Det første kørekort
Vi hjælper dig med at få lavet et nyt kørekort. Find information her om hvilke regler der gælder for dig.
Dit første kørekort
Ansøg om dit første kørekort
Du kan begynde at tage kørekort til almindelig bil, når du er fyldt 17 år og 9 måneder, og du kan tidligst få udstedt dit kørekort når du er fyldt 18 år.
Den 1. januar 2017 trådte en ny forsøgsordning i kraft, hvor du som 17-årig kan få kørekort under særlige regler.
Hvor får jeg mit kørekort
Når du skal have kørekort for første gang, skal du henvende dig til en køreskole, som vejleder om hele forløbet i forhold til undervisning, teori- og køreprøve. Kørelæreren udleverer en ansøgningsblanket, som du skal udfylde for at kunne begynde at få kørekort. Du kan også hente ansøgningsblanketten ”ansøgning om kørekort P23” på Færdselsstyrelsens hjemmeside. Ansøgningsblanketten skal blandt andet sikre, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få udstedt et kørekort, herunder at ansøgeren har modtaget køreundervisning i overensstemmelse med kørekortbekendtgørelsen. Hvis du er under 18 år, når du skal tage kørekort, er det en god ide at sikre dig, at begge dine forældre (indehavere af forældremyndigheden) vil give tilladelse til, at du kan begynde køreundervisningen, inden du starter på køreundervisningen.
Når ansøgningsblanketten er udfyldt, skal du eller din kørelærer aflevere ansøgningen til kommunen for at ansøge om kørekort. Dine forældre skal give samtykke til, at du kan ansøge om kørekort til kategori B (bil, lille knallert og traktor- og motorredskab), hvis du er under 18 år. Du skal tage en underskrevet samtykkeerklæring med fra dine forældre, når du afleverer ansøgningen til kørekort.
Du skal foruden en samtykkeerklæring medbringe følgende, når du afleverer en ansøgning om kørekort:
- et vellignende foto. Du skal medbringe et. Nogle kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i Borgerservice mod betaling.
- pas eller anden legitimation
- en lægeattest
- kursusbevis for færdselsrelateret førstehjælp
- opholdstilladelse, hvis du ikke er dansk eller nordisk statsborger, og du ikke lovligt kan opholde dig i Danmark uden tilladelse.
Kommunen kan bede dig om at fremskaffe yderligere dokumentation. Dette kan fx ske, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt at dokumentere, at du har bopæl i Danmark.
Hvis det er dit første kørekort, eller hvis du vil udvide dit kørekort til en ny kategori, skal du gennemføre et uddannelsesforløb til den kørekortkategori, du ønsker, hos en godkendt kørelærer. Du skal også bestå en køreprøve (en teoriprøve og en praktisk prøve).
De forskellige kørekortkategorier
Hvis du opfylder betingelserne, kan du få udstedt kørekort til følgende kategorier:
LK - Lille knallert
AM – Stor knallert
A1 – lille motorcykel
A2 – mellemstor motorcykel
A – stor motorcykel
B – almindelig bil
C1 – lille lastbil
C – lastbil
D1 – lille bus
D – stor bus
E – stor påhængskøretøj
B/E – almindelig bil med stort påhængskøretøj
C1/E - lille lastbil med stort påhængskøretøj
C/E - lastbil med stort påhængskøretøj
D1/E – lille bus med stort påhængskøretøj
D1/E – lille bus med stort påhængskøretøj
D/E – stor bus med stort påhængskøretøj
Hvis du har et kørekort til almindelig bil, og du har brug for at køre med et vogntog, der er større end det tilladte, har du også mulighed for at gennemføre en særlig køreuddannelse og aflægge en praktisk prøve. Den prøve giver mulighed for at køre med et vogntog, hvis samlede tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, men ikke overstiger 4.250 kg (B+). Herudover kan du få kørekort til traktor/motorredskab og retten til erhvervsmæssig personbefordring til bus.
Kommunen vil efterfølgende vurdere, om betingelserne for at du kan få dit kørekort er opfyldt.
Foto i kørekortet
Vær opmærksom på, at du skal medbringe et foto.
Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:
- fotografiet skal være uden skader
- det skal ligne dig og have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden
- billedet skal tages lige forfra og vise dit ansigt og det øverste af skuldrene
- hovedbeklædning må kun bæres, hvis det er af religiøse grunde, og pandeparti, kindben og hage skal være synlige
- ansigtet skal være jævnt belyst
- begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet
- munden skal være lukket
- briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser
- baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
Hvis du vil klage
Over en kørelærer
Hvis du vil klage over en kørelærer, skal du henvende dig til Dansk Kørelærer-Union. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle kørelærere, der er medlem.
