Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget

Der skal træffes politisk beslutning om prioriteringen af midler i anlægsprojektet ”Understøttelse af Svendborg Heldagsskoles udvikling af fysiske læringsmiljøer” samt frigivelse deraf.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At anlægspuljerne til ”Understøttelse af Svendborg Heldagsskoles udvikling af fysiske læringsmiljøer” disponeres som beskrevet i sagsfremstillingen
• At anlægspuljen ”Understøttelse af Svendborg Heldagsskoles udvikling af fysiske læringsmiljøer” på 300.000 kr. i 2025 frigives.

Svendborg Heldagsskole har, med udgangspunkt i Svendborg Heldagsskoles udviklingsplan for de pædagogiske, didaktiske og fysiske læringsmiljøer, udarbejdet følgende forslag til disponering af anlægsrammen i samarbejde med administrationen:

• Etablering af tidssvarende fysiske læringsmiljøer i 6 klasselokaler og SFO
• Interaktivt gulv (didaktisk redskab, der understøtter fysisk læring)
• Eventuelle overskydende midler anvendes efter konkret vurdering på skolens behov og igangværende opgaver

Historik

Den 27. februar 2024 besluttede Kommunalbestyrelsen at følge Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets indstilling om, at Svendborg Heldagsskoles ledelse skulle udarbejde en udviklingsplan for de pædagogiske, didaktiske og fysiske læringsmiljøer. Det blev ligeledes besluttet, at administrationen skulle udarbejde dette budgettema med det formål at understøtte udviklingsplanen.

Svendborg Heldagsskoles udviklingsplan er vedlagt sagen som bilag. Bemærk at bilaget består af den samlede skoleplan for Heldagsskolen, hvoraf punkt om de fysiske læringsmiljøer fremgår på side 3 og 4.

Der er i budgetforliget afsat 300.000 kr. til formålet i 2025.

Ikke relevant

Folkeskoleloven

Teknik- og Miljøudvalget

Godkendelse af tema og ramme for det fælles dialogmøde med skole- og forældrebestyrelser den 2/4 2025.

Direktionen indstiller,

• At udvalget godkender tema og ramme for det fælles dialogmøde.

I forbindelse med udvalgets årshjul for opfølgning på børne- og ungepolitikken afholdes der fælles dialogmøde med repræsentanter fra forældrebestyrelser på dagtilbudsområdet og skolebestyrelserne den 2/4 2025. Formålet med dialogmødet er særligt at følge op på fælles aspekter af børne- og ungepolitikken.

I forbindelse med de respektive dialogmøder i november 2024 blev bestyrelserne opfordret til at komme med forslag til temaer for mødet. På baggrund af de indkomne forslag foreslår administrationen følgende tema og drøftelsesspørgsmål for det fælles dialogmøde:

Tema fra børne- og ungepolitikken: Inddragelse

Hvordan styrker vi vores børne- og ungeperspektiv i praksis?

Dialogen vil tage udgangspunkt i forskellige undertemaer fx i relation til leg, overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole samt mangfoldige og alsidige læringsmiljøer.

Mødet indledes med en introduktion til begrebet ”børne- og ungeperspektiver” i relation til forskellige aspekter af læringsmiljøerne i hverdagen, hvorefter der er drøftelser på tværs. Afslutningsvis drøfter de enkelte bestyrelser, hvad deres næste skridt vil være.

Temaet rummer flere af de ønsker, der er kommet ind, og det berører forskellige relevante elementer i børne- og ungepolitikken, fx børne- og ungesynets værdi om nysgerrighed og intentionen om at understøtte børn og unges motivation. Et fokus på inddragelse og børne- og ungeperspektiver kan desuden have et dobbelt sigte; dels at børn og unge dannes til demokratisk medborgerskab og dels, at medindflydelse understøtter trivsel og læring. Derudover er arbejdet med børne- og ungeperspektiver lovpligtigt i henhold til både Folkeskoleloven, Den styrkede pædagogiske lærerplan og Barnets Lov.

Ramme

Med henblik på at skabe en ligelig repræsentation af bestyrelser i skoler og dagtilbud indbydes der samlet set lige mange deltagere fra skoler og dagtilbud.

