Dagpenge
Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig.
Arbejdsløshedsdagpenge
Hvis du bliver arbejdsløs, skal du på den første dag, du er ledig, tilmelde dig som ledig på jobnet.dk. Har du ikke internetadgang, kan du henvende dig i dit lokale jobcenter eller a-kasse og få hjælp til at blive tilmeldt.
For at få udbetalt dagpenge fra din a-kasse, skal du være tilmeldt som ledig på jobnet.dk
"Min side" på jobnet.dk
Når du melder dig ledig, skal du have en profil på Jobnet. For at oprette en profil, skal du benytte MitID. Når du er blevet meldt ledig skal du ligeledes benytte MitID, til at logge ind på Jobnet. Efter din tilmelding skal du oprette dit CV. Derudover skal du:
- registrere din jobsøgning i en joblog
- melde dig rask efter sygdom
- læse din ”Min Plan” med de aktiviteter mv., som du skal deltage i, mens du er ledig, og læse dine aftaler med jobcentret og med a-kassen.
Derudover er der forskellige muligheder for selvbetjening. Fx kan du afmelde dig, når du får arbejde, melde ferie eller melde dig syg, samt booke og ombooke samtaler med dit jobcenter.
For at få arbejdsløshedsdagpenge skal du:
- være registreret som arbejdssøgende fra den første dag, du er ledig.
- have været medlem af en a-kasse i mindst ét år.
- have fået indberettet mindst 263.232 kr. (2024) til indkomstregistret inden for de sidste 3 år, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, er beløbet 175.488 kr. (2024). Du kan medregne A- og B-indkomst samt overskud af selvstændig virksomhed. Du kan dog pr. måned højst medregne 21.936 kr. (2024), hvis du er fuldtidsforsikret, og 14.624 kr. (2024), hvis du er deltidsforsikret.
- hvis din dagpengeret er udløbet, og du skal genoptjene retten til dagpenge: Du skal have fået indberettet mindst 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, er timetallet 1.258 timer.
- hvis du ikke opfylder det almindelige indkomstkrav, kan du optjene ret til dagpenge, hvis du samlet set har haft et skattemæssigt overskud fra din selvstændige virksomhed på minimum 263.232 kr. (2024) inden for de sidste 5 år.
- stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at du skal søge og kunne overtage arbejde med dags varsel.
- have et fyldestgørende og godkendt CV, senest to uger efter du er tilmeldt som ledig i jobcentret.
Din a-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge.
Beskæftigelseskonto
De timer, som du får udbetalt løn for, efter du er begyndt at modtage dagpenge, vil blive registreret på en ”beskæftigelseskonto”. Din a-kasse registrerer timerne på grundlag af oplysninger om:
- løntimer, som din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregistret
- B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag omregnet til timer, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.
De registrerede timer kan benyttes til at forlænge din dagpengeperiode og/eller til at optjene et nyt beskæftigelseskrav.
Hvor langt tid har jeg ret til dagpenge?
Du har ret til at få dagpenge i 2 år inden for 3 år. Det er den såkaldte ’referenceperiode’. Dit dagpengeforbrug bliver opgjort i timer, og inden for 3-årsperioden har du samlet set ret til 3.848 timers dagpenge. De timer, som du har ret til dagpenge for, falder bort, hvis du ikke når at afvikle dem inden for referenceperioden. Referenceperioden på 3 år kan forlænges, fx hvis du har været syg eller været på barsel.
Hvis du er nyuddannet – dimittend – har du kun ret til dagpenge i sammenlagt et år inden for en periode på 2 år. Det betyder, at du samlet set har ret til 1.924 timers dagpenge inden for 2-årsperioden.
Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om reglernes betydning for dig.
Forlængelse af din dagpengeperiode
Hvis din dagpengeperiode er udløbet, har du ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af:
- løntimer, som du har haft, siden du begyndte med at modtage dagpenge.
- siden du begyndte med at modtage dagpenge: B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag omregnet til timer, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.
Hver arbejdstime forlænger din dagpengeperiode med 2 timer. De ekstra dagpengetimer skal du bruge inden for denne periode, der bliver opgjort som 3 gange antallet af de timer, du har arbejdet. Du kan højst optjene 962 timer, som vil give dig ret til et 1.924 timers ekstra dagpenge inden for en periode på halvandet år.
Eksempel
Du har arbejdet 100 timer, inden din ordinære dagpengeperiode på 2 år er udløbet. Det giver dig ret til dagpenge i yderligere 200 timer. De 200 timer skal du afvikle inden for en periode på 300 timer. De 300 timer bliver omregnet til 2 måneder. De 200 timer skal du afvikle inden for de 2 måneder – hvis de ikke er afviklet, falder de bort.
Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om reglernes betydning for dig.
Dagpenge er skattepligtige og bliver udbetalt bagud for én måned. Du skal udfylde et dagpengekort for hver måned, du skal have udbetalt dagpenge for. Pengene overføres som udgangspunkt til din NemKonto.
Karens
Når du modtager dagpenge, vil du som udgangspunkt få karens hver 4. måned. Karens består i, at dine dagpenge bliver nedsat med værdien af én dagpengedag.
Du kan imidlertid undgå karens, hvis du er i job i løbet af de 4 måneder. Hvis du er fuldtidsforsikret, skal du have arbejdet i mindst 148 timer. Hvis du er deltidsforsikret skal du have arbejdet i mindst 97 timer.
