Information om børns søvn

Børns søvn

Søvn har vi alle brug for, både børn og voksne. Søvn har betydning for barnets fysiske, psykiske, kognitive og sociale udvikling. Herunder barnets immunforsvar, vækst, evnen til koncentration, regulering af følelser, indlæring mm.

Børns søvn ændrer sig i takt med, at barnet bliver ældre. Søvn handler ikke udelukkende om, hvor meget barnet sover, det handler også om, at barnet har tilpas og god vågentid.  

Det er i balancen mellem søvn og vågentid, at en god døgnrytme opstår.

Små børn sover ofte uroligt og har mange opvågninger. Det lille barns søvn består af søvncykler på 30-45 minutter. Disse søvncykler bliver gradvist længere, jo ældre barnet bliver. For voksne varer en søvncyklus ca. 90 minutter. Når én søvncyklus er slut, går barnet videre til en ny søvncyklus, indtil det vågner op og er udhvilet. Når barnet skal puttes, eller det vågner og skal hjælpes videre i søvnen til næste søvncyklus, har det ofte brug for sine forældres hjælp. Efterhånden som barnet bliver ældre, udvikles evnen til at berolige sig selv (selvregulering), og barnet vil blive bedre til selv at komme videre i søvnen. Herved bliver antallet af opvågninger gennem natten færre.

Hvis dit barn har brug for hjælp til at komme videre i søvnen, eller hvis det er nødvendigt at vække barnet, kan det være hjælpsomt at kende til det lille barns søvncyklus:

Stadie 1: Den helt lette søvn: Barnet sover meget let, kan have åbne øjne, lave spjæt og kan vækkes meget let. Varighed 5-10 minutter.

Stadie 2: Den lette søvn: Barnet sover stadig let men sover, ingen øjenbevægelser eller drømme, kan vækkes let. Varighed 5-10 minutter.

Stadie 3: Den dybe søvn: Barnet sover dybt, ligger stille, er blegt og afslappet. I denne fase er barnet sværest at vække, og barnet vil ofte være omtåget og længe om at vågne op samt blive ked af det, hvis det vækkes. Varighed 10-20 minutter.

Stadie 4: REM-søvnen (Rapid-Eye-movement): Barnet sover dybt, men hjernen er aktiv. Dette stadie er vigtigt for indlæring, der kan være bevægelser af øjnene under øjenlåget, barnet kan klynke, græde, lave ansigtsudtryk, pludre og snakke. Barnet kan vækkes, men vil være lettere omtåget. Varighed 10-25 minutter.

Børn er ofte ikke så påvirkede af de mange opvågninger, som vi voksne er. Hvis du er bekymret for, om dit barn bliver påvirket af de mange opvågninger, kan det hjælpe at se på dit barn. Hvis dit barn udvikler sig og trives godt, er alt som det skal være.

Søvn og rytme:

Barnets søvn og rytme er styret af to faktorer: Søvnbehov (søvnpres) og det indre biologiske ur (døgnrytmen):

Søvnbehovet eller søvnpresset stiger i takt med, at barnet har været vågen i et bestemt stykke tid og er også afhængig af kvaliteten af den sidste søvn.

Et lille barn oplever et hurtigere søvnpres, og har derfor et større søvnbehov end ældre børn og voksne. Søvnpresset kan sammenlignes med en hylde, som bliver fyldt op, når barnet er vågent. Når hylden er fyldt op, har barnet brug for søvn. Når barnet sover ”tømmes hylden”, og barnet vågner op med en ”tom hylde”, hvor der er plads til nye oplevelser.

I nedenstående skema kan du se en oversigt over, hvor meget søvn og vågentid et barn i gennemsnit har brug for i de forskellige aldre, samt hvor lang tid små børn kan være vågne ad gangen. Nedenstående skema er kun vejledende. Det kan være helt normalt at have brug for længere vågentid eller sovetid. Det vigtigste er, at dit barn, og jeres familie trives. Se derfor på dit barn; hvis der ikke er et problem, så fortsæt som nu.

Forskel på dag og nat:

Det indre ur eller døgnrytmen styrer en lang række forskellige kropsfunktioner. Bl.a. vores hormonbalance, nervesystemet, hjerterytmen, temperaturreguleringen, immunforsvaret og fordøjelsessystemet. Barnets indre ur er umodent, og vi kan hjælpe det på vej ved fx at skelne mellem nat og dag. Dette gøres fx ved at sørge for dæmpet lys, ro og så lidt aktivitet om natten som muligt, samt ved at være aktive og stimulere barnets sanser om dagen og lade dagslyset komme ind. Lys fra morgenstunden, og gerne inden for de første 30 minutter, har betydning for, hvor godt barnet sover om natten. Lys og mørke er nemlig med til at styre hormonet Melatonin, som er vores ”sovehormon”. Det udskilles, når det bliver mørkt og gør os trætte. Rødt og gult lys tænder hjernen mindst og er en god belysning om aftenen, hvis muligt.