Ikke relevant

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Som en del af initiativerne i Folkeskolens Kvalitetsprogram skal der fra skoleåret 2025/2026 tilbydes juniormesterlære til alle elever i 8. og 9. klasse, der måtte ønske at blive en del af ordningen. Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget orienteres om initiativet, og orienteringen kan danne udgangspunkt for en indledende drøftelse om organisering og udformning af juniormesterlære lokalt i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller,

• At udvalget drøfter organiseringen af juniormesterlære i Svendborg Kommune med henblik på senere politisk stillingtagen på udvalgsmødet den 5. marts 2025.

Tilbud om juniormesterlære i 8. og 9. klasse er ét af initiativerne i ”Folkeskolens Kvalitetsprogram – Frihed og Fordybelse”. Fra skoleåret 2025/2026 skal kommunerne tilbyde elever, der ønsker det, at afvikle deres 8. og 9. klasse i juniormesterlæreordningen efter forudgående dialog mellem forældre, skole og UU.

For at udvikle og drøfte udformningen af juniormesterlære i Svendborg Kommune er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra skolerne, heriblandt Vestermarkskolen, UU og administrationen, ligesom juniormesterlære er blevet drøftet på skoleledermøder og på fællesmøde med skolernes tillidsrepræsentanter og ledelser.

Arbejdsgruppen har foreslået to mulige modeller for organisering af juniormesterlære i Svendborg Kommune. Disse udlægges nedenfor efter skitseringen af de udlagte krav og rammer til juniormesterlære.

KL vurderer, at omkring 5% af en årgang vil vælge juniormesterlæreordningen.

Kommunerne er frit stillet i forhold til at organisere tilbuddet, så det passer til den lokale kontekst.

Juniormesterlæreordning i Svendborg

Årgangene i Svendborg Kommunes folkeskoler er på ca. 500 elever pr. årgang. Dette tal er nogenlunde konsistent de kommende år. Med KL’s estimat om, at 5% af en årgang vil vælge juniormesterlære, vil ca. 25 elever på hver årgang i Svendborg Kommune således vælge ordningen. KL’s estimat er et skøn på tilslutningen på nationalt plan og må derfor være behæftet med stor usikkerhed, og man må forvente at ordningen generelt vil skulle skaleres og tilpasses behovet fra år til år, da det vil være svært at forudsige tilslutningen. Alle interesserede elever er garanteret en plads, og optaget vil derfor ikke skulle kontrolleres med fx en optagelsesprocedure. På trods af usikkerheden i KL’s estimat, vurderer arbejdsgruppen dog, at en placering udelukkende på én skole – fx Vestermarkskolen, hvor Erhvervsklassen kan overgå til at være juniormesterlære – ikke vil kunne tilbyde tilpas stor kapacitet til at imødekomme efterspørgslen. Derfor er en denne model ikke blandt anbefalingerne.

Arbejdsgruppen og administrationen anbefaler på baggrund af arbejdsgruppens drøftelser én af følgende to modeller for organiseringen af juniormesterlære i Svendborg Kommune:

Model 1: En lokal model på alle kommunens udskolingsskoler

I model 1 skal elever blive i den eksisterende klasse på egen skole, men skal have sit eget juniormesterlæreskema. Det vil medføre nogle skematekniske bindinger for resten af klassen, med hvem eleven stadig har dansk og matematik og evt. flere fag. Eleven vil ikke skulle skifte skole, og vil således kunne blive i sit vante miljø men vil samtidigt formodentlig ikke have mange andre juniormesterlæreelever at spejle sig i. Ved model 1 skal alle kommunens udskolingsskoler til enhver tid være rustet til at tilbyde juniormesterlære til få, mange eller ingen elever. Skolerne vil skulle opretholde kapacitet, viden og fleksibilitet uanset tilslutningen til ordningen. I denne model vil erhvervslinjen fortsætte i sin nuværende form.

Model 2: En central model på 2 udskolingsskoler

I model 2 vil elever i juniormesterlære samles på to almene folkeskoler, hvoraf den ene vil være Vestermarkskolen, hvor Erhvervslinjen bliver til en juniormesterlæreordning. Den anden skole vil med fordel kunne være en udskolingsskole i den nordlige/østlige del af kommunen for at sikre en geografisk spredning. Med en fordeling på to udskolingsskoler kan det tilstræbes at sikre tilstrækkeligt elevantal til at etablere særskilte klasser på begge skoler.

