Forskning i demens

Demensbyens betydning for en hverdag med værdighed, tryghed og selvbestemmelse

Svendborg Kommune, Social- og Sundhedsskolen Fyn samt University College Lillebælt har i 2017-2020 samarbejdet om et ambitiøst forskningsprojekt.

Formålet med forskningsprojektet er en bedre omsorg og pleje af borgere med demens.

Der har været fokus på, hvordan de unikke rammer i Bryghuset Svendborg Demensby kan understøtte det gode liv for borgere med demens.

Med samarbejdet er vi med til at sikre, at den ny viden omsættes i praksis. Det betyder, at vi kan skabe de bedste rammer og den bedst mulige pleje for borgere med demens – også i fremtiden.

Dette delprojekt har til formål at undersøge de fysiske og sociale rammers betydning for måltider og er­næringstilstande blandt borgere med demens bosiddende i Demensbyen.

DEMENS OG FORSKNING
DET GODE HVERDAGSLIV MED DEMENS

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM DEN GODE HVERDAG MED DEMENS? – OG HVORDAN KAN DET BRUGES I PRAKSIS I SVENDBORG KOMMUNE?

Denne folder giver inspiration til og viden om, hvad der kan være med til at skabe en god hverdag for borgere med demens. Folderen indeholder forskningsbaseret viden leveret af en forskergruppe fra UCL. Svendborg Kommune bruger forskningen til at skabe gode rammer for borgerne i kommunen.

DEMENS OG FORSKNING

Svendborg Kommune har indgået et firårigt forskningssamarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, samt Social- og Sundhedsskolen Fyn.

Forskergruppen og Svendborg Kommune samarbejder om at skabe gode rammer for borgere med demens– ud fra relevant forskning og viden på området. Projekter løber fra januar 2017-2021.

Denne folder sammenfatter forskningsresultaterne fra de første to år af projektet.

DE FIRE PROJEKTER ER:
1. BETYDNINGEN AF DE SUNDHEDSPROFESSIONELLES KOMPETENCER
2. FYSISK AKTIVITET OG FRILUFTSLIV
3. RELATIONER, KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE
4. MÅLTIDER OG ERNÆRING I FORBINDELSE MED DEMENS – START 2019

I Svendborg Kommune ønsker vi at sætte fokus på demensområdet, og vi vil gå i spidsen for at skabe et demensvenligt samfund. Byrådet afsatte i 2015 midler til at skabe en demensby.

Vi ser frem til at følge demensbyens indflydelse på demensområdet generelt i kommunen. Demens er en sygdom, som rammer flere og flere. I 2040 skønnes det, at ca. 2.000 borgere har en demens-sygdom i Svendborg Kommune. Sygdommen ændrer livssituationen for både personen, der rammes, og for de nærmeste.

Svendborg Kommune ønsker at støtte borgere og pårørende i at mestre de udfordringer, sygdommen fører med sig. Derfor er gode rammer for borgere med demens og uddannelse af medarbejdere på demensområdet, prioriteret højt.

Endvidere ønsker vi at øge forståelsen for og viden om demenssygdommen i den brede befolkning. Svendborg Kommune vil i dette tage udgangspunkt i nyeste viden og forskning på demensområdet.

FOKUS PÅ LIVSKVALITET FOR BORGERE MED DEMENS I SVENDBORG KOMMUNE

HVORDAN SKABES DEN GODE HVERDAG?
Svendborg Kommune ønsker at skabe et mere demensvenligt samfund. Siden 2017 har kommune-samarbejdet med en forskergruppe fra UCL for at inddrage forskningsbaseret viden i nogle af de tilbud, Svendborg Kommune har på demensområdet. Forskerne bidrager med både national og international viden og erfaringer, som Svendborg Kommune henter inspiration fra og lærer af.

HVAD ER GODT FOR MIG?
Svendborg Kommune ønsker at medvirke til at skabe gode muligheder for et aktivt, sundt og socialt hver- dagsliv for borgere med demens. Og med udgangs- punkt i den enkeltes behov og ønsker. En hverdag med tryghed, værdighed og selvbestemmelse – i samspil med sundhedsprofessionelle, pårørende og frivillige.

FORSKNING VISER: VIGTIGE ELEMENTER I ET GODT HVERDAGSLIV MED DEMENS

BRUG FOR ANDRE Støtte er afgørende hjemme og ude – og for at kunne fortsætte med at leve

ANDRE SOM MIG Blandt andre i samme situation kan man være sig selv– som man er.

FÆLLESSKAB Vigtigt at lave noget meningsfuldt sammen med andre for at øge livskvaliteten og undgå ensomhed og isolation.

AKTIVT UDELIV Oplevelser udenfor og i naturen er godt for krop og sjæl.

AT HAVE EN HVERDAG Aktiviteter giver glæde og genkendelighed – sundhed og en meningsfuld hverdag

HVEM VED BEDST? Borgeren, pårørende, personale og frivillige bidragersammen til det gode liv– med hvert sit perspektiv

AT VÆRE SIG SELV Fokus på personen og hverdagslivet – ikke sygdommen.

