Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget
Referat • 4. september 2024 kl. 15.30
Indhold
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2024
Godkendt.
Tillægsdagsorden behandles efter punkt 3 ”Takstoversigt 2025”.
Beslutningstema
Budgetopfølgning pr. 30. juni 2024.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At budgetopfølgningen tages til efterretning
- At der søges en tillægsbevilling på 5,8 mio. kr.
Sagsfremstilling
Der er foretaget budgetopfølgning på Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget område pr. 30. juni 2024.
Udvalgets forventede regnskab pr. 30. juni udgør 1.114,4 mio. kr. Set i forhold til et korrigeret budget på 1.089,6 mio. kr. giver det et forventet merforbrug på 24,8 mio. kr., heraf mindreforbrug på 2,6 mio. kr. på overførselsudgifterne.
Serviceudgifterne udviser et forventet merforbrug på 27,4 mio. kr., der fordeler sig således:
Dagtilbudsområdet med et forventet merforbrug på 2,0 mio. kr.
Skole og Uddannelse med et forventet merforbrug på 17,9 mio. kr.
Familie, Børn og Unge med et forventet merforbrug på 7,5 mio. kr.
Såfremt Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget kompenseres for ufinansierede Ukraineudgifter på 2,9 mio. kr. og ansøgning om tillægsbevilling på 5,8 mio. kr. imødekommes vil der være et forventet merforbrug på 19,2 mio. kr., fordelt på:
Dagtilbudsområdet med et forventet mindreforbrug på 0,2 mio. kr.
Skole og Uddannelse med et forventet merforbrug på 12,1 mio. kr.
Familie, Børn og Unge med et forventet merforbrug på 7,3 mio. kr.
På Skoleområdet skyldes den forventede merudgift hovedsageligt merudgift på skolerne, flere segregerede elever, Ukraineudgifter samt merforbrug på mellemkommunale betalinger og befordring af skoleelever.
I Familie, Børn og Unge er der primært en forventet merudgift i Familieafdelingen på anbringelser og forebyggende foranstaltninger og på merudgift på Bykollegiet under CSV.
Overførselsudgifterne udviser et mindreforbrug på 2,6 mio. kr., som primært vedrører øgede indtægter på refusion af dyre sager.
Udvalgets budgetopfølgning opfylder dermed ikke kravet om en samlet balance mellem budget og regnskab.
Direktionens anbefaling:
Økonomiudvalget har besluttet, at rammestyringen udmøntes ved at evt. merudgifter inden for et budgetområde søges finansieret indenfor det pågældende fagudvalg. Evt. merudgifter ved regnskabsafslutningen inden for fagudvalget overføres til fagudvalget til efterfølgende regnskabsår.
Set i lyset af udviklingen i det forventede regnskab vedr. serviceudgifter anbefaler direktionen, at der fortsat arbejdes med tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat vedr. serviceudgifter på de udfordrede områder frem mod det endelige regnskab.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der søges en tillægsbevilling på 5.763.988 kr. som vedrører:
Finansiering til udgifter til trepartsmidler på forventet 3.630.988 kr. (Midtvejsreguleringen)
Lov- og cirkulæreprogrammet 2.146.000 mio. kr.:
- Let tilgængelige behandlingstilbud (PPR) 1.480.000 kr.
- Styrket indsat i dansk og matematik for de mest udfordrede elever 321.000 kr.
- Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge 202.000 kr.
- Øget administration i Ungekontakten i forbindelse med lov omkring ret til lommepenge for kriminalitetstruede unge 63.000 kr.
- Øget takstbetaling for anbragte på regionale institutioner. Beløbet er forholdsmæssigt fordelt mellem Familieafdelingen og Socialafdelingen efter udgiftsniveauet til regionale pladser de seneste 4 år 80.000 kr. Andel af pulje på 501.000 kr. som også vedr. socialafdelingen.
Overførsel af budget til Teknik- og Miljøudvalget vedr. rengøring i heldagslejestuen i Stenstrup. I 2024 skal der overføres 13.000 kr. og herefter 36.000 kr. årligt.
Kompensation af Ukraineudgifter behandles ifm. regnskabsafslutning.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2024
Taget til efterretning og godkendt.
Administrationen orienterede derudover om økonomisk handleplan for Skårup Skole omhandlende aktuel status, råderum og plan for nedbringelse af underskud.
Udvalget ønsker en udvidet orientering om de økonomiske rammer på Skårup Skole på det kommende møde.