Over køreundervisning
Hvis du vil klage over køreundervisning eller en kørelærer, der ikke er medlem af Dansk Kørelærer-Union, skal du henvende dig til Ankenævnet for køreundervisning.
Over teoriprøve eller praktisk prøve
Du kan klage over dit prøveresultat til Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsen skal have modtaget din klage inden fire uger efter afgørelsen.
Over begrænsninger i gyldigheden af dit kørekort
Der vil normalvis fremgå en klagevejledning af Færdselsstyrelsens eller kommunens afgørelse i din kørekortsag. I første omgang har du mulighed for at klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i netop din sag.
17 årige der vil tage kørekort
Sådan får du kørekort som 17 årig
Du kan begynde at tage kørekort til almindelig bil, når du er fyldt 16 år og 9 måneder, og du kan tidligst få udstedt dit kørekort når du er fyldt 17 år.
Når du tager kørekort som 17-årig er der særlige regler du skal opfylde for at få kørekortet.
Det er i kommunens borgerservice eller hos en kørelærer du skal henvende dig, når du skal ansøge om at få kørekortet. Dine forældre skal give samtykke til at du kan få udstedt kørekort til kategori B (bil, lille knallert og traktor- og motorredskab). Du skal derfor aflevere en underskrevet samtykkeerklæring fra dine forældre, når du indleverer ansøgningen.
Du skal foruden en samtykkeerklæring medbringe følgende når du indgiver en ansøgning om kørekort:
- et vellignende foto. Du skal medbringe et.
- pas eller anden legitimation
- en lægeattest
- et kursusbevis for færdselsrelateret førstehjælp (dog kun hvis det er første gang du skal have kørekort)
Kommunen vil efterfølgende vurdere om betingelserne for udstedelse af kørekort er opfyldt, beramme køreprøver og opkræve betaling.
Prisen for køreprøve og teoriprøve er 1.170 kr. (2024). Gebyret dækker både den teoretiske og den praktiske køreprøve. Hvis du ikke består enten den teoretiske eller den praktiske prøve første gang, skal der betales et nyt gebyr ved berammelsen af en ny køreprøve.
Særlige vilkår for 17 årige
Når du får kørekort som 17-årig, vil dit kørekort få påført kode 141. Koden betyder, at du frem til du fylder 18 år kun må køre bil på særlige vilkår:
- Du må kun køre bil, hvis du har en ledsager i bilen.
- Ledsageren skal opfylde nogle specifikke krav, som du kan læse mere om på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside.
- Du må kun køre bil i Danmark.
- Du må kun køre almindelig bil, lille knallert og traktor- og motorredskab.
- De øvrige køretøjer i kategori B vil du først kunne køre, når du fylder henholdsvis 18 år (stor knallert) og 24 år (trehjulede motorcykler og trehjulede biler med en motoreffekt over 15 kW)
Dit kørekort til kategori B bliver først et fuldt gyldigt EU-kørekort til almindelig bil, når du fylder 18 år. Af samme årsag, kan du eksempelvis heller ikke påbegynde køreuddannelsen til lastbil før du er fyldt 18 år, da du skal være indehaver af et gyldigt EU-kørekort til kategori B, før end du kan begynde disse køreuddannelser.
Hvis du vil klage
Over en kørelærer
Hvis du vil klage over en kørelærer, skal du henvende dig til Dansk Kørelærer-Union. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle kørelærere, der er medlem.
Over køreundervisning
Hvis du vil klage over køreundervisning eller en kørelærer, der ikke er medlem af Dansk Kørelærer-Union, skal du henvende dig til Ankenævnet for køreundervisning.
Over teoriprøve eller praktisk prøve
Du kan klage over dit prøveresultat til Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsen skal have modtaget din klage inden fire uger efter afgørelsen.
Over begrænsninger i gyldigheden af dit kørekort
Der vil normalvis fremgå en klagevejledning af Færdselsstyrelsens eller kommunens afgørelse i din kørekortsag. I første omgang har du mulighed for at klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i netop din sag.