Afkortning af dagpengeperioden
Din dagpengeperiode afkortes med én måned, hvis du inden for de sidste 8 år har modtaget dagpenge i 4 år. Afkortningen sker i din nuværende dagpengeperiode. Hvis du har under én måned tilbage af din nuværende dagpengeperiode, sker afkortningen i en evt. efterfølgende ny dagpengeperiode. Hvis du efter udløbet af din nuværende dagpengeperiode har ret til en forlængelse af din dagpengeperiode, kan afkortningen også foretages i din forlængelsesperiode.
For at have ret til dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det afgør din a-kasse, om du gør. For at være til rådighed skal du bl.a.:
- aktivt søge arbejde med fuld arbejdstid
- være tilmeldt som ledig og have kontakt til dit jobcenter
- oprette et CV på Jobnet.dk, som skal godkendes senest 2 uger efter tilmelding på jobcentret.
- have bopæl og opholde dig i Danmark
- kunne og ville overtage arbejde dagen efter, at arbejdet er henvist af jobcenteret eller a-kassen
- kunne og ville møde til samtaler og tilbud dagen efter, du har modtaget indkaldelsen
- selv booke dine samtaler inden for en fastsat frist
- deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.
Ikke at være til rådighed
Du står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du fx er syg, ikke er aktivt jobsøgende, ikke ønsker et fuldtidsarbejde eller kun vil arbejde på bestemte tidspunkter eller for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads.
I de tilfælde mister du retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på 3 måneder – eller indtil årsagen til, at du ikke står til rådighed, er bortfaldet. Det er fx tilfældet, hvis du var syg og derfor ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i en periode.
Du kan forsætte med at modtage din ydelse under de første 14 dages sygdom, hvis du er fuldt ledig og modtager af dagpenge.
Du skal melde dig syg hos din a-kasse på første sygedag. Du kan også sygemelde dig første sygedag hos jobcenteret eller på Jobnet.
Krav til jobsøgning
Senest efter 2 ugers ledighed bliver du indkaldt til en jobsamtale i din a-kasse. Her påbegynder du sammen med a-kassen en personlig plan, ”Min Plan”, og I udarbejder individuelle ”Krav til jobsøgning” for dig. ”Kravene til jobsøgning” danner udgangspunkt for a-kassens vurdering af, om du er til rådighed på arbejdsmarkedet.
Registrering af jobansøgningsaktiviteter i joblog
Du skal dokumentere din jobsøgning ved løbende at registrere jobsøgningsaktiviteter og uploade ansøgninger i joblog på Jobnet eller i a-kassens eventuelle egen digitale joblog.
Du skal uploade det antal jobansøgninger i jobloggen, som din a-kasse har besluttet. Det skal du, for at a-kassen og jobcenteret kan vejlede om, hvordan du eventuelt forbedrer din jobsøgning, og så de samtidig kan vurdere kvaliteten af din jobsøgning.
A-kassen kan forlange, at du uploader kopier af samtlige ansøgninger i en bestemt periode. Det kan ske, hvis a-kassen er i tvivl om, hvorvidt din jobsøgning er tilstrækkelig og realistisk.
Hvis du er ledig, er medlem af en a-kasse og har ret til dagpenge, kan du have ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
Hvem kan deltage?
Du har ret til at deltage, hvis du enten er ufaglært, eller har en – faglært – erhvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse, eller hvis du har en uddannelse på erhvervsakademiniveau og samtidig har en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der kan sidestilles med det. Du har ikke ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis du har en uddannelse på højere niveau.
Det er din a-kasse, der afgør, om du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Derfor er det også dem, du skal tale med og sende ansøgning til, hvis du ønsker at gøre brug af ordningen.
- Oversigt over a-kasser hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
- jobnet.dk
- Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om 6 ugers jobrettet uddannelse
Hvilke kurser kan jeg deltage i?
Jobrettet uddannelse består af kurser, som kan vælges inden for en erhvervsgruppe. Det er muligt at søge kurser, der varer op til i alt 6 uger. Du skal vælge en erhvervsgruppe på den landsdækkende positivliste. Når du har valgt en erhvervsgruppe, kan du vælge kurser inden for den.
Positivlisten er en liste over erhvervsgrupper og kurser, der giver de bedste muligheder for at komme i job. Listen bliver revurderet hvert år, så den afspejler de aktuelle jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Positivlisten kan du finde på star.dk:
Hvornår kan jeg deltage?
Du har ret til at deltage i kurser efter 5 ugers ledighed, hvis du opfylder ovenstående betingelser. Nogle kurser på positivlisten, som er særligt relevante, kan du deltage i fra første ledighedsdag. Disse kurser er markeret på listen.
Er du under 25 år, skal du afslutte dit forløb under 6 ugers jobrettet uddannelse inden for de første 6 måneders ledighed. Er du 25 år eller derover, skal du afslutte dit forløb under 6 ugers jobrettet uddannelse inden for de første 9 måneders ledighed.
Du skal lægge dit CV på Jobnet.dk. Hvis du ikke gør det senest 2 uger efter din registrering som arbejdssøgende, risikerer du at miste retten til arbejdsløshedsdagpenge.
