
Forløb i Tryghedscirklen
Ønsker du flere glade øjeblikke med dit barn?
Kurset er for jer, som ønsker at:
Blive klogere på jer selv og jeres barn
Styrke forståelsen af jeres barns behov og signaler
Gå på opdagelse i forældrerollen
På kurset lærer I, hvordan I giver jeres barn:
Tryghed, så barnet kan stå stærkere, når det møder livets udfordringer
Flere glade øjeblikke med jer
Et godt samspil med jer
Alle forældre ønsker at give deres børn tryghed, men alle vil opleve, at forældrerollen samtidig er meget udfordrende.
Tryghedscirklen ønsker med udgangspunkt i den nyeste tilknytningspsykologiske teori og forskning, at give forældrene et “vejkort” til at forstå barnets behov og signaler samt metoder til, hvordan man som forælder kan forsøge at imødekomme behovene.
Vi ønsker ikke at bruge Tryghedscirklen til at tilstræbe, at man gør det perfekt som forælder - men til at man gør det godt nok. Tryghedscirklen giver dig mulighed for at være en endnu bedre forælder for dit barn.
Kurset er bygget op omkring små film, oplæg og samtale. I gruppen bestemmer man selv, hvor meget man vil dele af sine erfaringer.