Musik

Giant Steps afvikler årligt omkring 40 koncerter med jazz- og verdensmusik i alle afskygninger i et miks af lokale, regionale, danske og udenlandske orkestre. Koncerterne afholdes på SIMAC, Graaesvej 27. I 2002 modtog Giant Steps Den Fynske Jazzpris og i 2006 prisen som Årets Jazzspillested.

Hver uge præsenteres unikke koncerter og store oplevelser. Det sker med støtte fra bl.a. Svendborg Kommune, Statens Kunstfond og en lang række sponsorer fra det lokale erhvervsliv samt et stort frivilligt arbejde og høje kunstneriske og musikalske ambitioner

Tribunen ligger i Rottefældeskoven, lige ved siden af den landskendte Rottefælde-revy. Her har den tidligere været en del af et større forlystelseskompleks med bl.a. keglebane og servering. Det blev besluttet at nedrive tribunen i 2012, men på initiativ fra Svendborg Museum og efterfølgende ansøgning til A.P. og Chastine Møllers Fond blev det muligt at renovere musiktribunen, så den blev fuldt funktionsdygtig igen og kunne genåbne i 2012.

Ved jubilæet i 1953 sendte byen 60 unge, ’rødhårede’ drenge ud på turné til 28 danske havnebyer for at reklamere for Svendborg og byjubilæet. Ekspeditionen blev foretaget i den tremastede skonnert ”Peder Most” og var efter sigende en kæmpe succes for Svendborg.

Navnet på garden stammer fra de fem drengeromaner om Svendborg-knægten Peder Most, som blev skrevet i starten af sidste århundrede af forfatteren Walter Christmas, som havde været gift med en datter fra Weber-familien fra Christiansminde. Drengene i garden var klædt i de karakteristiske sømandsuniformer med hvide bukser, blå jakke og en flad, sort sømandshat.

Peder Most var i Walter Christmas’ romaner en rødhåret dreng, så derfor gik drengene i garden med rød paryk. Dengang var det kun en drengegarde. Fra 1977 optog ’Peder Most Garden’ både drenge og piger. Garden optager medlemmer fra syv-års alderen til musikundervisning samt musikere til gardens brass band, tamburkorps og trommekorps.

Peder Most Garden spiller bl.a. til byens festlige begivenheder og ved stævner. I dag er der ca. 70 medlemmer i bygarden, og de har vundet mange konkurrencer og mesterskaber – og de kunne i 2015 bl.a. kalde sig ’verdens bedste tamburkorps’.

Ildsjælene, der 29. januar 1918 stiftede Kammermusikforeningen, brændte for klassisk musik og var selv dygtige amatørmusikere. Flere af deres efterkommere gik videre til den professionelle musikscene. Foreningen er en af Danmarks ældste af sin slags. De har et medlemstal på ca. 200 medlemmer, og der kommer fortsat flere medlemmer til. Kammermusikforeningen har indtil nu afholdt ca. 500 koncerter og for langt største delens vedkommende foregik det i Svendborg Borgerforenings berømte Guldsal.

Musikere fra toppen af såvel den danske som den internationale musikscene har gennem alle årene leveret koncerter af allerhøjeste kvalitet – lige fra pianister, sangere, strygere og blæsere, helt unge som garvede musikere, til solister og ensembler i alverdens konstellationer. Foreningens scrapbøger dokumenterer besøg af kunstnere, man knap tør tro kunne finde og stadig finder vej til Svendborg.

Spillestedet Harders holder til i Ribers Gård og er ud over et spillested også øvelokaler til den nyere generation af danske rockmusikere. Her er plads til 150 gæster til ugentlige koncerter med rock, world, funk, heavy, reggae, dj, folk og jazz. I Ribers Gård-komplekset er der også kontor, café, mødelokaler og kreative værksteder.

Ribers Gård er et værdifuldt samlingssted i byen og fungerer som en kulturdynamo for musikere, kunstnere og kulturaktører. På den måde har foreningen Ribers Gård formået at bygge videre på nytteværdien og foretagsomheden fra købmandsdagene, blot med nye temaer og med en bred skare af brugere og gæster.

Vor Frue Kirkes Klokkespil fejrede i 2008 50 års jubilæum. I den anledning donerede A. P. Møller fonden yderligere ni klokker til klokkespillet og et nyt stokklaviatur – dermed blev klokkespillet udvidet med en oktav og har nu i alt 36 klokker. Da klokkespillet er tilsluttet et stokklaviatur, kan klokkenisten spille manuelt og nuancere sit spil fx spille svagt og kraftigt – lige som en pianist kan på sit klaver. Klaviaturet består af en række rundstave, der er ordnet efter samme mønster som på et klaver. Tangenterne slås an med let knyttet hånd. Der er desuden pedaler som på et orgel.

Hver dag klokken 8, 12, 16 og 22 spilles en melodi fra tårnet. Melodierne er indkodet og styres via klokkecomputeren. Hver sommer afholdes der en international klokkespilsfestival i Vor Frue Kirke.

Maskinen holder til i et gammelt cykelværksted og tidligere mejeri på Dronningholmsvej. Maskinen er under konstant forandring i respekt for det gode, sjove, frie, forunderlige, finurlige og farverige fællesskab, som maskinens medlemmer praktiserer.

På husmødet hver anden torsdag planlægger medlemmerne de kommende aktiviteter. På Maskinens facebook-side skriver de selv, at nogle af de aktiviteter der gennem tiden har haft ”ørene i Maskinen” er: Gøgl, ild, musik, brætspil, julestue, støttefester, søndagscafé, fredagsbar, malerier, skulpturer, syning, syltning, foredrag, afrodans, stylter, avislæsning, fællesspisning og festival. Man skal være medlem for at kunne bruge stedet aktivt. Man kan dog altid besøge stedet til et møde eller til et af de unikke arrangementer.

Svendborg ligger i et højskolebælte, og Oluf Ring repræsenterer den tradition, som Mads Hansen også var en del af. I 1930 kom han som lærer til Skårup seminarium. Ved studierejser til Paris, Beuron og Leipzig udvidede han sin musikalske horisont, og et ophold i Berlin hos Fritz Jöde 1931 blev af afgørende betydning for Rings senere musikopdragende arbejde. Det skete i radioserien Syng med os som fra 1934 løb over ni sæsoner.

Oluf Ring havde en central rolle i arbejdet med at styrke den folkelige sang i årene omkring 1. verdenskrig sammen med Thomas Laub, Thorvald Aagaard og Carl Nielsen. Det udmøntede sig i udgivelsen af Folkehøjskolens Melodibog i 1922. Blandt Rings mest kendte melodier er ’Se, nu stiger solen’ og ’Danmark, nu blunder den lyse nat’. Han var også medudgiver af bl.a. sangbogen Arbejdermelodibogen.