Erhvervslinjen på Vestermarkskolen har mange organisatoriske og indholdsmæssige lighedstræk med juniormesterlære. Derfor har vi værdifulde erfaringer at trække på i det videre arbejde, ligesom Vestermarkskolen kan agere sparringspartner med den anden skole ift. både organisatoriske, didaktiske og pædagogiske spørgsmål i relation til ordningen. Valget af hvilken skole, der udover Vestermarkskolen skal tilbyde juniormesterlære, kan bl.a. søges afgjort ud fra en strategisk overvejelse om, hvilke skoler der kunne drage nytte af en sådan specialisering og profilering.

Særligt for Heldagsskolen, Centerafdelingen, Byhaveskolen og Funktionsklasserne: For elever i juniormesterlære på disse skoler/klasser anbefales en fortsat tilknytning til stamklassen på egen skole.

Juniormesterlæreordningen fordrer et tæt samarbejde mellem skoler, UU, erhvervsliv, erhvervsuddannelser, Ungdomsskolen og FGU. Som en del af udviklingen af tilbuddet i Svendborg Kommune vil det derfor afsøges, hvilke samarbejder der kan formaliseres eller udvikles, så de kan understøtte opgaven.

Indfasning og erfaringsopsamling

Tilrettelæggelsen af juniormesterlæren vanskeliggøres af, at bekendtgørelser og vejledninger først forventes i marts 2025. Administrationen arbejder derfor parallelt med at tilrettelægge juniormesterlæreordningen i Svendborg Kommune, herunder kommunikation med alle interessenter.

Der kan derfor tænkes i en indfasning af juniormesterlæren over de kommende tre år, hvor ordningen implementeres i en mere simpel udgave det første år, og den udbygges og kvalificeres over tid på baggrund af de løbende erfaringer. Tilbuddet skaleres i takt med efterspørgslen.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget vil løbende blive orienteret om udviklingen. Den første orientering vil ske i efteråret 2025. Her vil de indledende erfaringer og opmærksomheder kunne deles med henblik på kvalificering og videreudvikling af år 2. Udviklingen af de enkelte elementer vil afhænge af, hvilken model der vælges, men etableringen af juniormesterlæreordningen kan overordnet ses i en treårig indfasning:

Juniormesterlæreordningen generelt

I ordningen suppleres undervisningen på skolen med praktik i en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb i indtil to femtedele af undervisningstiden. Det kan være i en virksomhed, på en erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole. De resterende dage får de undervisning i skolen, men i færre fag – som minimum dansk og matematik.

Hvis praktikken skal afvikles i en virksomhed, indgås der praktikaftale mellem eleven og elevens forældre og den pågældende virksomhed. Skolelederen skal vurdere og godkende praktikken. Kommunalbestyrelsen indgår en overenskomst med hver af de uddannelsesinstitutioner uden for den kommunale forvaltning, som tilbyder praktiske undervisningsforløb for elever i juniormesterlære. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med praktik i virksomheder og praktiske undervisningsforløb på uddannelsesinstitutioner.

Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin afholdes en afsluttende evalueringssamtale. Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære bestås ved deltagelse, karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik samt gennemført afsluttende evalueringssamtale. Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære giver adgang til eud grundforløb. Andre ungdomsuddannelser vil kræve optagelsesprøve/samtale.

Den økonomiske ramme til folkeskolens kvalitetsprogram består af midlerne fra afskaffelsen af den understøttende undervisning, den nye timetalsfordeling samt en central finansiering. Disse midler skal finansiere samtlige initiativer i folkeskolens kvalitetsprogram.

Den samlede økonomi i forhold til folkeskolens kvalitetsprogram i Svendborg Kommune er endnu ikke beregnet og vil have betydning for økonomien til de enkelte initiativer.

Udgifterne til juniormesterlære består af udgifter til tilbud om skolepraktik, godkendelse af og tilsyn forbundet med praktikforløb, vejledning i regi af den kommunale ungeindsats, elevernes mulighed for at vende tilbage til almenundervisningen og afledte befordringsudgifter.

