Arkitekturrådet
Referat • 1. februar 2024 kl. 14.00
Indhold
Sagsfremstilling
Medlemmer: Anders Hulgaard, Jørgen Dahlgaard, Niels Valdersdorf, Martin Larsen.
Svendborg Kommune: Anders Tang Kjærved.
Afbud: Ole Østergaard
- Godkendelse af dagsorden
Godkendt.
- Udvalgsformand for Plan- og Lokalsamfundsudvalget Arne Ebsen deltager fra kl. 14.00 – 15.00
Punktet er fast, årligt punkt og indeholder en gensidig orientering om hhv. rådets arbejder og de politiske valg og forudsætninger.
- Opfølgning fra sidste møde
a. Kommunalbestyrelsen besluttede på seneste møde at sende orienteringsbrev til Ærøs kommunalbestyrelse ift. den fremtidige indretning og anvendelse. Kommunalbestyrelsen bemærkede i den forbindelse, at det særlige miljø omkring havnemiljøet skal bevares i den fremtidige planlægning for de nye færger.
b. Kommunalbestyrelsen besluttede på seneste møde at fravige de vedtagne principper for Kullinggade 29, således at bygherres fremsatte ønsker blev imødekommet. Arkitekturrådets høringssvar tilgik Kommunalbestyrelsen og indgik i den politiske diskussion.
c. Der afholdes et snarligt møde med naboer til Kullinggade 29 ifm. en eventuel broforbindelse over ”mudderhullet”. Bygherre har tilbudt en udbygningsaftale for at realisere forbindelsen.
d. Der afholdes temamøde i Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget om parkering og mobilitet på næste udvalgsmøde. Et særskilt element er drøftelse af behov for nedlæggelse af offentlige parkeringspladser i Kullinggade.
- Orientering om aktuelle projekter
a. Der er udarbejdet et udkast til en bydelsanalyse for området Skovparken, der skal medvirke til at løfte området. Analysen præsenteres på et kommende møde.
b. Der arbejdes på en revision af den nuværende udviklingsplan for Svendborg Havn fra 2014. Udkast til kommende plan præsenteres, når udkastet foreligger.
- Eventuelt
Det blev afslutningsvis drøftet, at der med fordel kan ske en snarlig evaluering af rådets arbejde, herunder også en politisk vurdering af rådets rolle som rådgiver for kommunalbestyrelsen.