Uddannelseshjælp

Hvis du er under 30 år og har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, tager kommunen udgangspunkt i, om du kan gå i gang med en uddannelse, eller om du har brug for en særlig indsats, inden du begynder på den.

Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp:

• at du er under 30 år
• at du ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse
• at du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør
• at den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv og din familie, og at du ikke forsørges af andre
• at behovet for forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

De første samtaler med kommunen

Senest en uge efter, du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første af mindst 4 samtaler, hvor kommunen skal vurdere, om:

• du er åbenlyst uddannelsesparat, dvs. at du umiddelbart kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne
• du er uddannelsesparat, dvs. at du kan gå i gang med en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse
• du er aktivitetsparat, dvs. at du ikke kan påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse.

Kommunen har allerede ved den første samtale mulighed for at vurdere, at du er åbenlyst uddannelsesparat. I helt særlige tilfælde kan kommunen også vurdere, at du er aktivitetsparat. I alle andre tilfælde kan kommunen først efter 3 måneder vurdere dig som enten uddannelses- eller aktivitetsparat.

Satserne for uddannelseshjælp er på niveau med SU-satserne. Hvis kommunen vurderer, at du er aktivitetsparat, har du ret til et aktivitetstillæg, hvis du deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet ønske om et tilbud. Kan du på grund af din situation ikke deltage i tilbud – fx ved alvorlig sygdom – skal du have aktivitetstillæg alligevel. Du kan som udgangspunkt få aktivitetstillægget, når du har fået uddannelseshjælp i 3 måneder.

Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er uddannelsesparat

Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er aktivitetsparat

Hvis du deltager i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU), er du fritaget for formuereglerne i uddannelseshjælpen.

Hvis kommunen vurderer, at du er åbenlyst uddannelsesparat, skal du hurtigst muligt i gang med en uddannelse.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Du bliver derfor bedt om at komme med forslag til uddannelser og søge om optagelse på en eller flere af dem. Indtil du starter på din uddannelse, skal du i videst mulig omfang arbejde og forsørge dig selv.

Alternativt skal du arbejde for din uddannelseshjælp i fx en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution.

Hvis kommunen vurderer, at du er uddannelsesparat, vil kommunen hurtigst muligt igangsætte en indsats der skal hjælpe dig til at blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem dig og din kommune, indtil du vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver din indsats hen imod uddannelse beskrevet.

Du kan også få tilbud om en jobrettet indsats uden et uddannelsespålæg, for derigennem at blive mere motiveret og afklaret i forhold til fremtidige uddannelsesmuligheder.

Ret til læse-, skrive- og regneundervisning

Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du læse-, skrive- og regnetestes. Og hvis testene viser et behov for det, skal kommunen sørge for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og eventuelt ordblindekurser. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil du har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve.

Din indsats bliver individuelt tilrettelagt

Kommunens indsats bliver tilrettelagt ud fra dine konkrete ressourcer og behov og fortsætter helt frem til din uddannelsesstart. Hvis kommunen vurderer, du har brug for det, kan du:

• få mulighed for fx at snuse til forskellige uddannelser og få en fornemmelse af uddannelsesmiljøet
• få anden hjælp af faglig eller social art
• få tilknyttet en mentor, som kan støtte dig i tiden op til uddannelsesstart og også under uddannelsen.

Tæt opfølgning frem til uddannelsesstart

Indtil du starter på uddannelsen, vil kommunen løbende følge op på din situation. Du får ret til rådgivning og vejledning.

Når du har haft de første 4 samtaler med kommunen, indkalder kommunen dig til samtaler i det omfang, det er nødvendigt. Det gør den for at sikre, at du har fokus på din uddannelse eller kommer nærmere på en uddannelse i forhold til uddannelsespålægget.

Du vil få hjælp og støtte i overgangen til uddannelse

For at mindske risikoen for, at du falder fra uddannelsen, vil indsatsen for dig fortsætte helt frem til uddannelsesstart. Samtidig skal din kommune lige op til uddannelsesstart have kontakt med den uddannelsesinstitution, som du skal starte på. For din kommune har pligt til at sikre sig, at du starter på den aftalte uddannelse. Kommunen vil få besked fra uddannelsesinstitutionen, hvis du efter uddannelsesstart er i risiko for at falde fra uddannelsen.

Så længe du ikke er startet på din uddannelse, får du uddannelseshjælp. Når du er startet på uddannelsen, får du SU. Kommunen har dog mulighed for at udbetale uddannelseshjælp i en afgrænset periode, hvis du er startet på uddannelsen, inden SU’en er på plads.

Du skal være opmærksom på, at hvis du modtager uddannelseshjælp og SU for samme tidsrum, skal du betale uddannelseshjælpen tilbage.