Selvforskyldt ledig
Du er selvforskyldt ledig, hvis du fx:
- uden gyldig grund opsiger dit arbejde
- selv er skyld i afskedigelsen
- uden gyldig grund afviser at tage et arbejde, der henvises af jobcenteret eller a-kassen, eller udebliver fra en jobsamtale med en arbejdsgiver
- uden gyldig grund afslår eller afbryder et tilbud.
Gyldige grunde til at opsige arbejde eller afslå arbejde eller tilbud
Du kan sige dit arbejde op, afslå et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud uden at få karantæne, når du har en gyldig grund. Det kan fx være, når du opfylder en af betingelserne:
- du har lægeattest på, at du ikke kan udføre dit arbejde på grund af sygdom, og du har gjort rimelige forsøg på at få et andet arbejde på arbejdspladsen
- du har ikke mulighed for at få passet børn, der kræver særlig pleje.
Du skal være opmærksom på, at selvom du har en gyldig grund, skal din a-kasse altid vurdere, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Kontakt din a-kasse, inden du opsiger dit arbejde eller afslår et arbejde eller et tilbud mv. Så ved du, om det får konsekvenser for din dagpengeret.
Karantæne
Hvis du ikke har en gyldig grund, er du selvforskyldt ledig, og du får en karantæne. Det betyder, at du mister dine dagpenge i 3 uger.
Bliver du selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder, mister du retten til dagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på 3 måneder.
Kontakt a-kassen på forhånd
Din a-kasse kan oplyse dig om konsekvenserne, hvis du afslår et arbejde eller et tilbud, eller hvis du siger op.
Du kan ikke få dagpenge fra din a-kasse de første 2 dage efter, at du er blevet afskediget eller hjemsendt fra arbejdet. I stedet skal din arbejdsgiver betale dig dagpengegodtgørelse – såkaldte ’G-dage’ – de første 2 dage, hvor du er helt eller delvis ledig.
Du har kun ret til G-dage, hvis du er medlem af en a-kasse og har været ansat som lønmodtager.
Din arbejdsgiver skal betale G-dage, hvis du opfylder en eller flere af betingelserne:
- Du bliver afskediget af grunde, du ikke selv er skyld i
- Du bliver hjemsendt
- Du ophører med opgave- og tidsbestemt ansættelse og lignende
- Du bliver sat på arbejdsfordeling efter den almindelige ordning
- Du får nedsat din arbejdstid.
Din arbejdsgiver skal ikke betale G-dage, hvis du selv siger op.
Som nyuddannet – dimittend – har du ret til dagpenge, en måned efter du har afsluttet din uddannelse. Som udgangspunkt skal uddannelsen være en af disse:
- en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til at vare mindst 18 måneder
- en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse
- en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsuddannelse – IGU
- en erhvervskandidatuddannelse påbegyndt efter 1. juli 2018 i henhold til lov om universiteter.
For at få ret til dagpenge som dimittend, skal du:
- have bestået Prøve i Dansk 2 med en karakter på mindst 02 på 7-trins-skalaen eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, eller
- have fået indberettet mindst 600 løntimer som fuldtidsforsikret og 400 løntimer som deltidsforsikret i 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.
Du skal søge om optagelse i en a-kasse, senest 2 uger efter du har afsluttet uddannelsen. Du kan tidligst blive optaget fra den dag, du har gennemført uddannelsen.
Som nyuddannet modtager du dagpenge med en fast sats, der afhænger af, om du er forsørger eller ikke-forsørger. Størrelsen af dine dagpenge fremgår af afsnittet ”Hvor meget kan jeg få i arbejdsløshedsdagpenge?”.
Hvis du bliver ledig, efter at du har afsluttet din værnepligt, kan du modtage dagpenge med den såkaldte dimittendsats, såfremt du opfylder de almindelige krav, der stilles for at få dagpengeret, dvs. krav vedrørende indkomst og anciennitet. Størrelsen af satsen afhænger af, om du er forsørger eller ikke-forsørger. Du kan dog have ret til en højere sats, hvis du var i job inden værnepligten. Størrelsen af dimittendsatserne fremgår af afsnittet ”Hvor meget kan jeg få i arbejdsløshedsdagpenge?”.
Lønarbejde samtidig med supplerende dagpenge
Hvis du er lønmodtager, kan du få supplerende dagpenge, hvis du arbejder på nedsat tid og i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge. Det vil blandt andet sige, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang.
Er du ansat med opsigelsesvarsel, skal din arbejdsgiver udstede en frigørelsesattest, før du kan få supplerende dagpenge. En frigørelsesattest er en erklæring fra arbejdsgiveren om, at der ses bort fra opsigelsesvarslet, hvis du får arbejde med længere arbejdstid.
Hvis du afleverer attesten til a-kassen, senest fem uger efter du er begyndt på arbejdet, får du udbetalt supplerende dagpenge fra ansættelsens første dag. Hvis du ikke afleverer attesten inden fem uger, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, hvor a-kassen modtager attesten.
De timer, du har arbejdet, bliver modregnet i dine dagpenge.
Du kan bruge timerne til at:
- genoptjene din ret til dagpenge
- genoptjene din ret til supplerende dagpenge eller til at forlænge din ret til supplerende dagpenge med op til 12 uger
- undgå karens hver 4. måned.
Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.
Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med supplerende dagpenge
Hvis du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du også have ret til supplerende dagpenge, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge. Det vil blandt andet sige, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang.
