Kropsbårne hjælpemidler

Du kan få hjælp fra kommunen til udgifter forbundet med kropsbårne hjælpemidler som fx ortopædisk fodtøj, kompressionsstrømper og meget andet.

Sådan søger du

Du eller din pårørende kan søge om kropsbårne hjælpemidler via vores borgerportal.

Du skal have følgende klar

  • Cpr-nummer på den, der ansøges til
  • Lægedokumentation

Vi hjælper med udgifterne til

  • Ortopædisk fodtøj og fodindlæg
  • Forhøjelse under fodtøj 
  • Kompressionsstrømper (arm/ben)
  • Injektions- og testmateriale til diabetikere i tablet- eller insulinbehandling  
  • Stomiprodukter
  • Brokbælter  
  • Inkontinensprodukter (bleer, kateter og urinposer)
  • Korsetter  
  • Skinner og specialbandager
  • Parykker  
  • Brystproteser
  • Arm- og benproteser

Egenbetaling

Der kan være egenbetaling på nogle af hjælpemidlerne.

Når du vælger en anden leverandør

Der vil være en egenbetaling, hvis du vælger en anden leverandør end den, kommunen har lavet indkøbsaftaler med. Vælger du en anden leverandør, betaler kommunen max den pris, vi kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos vores leverandør.

Du skal kontakte os ved ønske om selv at vælge leverandør. Du kan frit vælge leverandør af hjælpemiddel, når der foreligger en bevilling. Du skal selv afsøge markedet og indkøbe hjælpemidlet. Er hjælpemidlet dyrere end det, som kommunen har bevilget, skal du selv afregne merprisen særskilt med leverandøren.

Kontakt kontoret for kropsbårne hjælpemidler.