Ikke relevant

Folkeskoleloven

FynBus arbejder på et nyt koncept for åben flextrafik, der skal forenkle og harmonisere de eksisterende tilbud under ét samlet produkt, kaldet FlexTrafik. Konceptet indebærer en ny prisstruktur og ensartede åbningstider for at gøre flextrafikken mere tilgængelig og overskuelig for borgerne.

Udvalgene orienteres om den planlagte høringsproces i relevante råd og lokalråd. Høringssvarene vil efterfølgende blive fremlagt til politisk orientering inden de videresendes til FynBus.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

• At orienteringen omkring det nye koncept for åben flextrafik samt høringsprocessen tages til efterretning.

FynBus arbejder på at forenkle flextrafiktilbuddet ved at samle de eksisterende produkter (Flextur, Plustur, TeleRute og Teletaxi) under ét samlet koncept kaldet FlexTrafik. Det nye koncept skal være mere overskueligt for kunderne og harmonisere prisstruktur og åbningstider på tværs af alle kommuner i FynBus’ område.

Nøgleelementer i det nye koncept:

• Ét samlet produkt: FlexTrafik med ensartede regler for pris og åbningstider.
• Prissætning efter serviceniveau: Kunden betaler efter serviceniveau og egen indsats.
• Forenklet bestillingsflow: Ingen krav om kundeoprettelse og mulighed for bestilling med 1 times varsel.
• Knudepunkter: Indførelse af knudepunktsskilte for bedre synlighed og samkørsel.

Høringsproces:

Materialet for det nye koncept sendes i høring i slutningen af januar. Administrationen sender materialet i høring i følgende råd:

• Handicaprådet
• Ældrerådet
• Ungerådet
• Alle lokalråd i kommunen

Efter høringsperiodens afslutning vil alle indkomne høringssvar blive samlet af administrationen. Høringssvarene skal bidrage til den endelige vurdering og eventuelle justeringer af konceptet.

En opsummering af hovedpointerne vil blive sendt til politisk orientering i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget inden høringssvarene sendes til FynBus.

Implementering af det nye koncept forventes at være omkostningsneutralt for Svendborg Kommune, baseret på erfaringer fra Midttrafik.

Ved at samle flextrafikprodukterne i én samlet løsning og tilskynde til mere samkørsel via knudepunktsmodellen forventes det en reduktion i antallet af kørsler med lav belægning. Dette kan mindske det samlede kørselsomfang og dermed CO2-udledningen, da færre individuelle ture foretages.

Lov om trafikselskaber.

Økonomiudvalget

Orientering om et delelement i Folkeskolens Kvalitetsprogram omhandlende afskaffelse af understøttende undervisning og indførelse af skolens timebank samt de mulige afledte effekter heraf på idrætsskoleprojektet i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller,

• At udvalget tager orienteringen om indførelsen af skolens timebank, samt de deraf mulige effekter på idrætsskoleprojektet, til efterretning.

Med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram afskaffes den understøttende undervisning, som blev indført med folkeskolereformen fra 2014, og erstattes af skolens timebank. Overgangen får betydning for, hvordan skolerne skal disponere tid til undervisning og andre pædagogisk/didaktiske opgaver, der ligger udover, eller supplerer, den fagopdelte undervisning, herunder idrætsskoleprojektet.

Skolens timebank og Idrætsskoleprojektet

I Svendborg Kommune indebærer Idrætsskoleprojektet 270 min. (6 lektioner) idræt pr. uge for 0. – 6. klasse. Udover de vejledende timetal til idræt har Svendborg Kommune gjort brug af en del af timerne fra puljen til understøttende undervisning for at afsætte nok timer samlet set til at imødekomme dette. Fra skoleåret 2025/2026 vil timerne til de ekstra lektioner til Idrætsskoleprojektet skulle tages fra skolens timebank.

Administrationen har afholdt en workshop for skolelederne omhandlende brugen af skolens timebank, ligesom overgangen fra understøttende undervisning til skolernes timebank er blevet drøftet på skoleledermøder. Her har administrationen også indhentet meldinger fra de respektive skoler om behov for særskilt hjælp og vejledning til arbejdet med at implementere skolens timebank i den samlede timeplanlægning og fagfordeling. Derudover har skolerne været behjælpelige overfor hinanden og har delt ideer og tilgange til brugen af skolens timebank.

