Under opbygning

Denne hjemmeside er under opbygning, så bær venligst over med os, hvis der er et par huller. 

Brug gerne feedback-funktionen 'Hjalp denne side dig?' nederst på de sider, hvor du synes vi gør det godt eller mangler noget.

Tak for din forståelse.

Parkering med motorcykel og kabinescooter

Har du brug for at parkere med kabinescooter eller motorcykel? I begge tilfælde gælder samme regler som for parkering med bil. Dog må der gerne være flere køretøjer på én parkeringsplads.

Parkering med kabinescooter

Der gælder samme regler for parkering med kabinescooter, som der gælder for biler.

Det vil sige, at du ikke må standse eller parkere helt eller delvist på:

  • Fortov
  • Cykelsti
  • Gangsti
  • Helleanlæg
  • Standsnings- og parkeringsforbudstavler

På parkeringspladser med tidsbegrænsning skal du være opmærksom på, at tidsbegrænsningen også gælder for kabinescootere, og at du kan blive kontrolleret.

Hvis du har en lukket kabinescooter, skal du huske at stille p-skiven.

På betalingspladserne skal der betales, hvis du parkerer med en kabinescooter.

Parkering med blåt handicapkort synligt i forruden

Der skal parkeres efter samme regler, som er gældende for biler med blåt handicapkort i forruden. 

Parkering med motorcykel

På nogle parkeringspladser findes båse der er afmærket til motorcykel, men der må også parkeres på en almindelig parkeringsplads. I begge tilfælde gælder samme regler som for parkering med bil. Dog må der gerne parkeres flere motorcykler i samme p-bås.

På betalingspladserne skal du registrere din motorcykel med registreringsnummer i automaten. Hvis der parkeres flere motorcykler i samme p-bås, skal alle motorcyklerne betale for parkering.

På parkeringspladser med tidsbegrænsning skal du ikke sætte p-skiven, men tidsbegrænsningen gælder på samme vilkår som for biler.