Billedkunst
SAK Kunstbygning
SAK (Svendborg Amts Kunstforening) blev stiftet i 1941 og har i dag ca. 800 medlemmer. Kunstbygningen ligger i hjertet af Svendborg og viser 10-12 udstillinger årligt. SAKs formål er at fremme interessen for kulturens udtryksformer med hovedvægt på billedkunsten.
SAK har ud over kunstbygningen også en grafisk kælder og en erhvervsklub. SAK faciliterer et årligt julemarked, en forårsudstilling og er desuden hjem for Kai Nielsens skulptursamling.
Mere om SAK
Adresse
SAK
Vestergade 27
5700 Svendborg
Kai Nielsen
Kai Nielsen (1882-1924) er født i Svendborg. Han startede som maler, men gik over til billedhuggerarbejdet. Den følelsesdyrkende naturalisme, livsglæden og sanseligheden er centrale elementer i Nielsens arbejder, som bl.a. kan ses på SAKs permanente udstilling med ca. 30 gipsafstøbninger og ca. 80 statuetter i bronze og keramik.
Rundt i Svendborg by findes nogle af hans øvrige skulpturer fx ’Venus med æblet’ ved Krøyers Have. Originalen står på Enghave plads i København. Den, som står i Svendborg, blev skænket af en gruppe borgere i forbindelse med byjubilæet 1953.
Mere om Kai Nielsen
Adresse
Se Kai Nielsen skulptursamling på SAK
Vestergade 27
5700 Svendborg
Terningen - Jørn Larsen
Skulpturen er i armeret beton beklædt med fliser i svensk poleret granit. Den er udført af maler Jørn Larsen (1926-2004) i 1983. Den var oprindeligt placeret foran Den katolske Kirke (Sct. Knuds Kirke), men den blev flyttet i forbindelse med vejomlægninger i 2007.
Den Gigantiske kube - også kaldet Terningen – har seks sider, der er sat sammen af 100 små kvadratiske plader i svensk granit med en spejlblank overflade. Terningen står ved står ved Skt. Knuds kirke - Havnegade 1, Svendborg.
Mere om Terningen af Jørn Larsen
Adresse
Møllergade 1/Havnegade
5700 Svendborg
Gymnastikhøjskolen i Ollerups kunstneriske udsmykning
Ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup er der opsat en lang række skulpturer. Skulpturerne peger ud i verden og forholder sig samtidig til en konkret historie i en verden fyldt med brudflader og mangel på helhed.
En del af dem er kopier af klassiske græske figurer skænket af Ny Carlsbergfondet. Men der står også flere nyere værker af bl.a. kunstnerne Stig Brøgger, Hein Heinsen og Mogens Møller, der gennemførte en større kunstnerisk udsmykning omkring højskolen i 2004-2007.
Mere om Gymnastikhøjskolens kunstneriske udsmykning
Adresse
Ollerup Gymnastikhøjskole
Svendborgvej 3
5762 Vester Skerninge
Niels Hansen
Niels Hansen blev født i Nørre Vornæs på Tåsinge i 1880 og startede i malerlære som 14årig. Han kom med hjælp fra maleren Fritz Syberg ind på Zahrtmanns malerskole i København i 1899, hvor han blev regnet som en af skolens største malerbegavelser. Han blev især kendt for sine marinebilleder - hvor voldsomt vejr og overdådighed i farver var fremherskende - og for sine fine og til tider satiriske portrætter. Niels Hansen blev i sin samtid regnet som en af de fire store fynbomalere. De tre andre var Peter Hansen, Fritz Syberg og Johannes Larsen.
Næsten alle Niels Hansens malerier er blevet købt af private samlere - mange på Svendborg-egnen.
Niels Hansen udførte flere dekorationsværker, bl.a. i ’Stærekassen’ (tidligere en del af Det Kongelige Teater), på Odense Rådhus og i byrådssalen på Svendborg Rådhus. Han boede bl.a. i København og Paris og udstillede adskillige gange på Charlottenborg, på Den Frie som bl.a. medlem, og han var medstifter af Grønningen. I 1921 flyttede Niels Hansen med sin familie tilbage til Sydfyn og købte et hus på Thurø, hvor han malede, sejlede og levede livet til sin død i 1946.
Mere om Niels Hansen
Adresse
Se Niels Hansens faste udstilling på SAK
Vestergade 27
5700 Svendborg