Du har ret til supplerende dagpenge i 2 situationer, samtidig med at du driver selvstændig virksomhed:
- Dels hvis du har drevet en virksomhed ved siden af dit lønmodtagerjob, forud for, at du er blevet indplaceret i dagpengeperioden.
- Dels hvis du starter en selvstændig virksomhed op, efter du er blevet indplaceret i dagpengeperioden.
De timer, du bruger på at arbejde i virksomheden, bliver modregnet i dine dagpenge.
Du kan bruge det overskud, din virksomhed giver, til at:
- genoptjene din ret til dagpenge
- genoptjene din ret til supplerende dagpenge eller til at forlænge din ret til supplerende dagpenge med op til 12 uger.
Din a-kasse afgør, om du har ret til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.
Du kan som hovedregel ikke få dagpenge, hvis du deltager i uddannelse. Der er dog enkelte undtagelser, hvis du samtidig er parat til at overtage arbejde og aktivt søger arbejde.
Du kan uden at miste dagpengene deltage i blandt andet:
- undervisning under 20 timer om ugen, hvis uddannelsen ikke berettiger til SU, når den udbydes som heltidsuddannelse
- traditionel aftenskoleundervisning
- folkeskolens 8.-10. klassetrin
- enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen på gymnasialt niveau.
Du kan dog ikke deltage i en ph.d.-uddannelse på deltid. Der er dog visse undtagelser fra denne regel.
Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere.
Når du modtager dagpenge, har du mulighed for at have et frivilligt arbejde ved siden af. Men der sker fradrag i dine dagpenge.
Der skelnes mellem frivilligt, ulønnet arbejde, og frivillige aktiviteter.
Du kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde uden fradrag, hvis 1) arbejdet udføres for en frivillig organisation, forening eller lignende, og 2) arbejdet kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
Den frivillige organisation, forening eller lignende skal opfylde en række betingelser, som er:
- Organisationen skal være frivilligt grundlagt. Det betyder, at den ikke må være fastsat i lovgivningen, og organisationen skal kunne beslutte at nedlægge sig selv
- Organisationens primære formål må ikke være at skabe overskud
- Det frivillige arbejde er en betydningsfuld del af organisationens grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen yder en ulønnet, frivillig indsats
- Der er frivilligt medlemskab af organisationen.
Du kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 44 timer om måneden, uden at der sker fradrag i dine dagpenge.
Frivillige aktiviteter medfører ikke fradrag.
Ved frivillige aktiviteter forstås aktiviteter, som 1) ikke medfører indtægt, og 2) ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
Frivillige aktiviteter må ikke indeholde noget erhvervsmæssigt eller økonomisk element. De karakteriseres ved at være ulønnede aktiviteter, som udelukkende er interessebestemt for dig.
Frivillige aktiviteter kan udføres både uden og inden for frivillige organisationer, foreninger eller lignende.
Eksempler på frivillige aktiviteter, der udføres uden for frivillige organisationer, foreninger eller lignende:
- Nabohjælp
- Lokalt privat vagtværn, fx "Natteravnene"
- Forældreaktiviteter i børneinstitutioner, fx forældreweekend.
Eksempler på frivillige aktiviteter for frivillige organisationer, foreninger eller lignende:
- Aktiviteter i genbrugsbutikker under fx Dansk Røde Kors
- Aktiviteter i humanitære organisationer, herunder fx tøjsortering
- Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der ikke kræver eller forudsætter særlig uddannelse.
Der er ingen timebegrænsning på frivillige aktiviteter.
Det vil sige, at du kan udføre aktiviteten, så meget du vil, uden at der sker fradrag i dine dagpenge.
Du kan overgå til et særligt seniormedlemskab, hvis du er medlem af en a-kasse og har nået folkepensionsalderen. Du skal give din a-kasse besked om, at du ønsker at blive seniormedlem, inden udløbet af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Seniormedlemskabet gælder fra den efterfølgende måned.
Du kan også optages som seniormedlem i en a-kasse uden at være medlem i forvejen.
Et seniormedlemskab giver dig kun ret til hjælp til og vejledning om jobsøgning. Medlemskabet giver dig ikke ret til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Du skal afmelde dig med det samme, hvis du som ledig kommer i arbejde og ikke skal modtage dagpenge længere.
Du kan dog vente med at afmelde dig til udgangen af den måned, hvor du kommer i arbejde, hvis arbejdet påbegyndes i løbet af måneden.
Ved afmelding logger du ind på Jobnet.dk og vælger menupunktet ’Planer og aftaler – Til- og afmelding’:
Du skal udfylde denne attest, hvis du må afslå eller opsige et arbejde eller aktiveringstilbud på grund af – eller risiko for – helbredsmæssige problemer.
Du kan med denne løsning ansøge om dokument PD U1, som bruges til at overføre danske arbejds- og forsikringsperioder, hvis du skal søge om arbejdsløshedsydelser i et andet EØS-land.
Du skal sende din klage over din a-kasses afgørelse til din a-kasse senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Giver a-kassen dig medhold i din klage, får du direkte besked fra a-kassen. Men hvis de ikke giver dig medhold, skal a-kassen sende din klage videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (CKA). Det skal a-kassen gøre senest 4 uger efter, de har modtaget din klage.
Du skal være opmærksom på, at en klage, der sendes videre til CKA ikke forlænger nogen frister, med mindre de beslutter det. Det betyder, at den afgørelse, a-kassen har truffet, gælder frem til det tidspunkt, hvor der falder en afgørelse fra CKA.