I det kommende skoleår 2025/2026 får skolerne det til at fungere med timebank og idrætsskoleprojektet, men der er opmærksomhed omkring, at der kan være udfordringer på enkelte årgange, hvor timetalsbanken ikke har tilstrækkeligt med timer til at imødekomme både idrætsskoleprojekt og de andre opgaver som nævnt ovenfor. Der arbejdes på at finde lokale løsninger på hver enkel skole for at løse disse udfordringer forud for det kommende skoleår.

Proces

Administrationen vil evaluere indførelsen af skolens timebank samt eventuelle effekter for idrætsskoleprojektet, herunder lokale udfordringer og løsninger, og give udvalget en tilbagemelding forud for skoleåret 2026/2027.

Ophævelse af bestemmelse om 45. min. motion og bevægelse i undervisningen

Som en del af Folkeskolens Kvalitetsprogram ophæves bestemmelsen om, at undervisningstiden skal tilrettelægges således, at eleverne får 45 min. motion og bevægelse om dagen. Det betyder, at det fremadrettet vil være op til lokal beslutning på den enkelte skole, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. Der lægges ligeledes op til, at de enkelte skolebestyrelser kan fastsætte principper for motion og bevægelse i undervisningen. Bestemmelsen har hele tiden været møntet på motion og bevægelse på tværs af alle fag og ikke idrætsundervisningen. Ophævelsen af bestemmelsen har således ikke direkte betydning for Svendborg Kommunes idrætsskoleprojekt.

Baggrundsviden om skolens timebank

Indførelsen af skolens timebank medfører, at mulighederne for lokalt at afkorte skoledagen gøres permanent. Der vil stadig være et minimumskrav til undervisningstidens samlede længde, som omfatter alt, hvad der indgår i skoledagen, dvs. undervisning i fagene, tid til andre aktiviteter og pauser. Men det vil fremover være op til kommunen og skolerne at beslutte, om der skal afsættes tid til andre aktiviteter i skolen end undervisningen i fagene og pauser. Denne tid vil fremover indgå i skolens timebank, som det er muligt lokalt at prioritere over. Skolerne er dog fortsat forpligtede til at gennemføre klassens tid, ordblindetest og screening for høj begavelse i 1. klasse, ligesom skolerne vil være forpligtet til at give de ca. 10 procent fagligt mest udfordrede elever i folkeskolens almenklasser en styrket indsats i dansk og matematik. Som en del af Folkeskolens Kvalitetsprogram er der afsat 500 millioner kroner årligt til denne indsats for de 10% fagligt mest udfordrede elever. Skolelederen på den enkelte skole får frihed til at tilrettelægge indsatsen og vurdere, hvilke elever der har størst behov for et fagligt løft. Ressourcerne hertil vil skulle prioriteres fra skolens timebank.

Det vil fortsat være kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at afkorte skoledagen efter en ansøgning fra skolelederen, som skal indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen. Kompetencen til at godkende ansøgning om afkortning er i Svendborg Kommune delegeret fra kommunalbestyrelsen til forvaltningen. Beslutningen om at afkorte skoledagen vil fremover kunne træffes for en hel skole ad gangen fremfor årgangsvis, og der vil ikke længere være et lovmæssigt krav om begrundelser for ønsket. En eventuel forkortelse af skoledagen som følge af indførsel af skolens timebank kan have den afledte effekt, at skolefritidsordningen på den enkelte skole får længere åbningstid.

Den økonomiske ramme til folkeskolens kvalitetsprogram består af midlerne fra afskaffelsen af den understøttende undervisning, den nye timetalsfordeling samt en central finansiering. Disse midler skal finansiere samtlige initiativer i folkeskolens kvalitetsprogram.

Den samlede økonomi i forhold til folkeskolens kvalitetsprogram i Svendborg Kommune er endnu ikke beregnet og vil have betydning for økonomien til de enkelte initiativer.

Ikke relevant

Folkeskoleloven

Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget

Orientering om Kulturregion Fyns fælles ansøgning om kulturpasforløb.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Regeringen og forligspartierne SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet indgik i november 2024 en aftale om forsøg med Kulturpas til unge. Aftalen om kulturpas understøttes med 65 mio. kr. årligt på finansloven i 2025 og 2026. Målet er at øge trivsel og understøtte uddannelse og beskæftigelse gennem deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter for de cirka 43.000 unge i alderen 15-24 år uden for uddannelse og beskæftigelse samt de 8000 unge, der er indskrevet på forberedende grunduddannelse (FGU).

Kulturpas-aftalen fordeler sig på to forsøg:

1. 1.Digitalt Kulturpas – hvor der afsættes et årligt beløb pr. ung, som kan bruges til deltagelse i udvalgte kultur-, bevægelses- og idrætsaktiviteter. Ordningen udarbejdes og administreres af et nationalt partnerskab af repræsentanter fra kultur-, fritids- og idrætssektoren.
2. Længerevarende kulturforløb – med det formål at styrke unges trivsel og understøtte muligheden for at begå sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Der udbydes og udvælges 15 af disse forløb, der kan søges gennem open call af kommuner, organisationer og diverse typer af partnerskaber.

Formål og kriterier for forsøg to lægger op til enten at opfinde nye eller videreudvikle afprøvede forløb med fokus på at understøtte unges deltagelse i kultur- og fritidsfællesskaber med henblik på at øge trivsel og kvalificere dem til uddannelse og job.

Flere fynske kommuner har ligesom Svendborg Kommune haft gode erfaringer med Kultur på Recept-lignende forløb, og derfor har Kulturregion Fyn taget initiativ til at lave en fælles ansøgning på vegne af de interesserede fynske kommuner, hvor det fælles erfaringsgrundlag er Kultur på Recept.

Det fælles fynske udspil tager udgangspunkt i erfaringer og format fra Kultur på Recept, men videreudvikler forløbet, så det i endnu højere grad lægger vægt på at kvalificere de unge til at tage ansvar og understøtte deres vej til job og uddannelse. I projektet vil nogle kommuner lave forløb, hvor unge både har mulighed for at deltage i et gruppebaseret kultur- og fritidsforløb og i praktik eller kulturjob. Andre kommuner vil fortsætte udviklingen af Kultur på Recept ved at bygge videre på de tidligere erfaringer og ved bl.a. forsøge sig med længere forløb, nye målgrupper, nye partnerskaber og idrætsaktiviteter.

I Svendborg Kommune vil administrationen med projektet gerne bygge videre på erfaringer fra Fynsk Kultur på Recept og KulturRum, og kombinere dette med en nyudvikling i form af frivilligjob (med honorar) i kultur- og fritidslivet.

Den fælles ansøgning er udarbejdet af Kulturregion Fyn på vegne af og i et samarbejde med de fynske kommuner - Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Nyborg, Kerteminde, Odense, Assens og Svendborg. Projektansøgning med budgetramme er vedhæftet som bilag. Projektet vil blive udmøntet i et samarbejde mellem Kultur og Fritid og Familie, Børn og Unge med Kultur og Fritid som projektstyrende ift. Svendborg Kommunes andel.

Ansøgningsfristen er den 23. januar 2025. Svar på ansøgningen kan forventes senest ultimo april.

Den samlede budgetramme for den fælles fynske projektansøgning er ca. 8,3 mio. kr. Svendborg Kommunes budgetramme i projektet udgør 1.286.624 mio. kr., hvoraf 165.000 kr. finansieres via midler fra Kulturregion Fyn til kultur på receptlignende tiltag. I Svendborg Kommunes lokale projekt vil der bl.a. være udgifter til en central tovholder, aktørhonorar, honorar til unge i frivillig job, materialeudgifter, kommunikationsudgifter mv.

Ikke relevant

Kultur- og Fritidsudvalget

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmerne:

Direktøren:

• Erhvervsrygsæk, praksisfaglighed og brobygning – fremlægges på martsmøde
• Placering af 10. klasse – fremlægges på martsmøde
• Tilsyn med hjemmeundervisning – fremlægges på martsmøde
• Økonomiske handleplaner for folkeskoler – fremlægges på aprilmøde
• Kommende større sager