Hjørne af dansk kørekort

Sådan bytter du til et dansk kørekort

Hvis du vil ansøge om ombytning af dit udenlandske kørekort til et dansk kørekort, skal du kontakte Borgerservice i Svendborg. Læs mere her om, hvordan du gør.

Det skal du gøre for at ansøge

Hvis du vil ansøge om ombytning af dit udenlandske kørekort til et dansk kørekort, skal du bestille en tid til Borgerservice. 

Når du møder op til din aftalte tid, skal du medbringe: 

  • Dit kørekort
  • Foto og dokumentation
  • Ansøgning
  • Hvis dit kørekort ikke er udstedt i Færøerne, Grønland eller et EU- eller EØS-land skal der vedlægges en lægeattest.

Du skal være opmærksom på, at kommunen har mulighed for at kræve en oversættelse af dit kørekort i forbindelse med en ombytningssag.

Hvis kørekortet er udfærdiget med latinske bogstaver, eller der er tale om et kørekort fra et EU-land eller et EØS-land, vil en oversættelse som udgangspunkt ikke være nødvendig.

Oversættelsen skal være udført af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget dertil.

Krav om kontrollerende køreprøve ved ombytning
Hvis du har sædvanlig bopæl i Danmark, og du ønsker at ombytte dit udenlandske kørekort til et dansk kørekort, kan der være krav om, at du skal bestå en kontrollerende køreprøve.

Sædvanlig bopæl er det sted, hvor du sædvanligvis opholder dig i forbindelse med studie, job eller det sted, som du har en personlig tilknytning til fx i forbindelse med familie.

Hvor er du fra?

Om du skal tage en kontrollerende køreprøve eller ej afhænger af, hvor i verden dit kørekort er udstedt.

Færøsk kørekort

  • Du kan uden videre få ombyttet dit færøske kørekort til et tilsvarende dansk kørekort.

Grønlandsk kørekort

  • Du kan kun få ombyttet dit grønlandske kørekort til et tilsvarende dansk kørekort, hvis du består en kontrollerende køreprøve.

EU- og EØS-kørekort

  • Du kan uden videre få ombyttet dit EU- eller EØS-kørekort til et tilsvarende dansk kørekort.
    Er dit kørekort udstedet i et land, der på udstedelsestidspunktet var en del af EU eller EØS-samarbejdet, men som nu er udtrådt af EU eller EØS, kan du også uden videre få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort.

Andre udenlandske kørekort

  • Du kan kun få ombyttet dit udenlandske kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land,  hvis du består en kontrollerende køreprøve. Dette gælder også hvis du efterfølgende har fået ombyttet dit kørekort i et andet EU- eller EØS-land end Danmark.
    Færdselsstyrelsen har lavet indgået en aftale med en for EU- og EØS om ombytning uden kontrollerende køreprøve. 

Priser

Priser på ombytning af udenlandsk kørekort

Pris (2024)

Ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort, bortset fra kategori LK og AM (lille og stor knallert)

360 kr.

Ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort til kategori LK og AM (lille og stor knallert)

180 kr.

Tvungen ombytning som følge af nye regler og lignende

180 kr.

Læs mere om udenlandsk kørekort

Skrevet af Færdselsstyrelsen

Kontakt Borgerservice