Køreundervisning og køreprøve
Når du skal have kørekort for første gang, skal du henvende dig til en køreskole, som vejleder om hele forløbet i forhold til undervisning, teori- og køreprøve. Kørelæreren udleverer ansøgningsblanket.
Den 1. januar 2017 startede en 3-årig forsøgsordning, hvor du som 17-årig kan tage kørekort, og derefter køre bil sammen med en erfaren bilist som ledsager, til du fylder 18 år. Du kan starte på køreskolen, når du er 16 år og 9 måneder.
Først når du er fyldt 18 år, må du køre bil alene.
Hvis du begynder at tage kørekort før du fylder 18 år, skal både du og den voksne ledsager skal opfylde en række krav for at måtte køre sammen. Det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne, så træningen bliver både lovlig og sikker.
Du kan læse mere på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside.
Køreundervisningen består af:
- teoretisk undervisning i færdselsreglerne
- køretøjets betjening og udstyr
- praktisk undervisning i kørsel, såkaldt øvelseskørsel.
Det er samtidig et krav, at du har gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus. Dette gælder dog kun, hvis det er første gang, du tager kørekort.
Teori- og køretimer
For at kunne gå op til den teoretiske og praktiske køreprøve, skal du have haft følgende antal lektioner af 45 minutters varighed i teori og praktisk kørsel:
- Motorcykel (kategori A1, A2 og A): 29 lektioner teori og 22 lektioner praktik.
- Almindelig bil (kategori B): 29 lektioner teori og 24 lektioner praktik.
- Lastbiler/Busser (kategori C1, C, D1 og D): 16 lektioner teori og 18 lektioner praktik.
- Påhængskøretøj over 750 kg (kategori E): Antallet af timer afhænger af, om kørekortet skal bruges til bil (4 timers teori, 6 timers praktik), lille lastbil, lille bus eller stor bus (10 lektioner teori, 6 timers praktik) eller stor lastbil (13 lektioner teori, 18 timers praktik).
Sammenhængende undervisning
Køreundervisningen skal være sammenhængende. Dvs. at der ikke må være pauser eller afbrydelser i køreuddannelsen af længere varighed. Hvis du har været fraværende i mere end 3 måneder, skal du begynde forfra på køreundervisningen.
Øvelseskørsel
Den første køreundervisning til motorcykel og personbil skal foregå på et lukket, godkendt køreanlæg. Du skal mindst gennemføre 4 lektioner på øvelsespladsen.
Køreteknisk anlæg
En del af køreundervisningen skal foregå på køreteknisk anlæg, hvor du blandt andet lærer at køre i glat føre.
Køreprøve
Køreprøven består af en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske prøve kan tidligst foregå én måned, før du fylder 18 år, og først når du har været til praktisk øvelseskørsel på manøvrebane. Du kan først gå op til den praktiske prøve, når du er fyldt 18 år og har bestået teoriprøven. Den praktiske prøve skal være aflagt senest 18 måneder, efter at du har bestået teoriprøven.
Lægeattest til køreprøve
Du skal have en lægeattest fra din egen læge, før du kan blive indstillet til køreprøve. Lægen skal kontrollere syn, hørelse, førlighed og den generelle helbredstilstand. Det fremgår af kørekortet i form af en talkode, hvis du skal bruge briller, høreapparat eller lignende under kørslen. Politiet kan kræve, at du skal sørge for yderligere erklæringer fra speciallæger mv., før kørekortet kan blive udstedt.
Færdselsrelateret førstehjælpskursus
Det er et krav, at alle, der tager kørekort for første gang, skal have gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus. Et førstehjælpskursus skal gøre dig i stand til at håndtere trafikulykker. Kurset omfatter 8 timers undervisning, hvor 4 af timerne er om basal genoplivning, og de sidste 4 handler om færdselsrelateret førstehjælp.
Teoriprøven
Teoriprøven består af en såkaldt multiple choice. Teoriprøven bliver rettet straks, efter prøven er slut, og du får derfor resultatet med det samme. Hvis du på grund af særlige forhold ikke kan aflægge en skriftlig teoriprøve, kan du få en speciel prøve, hvor fx den prøvesagkyndige læser spørgsmålene op eller standser dvd afspilleren mellem hvert spørgsmål.
Den praktiske prøve
Den praktiske prøve skal bestås inden 18 måneder, efter du har bestået teoriprøven. Inden du begynder at køre, skal du vise færdigheder i at kontrollere udvalgte dele af køretøjets udstyr som fx at kontrollere motorolie. Når du derefter kører, skal den prøvesagkyndige vurdere, om præstationen er tilfredsstillende.
