Arkitekturen i Svendborg

Efter reformationen 1536 satte en af landets mægtigste mænd kansler Johan Friis 1538 gang i byggeriet af et traditionelt, befæstet langhus. Under opførelsen påvirkedes projektet af europæiske stilstrømninger, og resultatet blev en renæssancebygning, der helt enestående har norditalienske stiltræk. Huset står som helhed uforandret. Riddersalen rummer ydermere en næsten samtidig, uhyre velbevaret kalkmalet frise, den såkaldte hjortefrise. Denne viser i sine detaljer folkeliv og landskaber i 1500-tallet.

Hvidkilde omtales som hovedgård i 1374. Grundstammen i anlægget er en renæssanceborg på et kvadratisk voldsted. Det nuværende, stilrene barokanlæg er resultatet af en ombygning i 1742. Ombygningen tilskrives arkitekt Philip de Lange. Alle godsets øvrige bygninger, der er tilknyttet såvel godsets jord- som skovbrug, er præget af omhu for arkitekturen, og den samlede bygningsmasse fremstår vel vedligeholdt og fastholder skiftende perioders arkitektoniske kontekst. Et bemærkelsesværdigt eksempel på dansk herregårdskultur.

Den 18. november 1966 blev den mere end 1 km lange Svendborgsundbro indviet af tronfølgeren, H.K.H. Kronprinsesse Margrethe. De fem Vindeby-færger gik på pension, og færgefarten fra Vindeby blev indstillet efter 400 års sejlads. Sammen med Siødæmningen (1959) og Langelandsbroen (1962) betød Svendborgsundbroen, at Tåsinge, Siø og Langeland blev landfaste med Fyn.

Broen strækker sig mellem nogle af istidslandskabets højeste kystskrænter ved sundet. Ud over de nødvendige højdeforhold skabes der en æstetisk spænding mellem den minimalistiske konstruktion og de solide landfæster.

Arbejdet med svømmehallen blev påbegyndt i 1925 trods beskedne midler, men projektet blev gennemført med lokal vilje og arbejdskraft. Svømmehallen er tegnet af arkitekt Ejner Mindedal Rasmussen fra Ollerup. Han var en af datidens fineste fortolkere af nyklassicismen, hvis formsprog her er anvendt helt kompromisløst. Hallen blev internationalt præmieret i 1928 ved kulturolympiaden i Amsterdam. I 2007 fik svømmehallen en gennemgribende renovering og fremtrådte igen, som den tog sig ud ved opførelsen.

Christian 4. lod den oprindelige hovedbygning opføre 1639-44. Slottet var tiltænkt hans søn med Kirsten Munk, Valdemar Christian, der dog ikke inden sin død nåede at tage ophold på slottet. Den oprindelige renæssancebygning i to etager blev hærget under svenskekrigene, men genopbygget i 1678 ved admiral Niels Juel, der efter slaget ved Køge Bugt erhvervede slottet.

Slotsanlæggets nuværende fremtræden skyldes den slesvig-holstenske arkitekt G.D. Tschierske, som med avlsbygninger og porthuse i 1749-54 skabte en symmetrisk barokkomposition med et strejf af rokokoperiodens lethed. Stamhuset har via et omfattende ejerskab haft afgørende indflydelse på Tåsinges udvikling. Den initiativrige kammerherre Niels Juel satte sig i 1700-tallet et markant spor ved opbygning af industriaktivitet og frugtavl i og omkring Troense.