BRUG FOR ANDRE Støtte er afgørende hjemme og ude – og for at kunne fortsætte med at leve et aktivt hverdagsliv.
 

 

HVERDAGSLIV – VIGTIGT MED AKTIVITETER

LAVE NOGET, MAN HAR LYST TIL!
Forskningen viser, at der er er sammenhæng mellem meningsfulde aktiviteter, sundhed og livskvalitet. Borgere med demens skal have mulighed for at lave noget, der giver mening for den enkelte, da det giver glæde, det styrker identitetsfølelsen, giver bedre trivsel, en oplevelse af at høre til og dermed øget livskvalitet.

AKTIVITETSTILBUD

Det er vigtigt, at forskere og personale i samarbejde tilrettelægger de forskellige aktiviteter ud fra sundhedsprofessionelle og faglige overvejelser og viden. Der skal være fokus på at støtte borgerne i at deltage i aktiviteterne, som foregår i mindre grupper, hvor det er lettere at skabe gode relationer. Aktiviteterne skal være tilrettelagt med udgangspunkt i borgernes personlighed, interesser og ressourcer. At have aktiviteter i sin hverdag giver struktur og mening for borgerne, og forskellige faciliteter kan benyttes – køkken, værksted, motionsrum, have mv. Forskning viser også, at deltagelse i daglige aktiviteter styrker følelsen af at høre til og føle sig hjemme. Det er en god idé at sætte i system, hvordan personalet får indblik i borgerens livshistorie, interesser og ressourcer for at finde det rigtige tilbud til den enkelte. En nedskrevet livshistorie er et vigtigt og brugbart pejlemærke i skabelsen af den gode hverdag for den enkelte.

SAMTALE
Fortællinger fra borgernes liv. Samtaler om samfundsrelevante emner – giveranerkendelse. Den enkelte har noget at bidrage med

HVERDAG OG HØJTIDER
Lave mad, der dufter og smager godt, spise sammen, servere mad for andre, lægge vasketøj sammen, huslige sysler. Giver en følelse af at høre til og gøre gavn.

VELVÆRE
God tid og ro til at få ordnet hår, skæg eller negle i salonen giver velbehag og en følelse af værdighed.

MUSIK
Dans og sang vækker minder og giver glæde sammen med andre.

SPIL OG SAMVÆR
Brætspil, udendørsspil, bowling, slå-katten-af-tønden, gækkebreve. Det giver fællesskab og gode grin – på tværs af generationer.

UDELIV
Drivhus, plante blomster og grøntsager, mad over bål, gå- og cykelture. Frisk luft giver røde kinder og godt humør.

 

 
HVERDAGSLIV – VIGTIGT AT KOMME UDENFOR

UDENDØRSAKTIVITETER ER GODT FOR KROPPEN, HOVEDET OG HUMØRET

Fysiske, mentale og sociale aktiviteter er vigtige for borgere med demens. Forskning viser, at udendørsaktiviteter er godt for kroppen, hovedet og humøret.

• Mindsket risiko for at falde
• En naturlig træthed og dermed forbedret søvn
• Bedre balanceevne
• Bedre fysisk form, der hjælper til at den enkelte stadig kan ting selv
• Forbedret sundhed, mindre medicin- forbrug og lavere dødelighed
• En lukket have giver mulighed for en tryg færden til at undgå rastløshed
  Udenfor er sanserne i fuld gang
• Frisk luft i ansigtet, blomster, der er farverige og dufter, dyr, der kan klappes og grøntsager, der kan smages
• Hjælper evnen til at koncentrere sig, huske og orientere sig.
• Mulighed for genkendelige rutiner, opgaver og interesser
• Større selvtilfredshed
• Højere livskvalitet
• En følelse af frihed
• Fremkalder minder om tidligere gode oplevelser i det grønne
• Opgaver i en have giver fællesskab og oplevelser sammen med andre borgere eller pårørende

FORSKNING VISER: VIGTIGT AT HVERDAGEN OGSÅ FOREGÅR UDENFOR

En demenshave skal være indbydende, sanselig, let tilgængelig, inspirere til aktivitet, da initiativ ofte er en udfordring for borgere med demens. Der skal være mulighed for gåture, at udforske naturen, noget at kigge på, oplevelser – uanset årstid. Giver ro og velvære, stopper mylder af negative tanker og frustrationer. Dagslys hjælper til med at give en god døgnrytme, sundhed og giver godt humør. Et hyggeligt og frit sted, der inspirerer til gode samtaler – også med venner og familie. Det er vigtigt, at der både er mulighed for fællesskab og aktiviteter med andre. Men også steder med mulighed for privatliv. Dyr giver liv, men også ro og tryghed. At kæle med dyr giver nærvær, trøst og fortrolighed – og hjælper til at undgå ensomhed.

FORSKNING VISER: DET GODE HVERDAGSLIV SKABES GENNEM I SAMSPIL MED ANDRE

Med tiden er der kommet mere fokus på at skabe livskvalitet for borgere med demens. Det handler ikke om pleje af en person med en diagnose, men et samarbejde mellem borgeren, de sundhedsprofessionelle, frivillige og pårørende om det gode hverdagsliv med demens.