Hvis du består prøven, får du på stedet et midlertidigt kørekort. Senere modtager du det rigtige kørekort. Det midlertidige kørekort kan bruges i Norden, men ikke i udlandet i øvrigt. I dette tilfælde kan du få et midlertidigt erstatningskørekort.
Et midlertidigt kørekort, der er udstedt efter bestået køreprøve, gælder normalt kun, indtil du modtager det rigtige kørekort.
Du skal betale et gebyr på 1.200 kr. (2025) (1.170 kr. 2024) for at gå op til teoriprøven og den praktiske prøve. Herudover kommer udgifterne til køreundervisning og lægeattest. Der er ikke nogen grænse for, hvor mange gange du må gå op til en køreprøve, men du skal betale fuldt gebyr hver gang.
Du skal have en lægeattest fra din egen læge, før du kan blive indstillet til køreprøve. Lægen skal kontrollere syn, hørelse, førlighed og den generelle helbredstilstand.
Det fremgår af kørekortet i form af en talkode, hvis du skal bruge briller, høreapparat eller lignende under kørslen. Politiet kan kræve, at du skal sørge for yderligere erklæringer fra speciallæger mv., før kørekortet kan blive udstedt.
Over en kørelærer eller køreundervisning
Hvis du vil klage over kørelæreren eller køreundervisningen, skal du sende klagen til Ankenævnet for Køreundervisning. Ankenævnet behandler klager over både praktisk og teoretisk køreundervisning. Hvis du ikke mener, at kørelæreren overholder de fastsatte undervisningsplaner, kan du også anmelde det til politiet.
Over teoriprøve eller praktisk prøve
Du kan klage over dit prøveresultat til Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsen skal have modtaget din klage inden 4 uger efter afgørelsen.
Over begrænsninger i gyldigheden af dit kørekort
Der vil normalvis fremgå en klagevejledning af Færdselsstyrelsens eller kommunens afgørelse i din kørekortsag. I første omgang har du mulighed for at klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i netop din sag.
I bekendtgørelsen om kørekort finder du en mere detaljeret beskrivelse af reglerne for at tage kørekort:
Kontakt Borgerservice
Du kan altid ringe til vores medarbejdere i Borgerservice i åbningstiden.
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 10:00 - 16:30 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Har du brug for at møde op i Borgerservice, skal du huske at bestille en tid. På den måde sikrer vi, at vi har en medarbejder, som kan hjælpe dig.
Mandag | 09:00 - 13:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 13:00 |
Onsdag | Lukket |
Torsdag | 10:00 - 16:45 |
Fredag | 09:00 - 13:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Vil du kontakte os digitalt, anbefaler vi, at du sender en sikker mail via Digital Post. Mails sendt via Digital Post er krypterede og må derfor gerne indeholde personfølsomme og fortrolige oplysninger.
Telefonisk
Du kan altid ringe til vores medarbejdere i Borgerservice i åbningstiden.
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 10:00 - 16:30 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Bestil en tid
Har du brug for at møde op i Borgerservice, skal du huske at bestille en tid. På den måde sikrer vi, at vi har en medarbejder, som kan hjælpe dig.
Mandag | 09:00 - 13:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 13:00 |
Onsdag | Lukket |
Torsdag | 10:00 - 16:45 |
Fredag | 09:00 - 13:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Send en mail
Vil du kontakte os digitalt, anbefaler vi, at du sender en sikker mail via Digital Post. Mails sendt via Digital Post er krypterede og må derfor gerne indeholde personfølsomme og fortrolige oplysninger.
Andre har også set
Forny dit kørekort
Vi hjælper dig med at få lavet et nyt kørekort. Find ud af, hvad der gælder for dig og bestil en tid.
Har du tabt dit kørekort?
Hvis du har tabt eller på anden måde mistet dit kørekort, skal du bestille et duplikatkørekort. Kortet bestiller du i Borgerservice.
Generhvervelse af kørekort
Er du frakendt kørekortet og skal have det generhvervet, kan du læse mere om hvad du skal gøre her.
Fra udenlandsk til dansk kørekort
Vi hjælper dig med at få lavet et nyt kørekort. Find information her om hvilke regler der gælder for dig.
Internationalt kørekort
Vi hjælper dig med at få lavet et nyt kørekort. Find ud af, hvad der gælder for dig og bestil en tid.