Hvis du ønsker at klage over CKAs afgørelse, kan du inden 4 uger indbringe afgørelsen for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Du skal sende klagen til direktøren for CKA. Giver CKA dig medhold i din klage, får du direkte besked fra CKA. Men hvis de ikke giver dig medhold, skal CKA sende din klage videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det skal CKA gøre senest 4 uger efter, de har modtaget din klage.
- Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring mv. § 75 h.
- Vejledning: Satser på Beskæftigelsesministeriets område – 2024 – historisk
- Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge
- Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed
- Bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige
- Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen
- Bekendtgørelse om dagpengeperioden
- Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge
- Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)
- Bekendtgørelse om rådighed
- Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet
- Vejledning om selvforskyldt ledighed
Feriedagpenge
For at have ret til feriedagpenge skal du blandt andet:
- have optjent ret til feriedagpenge
- være lønmodtager - fx som fastansat eller vikar - eller ledig
- være medlem af en dansk a-kasse både under optjening af feriedagpengeretten og under ferien
- som udgangspunkt have afholdt den ferie, du eventuelt har optjent hos en arbejdsgiver
- opfylde betingelserne for at få arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed
- have bopæl i Danmark eller i et andet EØS-land og være i Danmark, når ferien begynder.
Da det er en betingelse for ret til feriedagpenge, at du ville have haft ret til dagpenge i tilfælde af ledighed, kan du, som hovedregel, ikke få feriedagpenge, hvis du på ferietidspunktet fx er:
- selvstændig erhvervsdrivende uden ret til dagpenge
- tilmeldt en uddannelse
- sygemeldt eller på barsel
- frihedsberøvet
- omfattet af konflikt
- på orlov
- i fleksjob eller under revalidering
- på efterløn eller fleksydelse
- ikke er medlem af en a-kasse.
Feriedagpenge er kun relevant for dig, som er medlem af en a-kasse og modtager dagpenge, eller dig, som er i arbejde som lønmodtager og ikke har ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.
Hvis du er ledig, kan du kun få feriedagpenge, hvis du ansøger om at få feriedagpenge udbetalt, og hvis a-kassen har fået besked om din ferie senest på feriens første dag. Hvis du senere i ferien giver a-kassen besked, er det fra dette tidspunkt, at du kan modtage feriedagpenge.
Jobcenteret skal have besked om ferien senest 14 dage, før du holder den, ellers kan det have konsekvenser for din ret til dagpenge.
Du optjener ret til feriedagpenge løbende og månedsvis i ferieåret på baggrund af a-kassens udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og udbetaling af barselsdagpenge. Du optjener 2,08 dag pr. måned i ferieåret, og kan højst optjene ret til 25 dage med feriedagpenge i et ferieår. Ferieåret er fra 1. september til og med 31. august det efterfølgende år.
Det er en betingelse, at du ikke samtidig har optjent ret til feriegodtgørelse eller løn under ferie.
Feriedagene med ret til feriedagpenge kan kun bruges i ferieafholdelsesperioden, som er ferieåret, og de efterfølgende 4 måneder (1. september – 31. december), og kan ikke overføres fra et ferieår til et andet. Hvis du i et helt optjeningsår har fået ydelser, der svarer til maksimale dagpenge, vil du normalt have optjent ret til 25 dage med feriedagpenge.
Hvis du har fået udbetalt ydelser i perioden op til ferieårets begyndelse, får du det samme beløb i feriedagpenge med eventuelle reguleringer.
Hvis du ikke har fået ydelser med en beregnet dagpengesats, vil du få feriedagpenge med en fast sats svarende til 82 procent af maksimale dagpenge. Der kan udbetales op til 5 dage pr. uge.
Du kan tidligst få feriedagpenge udbetalt 1 uge før ferien. Hvis du skal have feriedagpengene en uge før ferien, skal a-kassen have din ansøgning mindst 4 uger før feriens start.
Retten til feriedagpenge falder væk, hvis a-kassen ikke har fået ansøgningen om feriedagpenge for et ferieår senest den 31. januar i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, som er ferieåret plus 4 måneder, svarende til den 1. september til og med den 31. december i det efterfølgende ferieår.
Du skal søge om feriedagpenge i den a-kasse, som du er medlem af på det tidspunkt, hvor ferien skal holdes.
Hvis du er ledig på ferietidspunktet, skal jobcentret/a-kassen have besked senest 14 dage før ferien, ellers kan det få konsekvenser for din ret til arbejdsløshedsdagpenge.
Hvis jobcentret/a-kassen allerede inden, du melder din ferie, har indkaldt dig til møde eller afgivet et tilbud, har du pligt til at deltage i mødet eller tilbuddet.
Under ferie skal du fortsat have et tilgængeligt CV.
Hvis du har optjent ferie efter ferieloven hos en arbejdsgiver, skal du som hovedregel holde denne ferie, før du kan få feriedagpenge.
Har du aftalt med din arbejdsgiver at overføre optjent ferie efter ferieloven fra sidste ferieår til dette ferieår, skal du holde denne ferie sammen med anden optjent ferie, før du kan få udbetalt feriedagpenge. Du kan ikke overføre feriedagpenge til det efterfølgende ferieår.
Ønsker du at klage over en afgørelse om feriedagpenge, skal du sende din klage til din a-kasse senest 4 uger efter, du har modtaget a-kassens afgørelse.