Når barnet er omkring 9-10 mdr. begynder døgnrytmen at være mere etableret, men ofte er det først, når barnet er 3-5 år, at de har et stabilt søvnmønster og døgnrytme.

Hvordan skabes god vågentid:

For at barnet kan blive træt og sove godt, har det i sin vågentid behov for at bruge sin krop og mærke nærvær og omsorg fra sine forældre. Kys, kram, leg, tumlen, massage, dans, sang osv. er alle rigtig gode måder, hvorpå du som forælder dækker dit barns følelsesmæssige og fysiske behov.

De sultne sanser:

Det er almindeligt, at små børn kan være motorisk urolige og have svært ved at overgive sig til søvnen. Det kan vise sig ved, at de fx har brug for at blive svøbt, vugget og ammet for at kunne sove. Sansestimulering i løbet af dagen kan for mange dæmpe denne uro og dermed give bedre søvn. Det er derfor godt at få stimuleret de ”sultne” sanser, når barnet er vågent fx i lege- og puslesituationer. Sansestimulerende øvelser kan fx være massage, faste tryk, gynge, dreje rundt og hænge med hovedet nedad afhængigt af barnets alder. Hvis barnet vil sutte meget, kan det ud over sult og tryghed være et udtryk for, at barnet har brug for at blive stimuleret mere i og omkring dets mund. Barnet kan tilbydes en sut, og hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan man forsigtig stimulere barnets berøringssans ved at bevæge en ren finger rundt i og omkring barnets mund flere gange dagligt. 

Dagslure:

Små børn har brug for at sove i løbet af dagen, da deres hjerne har brug for hyppige pauser. Hvor lange disse lure bliver, og hvor mange lurer barnet har brug for i løbet af dagen afhænger af barnets alder. Se ovenstående vejledende skema og husk, at hvis barnet trives og har det godt, så får barnet den mængde søvn, som det har brug for.

Som forældre kan det være beroligende at vide, at hvis jeres barn sover mange timer om natten, så har det ikke behov for at sove så meget om dagen. Barnet kan dog ikke holde sig vågen i så lang tid ad gangen, og det vil have brug for flere små lure, da barnets hjerne har brug for hyppige pauser. Det kan forståeligt være lidt hårdt for jer forældre, som føler, at I ofte putter barnet til små powernaps.

Det er vigtigt at tilrettelægge døgnrytmen sådan, at barnet har haft tilstrækkelig med aktive vågentimer i løbet af dagen og er naturligt træt om aftenen, så en god lang nattesøvn fremmes. Det anbefales, at den længste vågenperiode ligger sidst på dagen for at fremme søvnpresset til natten. Det betyder også, at man om dagen må hjælpe barnet til lure på hensigtsmæssige tidspunkter. Der findes ikke forskning som viser, at det er skadeligt at afbryde et barns søvn, så længe barnet får dækket sit søvnbehov i løbet af døgnet.

Et eksempel: Et barn på 8 mdr. har brug for ca. 14 timers søvn i døgnet. Hvis barnet sover 11 timer om natten, har det brug for 3 timers søvn fordelt på dagen. Hvis barnet sover mere end de tre timer om dagen, kan det være svært at få barnet til at sove om aftenen, og nattesøvnen vil blive forkortet.

Hvis barnet er kommet ind i en dårlig søvnrytme, tager det tid at ændre. Lav en plan i samarbejde med dem, der passer barnet om dagen, så barnet får dækket sit søvnbehov på en god måde. Du er også altid velkommen til at kontakte sundhedsplejen.

Hvis man vækker barnet, bør det ske på det rigtige tidspunkt, dvs. at det er vigtigt, at det sker i de lette søvnfaser eller i REM-søvnen og ikke i den dybe søvn. Barnet vil ellers bruge den første halve til hele time på at være omtumlet.

Der er stor forskel på, hvornår børn er klar til at stoppe med at sove middagslur. For nogen sker dette måske i 2 års-alderen og for andre først i 5 års-alderen. Overgangsfasen kan være svær, og tidspunkterne for barnets søvn kan variere i denne periode.

