Støttecentre
Et godt hjem og et værdifuldt og meningsfyldt hverdagsliv med støtte i dag- og aftentimerne.
Svendborg Kommune har støttecentre til borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
I støttecentrene får man sin egen bolig og samtidig adgang til forskellige fællesfaciliteter. Der er personale i større eller mindre omfang i dag- og aftentimerne.
Se mere om de enkelte støttecentre herunder
Kontakt
Storkehavevej 4, 5884 Gudme - telefon 2948 1896
Afdelingsleder Lone Lund - telefon 4063 1397
Målgruppe
Støttecentrets målgruppe er voksne mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Støttecentret er et dagtilbud efter Almenboliglovens §105, stk. 2, og Servicelovens §85. Hvor der er brug for støtte til at klare hverdagens gøremål i egen bolig, med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer.
Fysiske rammer
Støttecentret består af 9 lejligheder fordelt på to gange, med eget tekøkken, stue, soveværelse og bad/toilet. På de to gange er der adgang til fælles stue, køkken, vaskeri, terrasser og personale kontor.
Støttecenter Storkehavevej ligger i landsbyen Gudme, hvorfra der er adgang til offentlige transportmidler mod Svendborg og Nyborg. Der er faciliteter i lokalområdet, som man kan benytte, så som købmand, Gudmehallerne, motionscenter og bibliotek.
Hverdagsliv
Der er både individuelle og fælles aktiviteter som planlægges sammen med den enkelte beboer.
- Ledsagelse til offentlige instanser
- Støtte i praktiske opgaver i og uden for hjemmet
- Støtte til egenomsorg
- Sociale aktiviteter i støttecentret og ud af huset, tilpasset den enkelte. Fritidskataloget er særligt tilpasset aktiviteter for borgere i socialafdelingen bo- og dagtilbud.
- Madordning tilpasset den enkeltes behov.
- Næsten alle beboere bosat i støttecentret er i beskæftigelse, med arbejde i beskyttet værksted.
Personale
Det er en tværfaglig personalegruppe med pædagoger, social og sundhedsassistenter, socialrådgiver, administrative medarbejdere og omsorgshjælpere.
Der arbejdes ud fra fælles faglige tilgange, tilpasset den enkelte borgers behov.
- Rehabilitering
- KRAP
- Neuropædagogisk tilgang.
Kontakt
Gl. Skårupvej 12, 5700 Svendborg - telefon 2927 2464 eller 2488 6608
Afdelingsleder Lone Lund - telefon 4063 1397
Målgruppe
Støttecentrets målgruppe er voksne mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Støttecentret er et dagtilbud efter Almenboliglovens §105, stk. 2, og Servicelovens §85. Hvor der er brug for støtte til at klare hverdagens gøremål i egen bolig, med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer.
Fysiske rammer
Borgerne bor i egne lejligheder i et rækkehus bestående af 4 lejlighed. Der er to rækkehuse med i alt 8 lejligheder. Hver lejlighed består af eget tekøkken, stue, soveværelse, bad/toilet og egen terrasse.
Støttecentrets fælleshus er samlingspunkt for borgerne, med adgang til fælles vaskeri, køkken og stue. Hver borger har egen nøgle og kan benytte fælleshuset sammen og hver for sig i den udstrækning den enkelte ønsker det. Der er tilknyttet 8 borgere til støttecentret.
Støttecenter Gammel Skårupvej ligger i Svendborg øst, hvorfra der er adgang til offentlige transportmidler og mange forskellige indkøbsmuligheder.
Hverdagsliv
Der er både individuelle og fælles aktiviteter som planlægges sammen med den enkelte beboer.
- Ledsagelse til offentlige instanser
- Støtte i praktiske opgaver i og uden for hjemmet
- Støtte til egenomsorg
- Sociale aktiviteter i støttecentret og ud af huset, tilpasset den enkelte. Fritidskataloget er særligt tilpasset aktiviteter for borgere i socialafdelingen bo- og dagtilbud.
