Det Sydfynske Øhav

Der er fortsat landbrug på øerne, selvom udviklingen går mod mere ekstensiv drift. Der drives fiskeri, og mange af de værdsatte fjordrejer fanges omkring øerne. Strandenge og rev er sammen med små holme nær øerne meget vigtige levesteder for kystfugle som terner, måger, edderfugle og vadefugle. De ferske vandhuller på øerne har stor betydning som drikkesteder for kreaturerne og som branddamme.

Vandhullerne er samtidig ynglesteder for padder, som nyder godt af at vandhullerne bliver oprenset og holdt åbne. På Hjortø lever den sjældne klokkefrø, som har fået navn efter sin stemme, der lyder som jernklokker. Drejø Gammel Havn er nærmest en naturhavn og anses for at være Drejøs ældste havn. Drejø Gammel Havn kan kun anløbes om dagen og i lyst og sigtbart vejr.

Siden bønderne fældede skoven for nogle hundrede år siden, har bakkerne været brugt til græsning. Kontinuiteten er årsag til, at vi her finder den meget smukke og sjældne plante Guldblomme, orkidéen Bakke-Gøgelilje og et væld af andre planter, som får besøg af forskellige insekter bl.a. den smukke Metalvinge. Om efteråret lyser 17 arter af svampeslægten Vokshatte op som små lygter i hvide, gule og røde farver. Også disse vidner om ugødet græsland med hundreder af år på bagen.

Overdrevets planter og dyr kræver lysåbne forhold. Robuste kreaturer holder vegetationen nede, så alle kan få del i sollyset. Kreaturerne har formet skulpturer af tjørn og æbletræer. I området er der hundredevis af halvkugleformede buler op til 40 cm høje. De er skabt af de 3 millimeter høje Gule Engmyrer. I en tue kan der leve op til 25.000 Gule Engmyrer. Myretuerne giver mange forskellige levemuligheder for insekter og planter.

Vær med til at beskytte området
Arealet blev fredet i 1939 og må bl.a. ikke gødes. Du kan hjælpe os med at besvare dette værdifulde overdrev ved at være opmærksom på: Den sjældne vegetation og de mange tuer fra Gul Engmyre er sårbare. Du må færdes til fods overalt men vær forsigtig og pas på, hvor du træder – fx står de sjældne og fredede orkidéer nogle steder tæt. Du må ikke plukke planter eller grave dem op. Hunde skal altid være i snor, og du skal holde afstand til de græssende dyr, ligesom du ikke må fodre dem.

Sydøst for Svinehaverne mellem Egebjerg og Ollerup ligger Egebjerg Mølle fra 1856. I dag har
møllen fået glastop med udsigt til hele Fyn og Øhavet. Siden 2014 har Egebjerg Mølle Naturrum fungeret som et formidlingscenter med udstillinger og fortællinger om det karakteristiske sydfynske istids- og kulturlandskab.

Monnet har været fredet siden 1983, og der er adgangsforbud for besøgende fra 15. marts til 1. juli. Lokalt kaldes Monnet for ’Månen’ - sandsynligvis på grund af det flade, kortgræssede landskab med mange tuer af Gul Engmyre og de uregelmæssige tidevandsrender. Sidst på sommeren blomstrer Tætblomstret Hindebæger med intens lilla farve, og sjældne arter som Soløje-alant og Tangurt vokser i store bestande på strandengen. I vandhullerne yngler Grønbroget Tudse og Strandtudse.

For fuglelivet har Monnet særlig stor betydning – her yngler de sidste få par på Fyn af almindelig ryle, som tidligere var en karakterart for mange af de græssede enge. Det samme gælder Stor Kobbersneppe, som kun har 1-2 andre ynglepladser i Øhavet. Sjældne ænder som Spidsand, Skeand og knarand, samt de truede kystfuglearter Havterne og Dværgterne yngler også på Monnet. Der er som nævnt adgangsforbud for besøgende fra 15. marts til 1. juli, og hunde må ikke medtages på Monnet.

I 1765 blev området inddiget og benyttet til græsningsareal. I vinteren 1904/1905 brød havet igennem dæmningen, og selv om dæmningen blev genopbygget, blev Vejlen ikke helt tørlagt igen. Vejlen blev efterhånden et vigtigt naturområde.