Sovesteder / Sovemiljø:

Hos mange familier har det nyfødte barn ofte flere forskellige sovesteder som fx i en sofa, vikle, barnevogn, vugge, babynest, forældrenes favn, bæresele eller ved brystet. At mærke nærhed og tryghed udgør et helt basalt behov for barnet. Derfor vil mange forældre opleve, at det lille barn sover bedst ved brystet eller i forældrenes favn. Senere når barnet bliver omkring 8-12 uger, kan det være rart for barnet at minimere antallet af sovesteder om dagen til 1-2 steder. Dette kan skabe tryghed og forudsigelighed, hvilket gør det lettere at putte barnet og forbedrer søvnkvaliteten. Vælg derfor gerne 1-2 faste sovesteder, der giver mening for både dig og barnet fx barnevognen om dagen og sengen om natten.

Hvis barnet sover lur i barnevognen udenfor, må det ikke være koldere end minus 10 grader, og barnevognen skal stå tørt og i læ.

Om sommeren skal man være opmærksom på, at temperaturen i barnevognen stiger betydeligt, hvis barnevognen overdækkes med regnslag, myggenet eller stofble. Ved at føle efter i barnets nakke kan man mærke, om barnet har det for varmt eller for koldt.

Om natten er den optimale sovetemperatur i soveværelset 18-20 grader. For at forebygge vuggedød anbefales det, at barnet sover på ryggen, at barnet ikke får det for varmt, og at barnet ikke udsættes for tobaksrøg. Når dit barn selv kan vende sig og også gør det i søvne, må barnet gerne sove videre på maven. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet sover med plads omkring sig i samme rum som sine forældre i minimum de første 6 mdr.

Slyngevugge:

Hvis man overvejer at anskaffe sig en slyngevugge, kan det være godt at undersøge, hvorfor barnet har brug for den hoppende bevægelse for at sove. Hvis det skyldes spændinger, refluks, dårlig trivsel o.l., er det altid en god ide at kontakte egen læge eller sundhedsplejersken.

Sundhedsstyrelsen hverken anbefaler eller fraråder brugen af slyngevugger. De anbefaler, at små børn sover på et fast underlag og ikke har det for varmt. For at imødekomme dette kan man bruge en lift eller afstiverbund i slyngevuggen, som giver et fast underlag. Dette forebygger et asymmetrisk baghoved, og giver barnet mere plads til at kunne dreje hovedet, hvis det gylper.

Det er ligeledes en god ide at placere barnet, så knuden/ motoren er omkring barnets navlehøjde. Herved kommer barnets hoved til at ligge lidt højre end benene, og dette kan også være med til at forebygge et asymmetrisk baghoved, da trykket på baghovedet bliver mindre.

Nogle børn kan sove meget lange lure i den hoppende slyngevugge. Det kan måske være godt at tænke over, om barnet kommer til at sove for lange lure i løbet af dagen og derfor ikke har brug for at sove så meget om natten. En god ide er at skrue ned/slukke for den hoppende bevægelse, når barnet sover. Tænk måske på, hvad du naturligt ville gøre, hvis du vuggede barnet i dine arme. Her vil du automatisk vugge barnet langsommere, når øjnene begynder at lukke i, eller når armene begynder at blive trætte.

I kan også have glæde af at lære barnet at sove andre steder, for når barnet kan vende sig, begynder at sidde eller kan trække sig selv op, er det ikke længere sikkert at sove i en slyngevugge, da der er risiko for, at barnet falder ud. Husk også at barnet ikke skal sove i slyngevuggen om natten, hvor I forældre ikke kan holde øje med det.

Putteritualer:

Et kort putteritual er en måde at forberede barnet på søvn. Putteritualet kan bestå af tandbørstning, godnathistorie og vuggevise. For at gøre barnet mere døsigt og signalere sengetid, kan man skrue ned for lys, lyd og aktivitetsniveau, i god tid før barnet skal sove. Når man lufter kortvarigt ud i soveværelset lige inden sengetid, sænkes temperaturen i lokalet, hvilket også hjælper til bedre søvn. Det er de færreste børn, der sover med det samme, de bliver lagt hen, så vær tålmodig og afvent roligt at barnet falder i søvn. Det giver tryghed, at I viser jeres barn, at I mener, at det skal sove. Når dit barn græder så trøst det. Altid. Små børn har svært ved at berolige deres følelser selv, og de er afhængige af at få trøst og omsorg, for at de kan falde til ro og sove.

