Markante personligheder

Den svenske, adelige og gifte løjtnant Sixten mødte den unge linedanser Elvira på turne i Sverige i 1888. Hun var født i Flensborg og ud af cirkusslægt. De forelskede sig og flygtede til Danmark sammen. Her indlogerede de sig i Svendborg og i Troense. Da de ikke havde flere penge, og kærligheden synes håbløs, endte deres tragiske historie med en skovtur i Nørreskoven, hvor Sixten skyder dem begge. Elvira Madigan og Sixten Sparres kærlighedshistorie kan i dag opleves på Tåsinge Museum, ligesom der er opsat en mindesten i skoven, hvor parret døde. Sixten og Elvira ligger begravet på Landet Kirkegård, hvor der i 2013 blev indviet et nyt mindested for kæresteparret.

Kærlighedsaffæren har dannet baggrund for flere film. Mozarts klaverkoncert nr. 21 i C-dur, der blev brugt i Bo Widerbergs svenske film fra 1967, kaldes ofte Elvira Madigan.

Søren Lolk (Født Sørensen) var fremsynet ved, at han fx agiterede imod at slå børn, at bortpløje gravhøje, at holde kreaturer bundet osv. Han tog utallige fotografier af almindelige tøsingske hjem og af folk i deres hverdag. I dag er ca. 1100 fotografier bevaret på Taasinge Lokalhistoriske Arkiv. Hans valgsprog var: "Den indre løn er den egentlige”. På sin fædrene gård Vejlegården ved Vejlen på Tåsinge afholdte han store sommerstævner, hvor bl.a. Jeppe Aakjær, Peter Sabroe og Martin Andersen Nexø var gæstetalere. Han har desuden bygget to huse tæt ved sin gård, ”Lille Vejlegård” og ”Danmarkshuset”, begge blev opført som eksempler på bedre byggeskik på landet.

Søren Lolk har også bidraget til dansk udvandrerhistorie. I 1903 rejste han rundt i Amerika og besøgte en lang række familier, som var udvandret fra Tåsinge. De mange breve, han sendte hjem, giver sammen med fotografier en god viden om, hvordan udvandrerfamilierne klarede sig i Amerika. Breve og fotos er opbevaret på Taasinge Lokalhistoriske Arkiv.

Sydfyn har som søfartsområde en lang tradition for selvstændige kvinder. Nielsine Mathilde Nielsen var en bemærkelsesværdig, dedikeret og begavet kvinde, der allerede i en tidlig alder besluttede sig for at uddanne sig til læge som den første kvinde i Danmark. Hun blev født i 1850 og voksede op på Færgevejen i Svendborg.

Nielsine gik på en af Svendborgs pigeskoler indtil sin konfirmation, og som 18årig rejste hun til København for at uddanne sig til lærerinde. Herefter vendte hun tilbage til Svendborg, hvor hun blev privatlærer i Christiansminde – formodentlig hos familien Weber. Hun vendte tilbage til København i 1873.

Københavns Universitet blev åbnet for kvindelige studerende i 1875, og i 1885 tog Nielsine Nielsen sin lægevidenskabelige embedseksamen. Hun oplevede i såvel sin uddannelse som i sit virke den stærke modvilje mod kvindelige akademikere. Hun var kvindepolitisk aktiv og kæmpede bl.a. for ligeberettigelse gennem Dansk Kvindesamfund.

I 1866 flytter den driftige Weber-familie med familieoverhovedet og forretningsmanden Theobald Weber (1823-1886) fra København til Svendborg. Familien Weber lejer sig ind i Villa Søro i Christiansminde og køber senere villaen. I 1868 begyndte familien at anlægge de store frugtplantager omkring Gl. Hestehauge, der snart dækkede 70 hektar.

Familien vokser, og der skal flere villaer til: I 1870 opføres den imposante villa Bella Vista, i 1889 opføres Villa Tårnborg, i 1901 bygges Villa Svea, i 1904 bygges Kogtvedhus (senere Villa Stella Maris) og i 1933 opførtes det 65 meter høje Manzanatårn (Manzana betyder æble på spansk). Også sønnerne var aktive i området og bl.a. opførte de foran Bella Vista Danmarks første cykelbane. Det var Theobald Weber, der fik fredet Christiansminde og arealet omkring den såkaldte ’Æbleskivesten’ fra Bronzealderen. Noget helt uhørt på den tid.

Som gymnastikpædagog reformerede Niels Bukh i 20’erne og 30’erne den såkaldt ’lingske’ (efter den svenske P. H. Ling) til en ’primitiv gymnastik’, der med rytme og styrkeøvelser skulle forebygge dårlig holdning og svage muskler.

Niels Bukh fik i 30'erne et noget blakket ry for sin flirt med nazismen, som også professor Hans Bonde beskriver i sin ph.d. Idealerne om ’smukke, ideale kroppe, der kunne inspirere og fremvise skønhed for unge mennesker verden over’ kan godt klinge skævt den dag i dag. Niels Bukh var trods sine politiske sympatier en berømthed i datiden og en dedikeret ildsjæl, der fremmede folkesundheden og formåede at genrejse gymnastikhøjskolen efter krigen.