Vejlen rummer et rigt fugleliv. Der yngler i alt cirka 40 arter tilknyttet den lavvandede lagunesø og de udbredte rørskovsarealer kombineret med smalle engbræmmer. Her i blandt kan fremhæves sjældne og fåtallige arter som Rørdrum, Knarand, Krikand, Spidsand, Atlingand, Skeand, Plettet Rørvagtel, Klyde og Skægmejse. Desværre holdt hættemågerne op med at yngle i Vejlen i 1997, og flere arter som Sorthalset Lappedykker manglede den beskyttelse, som hættemågekolonien udgjorde. Vejlen kan opleves på tætteste hold fra et fugletårn i søkanten og fra stien ud gennem rørskoven til skjulet i den østlige del af området.

Christiansminde er folkeligt; afslapning for alle, smukke udsigter, sundhed, skønhed, rig bygningsmasse, forlystelser og sundet som den blå nerve i landskabet.

Fra begyndelsen af 1800-tallet havde Christiansmindeskoven, den gang kaldet ’Termeriet’ på grund af de mange kilder i området, karakter af et rekreativt område. Man tog hertil fra den indre købstad for at nyde naturen eller for at indtage en forfriskning i de indrettede traktørsteder.
Dansesalonen Sommerlyst blev taget i brug i 1852, så man kunne danse i det grønne. Det første Christiansmindehotel blev bygget i 1877, det nuværende er fra 1981. I slutningen af 1800-tallet
blev Strandpromenaden etableret. Den kaldes nu Christiansmindestien.

Den græsklædte odde er et uopdyrket overdrev, som kvæg og får har afgræsset. Der findes mange spændende urter, buske, sommerfugle og myrer. Bag Skansen ligger Vindeby Nor, en lav og fugtig strandeng, der som odden er yngleplads for mange fugle, bl.a. Vibe og Strandskade. Fra Skansen er der desuden en flot udsigt over hele Svendborg Havn. Skansen ejes af Svendborg Kommune, og der må færdes overalt og året rundt på området.

Der går en sti kaldet Øhavstien langs åen, hvor man kan opleve alsidig natur: Overdrev, mose, eng, sump og skove. Langs åen ses en rigdom af blomster og smådyr som frøer og guldsmede. Mange småfugle yngler i det varierede terræn. Nærmest udløbet breder ådalen sig ud i en strandeng, som i dag er tilgroet med tagrør.

Stien kan ind i mellem være fugtig, så gummistøvler anbefales. Turen er en fin oplevelse og et af de få steder på Sydfyn, hvor det er muligt at følge en å. Stien er ikke velegnet til barnevogne og gangbesværede.

Syltemade Ådal er fredet og privatejet, og der må kun færdes på den anlagte sti, som går gennem flere afgræssede områder langs ådalen. Ådalen er markant med stejle skråninger og med en å, der løber i sit naturlige leje i dalen og ikke rettet ud som de fleste på Fyn.

Thurø Rev ejes af Naturstyrelsen og en af de bedste strandenge på Sydfyn. Derfor er området også beskyttet som et såkaldt habitatområde. Område bliver afgræsset af heste og kvæg. Kom og oplev et tæt dække af den lyserøde Engelskgræs i maj måned. De våde lavninger på engen er et ideelt levested for mange vadefugle.

Geologerne kalder revet for et vinkelforland, fordi havets aflejringer danner den sjove form, hvor landet næsten bliver firkantet. Formen fremkommer, når grus og sten aflejres af to forskellige strømretninger. Tidevandet skyller ind i et system af ’loer', dvs. naturlige kanaler, to gange i døgnet og efterlader søer i lavningerne.

Thurø Rev er gennem mange år blevet afgræsset af heste, kreaturer og får. Hvis denne kulturpåvirkning hører op, gror arealet til i få høje arter, og så vil også vadefuglene forsvinde.

Øverst på toppen af Tåsinge hæver Bregninge Kirke sig majestætisk over Tåsinges landskaber. Kirken har ligget der siden ca. år 1000. Først som en trækirke og sidenhen som en kirke i rå kampesten. Den katolske kirke fra 1230 er udbygget med tårn, sideskib og våbenhus i 1500-tallet. Kirkesølvet er et konkret minde om søhelten Niels Juel, der i 1678 for de penge, han indtjente i søkrigen mod svenskerne, købte kronens del af øen Tåsinge.

Bregninge bakker blev fredet i 1919 og har tilhørt Valdemars Slot indtil 1987, hvor Baron Niels Iuel-Brockdorff overdrog bakkerne til Taasinge Museumslaug. Bakkerne er åbne for publikum. Der er borde og bænke, små får holder beplantningen nede - og Taasinge Museum er lige ved siden af.

Lige overfor ligger det privatejede areal Lykkekærs Banke, hvor der også er adgang via klaplåger. Det fine overdrev med masser af spændende insekter og urter afgræsses nemlig af kvæg i sommerhalvåret.