Ungekontakten
Er du mellem 13 og 29 år og har det svært eller brug for kommunen, så kan du tale med Ungekontakten.
Hos Ungekontakten hjælper vi og rådgiver dig, der er ung mellem 13-29 år, og har vanskeligheder og brug for kommunen. Vores medarbejdere lytter til dig og hjælper med at finde rundt i kommunens mange tilbud og afdelinger.
Du kan enten ringe til Ungekontakten eller møde op hos os på A.P. Møllervej 37 i Svendborg.
I Ungekontakten sidder vi mange kompetencer under samme tag. Derfor kan vi hurtigt hjælpe dig med det, du synes, er svært.
I Ungekontakten kan du finde:
- Jobcenterets ungeteam
- UU Sydfyn
- Familieafdelingens ungeteam
- Socialafdelingens ungeteam
- SSP-konsulenterne
- Åben Anonym Rådgivning
Ungekontakten skal gøre det lettere for dig, at finde rundt mellem forskellige afdelinger i kommunen.
Husk, at Borgerservice ikke er tilstede i Ungekontakten, og derfor skal henvendelser om kontanthjælp og uddannelseshjælp rettes til Team Ydelse på telefon 62 23 30 00.