Hvis a-kassen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsens afgørelse kan du klage over til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Dagpenge i udlandet
Du har mulighed for at få arbejdsløshedsdagpenge fra din danske a-kasse med til udlandet i op til 3 måneder, hvis du er arbejdsløs og ønsker at søge arbejde i et andet EØS-land, Færøerne eller Schweiz.
Betingelserne er, at:
- Du er statsborger i et EØS-land eller Schweiz.
- Du bor og opholder dig i Danmark indtil afrejsedatoen.
- Du er medlem af en a-kasse.
- Du har ret til dagpenge på det tidspunkt, hvor du rejser.
- Du har været tilmeldt jobcentret som fuldtidsarbejdsløs i mindst 4 uger før den planlagte rejsedato.
- Du har søgt om et særligt dokument – PD U2 – før du rejser, dog tidligst 4 uger inden den planlagte afrejsedato.
Du kan få dispensation fra kravet om 4 ugers tilmelding hos jobcentret, hvis du opfylder en af betingelserne:
- Du ønsker at følge din ægtefælle eller samlever, der skal overtage mere end 5 ugers arbejde eller begynde mindst 18 måneders uddannelse i det andet EØS-land eller Schweiz.
- Du er statsborger i det EØS-land/Schweiz, du ønsker at rejse til, og du har været tilmeldt som arbejdssøgende i jobcentret i mindst en uge, efter at du blev ledig.
- Du kan dokumentere, at du skal til ansættelsessamtale i det andet EØS-land eller Schweiz.
- Du har fået arbejde på deltid eller af kortere varighed i det andet EØS-land eller Schweiz, og arbejdet medfører ikke, at du bliver arbejdsløshedsforsikret i det andet land.
- Du skal ikke opfylde 4 ugers kravet, hvis du er dagpengeberettiget og tager til Færøerne.
Et særligt dokument giver dig ret til at tage dine dagpenge med dig. Hvis du opfylder betingelserne, vil din a-kasse udstede dokumentet PD U2.
Med dokumentet PD U2 har du ret til dagpenge i den periode, som står i dokumentet. Men for at få dagpengene udbetalt, skal du tilmelde dig arbejdsformidlingen i det land, du rejser til, senest 7 dage efter den startdato, der står i dokumentet. Ellers får du først dagpenge fra den dag, hvor du tilmelder dig hos arbejdsformidlingen.
I den periode, du modtager danske dagpenge i et andet EØS-land, Færøerne eller Schweiz, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det land, du er rejst til. Hvis du får arbejde, kan du ikke længere få danske dagpenge. I stedet skal du som hovedregel arbejdsløshedsforsikres der, hvor du får arbejde.
Hvis du kan få dagpengene med til et EØS-land, Færøerne eller Schweiz, bliver dine dagpenge udbetalt af din danske a-kasse.
Finder du ikke arbejde i det andet EØS-land, Færøerne eller Schweiz, er det vigtigt, at du er tilbage i Danmark og tilmelder dig dit lokale jobcenter, inden fristen på 3 måneder udløber. Fristen fremgår af det dokument PD U2, som a-kassen har udstedt til dig.
EU-landene er: Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
EU-landene kaldes sammen med Island, Liechtenstein og Norge for EØS-landene på baggrund af en aftale mellem EU og de 3 lande.
Ønsker du at klage over en afgørelse om arbejdsløshedsforsikring på tværs af landegrænser, skal du sende din klage til din a-kasse senest 4 uger efter, du har modtaget a-kassens afgørelse.
Hvis a-kassen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Arbejdsskadestyrelsen eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsernes afgørelser kan du klage over til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
- Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring (nyt vindue)
- Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland (nyt vindue)
- Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland (nyt vindue)
- Vejledning til a-kasserne om arbejdsløshedsydelser m.v. til EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (nyt vindue)
- Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (pdf)
- Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) Nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger
Arbejdsløshedsforsikring i EØS-lande og Schweiz
Når du arbejder i et EØS-land eller Schweiz, skal du som udgangspunkt være arbejdsløshedsforsikret i det land, hvor du arbejder. Der er dog undtagelser, hvis du fx er udstationeret eller er grænsearbejder.
Bliver du ledig i et andet EØS-land eller Schweiz, kan du i nogle tilfælde få medregnet dine tidligere perioder med arbejde og arbejdsløshedsforsikring i andre lande og dermed få ret til ydelser i det nye land. Er du selvstændig erhvervsdrivende, skal perioderne ligge efter 1. maj 2010.
Du skal opfylde forskellige krav for at få ret til danske dagpenge, hvis du kommer til Danmark fra udlandet. Kravene drejer sig bl.a. om dit medlemskab af en a-kasse, og hvor meget og hvordan du har arbejdet.
Der kan gælde særlige regler for dig, hvis du er udstationeret, grænsearbejder, indvandrer, flygtning, statsløs eller medfølgende ægtefælle til en udstationeret.
Hvis du bliver arbejdsløs i et EØS-land eller Schweiz, kan de perioder, hvor du havde arbejde eller arbejdsløshedsforsikring i Danmark betyde, at du også opfylder betingelserne for at få ydelser i det nye land, du bor i.
Du skal dokumentere dine danske arbejds- og forsikringsperioder med dokumentet PD U1.