- Madordning tilpasset den enkeltes behov.
- Næsten alle beboere bosat i støttecentret er i beskæftigelse, med arbejde i beskyttet værksted.
Personale
Personalegruppen består af pædagoger, som har et tværfagligt samarbejde med andre fagpersoner, hvor det er relevant for at kunne støtte den enkelte borger bedst muligt.
Personalet tager udgangspunkt i fælles faglige tilgange, tilpasset den enkelte borgers behov.
- Rehabilitering
- KRAP
- Neuropædagogisk tilgang.
Kontakt
Bryggerlunden 2, 1. sal, 5700 Svendborg - telefon 2490 2987
Afdelingsleder Mette Terndrup Møller - telefon 5166 2778
Faglig koordinator Sabine Holm Frandsen - telefon 2963 2677
Målgruppe
Målgruppen er borgere med nedsat fysisk, psykisk og/eller social funktionsevne, som er i stand til at være selvhjulpne i aftentimerne og om natten. Der er ansat pædagogisk personale, som er til rådighed i tidsrummet kl. 7-19 mandag-torsdag, kl. 7-17 fredag og kl. 10-18 i weekenden.
Fysiske rammer
Støttecenter Bryghuset ligger i centrum af Svendborg og dermed er der nem adgang til at handle, deltage i arrangementer og til at benytte offentlige transportmidler. Desuden ligger støttecentret i Demenslandsbyen, hvor et stort haveanlæg kan benyttes og der er mulighed for at deltage i interne arrangementer.
På Støttecenter Bryghuset er der 9 2-værelses lejligheder i varierende størrelse. Der hører et kælderrum til hver lejlighed. Hver lejlighed har en stue med the køkken, soveværelse og badeværelse. Alle lejlighederne ligger på 1. sal og har udgang til en svalegang, hvor der forefindes elevator, trappeopgang og indgang til fælleshuset. Fælleshuset danner rammen om et fælleskøkken med spiseplads og en stue.
Aktiviteter
Støttecentrets overordnede strategi er rehabiliterende med et anerkendende og neuropædagogisk fokus, hvor den daglige støtte og vejledning er tilrettelagt i samråd med den enkelte borger og ud fra dennes funktionsevne og behov. Formålet er at borgeren udvikler og udnytter sine ressourcer, så borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt.
Der er beboermøde 1 gang månedligt, hvor alle borgerne kan føje punkter til dagsordenen. Der tages fælles beslutninger og der drøftes aktuelle emner, som skrives til referat. Der afholdes fælles arrangementer ved højtider og ferieperioder.
Borgerne kan, alt efter behov, mødes i fælleshuset for at spise egen individuelle tilberedte aftensmad. Det arrangerer de selv uden personalestøtte og ligeledes til eftermiddagskaffe. Hver søndag er det muligt at deltage i fælles frokost, som borgerne, efter ønske, er med til at forberede og tilberede, sammen med personale.
Fælleshuset er til rådighed for borgerne 24-7, 365 dage om året, hvor der bl.a. er mulighed for at spille spil, se film sammen og være kreative sammen.
Støttecenter Gyldenbjergsvej
Kontakt
Gyldenbjergsvej 5-7, 5700 Svendborg - telefon 2467 1024
Afdelingsleder Mette Terndrup Møller - telefon 5166 2778
Målgruppe
Målgruppen er borgere med nedsat fysisk, psykisk og/eller social funktionsevne, som er i stand til at være selvhjulpne i aftentimer og om natten. Der er socialfagligt personale ansat, som er til rådighed i tidsrummet 8-20 mandag til torsdag, fredag 9-19 og i weekenden 12-20. Personalet kan udelukkende varetage socialpædagogiske opgaver.
Fysiske rammer
Støttecenter Gyldenbjergsvej. Ligger tæt på centrum i Svendborg. Der er nem adgang til at handle, deltage i arrangementer og til at benytte offentlige transportmidler. Desuden ligger støttecentret i nærhed af svømmehal og træningsfaciliteter.