Bilagets side 6 konsekvensrettes, så det fremgår at udvalget på mødet 10. april alene blev orienteret om den økonomiske handleplan.
Beslutningstema
Takstoversigt 2025.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At forslag til takster for 2025 fremsendes til behandling af budget 2025.
Sagsfremstilling
I forbindelse med udarbejdelse af budgetmateriale til budget 2025 skal der til 1. behandlingen af budgettet foreligge en oversigt over udvalgte takster.
Vedlagte takster er beregnet på teknisk budget og der er følgende bemærkninger:
Dagplejen:
Taksten er stigende, idet der ikke er reguleret for demografi grundet faldende børnetal for 1,1 mio. kr. Modsat giver bortfald af deltidspladser en faldende takst.
Vuggestue og Børnehavepladser:
Taksten er stigende, idet der ikke er reguleret for demografi grundet faldende børnetal for 5,4 mio. kr. Taksten er stigende grundet øget lønniveau som følge af trepartsforhandlinger. Modsat giver bortfald af deltidspladser en faldende takst.
Takst til frokostordningen stiger idet nuværende niveau ikke dækker faktiske udgifter.
Svendborg Juniorklub:
Taksten er stigende grundet færre børn i takstberegningen. Juniorklubbens budget reguleres ikke i forhold til antallet af indmeldte børn.
Efter indgået budgetforlig re-beregnes taksterne, herunder beslutning i forhold til demografitema.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Taksterne indgår i det samlede budgetmateriale
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Lom om kommunernes styrelse
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2024
Godkendt.
Beslutningstema
Ændring af beslutning om Svendborg Kommunes samarbejde med Kata Fonden.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At udvalget træffer beslutning om at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Kata Fonden om LEAPS på Skårup Skole.
Sagsfremstilling
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget besluttede d. 2. juni 2021, at Skårup Skole og Issø-skolen kunne indgå samarbejde med Kata Fonden og derved blive LEAPS skoler i Svendborg Kommune (sag vedlagt som bilag). Samarbejdet skulle fortsætte frem til og med skoleåret 2026/2027.
På baggrund af den nuværende situation på Skårup Skole anbefaler administrationen, at den eksisterende aftale om LEAPS for 2021 – 2027, specifikt indsatsen på Skårup Skole afsluttes i efteråret 2024.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Den årlige omkostning udgør 1.250.000 kr. årligt i 5 år.
Issø-skolen betaler fortsat 200.000 kr. årligt.
Den resterende andel på 1.050.000 kr. årligt afholdes af puljen til mangfoldige læringsmiljøer indenfor Skole og Uddannelses samlede ramme.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Folkeskoleloven
Sagen afgøres i
Børne-, Unge og Uddannelsesudvalget
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2024
Godkendt.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Godkendelse af mødedatoer for dialogmøder og samrådsmøder i 2025.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At mødedatoerne godkendes.
Sagsfremstilling
På Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets møde den 12. juni 2024 blev det besluttet, at der i 2025 afholdes:
- Tre dialogmøder med forældrebestyrelser/bestyrelser på dagtilbudsområdet
- Tre dialogmøder med repræsentanter fra bestyrelser på skoleområdet
- To samrådsmøder pr. skole pr. valgperiode svarende til seks årlige samrådsmøder. Hvis det er muligt, afholdes der samrådsmøde i forlængelse af et dialogmøde
I modsætning til tidligere år afholdes det ene dialogmøde som et fælles dialogmøde for kommunale og selvejende dagtilbud og folkeskoler med fokus på virkeliggørelsen af Børne- og ungepolitikken. Det fælles dialogmøde afholdes i foråret 2025.
Nedenfor er vist forslag til mødedatoer for fælles dialogmøde, dialogmøder på dagtilbudsområdet, dialogmøder på skoleområdet og samrådsmøder på skoleområdet. Mødedatoerne er koordineret i forhold til møder i øvrige politiske udvalg og Kommunalbestyrelsen.