Som udgangspunkt skal du have udført arbejdet i Danmark. Har du arbejdet i et andet EØS-land end Danmark, kan arbejdsperioden tælle med, hvis du i den periode var omfattet af dansk social sikring.
Det er Udbetaling Danmark, som afgør, om du er omfattet af dansk social sikring under udstationering til udlandet.
Du kan søge om dokumentet PD U1 med ansøgningsskema EØS 4.
Du kan også vælge at få din tidligere arbejdsgiver til at hjælpe dig - det forkorter som regel sagsbehandlingstiden meget. Din arbejdsgiver kan vælge mellem at udfylde og indsende ansøgningsskema EØS 7 eller benytte den digitale indberetningsmulighed på virk.dk
Hvis du har haft flere arbejdsgivere, skal de hver især udfylde blanket EØS 7 eller benytte indberetningsmuligheden på virk.dk.
Ansøgningsskemaet skal sendes til den danske a-kasse, som du senest har været medlem af. Hvis du ikke har været medlem af en dansk a-kasse, skal ansøgningen sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Du skal opfylde forskellige krav for at få ret til dagpenge, hvis du kommer til Danmark efter at have arbejdet eller været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land eller Schweiz. Kravene vedrører dels dit medlemskab af en a-kasse, dels hvor meget og hvordan du har arbejdet.
Du skal have været medlem af en a-kasse
Du skal have været medlem af en dansk a-kasse i mindst et år for at have ret til dagpenge efter dit ophold i et andet EØS-land eller Schweiz.
Har du været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, kan du overføre dine arbejdsløshedsforsikringsperioder fra et andet EØS-land eller Schweiz. Du skal opfylde følgende 2 betingelser senest 8 uger efter at du er ophørt med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land eller Schweiz:
- Du søger skriftligt om optagelse i den danske a-kasse.
- Du flytter til Danmark og opholder dig her.
Har du ikke været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, kan du overføre dine arbejdsløshedsforsikringsperioder fra et andet EØS-land eller Schweiz. Du skal opfylde følgende 2 betingelser senest 8 uger efter, at du er ophørt med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land eller Schweiz:
- Du søger skriftligt om optagelse i den danske a-kasse
- Du er begyndt på et arbejde af 296 timers varighed inden for tre måneder eller 12 uger som fuldtidsforsikret. Hvis du bliver optaget som deltidsforsikret, skal du arbejde mindst 148 timer inden for 3 måneder eller 12 uger. Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, skal du have påbegyndt driften af en selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang. Den selvstændige virksomhed skal drives i 8 hele uger inden for 3 måneder eller 12 uger.
Det er vigtigt, at du overholder fristen på otte uger, uanset om du har modtaget et dokument PD U1 fra det andet land eller ej. A-kassen kan i særlige tilfælde forlænge 8-ugers-fristen. Det kan være i tilfælde af barselsorlov eller sygdom i umiddelbar tilknytning til fristens udløb. Fristen kan forlænges med op til 2 år. I andre særlige tilfælde kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter indstilling fra a-kassen forlænge 8-ugers-fristen i op til 2 år.
Du skal opfylde krav om beskæftigelse
For at få ret til dagpenge efter dit ophold i et andet EØS-land eller Schweiz skal du opfylde et beskæftigelseskrav. Dette krav er opfyldt, når du har haft et års arbejde på fuld tid inden for 3 år. Dine arbejdsperioder i et andet EØS-land eller Schweiz kan blive medregnet, hvis du samtidig har været arbejdsløshedsforsikret. Det gælder, uanset om du har overskredet 8-ugers-fristen for overførsel af dine udenlandske forsikringsperioder. Men det er en forudsætning, at du opfylder de øvrige betingelser, og at det er bekræftet på et dokument PD U1.
Det er a-kassen, der afgør, om du kan blive medlem af a-kassen og få ret til dagpenge.
Hvis du bliver udstationeret, kan du fortsat være forsikret i det land, du udstationeres fra. For at blive betragtet som udstationeret, skal du opfylde betingelserne:
- Arbejdet skal være lønnet.
- Du skal udstationeres af din arbejdsgiver.
- Arbejdsgiveren skal betale lønnen under udstationeringen.
- Du skal være omfattet af lov om social sikring i det land, du udstationeres fra.
- Udstationeringen må som hovedregel ikke vare mere end et år. Det kan dog forlænges med yderligere et år.
Du kan søge om at bevare ret til dansk social sikring under arbejde i udlandet hos Udbetaling Danmark.
Hvis din ægtefælle eller samlever skal udstationeres, og du siger dit job op eller tager orlov for at følge med, kan du på visse betingelser få dagpenge, når du vender tilbage fra udlandet. For at få ret til dagpengene skal du indplaceres i en dagpengeperiode, inden du rejser ud. For at blive det, skal du opfylde betingelserne:
Du skal have været medlem af en a-kasse mindst et år.
Du skal have arbejdet i et omfang, der sammenlagt svarer til fuldtidsarbejde i mindst 52 uger inden for de seneste 3 år, hvis du er fuldtidsforsikret i a-kassen. Er du deltidsforsikret, skal du have arbejdet i et omfang, der sammenlagt svarer til fuldtidsarbejde i mindst 34 uger inden for de seneste 3 år.
Din partner skal være udsendt eller udstationeret af sin arbejdsgiver i henhold til en forflyttelsespligt, som fremgår af ansættelsesaftalen.
