Arkitekturrådet
Referat • 11. juni 2024 kl. 10.00
Indhold
Sagsfremstilling
Medlemmer: Anders Hulgaard, Jørgen Dahlgaard, Ole Østergaard, Niels Valdersdorf,
Afbud: Martin Larsen
Svendborg Kommune: Anders Tang Kjærved.
- Godkendelse af dagsorden
Godkendt
- Opfølgning fra sidste møde
Herunder status på Kullinggade 29 og Bycentret.
Administrationen orienterede om status for planlægning, herunder politisk behandling på PLU. Begge sager er efterfølgende behandlet I Kommunalbestyrelsen og findes her: https://www.svendborg.dk/dagsorden/kommunalbestyrelsen-25-06-2024.
Rådet bemærkede, at der ved større byudviklingsprojekter bør stilles krav om fysiske modeller, der kan medvirke til at skabe en forbedret forståelse for byggeriets faktiske betydning på det omliggende miljø.
Høringssvar vedr. forbud mod nedrivning af Myrehøjvej 5 er medgået i den politiske behandling. Udvalget valgte at nedlægge forbud mod nedrivning og har igangsat bevarende lokalplanlægning.
- Status på arbejdet med ny udviklingsplan for Fremtidens Havn
Der er igangsat arbejder med ny udviklingsplan for byområdet ved Svendborg Havn. Der orienteres om status på de foreløbige arbejder. Programleder Jette Flinch Nyrop deltager.
Der udarbejdes ny udviklingsplan for Svendborg Havn. Planen skal omfatte en større del af Østre Kaj, som Svendborg Kommune skal overtage frem mod 2024. Området ved Østre kaj har høj bevaringsværdi, men Slots- og Kulturstyrelsen har ikke til hensigt at indlede en fredning af området.
Præsentation er vedlagt som bilag, jævnfør Bilag 1. (Bilag 1. Oplæg om udviklingsplan for Fremtidens Havn).
- Navngivning af veje og pladser i Svendborg
Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede i forbindelse med sag om navngivning af plads for Nielsine Nielsen, at anmode Arkitekturrådet om at komme med forslag til relevante pladser og veje, der kan navngives.
Rådet drøftede principper og mulige placeringer og præciserede, at en navngivning skal medvirke til at skabe identitet og ikke modsat.
Hvis et område allerede har en stærk identitet, fx Baagøe og Riber, bør der tages udgangspunkt heri. Den geografiske kobling er i den forbindelse vigtig.
Rådet bemærkede desuden, at navngivning af pladser med fordel kan kobles til skulpturer, der kan medvirke til at skabe identitet.
Blandt forslag til omdøbning af pladser, blev nævnt Centrumplads kønsløse navngivning, der med fordel kan omdøbes.
I forhold til Nielsine Nielsen bemærkede Rådet, at der med fordel kunne ske en omdøbning af plads ved Sygehuset, alternativt gerne nær uddannelsesinstitutioner.
Blandt forslag til personligheder blev nævnt Kaj Nielsen. Svendborg Museum er udbedt en oversigt over relevante Svendborgensiske personligheder, der kan være relevante for en fremtidige navngivning af pladser og veje.
- Arkitekturpris 2024
Drøftelse af proces, indhold og tematik for arkitekturens dag i oktober 2024.
Årets tema er Arkitekturen under forandring
Fra Arkitektforeningen: Hvad betyder store samfundstendenser, naturkræfter og kriser for vores byggede miljø – og hvordan kan forandring blive en drivkraft for øget omtanke og nye løsninger? I genanvendelse, transformation og renovering af vores eksisterende bygninger og byrum? I materialevalg og et nyt æstetisk formsprog. Og i samspillet mellem naturen, klimaet og det byggede?
Proces og tidsplan blev drøftet.
Der er fastlagt følgende program for arkitekturens dag:
Dagen starter med rundvisning:
På havne- og historiesafari
Til arkitekturens dag d. 7. oktober kan du komme på byvandring med afdelingschef Anders Tang Kjærved fra byg- og byudvikling, Svendborg Kommune og historiker Nils Valdersdorf Jensen fra Svendborg Museum. Vandringen starter på toppen ved det gamle SIMAC på Graaesvej kl. 15:30 og bevæger sig derefter ned mod havnen. På vejen skal vi snakke om havnens kommende udvikling, områdets historie og hvad, vi i dag kan lære af fortidens byer. Vandringen slutter ved det nye SIMAC kl. 16:30.
16.30: Velkommen ved Anders Hulgaard formand for Arkitekturrådet
16.35: Oplæg ved C. F. Møller og EFFEKT Arkitekter: SIMAC - en del af havnens forandring?
17.15: Oplæg ved Mette Tony, Praksis Arkitekter: ’Arkitektur under forandring med eksempler fra tegnestuens arbejde’.
17.45: Kåring af vinderen af fotokonkurrencen #UnderForandring ved Arkitekturrådet.
18.00: Overrækkelse af årets arkitekturpris ved formand for Plan- og Lokalsamfundsudvalget Arne Ebsen.
Arrangementet foregår i SIMAC på Nordre Havnevej 4, 5700 Svendborg og er åbent for alle.
Annoncering for årets arkitekturpris er igangsat. Læs mere her: https://www.svendborg.dk/om-kommunen/kommunen-i-udvikling/arkitektur#bootstrap-panel--2
- Eventuelt
Orientering om status for Ærøfærgerne.
Der er politisk vedtaget en række pejlemærker for indretning og ombygning af havnepladsen. Sagen kommer til fornyet politisk behandling på kommunalbestyrelsesmødet i august.
Rådet udtrykte sin utilfredshed med manglende indgriben ved udskiftning af vinduer på Viebæltet 5. Administrationen redegjorde for de planmæssige forhold, herunder sanktionsmuligheder.
Rådet bemærkede, at der med fordel kan rettes opmærksomhed på en revitalisering af kunstværket på dokken i Svendborg Havn.