Demenscenter Sydfyn
Rådgivnings- og aktivitetscenter for mennesker med demens og deres pårørende i Svendborg Kommune.
Ingen skal stå alene med en demenssygdom.
I Demenscenter Sydfyn vil vi styrke og støtte dig, som har fået en demenssygdom og dine pårørende i at mestre de ændrede livsvilkår, som sygdommen fører med sig, så I for mulighed for at leve det liv, I ønsker.
Vi tilbyder anonym og uvisiteret rådgivning til dig med en demenssygdom, til pårørende og til samfundet i øvrigt.
Vi arbejder for at skabe en demensvenlig kommune, som sikrer bedst mulig livskvalitet for borgere med demens og for pårørende. Ved at udbrede viden om demens, skaber vi sammen en bedre forståelse for sygdommen, og de udfordringer man kan stå overfor.
I Demenscenter Sydfyn tilbyder vi forskellige aktiviteter og arrangementer for dig som har en demenssygdom i let til moderat grad og for dig som er pårørende. Forskningsresultater viser, at det er vigtigt at holde sig i gang, at bevare relationer og interesser, og deltage i aktiviteter, der bringer glæde og nye oplevelser ind i dit liv.
Vi tilstræber, at aktiviteterne tager udgangspunkt i dine ønsker og behov, og at vi sammen med dig/jer afprøver og udvikler nye tilbud.
Du er altid velkommen til at henvende dig, hvis du har interesse i at deltage i de aktuelle aktiviteter og arrangementer, eller hvis du har forslag til nye.
Frivillige er en naturlig del af Demenscenter Sydfyn og indgår i de forskellige aktiviteter og arrangementer. Vi er fast to demensfaglige medarbejdere ansat i Demenscenter Sydfyn og har tæt samarbejde med demenskonsulenterne i kommunen. Du kan henvende dig uvisiteret og annonymt til os på tlf. 2965 7023, bedst mandag til torsdag ml. 9-10.
Du er også velkommen til åben rådgivning ved Demenskonsulent tirsdage kl. 10.00-12.00.
Bedste hilsner fra Susanne og Lone - Demenscenter Sydfyn, Hulgade 9, Svendborg.
Som noget nyt: Kørselsordning
Der er mulighed for at kørselsordning for dig med en demenssygdom, både med eller uden ledsager. Ledsageren er gratis og et tilbud til dig.
Ring og hør nærmere på tlf. 21476517.
Casper vil stå til rådighed, både med at bestille kørsel og ledsage hvis du har behov for det.