne forretningsorden er vedtaget af SLU den 2. oktober 2006 og træder derefter straks i

kraft.

Stk. 2. Ændringer i og tillæg til forretningsordenen skal vedtages af kommunalbestyrelsen.

Kontakt Svendborg kommune