Under opbygning

Denne hjemmeside er under opbygning, så bær venligst over med os, hvis der er et par huller. 

Brug gerne feedback-funktionen 'Hjalp denne side dig?' nederst på de sider, hvor du synes vi gør det godt eller mangler noget.

Tak for din forståelse.

Tip os om fejl og mangler

Har du opdaget huller i vejen, nedfaldne grene, ødelagte skilte, fejl på trafiklys, overfyldte skraldespande, en ødelagt gynge eller andre mangler? Giv os besked via appen Svendborg Borgertip.

Vi retter kun fejl på kommunale veje og stier

  • Fejl på Sundbrovej og rute 44 (mellem Svendborg og Faaborg) skal sendes til Vejdirektoratet.
  • Ved fejl på privat fællesvej skal du kontakte vejejeren.

Er du i tvivl om, hvorvidt en vej er statslig, kommunal eller privat, kan du slå op i Vejdirektoratets kort "Hvem ejer vejen?", som kan findes her.

Fejl i GPS

Vi ajourfører officielle kort og geodata efter faste procedurer i samarbejde med andre danske kommuner i f.eks. GeoDanmark, ligesom Danmarks Adresse Register (DAR) opdateres dagligt.

Vi er ikke ansvarlig for, om disse data bliver opdateret i tjenester, der udbydes af private firmaer, f.eks. Google Maps. 

Opdateringer af geodata i de private korttjenester kan du selv udføre i det brugerstyrede og frie kortprojekt Open Street Map.

Påkørte dyr

Kontakt os, hvis du ser et dødt dyr på en af kommunens veje. Vi sørger for, at døde dyr på offentlige gader og veje bliver afhentet.

Det er vigtigt, at du søger assistance, hvis du har skadet et vildt dyr eller et strejfende husdyr, eller hvis du bliver opmærksom på et efterladt trafikskadet dyr.

Hvis du står med et skadet, sygt eller ejerløst dyr, kan du kontakte Dyrenes Beskyttelses vagtcentral på telefonnummer 1812.

Behandling af dyret er gratis.

Hvis du mener, at du selv er i stand til at håndtere det påkørte dyr, kan du selv køre dyret til den nærmeste dyrlæge eller til en af Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer.