De skabte Svendborg - det historiske fundament

I yngre jernalder (200-750 e.Kr.) dannede en række gårde en landsby, som har været beboet helt op til vikingetiden. Udgravninger viser stolpehuller efter Gudmehallen, der er et at de største halbyggerier i Danmark i tiden før vikingetiden. Der er tale om en stormandsgård måske med tilknytning til politisk eller religiøs virksomhed. Der er fundet mange guld- og sølvskatte, og fyrsten har været en del af et internationalt handelsnetværk.

I dag indgår området i Kulturstyrelsens projekt ’Danmarks Oldtid i Landskabet’.Måske var det ikke helt ved siden af, da Gudme kommune tidligere havde som motto, at ’her blev Danmark til.’

Ørkildborgen blev bygget af Valdemar den store i den anden halvdel af 1100-tallet. Senere kom den i Odense-bispernes besiddelse og er nævnt af dem for første gang i 1264. Med tiden voksede en lille by op med købmandsgårde, og hvad der hører til en selvstændig by med egen handel og skibsfart. Da Ørkild lå tæt på byen, og dermed var en stor konkurrent ift. handelen i Svendborg og ganske sikkert dominerende, følte Svendborgenserne sig med tiden truet af Ørkild.

Svendborgenserne klagede gentagne gange over beboerne på Ørkild og deres hensynsløse brug af havne, sejlads og udnyttelse af handel hen over hovedet på Svendborgenserne. Under Grevens Fejde i 1534 benyttede Svendborgenserne derfor lejligheden til at storme den forhadte borg og lod den afbrænde.

Havnen blev grundlagt af godsejer Niels Frederik Bernhard-Sehested (1813 – 1882), godsejer på Broholm. Niels Frederik Bernhard-Sehesteds vision om at opføre en hel by til at udfordre Nyborg og Svendborg er bemærkelsesværdig og har skabt et helstøbt kulturmiljø med havn, pakhus og købmandsgård.

Midt på Lundeborg Havn ligger det gamle pakhus, som ofte pryder billeder fra Lundeborg. En lokal gruppe har arbejdet på at bevare miljøet i den gamle havn og sikret, at pakhuset ikke forgår af vejr og vind.

Området i Stenstrup omfatter en række kulturelementer relateret til teglværksdriften langs med Assensvej. Udover enkelte rester af selve teglværkerne - der har været 7 inden for kulturmiljøets område - findes en række tidligere teglværksdirektørboliger, administrationsbygninger, arbejderboliger, vidtstrakte log dybe lergrave, ruiner af gamle teglovne samt spor efter tipvogns- og jernbaneanlæg til de enkelte teglværker. Endelig er det karakteristisk, at der findes kasserede mursten i jorden overalt i området.

Der er stadig et teglværk tilbage i Stenstrup. Ved jernbanestationen Stenstrup Syd ses også ruinen af et af de oprindelige teglværker. Kulturmiljøet Stenstrup teglværkerne er et industriområde med omfattende råstofindvinding, som blev etableret i midten af 1800-tallet og til dels stadig er i drift.

Området fortæller om udnyttelsen af naturgrundlaget i form af de rige forekomster af fint ler i Stenstrup Issø. Teglværksdriften har i en periode givet vækst og økonomi til lokalsamfundet og haft en afgørende indflydelse på bebyggelser og infrastruktur i Stenstrup-Kirkeby. Oplevelsen af området er som en skattejagt, hvor sporene efter teglværkerne ses overalt, når man kigger godt efter.

Arnold Peter Møller (1876-1965) var én af Peter Mærsk Møllers 10 børn. Han og faderen stiftede Dampskibsselskabet Svendborg A/S i 1904. Det blev starten til det verdenskendte rederi. A.P. Møllers næstældste barn Mærsk Mc-Kinney Møller (1913-2012) overtog ledelsen af A.P. Møller Gruppen ved sin fars død. Han gik ind i containerfragt i 1971 og blev kendt for begrebet ’Rettidig omhu’, som han lærte af sin far.

A.P. Møller Fonden har ved talrige lejligheder støttet byggerier og kulturelle formål i Svendborg bl.a. ved donation til renoveringen af Borgerforeningen, Svendborg Kulturhus og en donation på 100 mio. kr. til et nyt SIMAC – SIMAC står for Svendborg International Marine Academy.

Værfterne har ligget som perler på en snor, og sundet givet genlyd af arbejdet med skibene. Først arbejdet med træet, derefter nitningen af stålet og senere igen svejsningen. Svendborg Værft, der opstod i 1916 og lukkede endegyldigt i 2001, var en videreførelse af denne århundredlange tradition for skibsbygning.

Skibsbygningen i 1700- og 1800-tallet foregik under åben himmel næsten direkte på stranden. Et af de sidste strandværfter er Jacobsens Plads i Troense. Senere blev skibsbyggeriet industrialiseret og mekaniseret. Byggeriet rykkede indenfor i store haller, hvilket man bl.a. kan se på Frederiksø.

De første skibsbyggere byggede deres skibe på klamp dvs. øjemål. Først senere begyndte man at bruge tegninger.

Sammenslutningen ’2. oktober’ blev i 1972 stiftet af syv kollektiver på Fyn og Langeland, målet
var at frikøbe Fyn fra EF. De drev bl.a. spillestedet ’Kloster Moster’, der lukkede efter 7 år - men
senere genåbnede på privat basis.

I 1972 startede også ’Den Røde Højskole’ på initiativ af venstresocialistiske aktivister, senere var DKP og derefter BUPL involveret i driften. Slotsgården i Ollerup startede som arbejdskollektiv i 1971, tække- og tømrerfirmaet eksisterer fortsat, dog ikke som kollektiv.

Ollerup Friskole startede i 1867 som den  første af Ollerups frie skoler. Gymnastikpædagog Niels Bukh grundlagde i 1920 Gymnastikhøjskolen i Ollerup. I 1949 oprettedes Den Frie Lærerskole af de tre frie skoleformer (fri-, efter- og højskolerne) for at uddanne lærere til de frie skolers behov. Den blev oprettet i Ollerup Folkehøjskoles bygninger, som dog startede i 1882 i Himmerigsgården (nu nedrevet) på Bakkevej 1 i Ollerup. Ollerup Sang- og Musikefterskole er den nyeste af de frie skoler i Ollerup, den startede i 1997 i den tidligere håndværkerskole.