Støttecenter Gyldenbjergsvej stod færdigbygget i sommeren 2021. På Støttecenter Gyldenbjergsvej er der 11 lejligheder/rækkehuse, hvoraf et af dem fungerer som fælleshus og personale kontor. Hver lejlighed har en stue med et fuldt funktionelt køkken, mindre soveværelse samt moderne badeværelse.
Alle lejlighederne ligger med udgang til et fælles gårdområde. Nogle af boligerne har terrassedør, ud til fælles have område. Støttecentret danner rammen om fællesskabet og der afholdes jævnligt fælles sociale arrangementer
Aktiviteter
Støttecentrets overordnede tilgang er rehabiliterende med et anerkendende pædagogisk fokus, hvor den daglige støtte og vejledning er tilrettelagt i samråd med den enkelte borger, og ud fra dennes funktionsevne og behov. Formålet er, at borgeren udvikler og udnytter sine ressourcer, så borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt.
Støttecentret bygger på et fællesskab, hvorfor der også er fælles opgaver og arrangementer (frivilligt), såsom gå og cykelture samt påskefrokost, julefrokost m.m.
Der er beboermøde hver anden torsdag, hvor alle borgerne kan føje punkter til dagsordenen, der tages fælles beslutninger, og der drøftes aktuelle emner.
Hver aften er der fællesspisning, hvor borgeren nyder sin egen individuelle mad, der enten er bestilt ved Det Gode Madhus eller hjemmelavet. Hver onsdag morgen er der mulighed for at deltage i fællesmorgenmad. I weekenden arrangeres salater eller mulighed for at lave fællesmad.
Støttecenter Skovbrynet
Kontakt
Skovbrynet, Skovbrynet 3A, 5700 Svendborg - telefon 2328 6444
Afdelingsleder Mette Terndrup Møller - telefon 5166 2778
Målgruppe
Støttecentrets målgruppe er voksne borgere med en psykisk lidelse og som har behov for særlig tilrettelagt støtte i hverdagen. Borgerne kan være tilknyttet hjemmeplejen, men støttecenteret varetager udelukkende pædagogiske opgaver. Borgerne er generelt selvhjulpne i aften- og nattetimer.
Beboerne kan være imellem 18 og 99 år gamle.
Fysiske rammer
Skovbrynet består af et fælleshus og 3 selvstændige bygninger med i alt 12 lejligheder, fordelt på stue og 1. sal. To lejligheder er handicapvenligt indrettet.
Skovbrynet er lokaliseret centralt i Svendborg By. Og placeret i et naturskønt og roligt område, med mulighed for at benytte en stor fælleshave.
Støttecenteret fælleshus består af personale kontor, fælles stue, mødelokale og køkken samt fælles vaskemuligheder.
Hver borger har en nøgle til fælleshuset, som frit kan benyttes.
Støttecentret ligger tæt på IMPULS Kursuscenter & Mødested, som er et aktivitets- og samværstilbud.
Støttecenteret har personale i tidsrummet kl. 8-20 i hverdage, fredage kl.8-15 og kl.9-14 i weekender. Åbningstiden kan variere efter borgens behov.
Aktiviteter
Fælleshuset er omdrejningspunktet for det sociale liv på Skovbrynet. Fælleshuset er et sted, hvor man mødes med de øvrige beboere og personalet. Her vendes dagens begivenheder, glæder og sorger i det omfang den enkelte ønsker det. Fælleshuset er tænkt som Støttecentrets hjerterum, et sted hvor man kommer og går, henover dagen.
Der afholdes månedligt et beboermøde, hvor aktuelle fællesemner drøftes/besluttes. I forbindelse med beboermøde er der altid fællesspisning.
En gang ugentlig faciliterer personalet fællesspisning på Cafe Impuls mod egenbetaling.