Efter putteritualet kan I sidde og holde barnet i hånden, indtil det sover. I kan også gå ud af rummet, når I har gennemført putteritualet og afvente, at barnet falder i søvn selv. Hvis barnet græder, har det brug for at blive trøstet og mærke, at I er tæt på. Hvad I vælger afhænger af, hvad I synes er hyggeligt, og hvad barnet har brug for. Tal med hinanden om hvad der er bedst i jeres familie.

Udfordringer med søvnen:

I perioder oplever mange familier at kæmpe med søvnen. Dette kan bl.a. skyldes:

Søvnassociationsproblemer kan være

 - At barnet er uhensigtsmæssig afhængigt af bestemte handlinger, ritualer eller genstande for at kunne sove. En søvnassociation er noget, som barnet forbinder med søvn. Nogle søvnassociationer kan være hensigtsmæssige i en periode men blive uhensigtsmæssige på et senere tidspunkt. Fx er amning eller flaske en hensigtsmæssig, naturlig og dejlig søvnassociation de første mange måneder af barnets liv, hvorimod det måske bliver en uhensigtsmæssig søvnassociation i takt med at barnet bliver ældre, og både barn og forældre med tiden får behov for en længerevarende nattesøvn.

Vuggende bevægelser – enten i favn eller i barnevogn er et andet eksempel på en søvnassociation. Den kan være hensigtsmæssig i en given periode men kan også med tiden blive udmattende og uhensigtsmæssig. Her kan man langsomt forsøge at udtrappe den vuggende bevægelse ved fx at starte med at vugge, holde øje med hvornår barnet bliver roligt for så at vugge mindre og mindre, og til sidst ikke vugge mens barnet falder i søvn. Dette kan også benyttes ved gåture med barnevognen. Observer hvornår barnets øjne begynder at lukkes og stå så stille med vognen i nogle minutter, mens barnet falder i søvn.

Søvnrytmeforstyrrelser:

Barnet vågner meget tidligt om morgenen (Lærkebørn) eller sover meget sent om aftenen (Uglebørn). Her kan man se på barnets samlede søvnmængde i døgnet samt vågne timer, og overveje om man kan rykke på nogle af de tidspunkter, som barnet sover på døgnet igennem. Hvis dette er en udfordring for jer og jeres familie, kan I sammen med jeres sundhedsplejerske udarbejde en søvnlog.

Søvnafbrydelser:

Det er naturligt, at barnet i perioder vil sove mere uroligt fx i forbindelse med tandfrembrud, sygdom, væske på mellemøret, astmatisk bronkitis, mareridt, motoriske og kognitive udviklingsspring m.m.

Afvænning af mælk om natten:

Hvornår er barnet klar til at sove natten igennem uden mælk?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet i sit første leveår får modermælk eller modermælkserstatning, og de fleste børn kan klare sig uden mælk om natten fra 9-12 mdrs. alderen.

Nogle gange skyldes mange opvågninger, at barnet har vænnet sig til at blive ammet eller få flaske flere gange om natten. Når barnet i denne alder får mad flere gange om natten vænnes barnets hjerne til at det skal spise og fordøjelsen m.m. sættes i gang, hvorfor barnet også af den grund vågner og beder om mad. I denne alder kan 2-3 gode amninger/flaskemåltider om dagen, være nok til at dække barnets mælkebehov.

Nogle børn siger selv fra, og andre skal hjælpes til at undvære mælken. Det kan være en fordel at starte med at adskille mælk og søvn, når barnet puttes i dagtimerne. Barnet kan blive ked af det eller frustreret over, at vanen skal ændres, det betyder ikke, at det er forkert. Det vigtige er, at I sørger for altid at være der og trøste/rumme barnet, hvis det bliver svært i overgangsperioden.

Hvordan kan I som forældre passe godt på jer selv?

Én tredjedel af alle børn vækker deres forældre 1-3 gange i løbet af natten, indtil de er 3 år gamle. Dette er ganske normalt, men kan være rigtig hårdt for jer forældre. Det kan dog være værd at huske på, at det du sover om dagen også kan regnes med i din samlede søvnmængde. Forsøg derfor at hvile dig, når du har mulighed for det og ræk gerne ud efter hjælp hos familie eller venner.

Du er altid velkommen til at kontakte sundhedsplejen for yderligere støtte og vejledning i forhold til dit barns søvn. Det kan fx være i forbindelse med overgange til nye søvnrytmer, eller hvis dit barn er svært at putte.