Under opbygning

Denne hjemmeside er under opbygning, så bær venligst over med os, hvis der er et par huller. 

Brug gerne feedback-funktionen 'Hjalp denne side dig?' nederst på de sider, hvor du synes vi gør det godt eller mangler noget.

Tak for din forståelse.

Ledsageordning

Er du mellem 18 og 67 år, og har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som gør at du ikke kan færdes almindeligt uden for hjemmet, kan du søge om en ledsageordning.

Sådan søger du om ledsageordningen

For at få tildelt en ledsager via ledsageordningen, skal du udfylde ansøgningen via linket ovenfor. Når vi har modtaget din ansøgning, aftaler vi et besøg hos dig, hvor vi taler om dit behov. 

Hvad indeholder ledsageordningen?

Ledsageordningen er et tilbud til dig, der har et handicap og ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ledsageren yder målrettet praktisk ledsagelse, der giver dig mulighed for at deltage i selvvalgte fritidsaktiviteter.

Du bestemmer selv, hvilke aktiviteter, du vil ledsages til. Det er dog en betingelse, at aktiviteten foregår uden for hjemmet, og at der er tale om en fritidsaktivitet til kulturelle eller sociale aktiviteter.

Ledsageren kan fx ledsage dig til aktiviteter som disse:

  • Indkøbsture og gåture
  • Besøg hos familie og venner
  • Fritidsaktiviteter og sport
  • Biograf- og teaterture
  • Ferierejser

Hvem kan få ledsagelse?

Du kan få tildelt en ledsager, hvis du er ude af stand til at færdes på egen hånd på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det kan fx være på grund af:

  • Et svært bevægelseshandicap, herunder kørestolsbrugere
  • Synshandicap
  • Hjerneskade
  • Udviklingshæmning

Spørgsmål og svar om ledsageordningen