Sanktion – hvis du ikke deltager

Du skal leve op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp. Hvis du uden rimelig grund ikke gør det, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din uddannelseshjælp med 3 gange sanktionssatsen.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til uddannelseshjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt uddannelseshjælp for de dage, du møder frem.

Hvis kommunen vurderer, du er aktivitetsparat, vil målet for kommunens indsats fortsat være målrettet uddannelse.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Det gælder også, selvom din kommune vurderer, at du ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at starte på en uddannelse.

Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem dig og din kommune, indtil du vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver din indsats hen imod uddannelse beskrevet. For selvom du har særlige udfordringer, skal du sammen med din kommune have et mål om, at du på sigt skal i uddannelse – også selvom vejen til uddannelse kan være lang.

Du kan også få tilbud om en jobrettet indsats uden et uddannelsespålæg, for derigennem at blive mere motiveret og afklaret i forhold til fremtidige uddannelsesmuligheder.

Ret til læse-, skrive- og regneundervisning

Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du læse-, skrive- og regnetestes. Og hvis testene viser et behov for det, skal din kommune sørge for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og eventuelt ordblindekurser. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil du har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve. Det skal sikre, at du får de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse.

Du har ret til en koordinerende sagsbehandler

Så snart kommunen har vurderet dig som aktivitetsparat, har du ret til en koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandleren skal sikre, at din indsats er koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Din indsats bliver individuelt tilrettelagt

Som aktivitetsparat får du hurtigst muligt en koordineret og systematisk uddannelsesrettet indsats, hvor dine uddannelsesmål er i fokus. Du vil få støtte og hjælp til at blive klar til at tage en uddannelse, og indsatsen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i din situation og dine udfordringer.

Du kan også få tilknyttet en mentor, som kan støtte dig i tiden op til uddannelsesstart og også under uddannelsen.

Du kan få en mentor

Hvis det på grund af personlige forhold i en periode ikke er muligt for dig at deltage i tilbud mv., har kommunen mulighed for at give mentorstøtte i den periode. Mentoren skal hjælpe dig med at få stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive tilbud.

Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på højest 6 måneder. Hvis du efter 6 måneder fortsat ikke kan deltage i aktive tilbud, har kommunen mulighed for at give dig et nyt tilbud om mentorstøtte.

Mentoren kan blive ved med at følge dig – også den dag du får ordinært arbejde.

Tæt opfølgning frem til uddannelsesstart

Indtil du starter på uddannelsen, vil kommunen løbende følge op på din situation. Du får ret til rådgivning og vejledning. Når du har haft de første 4 samtaler med kommunen, indkalder kommunen dig til samtaler i det omfang, det er nødvendigt. Det gør den for at sikre, at du har fokus på din uddannelse eller kommer nærmere på en uddannelse i forhold til uddannelsespålægget.

Sanktion – hvis du ikke deltager

Hvis du uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din uddannelseshjælp med 3 gange sanktionssatsen. Kommunen skal forud for en sanktion tage højde for, at du på grund af sammensatte problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dig. Derfor skal din kommune altid forsøge at få personlig kontakt til dig, inden de kan give dig en sanktion.

Inden kommunen giver dig en sanktion, skal kommunen vurdere, om der i dit tilfælde er omstændigheder, fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, der kan begrunde, at du ikke skal leve op til kravene og derfor ikke skal have en sanktion.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til uddannelseshjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt uddannelseshjælp for de dage, du møder frem.

Hvis du modtager en af de følgende ydelser:

• uddannelseshjælp
• kontanthjælp
• selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
• overgangsydelse

er der en grænse for, hvor meget du månedligt samlet set kan modtage af følgende ydelser:

• uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
• særlig støtte
• boligstøtte.

Loftets størrelse afhænger af, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig, og hvilken ydelsessats du har.

Loftet betyder, at du kan få mindre i særlig støtte og boligstøtte, hvis du ikke har arbejde ved siden af hjælpen. Loftet medfører nemlig, at der er større gevinst ved at arbejde, og jo mere du arbejder, desto mere kan du få i boligstøtte og særlig støtte, inden du ”rammer loftet”.

Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’.

• Kontanthjælpsloftet for modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

225-timersreglen er et krav om, at du skal opfylde et arbejdskrav på mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, hvis du fortsat skal kunne modtage fuld hjælp i form af en af følgende ydelser:

• uddannelseshjælp
• kontanthjælp
• selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
• overgangsydelse

• 225-timersreglen for ugifte, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp
• 225-timersreglen for ægtepar, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Du kan klage til kommunen, hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud mv. Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået 4 uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Ankestyrelsen

• Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.
• Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv.
• Lov om aktiv socialpolitik
• Vejledning: Satser på Beskæftigelsesministeriets område – 2024 – historisk

• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kontanthjælp og uddannelseshjælp