Mødedato for fælles dialogmøde for kommunale og selvejende dagtilbud og folkeskoler:
- Onsdag den 2. april fra 18.30 – 20.30
Mødedatoer for dialogmøder på dagtilbudsområdet:
- Mandag den 20. oktober fra 17.45 – 20.30 for kommunale og selvejende dagtilbud
- Onsdag den 22. oktober fra 18.30 – 20.30 for private dagtilbud og private pasningsordninger
Mødedatoer for dialogmøder og samrådsmøder på skoleområdet:
- Tirsdag den 27. maj fra 17.00 – 19.00 på Stokkebækskolen. Herefter afholdes der samrådsmøde på Stokkebækskolen fra 19.15 – 20.15
- Onsdag den 29. oktober fra 17.00 – 19.00 på Tved Skole. Herefter afholdes der samrådsmøde på Tved Skole fra 19.15 – 20.15
Mødedatoer for øvrige samrådsmøder på skoleområdet
- Onsdag den 26. februar fra 17.00 – 18.00 på Vestre Skole og fra 18.45 – 19.45 på Rantzausminde Skole
- Onsdag den 27. august fra 17.00 – 18.00 på Thurø Skole og fra 18.45 – 19.45 på Tåsingeskolen
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2024
Godkendt, idet samrådsmøderne den 26. februar 2025 flyttes til den 12. marts 2025.
Beslutningstema
Orientering om specialundervisningstilbud på grundskoleområdet.
Indstilling
Direktion indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget,
- At orienteringen om overblik over specialundervisningstilbud tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget behandlede den 8. maj 2024 budgetopfølgningen pr. 31. marts 2024. Under punktet besluttede udvalget, at udvalget ønsker en gennemgang af de specialiserede undervisningstilbud.
Specialundervisningstilbud
I Svendborg Kommune er vi optaget af at udvikle mangfoldige læringsmiljøer. Mangfoldige læringsmiljøer er en understregning af, at vi tror på, det har stor betydning og afgørende indflydelse på børns og unges livskvalitet, at de så vidt muligt forbliver i den lokale folkeskole.
For nogle elever er der behov for specialpædagogiske indsatser i et miljø udenfor almenundervisningen. Visitation til det enkelte tilbud sker gennem Svendborg Kommunes centrale visitationsudvalg efter indstilling fra skolen.
Svendborg Kommune har følgende tilbud
Svendborg Heldagsskole | Socio-emotionelle relationsbetingede vanskeligheder af vidtgående karakter
|
Byhaveskolen | Vidtgående kognitive udfordringer / lavt intellektuelt funktionsniveau
|
Funktionsklasse på Ørkildskolen (0.-6. klasse)
| Lavt intellektuelt funktionsniveau
|
Funktionsklasse på Nymarkskolen (7.-9. klasse) | Lavt intellektuelt funktionsniveau
|
Centerafdelingen på Tåsingeskolen | Psykiske udviklingsforstyrrelser af vidtgående karakter
|
Heldagsklasse på Skårup Skole (0.-6. klasse) | Komplekse og sammensatte adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder i skolekontekst
|
Heldagsklasse på Tåsingeskolen (7.-9. klasse) | Komplekse og sammensatte adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder i skolekontekst |
For yderligere uddybning af specialundervisningstilbud henvises der til oversigtsskemaet i bilag 1.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven.
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2024
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Orientering om møde i koordinationsgruppen ”Fælles om unge i Svendborg Kommune”.
Indstilling
Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget og Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at
- orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
På Kommunalbestyrelsens møde den 28. maj 2024 blev det besluttet, at de respektive fagudvalg fremover orienteres om møder afholdt i koordinationsgruppen ”Fælles om unge i Svendborg Kommune”. Der afholdes møde i koordinationsgruppen den 2. september 2024.
Følgende punkter er på dagsordenen:
- Budgettemaer vedr. unge – gensidig orientering
- Opfølgning på let tilgængeligt behandlingstilbud
- Opfølgning vedr. puff bars
- Mål- og optagelsestal for søgning til ungdomsuddannelser
- Cultural Pearl og Kulturrum
Referat samt bilag fra mødet i koordinationsgruppen eftersendes til fagudvalgene efter mødets afholdelse.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Sagen afgøres i
Det respektive fagudvalg.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-09-2024
Orienteringen taget til efterretning, idet referatet fra mødet, der har været afholdt 2. september 2024, eftersendes til udvalget.
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 03-09-2024
Referat udleveret.
Orientering taget til efterretning.
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2024
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
- Besøg fra Egedal Kommune
- Besøg ved Barnets Blå Hus
Udvalgsmedlemmerne:
- Mustafa Diken (V): Henvendelse om priser på Cafe Tryg
- Mette Kristensen (V): Uddannelsespolitikken
Direktøren:
- Buslinjer til Stokkebækskolen
- Henvendelse om privat dagtilbud
- Databrud Familie, Børn og Unge
- Status på Barnets lov i Familieafdelingen
- Ledelsessituationen på Skårup Skole
- Kommende større sager
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2024
Taget til efterretning.