Under opbygning

Denne hjemmeside er under opbygning, så bær venligst over med os, hvis der er et par huller. 

Brug gerne feedback-funktionen 'Hjalp denne side dig?' nederst på de sider, hvor du synes vi gør det godt eller mangler noget.

Tak for din forståelse.

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering er støtte, træning eller vejledning til at du kan klare dig i dit eget hjem.

Når en borger henvender sig til Svendborg Kommune med brug for hjælp og støtte i forhold til personlig pleje og praktiske opgaver på grund af de ikke er i stand til at klare opgaven, tilbydes borgeren et rehabiliteringsforløb.

Hverdagsrehabilitering gives med henblik på, at gøre borgeren i stand til at kunne klare hverdagens aktiviteter selvstændigt eller i videst muligt omfang selvstændigt.

Hverdagsrehabilitering gives på baggrund af Servicelovens §83a, og visiteres af en visitator fra Myndighedsafdelingen.

Et typisk hverdagsrehabiliteringsforløb

Udredning

Vi skal have klargjort din evne til at varetage dagligdagsopgaver og derfor laver vi en udredning sammen med dig. Herefter vurderer vi, hvilken hjælp og vejledning du skal have.

Formålet med indsatsen er, at du opnår de bedst mulige færdigheder for at kunne bevare eller højne selvhjulpenhed og hermed medvirke til at øge livskvalitet. Hverdagsrehabilitering gives som støtte, træning og vejledning, og du inddrages aktivt i forløbene.

Hjemmetrænerydelser 

Hjemmetræneren udfører indsatserne sammen med dig i dit eget hjem, for at sikre, at du får den fornødne hjælp under udredning og hverdagsrehabilitering. Ydelser gives med rehabiliterende sigte, og justeres samt evalueres løbende.

Et hverdagsrehabiliteringsforløb vil typisk vare mellem 2-12 uger, hvor du tilknyttes et tværfagligt team.