Hver fredag er der fælles morgenmad fra kl. 8.30
De fælles aktiviteter/arrangementer er planlagt ud fra beboernes ønsker. Nogle opstår spontant, andre kræver mere planlægning. Her kan nævnes:
- julefrokost
- restaurant/cafe besøg
- handleture - udflugter
- biografture
- gåture
- spil i fælleshuset
Kontakt
Skovsbovej 103, 5700 Svendborg - telefon 6222 7362
Afdelingsleder Marco Bellacci - telefon 2170 6472
Målgruppe
Du kan bo i tilknytning til Støttecenter Skovsbovej 103, hvis du er i målgruppen for et tilbud efter servicelovens §105/85.
Da støttecentret ikke er åbent om natten og sent om aftenen, skal du kunne bo i din egen lejlighed uden at kunne tilkalde en hjemmevejleder, når støttecentret er lukket.
I støttecentret kan du få støtte til udvikling af sociale færdigheder, netværksdannelse og ADL-træning med, alt hvad det indebærer. Støtten og vejledningen på Skovsbovej kan gælde alle aspekter af livet. Der tages, i dialog med dig og din sagsbehandler, udgangspunkt i dine ønsker og behov for støtte.
Fysiske rammer
Støttecenter Skovbovej 103 ligger i et naturskønt område i udkanten af Svendborgs vestlige bydel, tæt på skov.
Der går offentlige transportmidler tæt på, og togstationen Svendborg Vest ligger ca. 500 meter fra Skovsbovej. Ligeledes ligger støttecenteret tæt på idrætscenter og badeland.
Støttecenteret rummer fælles faciliteter i form af et fælleshus på 144 m² med køkken, stue og tv-stue. Desuden er der fælles cykelskure samt udenomsarealer.
Lejlighederne består af rækkehuse på ca. 62 m² indeholdende spisekøkken, stue, soveværelse og badeværelse. Der hører en terrasse og en lille have med til hver lejlighed.
Aktiviteter
Når du bor i tilknytning til Støttecenter Skovsbovej, tilbydes du støtte i egen bolig.
Nogle borgere medbringer den mad, de har lavet, til fælleshuset omkring kl. 17:30, her er der mulighed for fællesspisning. Andre borgere vælger at spise i egen bolig.
Støttecentrets hjemmevejledere støtter dig med de ting, der er aftalt med din sagsbehandler, og så har du mulighed for at lave nogle ting sammen med dine naboer. Nogle tager initiativ til en grill-aften, en cykeltur til byen eller vandet, besøge hinanden, spille spil eller se film i fælleshuset, lave noget fælles med pårørende eller tage en tur i biografen med en nabo.
Personale og åbningstider
Der er hjemmevejledere med pædagogisk erfaring tilknyttet Støttecenter Skovsbovej.
De er til rådighed indenfor støttecentrets åbningstider. Åbningstiderne varierer efter, hvilke støttebehov der er blandt borgerne i Støttecentret.
Støttecentrets åbningstider er nu 8-20 mandag til torsdag, 8-18 fredag, 10-18 lørdage og søndage, og der er reduceret åbningstid på helligdage.
Kontakt
Lyøvej 34A, 5700 Svendborg - telefon 6221 2026
Afdelingsleder Marco Bellacci - telefon 2170 6472
Målgruppe
Du kan bo i tilknytning til Støttecenter Lyøvej 34, hvis du er i målgruppen for et tilbud efter Servicelovens §105/85.
Fysiske rammer
Støttecenter Lyøvej ligger i Svendborgs østlige bydel, tæt på offentlig transport, indkøb og Svendborg Centrum.
Støttecenter Lyøvej er i en lejlighed, der ligger i et alment boligbyggeri, hvor også borgernes egne boliger ligger. En lejlighed består af stue, soveværelse, køkken og bad. Der er fælles vaskeri i kælderen og mulighed for at leje garage.
Aktiviteter
Når du er tilknyttet Støttecenter Lyøvej, kan du få støtte til udvikling af sociale færdigheder, netværksdannelse og til bostøtte i egen lejlighed.
Støtten og vejledningen på Lyøvej kan omhandle mange aspekter af livet. En del af støtten handler om at støtte dig i forhold til din mentale og sociale sundhed.
Støtten gives ud fra din indsatsplan, som du laver sammen med din sagsbehandler. Du kan fx få støtte til følgende ting:
- praktiske opgaver i hjemmet
- post og økonomi
- socialt liv
- støtte til arbejde og fritidsaktiviteter
- samtaler ved behov
- ledsagelse til læge mm.
Personale og åbningstider
Der er hjemmevejledere med pædagogisk uddannelse tilknyttet Støttecenter Lyøvej.
Støttecentret er åbent mandag-torsdag kl. 8-20 og fredag kl. 8-18, så du skal kunne bo i din egen lejlighed uden at kunne kontakte en hjemmevejleder, når støttecentret er lukket.
Kontakt
Hostrupvej 9A, 5771 Stenstrup - telefon 6226 3360
Afdelingsleder Marco Bellacci - telefon 2170 6472
Målgruppe
Du kan bo i tilknytning til Støttecenter Hostrupvej 9a, hvis du er i målgruppen for et tilbud efter Servicelovens §105/85.
Da støttecentret ikke er åbent om natten og sent om aftenen, skal du kunne bo i din egen lejlighed uden at kunne tilkalde en hjemmevejleder, når støttecentret er lukket.
I støttecentret kan du få støtte til udvikling af sociale færdigheder, netværksdannelse samt bostøtte med alt, hvad det indebærer for dig. Støtten og vejledningen fra Støttecenter Hostrupvej kan gælde alle aspekter af livet. Der tages udgangspunkt i dine ønsker og behov for støtte og den indsatsplan, du laver med din sagsbehandler.
Fysiske rammer
Støttecenter Hostrupvej ligger i et villakvarter i Stenstrup. Grunden støder op til en park. Der er ikke langt til indkøb, og der er togforbindelse til Odense – Svendborg. Stationen ligger ca. 5 minutters gang fra Hostrupvej.
Lejlighederne i tilknytning til Støttecenter Hostrupvej er 65 m2, de ligger som dobbelthuse i tilknytning til støttecentrets fælleshus. I fælleshuset er der et fælles opholdsrum med mulighed for at samles om aktiviteter og hygge, og der er kontor til personalet.
Aktiviteter
Når du bor i tilknytning til Støttecenter Hostrupvej, tilbydes du støtte i egen bolig.
Støttecentrets hjemmevejledere støtter dig med de ting, der er aftalt med din sagsbehandler, og så har du mulighed for at lave nogle ting sammen med dine naboer.
To gange om ugen er der mulighed for at deltage i fællesspisning, her kan du medbringe din egen mad til fælleshuset.
I weekenden arrangeres der en eftermiddagsaktivitet, som du kan vælge at deltage i, det kan fx være kortspil, brætspil, se film, kaffebord i haven, eller der tændes op i grillen.
Personale og åbningstider
Der er hjemmevejledere med pædagogisk uddannelse tilknyttet Støttecenter Hostrupvej. De er til rådighed inden for støttecentrets åbningstider. Åbningstiderne varierer efter hvilke støttehov, der er blandt borgerne i støttecentret.
Støttecentrets åbningstider er nu 7-20 mandag til fredag, 8-18 lørdag/søndag, og der er reduceret åbningstid på helligdage.
Kontakt
Kærvej 10, 5762 Vester Skerninge - telefon 6224 2616
Afdelingsleder Marco Bellacci - telefon 2170 6472
Målgruppe
Du kan bo i tilknytning til Støttecenter Kærvej, hvis du er i målgruppen for et tilbud efter servicelovens §105/85. Da støttecentret ikke er åbent om natten og sent om aftenen, skal du kunne bo i din egen lejlighed uden at kunne tilkalde en hjemmevejleder, når støttecentret er lukket.
