
Sådan foregår en vielse på Svendborg Rådhus
Du og din partner kan blive gift på Svendborg Rådhus i den store, smukke Rådhussal på 1. sal med plads til op til 50 gæster.
Hvor, hvordan og hvornår foregår vielsen?
Hvor
Vielsen foregår som udgangspunkt i den smukke Rådhussal på 1. sal på Svendborg Rådhus, Ramsherred 5, hvor der er plads til op til 50 gæster under jeres vielse.
Når du og din partner skal giftes, skal I møde op til den aftalte tid og vente foran trappen ind til rådhuset, indgang B, hvor I vil blive hentet af giftefogeden.
Det er meget vigtigt, at I medbringer gyldig billedlegitimation på vielsesdagen i form af pas eller kørekort, da det er en forudsætning for at gennemføre vielse.
Hvordan
Hvis du skal vies om lørdagen, er udskænkning af et glas bobler mulig til max 25 mennesker inklusiv brudeparret.
Det er tilladt at tage billeder og filme under vielsen. Du bedes spørge om tilladelse, hvis giftefoged og vidner er med på billedet. Vi kan også være behjælpelige med at tage billeder.
Det er ikke tilladt at kaste med ris efter vielsen.
Hvornår
Du og din partner kan blive viet mandag-lørdag.
Borgerlige vielser på hverdage foregår på Rådhuset indenfor rådhusets åbningstider, og kan på lørdage foregå andre steder i kommunen i tidsrummet 12-15. Det kan du ansøge om i udfyldelsen af ægteskabserklæringen.
Det er ikke muligt at blive viet på helligdage.