Forskningen viser, at alle parter har gode erfaringer med en tilgang, hvor borgeren er i centrum og er en medbestemmende part i det samarbejde, der har til formål at skabe en god hverdag ud fra borgerens ønsker, behov og muligheder.

Det handler om at være opmærksom på at understøtte potentialet for den gode hverdag i et liv med en demenssygdom. Se på tilværelsen med blik på nutiden – og en smule på fremtiden, selvom det kan være svært. Se det som en tur ned af en trappe - trin for trin – ikke en rutsjetur mod afgrunden. For hvert trin skal man se på, hvilke muligheder der er for at skabe det gode hverdagsliv for den enkelte med det udgangspunkt, der er lige nu.

Forskningen viser, at det er vigtigt for borgeren at blive inddraget i et ligeværdigt samarbejde med sundhedsprofessionelle og pårørende. På den måde oplever borgeren bedre muligheder for at kunne fastholde sin identitet og føle sig som et selvstændigt menneske.

FORSKNING VISER: VIGTIGT MED KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE, DEMENS SKABER DILEMMAER

DILEMMA - DE FORSKELLIGE PERSONER MED TILKNYTNING TIL BORGEREN HAR HVER DERES PER-SPEKTIV

Nogle pårørende mener, at ”det rigtige liv” foregår uden for kommunens demenstilbud. Og derfor er det vigtigt for den pårørende, at borgeren med demens stadig er en del af livet udenfor. Fx besøg hos tandlæge, til stranden eller familiebesøg.

I sådanne situationer kan de sundhedsprofessionelle nogle gange opleve, at borgeren efterfølgende er meget forvirret og urolig, og at borgeren måske kunne have det bedre ved at blive i vante og trygge rammer.

De sundhedsprofessionelle er generelt mest opmærksomme på borgerens ressourcer her og nu. I den nuværende situation. Mens de pårørende ofte har fokus på, hvad borgeren tidligere havde glæde ved at gøre og ser på livskvalitet ud fra det.

 
Samarbejde og relationer

DILEMMA – GODT MED TILBUD, MEN DER SKAL HJÆLP TIL AT BENYTTE DEM

Det er meget afgørende, at pårørende, frivillige eller sundhedsprofessionelle understøtter borgerne i at deltage i aktiviteter. Borgere med demens er ofte udfordret på initiativ og motivation, så støtten og hjælp fra andre spiller en vigtig rolle. Derudover kan det være svært at huske hvilke tilbud, der er, og hvor det er. Derfor betyder det meget at blive mindet om mulighederne, blive fulgt eller kørt. Hjælp til transport er en altafgørende ressource, der skal til, hvis tilbuddene skal blive en succes

DILEMMA – HVILKE OPGAVER SKAL FRIVILLIGE UDFØRE?

Frivillige spiller en stor rolle i de kommunale tilbud til borgere med demens. Frivillige hænder sørger for flere gode aktiviteter, søger fonde til projekter og står for events som fx cykelture i det fri. Generelt er de frivillige meget positive omkring deres opgaver og er glade for at hjælpe til og være en del af kommunens demenstilbud. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at betydningen af frivillige hænder ikke må blive så stor, at hverdagen kan blive for afhængig af de frivillige og dermed sårbar. Hvornår er man frivillig, og hvor er grænsen, hvor det bliver til arbejdskraft? Grænsen er svær at finde, og det kræver god kommunikation og samarbejde blandt alle parter at få det samspil til at fungere

DILEMMA – STOR FORSKEL PÅ LIVSSITUATIONEN BLANDT BORGERE MED DEMENS

Livet forandres, når man bliver ramt af en demens-sygdom. Det er svært at leve det liv, man levede før. Det er vigtigt, at der er tilbud til borgere med demens, som hjælper dem til at leve et så gen-kendeligt liv som muligt. Alle ønsker at leve et almindeligt liv.

Flere hjemmeboende borgere med demens giver udtryk for, at de ikke ønsker at benytte kommunens boligtilbud.

De ønsker at fastholde det velkendte hverdagsliv og blive boende hjemme så længe som muligt. Nogle ser et botilbud til borgere med demens som en kunstig virkelighed – en sammenhæng, de ikke kan se sig selv være i.

Borgerne kan mærke, at sygdommen påvirker deres hverdag, men ønsker ikke at tale om hverken sygdommen eller fremtiden. Flere forsøger med individuelle strategier at holde sig i gang og på den måde forhindre sygdommen i at udvikle sig.

Nogle finder glæde ved at være hjemme og hygge sig med små huslige opgaver. Andre har et stort behov for at komme ud og lave noget i fællesskab med andre. Det giver et kammeratskab, som flere udtrykker at have stor glæde af.

Det har stor betydning at mødes med nogle, man kan genkende sig selv i, og som har nogle af de samme udfordringer. Man mødes, får hjælp og hjælper måske andre. Det, at man stadig kan bidrage, betyder meget.

I nogle kommunale aktivitetstilbud møder borgere med en let grad af demens de borgere, der har en svær grad af demens. Og det er der flere, der ikke ønsker.