Fysiske rammer
Støttecenter Kærvej ligger midt i Vester Skerninge - tæt på offentlig transport, indkøb, bibliotek og idrætshal. Der er tilknyttet 8 lejligheder på omkring 65 m² til støttecentret. Støttecenter Kærvej har et fælleshus med et stort køkken/alrum samt faciliteter til hjemmevejlederne i form af kontorer mm.
Fælleshuset ligger på en stor grund, hvor der er redskabsskur, petanquebane, bålplads og i det hele taget gode muligheder for udendørsaktiviteter.
Aktiviteter
Når du bor i tilknytning til Støttecenter Kærvej, tilbydes du støtte i egen bolig. Nogle borgere spiser i fælleshuset hver dag, færdigretter eller mad de selv har været med til at lave. Andre borgere vælger at spise i egen bolig.
Støttecentrets hjemmevejledere støtter dig med de ting, der er aftalt med din sagsbehandler, og så har du mulighed for at lave nogle ting sammen med dine naboer. Nogle tager initiativ til en grill-aften, en cykeltur til vandet, besøge hinanden, spille spil eller se film i fælleshuset, lave nogle ting med pårørende eller tage en tur i biografen med en nabo. Det er nemt at komme til og fra Svendborg og Fåborg med bus, den holder lige fem minutter væk fra støttecentret.
Nogle borgere vælger at spise aftensmad i fælleshuset hver dag, færdigretter eller mad, de selv har lavet. Andre borgere vælger at spise i egen bolig.
Nogle dage kan borgerne melde sig til at lave med til de andre i støttecentret, man kan tilmelde sig sådan en fælles madordning 3 aftener om ugen samt til brunch søndag.
Personale og åbningstider
Støttecentret på Kærvej har åbent på hverdage fra kl. 7-20 og i weekender og på helligdage er der åbent fra kl. 10-20. Der er hjemmevejledere med pædagogisk erfaring tilknyttet Støttecenter Kærvej.
Kontakt Socialafdelingen
Du kan altid komme i kontakt med vores medarbejdere i Socialafdelingen i åbningstiden.
Mandag | 10:00 - 12:00 |
---|---|
Tirsdag | 10:00 - 12:00 |
Onsdag | 10:00 - 12:00 |
Torsdag | 10:00 - 12:00 |
Fredag | 10:00 - 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Har du en aftale med en af vores medarbejdere, skal du møde op i receptionen hos Social og Sundhed i Svendborg.
Mandag | 09:00 - 13:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 13:00 |
Onsdag | 09:00 - 13:00 |
Torsdag | 14:45 - 16:45 |
Fredag | 09:00 - 13:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Vil du kontakte os digitalt, anbefaler vi, at du sender en sikker mail via Digital Post. Mails via Digital Post er krypterede, og må derfor gerne indeholde personfølsomme og fortrolige oplysninger.
Vi opfordrer dig til at skrive sikkert via Digital Post og ikke almindelig mail. Du bør aldrig sende personfølsomme og fortrolige oplysninger i en almindelig mail.
Telefonisk
Du kan altid komme i kontakt med vores medarbejdere i Socialafdelingen i åbningstiden.
Mandag | 10:00 - 12:00 |
---|---|
Tirsdag | 10:00 - 12:00 |
Onsdag | 10:00 - 12:00 |
Torsdag | 10:00 - 12:00 |
Fredag | 10:00 - 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Mød op (efter aftale)
Har du en aftale med en af vores medarbejdere, skal du møde op i receptionen hos Social og Sundhed i Svendborg.
Mandag | 09:00 - 13:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 13:00 |
Onsdag | 09:00 - 13:00 |
Torsdag | 14:45 - 16:45 |
Fredag | 09:00 - 13:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Send en sikker mail
Vil du kontakte os digitalt, anbefaler vi, at du sender en sikker mail via Digital Post. Mails via Digital Post er krypterede, og må derfor gerne indeholde personfølsomme og fortrolige oplysninger.
Send almindelig mail
Vi opfordrer dig til at skrive sikkert via Digital Post og ikke almindelig mail. Du bør aldrig sende personfølsomme og fortrolige oplysninger i en almindelig mail.