Arkitekturrådet
Referat • 14. december 2023 kl. 13.00
Indhold
Sagsfremstilling
Medlemmer: Anders Hulgaard, Ole Østergaard, Jørgen Dahlgaard, Niels Valdersdorf, Martin Larsen.
Svendborg Kommune: Anders Tang Kjærved.
Afbud: Martin Larsen
- Godkendelse af dagsorden
Der er fremsendt ønske om redegørelse for status på projekt vedr. Valdemars Slot og Niels Juels Vej 13. Disse behandles under eventuelt.
Dagsordenen blev herefter godkendt.
- Opfølgning fra sidste møde
Intet
- Orientering om aktuelle projekter
Herunder:
- Østre Kaj – Kommunal overtagelse af bygninger og fremtidig byudvikling
Orientering om kommunal overtagelse af pakhuse på Østre Kaj. Svendborg Kommune overtager pr. 1/1-24 det nordøstlige pakhus mod Frihavnen. Året efter følger de øvrige pakhuse og bygninger mod Østre Havnevej. De forreste siloer forventes fortsat overtaget i 2027.
Der arbejdes med forskellige interessenter og brugere ift. anvendelsen og udnyttelse af pakhusene, herunder også midlertidige anvendelser.
- Godsbanearealet. Planproces for udvikling mhp byudvikling og fritlægning af Kobberbækken.
Orientering politisk vedtaget budget til udvikling af Godsbanerealet mhp. udvikling af boligbebyggelse. Første led er udbud af bygherrerådgivning for Svendborg Kommune, ligesom der igangsætte projektforslag for udviklingen af Kobberbækken. Denne ydelse er ligeledes på vej i udbud.
- Maritimt oplevelsescenter. Proces ift. lokalisering og udvikling af maritimt oplevelsescenter i samarbejde mellem Svendborg Museum og Danmarks Museum for Lystsejlads
Der er afsat 0,3 mio.kr i budgetforliget til at understøtte DMfL og SM i et samarbejde om at formidle den maritime kulturarv i Svendborg. Der pågår dialog mellem museer og kommune ift. mulige lokationer.
- Kullinggade 29. Status på planproces og drøftelse af mulig, fremtidig broforbindelse over ”mudderhullet” fra den fredede plads til den Maritime oplevelsesrambla.
De tidligere vedtagne principper for planlægning på Kullinggade er til politisk genbehandling, da bygherre ønsker at fravige principper. Endelig politisk stillingtagen sker på Kommunalbestyrelsesmødet den 19.12.23.
Arkitekturrådet bemærkede afslutningsvis følgende:
"Rådet var markant positivt over for de spændende muligheder og den igangværende planlægning omkring østre kaj. Et visionært arbejde som vi venter os meget af.
På samme tid er det utroligt trist, at det politiske system totalt underkender det meget gennemarbejdede analysearbejde som forvaltningen har udarbejdet for Bogø og Riber -grunden, og går direkte ind og accepterer en yderligere forhøjelse af bygningshøjden, og manglende mulighed for passage over grunden til vandet. Derudover er det tragisk, som arkitekt at se så dårlige og ufunktionelle boligplaner, som der er skitseret i boligblokken mod Kullinggade."
- Havnepladsen
Nye, større ærøfærger vil bevirke en forandring af havnepladsen, i relation til behov for flere parkeringspladser. Rådet drøfter mulige indretningsscenariers konsekvenser for havnepladsen.
Drøftet. Rådet anerkender det ærøske behov for en udvidelse af færgernes kapacitet, men er betænkelige ved de afledte konsekvenser for miljøet i og omkring havnepladsen, der synes at blive markant belastet af, at der øges behov for opmarch- og parkeringspladser.
- Forslag til mødedatoer for 2023
Følgende torsdage kl. 14.00 – 16.00:
1. februar
2. maj
22. august
31. oktober
12. december
Godkendt.
- Eventuelt
Orientering om ansøgning om kyst- og naturturismeansøgning for Valdemars Slot.
Valdemars Slot har indsendt projektønske til Svendborg Kommune om ansøgning til
Rådet bemærkede, at der bør laves en vurdering af de trafikale konsekvenser for den mulige, udvidede aktivitet på Valdemars Slot, herunder den forventede øgede trafik i Troense. Dette bør indgå i den planfaglige vurdering der tilgår ansøgningen til styrelsen.
https://www.svendborg.dk/dagsorden/plan-og-lokalsamfundsudvalget-07-11-2023
Niels Juels vej 13
Der er ansøgt om byggeri af ny garage og anneksbyggeri, beliggende i udpeget kulturmiljø. Ansøgningsmaterialet blev forelagt og arkitekturrådet havde ingen indvendinger til byggeriet, der vurderedes at være fint tilpasset området og de eksisterende bygninger.