Din partner skal være omfattet af reglerne om skattepligt for udsendte og deres samlevende ægtefæller i Danmark.
Du skal dokumentere over for a-kassen, at dit ønske om dagpenge skyldes din partners udsendelse til udlandet, og at du skal med.
Du skal have helbred til at klare et arbejde på fuld tid som fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret.
Du vil ikke have ret til dagpenge, fra du stopper på - eller tager orlov fra - arbejdet, og indtil du rejser ud.
Opholdet i udlandet vil forbruge af den periode, du ellers ville have ret til dagpenge, men du vil have ret til dagpenge, fra du vender hjem og i den resterende del af perioden.
For at komme i betragtning til dagpenge som medfølgende ægtefælle, skal du være stoppet på dit job eller have startet din orlov i perioden fra og med den 25. juli 2009 til og med 1. august 2013.
Spørg i din a-kasse, hvis du vil vide mere.
Hvis du bliver ledig som grænsearbejder eller såkaldt ”anden arbejdstager end grænsearbejder”, er du omfattet af særlige regler for arbejdsløshedsforsikring, i forhold til hvor du skal være arbejdsløshedsforsikret, og hvor du har ret til ydelser.
- Du er grænsearbejder, hvis du arbejder som lønmodtager eller selvstændig i ét EØS-land eller Schweiz, men bor i et andet EØS-land, som du som hovedregel vender tilbage til mindst én gang om ugen.
- Du er ”anden arbejdstager end grænsearbejder”, hvis du som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende arbejder i ét EØS-land, men bor i et andet EØS-land, som du ikke vender tilbage til mindst én gang om ugen.
Du skal som udgangspunkt arbejdsløshedsforsikres i Danmark, hvis du har arbejde eller driver selvstændig virksomhed i Danmark og har din bopæl i et andet EØS-land.
Du skal have arbejdsløshedsdagpenge fra Danmark, hvis du opfylder betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge fra en dansk a-kasse, og du bliver delvis eller periodevis ledig. Du skal også stille dig til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gør du ved at tilmelde dig et jobcenter i Danmark. Kontakt din a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du i øvrigt opfylder betingelserne for at få arbejdsløshedsdagpenge.
Hvis du bliver fuldt ledig som grænsearbejder, skal du have arbejdsløshedsydelser fra dit bopælsland. Dine danske perioder med arbejde og arbejdsløshedsforsikring kan, såfremt du opfylder betingelserne i pågældende land, overføres til det andet EØS-land, hvis myndighederne stiller krav om, at du har haft perioder med arbejde og arbejdsløshedsforsikring. Perioderne kan give dig ret til ydelser under ledighed. Myndighederne i dit bopælsland kan vejlede dig om, hvilke krav landet stiller for ret til ydelser under ledighed. Du skal i øvrigt huske at melde dig ledig hos arbejdsformidlingen i dit bopælsland. Herudover kan du også melde dig ledig hos et jobcenter i Danmark, hvis du ønsker at søge arbejde i Danmark.
Hvis du bliver fuldt ledig som ”anden arbejdstager end grænsearbejder”, skal du være tilmeldt arbejdsformidlingen i dit bopælsland og modtage arbejdsløshedsydelser herfra. Vender du imidlertid ikke tilbage til dit bopælsland, men bliver i det land, hvor du sidst havde arbejde, skal du stille dig til rådighed, og modtage arbejdsløshedsydelser herfra.
Spørg i din a-kasse, hvis du vil vide mere.
Hvis du er statsborger i et land uden for EØS og Schweiz, kan du ikke overføre perioder med arbejde og arbejdsløshedsforsikring fra Danmark til de andre EØS-lande og Schweiz. Du kan heller ikke overføre perioderne til Danmark fra et andet EØS-land eller Schweiz. Du kan dog overføre perioder med arbejde og arbejdsløshedsforsikring mellem de nordiske lande.
Du kan derimod godt overføre forsikrings- og arbejdsperioder mellem EØS-landene, hvis:
- Du er flygtning efter Genèvekonventionen, og du bor i et EØS-land eller Schweiz.
- Du er statsløs efter New York-konventionen, og du bor i et EØS-land eller Schweiz.
EU-landene er: Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
EU-landene kaldes sammen med Island, Liechtenstein og Norge for EØS-landene på baggrund af en aftale mellem EU og de 3 lande.
Ønsker du at klage over en afgørelse om arbejdsløshedsforsikring på tværs af landegrænser, skal du sende din klage til din a-kasse senest 4 uger efter du har modtaget a-kassens afgørelse.
Hvis a-kassen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Arbejdsskadestyrelsen eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsernes afgørelser kan du klage over til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Bor du i et andet EØS-land eller Schweiz, kan du søge vejledning hos den ansvarlige myndighed i dit bopælsland, fx om hvilke krav landet stiller for ret til ydelser under ledighed. Du kan finde oplysninger om andre landes myndigheder i EU’s adressebog
Kontakt Team Jobparate
| Mandag | 09:00 - 12:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 - 12:00 |
| Onsdag | 09:00 - 12:00 |
| Torsdag | 10:00 - 12:00 |
| Fredag | 09:00 - 12:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Telefonisk henvendelse
| Mandag | 09:00 - 12:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 - 12:00 |
| Onsdag | 09:00 - 12:00 |
| Torsdag | 10:00 - 12:00 |
| Fredag | 09:00 - 12:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |