Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget
Dagsorden • 9. april 2025 kl. 15.30
Indhold
Beslutningstema
Regnskab og årsberetning 2024.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At udvalgets bidrag til årsberetningen for 2024 fremsendes til godkendelse i kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets bidrag til årsberetning for 2024 foreligger til godkendelse.
Årsberetningen indeholder økonomiske oversigter på politikområder, samt beskrivelser, nøgletal og opfølgning på mål under ”Hvad nåede vi i 2024”.
Regnskab 2024 for Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget udgør 1.108,8 mio. kr. Resultatet betyder, at der er et merforbrug på 10,5 mio. kr. Fordelt med merforbrug på 10,2 mio. kr. på serviceudgifter og mindreindtægt på 0,3 mio. kr. på overførselsudgifter.
Merforbruget fordeler sig på:
Skole og Uddannelse med 11,0 mio. kr. i merforbrug.
Dagtilbudsområdet med 0,2 mio. kr. i mindreforbrug.
Familie, Børn og Unge med mindreforbrug på 0,3 mio. kr., herunder mindreforbrug på serviceudgifterne på 0,6 mio. kr. og mindreindtægt på 0,3 mio. kr. på overførselsudgifterne.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
På områder hvor resultatet er et merforbrug på over 5% forelægges handleplan til budgetoverholdelse på mødet.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Drøftelse af budget 2026.
Indstilling
Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget,
- At udvalget drøfter eventuelle udvidelsesønsker og udfordringer til budget 2026.
Sagsfremstilling
På møde i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 5. marts 2025 blev udvalget orienteret om principper og pejlemærker i den overordnede budgetproces for budget 2026. Udvalgets egen tidsplan blev godkendt.
På møderne i april til juni 2025 drøftes eventuelle udvidelsesønsker og udfordringer til budget 2026, inklusive finansiering. Jævnfør budgetprocessen kan der fremsendes op til tre udvidelsesønsker til drift og ligeledes vedrørende anlæg. Udvidelsesønsker og udfordringer fremsendes til budgetdrøftelserne senest på udvalgets møde i juni.
På baggrund af udvalgets drøftelser på dagens møde foretages nærmere beskrivelser af eventuelle udfordringer samt udvidelsesønsker til behandling på møderne i maj/juni.
Udvalget fremsender i juni ligeledes demografiberegningen for dagtilbudsområdet og skoleområdet.
Økonomiudvalget har på møde den 18. marts 2025 godkendt, at folkeskolen tages op som et tværgående og overordnet tema i de politiske forhandlinger om budget 2026.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Vil fremgå af de enkelte beskrivelser
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.
Beslutningstema
Orientering om nøgletal for Familieafdelingen 2024.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager nøgletal for Familieafdelingen for 2024 til efterretning, inklusive data om personaleomsætning og sygefravær.
Sagsfremstilling
På mødet i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 6. november 2024, godkendte udvalget administrationens forslag til rapportering af nøgletal for Familieafdelingen. Udvalget besluttede dog at tilføje, at der også skal fremlægges data om personaleomsætning og sygefravær i forbindelse med nøgletal.
Rapporten indeholder data vedrørende:
- Sagsoplysninger
- Underretning
- Screening
- Afdækning
- Børnefaglig undersøgelse
- Inddragelse af barnet/den unge (Erstatter tidligere børnesamtaler i Serviceloven)
- Barnets plan/ungeplan (Erstatter tidligere handleplaner i Serviceloven)
- Afgørelser
- Støttende indsatser
- Anbringelser
- Ansøgninger
- Ungdomskriminalitetsnævnet
- Overgang til voksenlivet
- Sygefravær
- Personaleomsætning
Administrationen har udarbejdet nøgletal for Familieafdelingen som er gældende perioden fra 01. januar 2024 - 31. december 2024.
På Børne-, Unge- , og Uddannelsesudvalget gennemgår administrationen den aktuelle arbejdspladsvurdering (APV) og arbejdet med sygefraværet i Familieafdelingen.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Beslutning om prioritering af kapacitet på specialundervisningsområdet i Svendborg kommune på Centerafdelingen på Tåsingeskolen og på Svendborg Heldagsskole.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget beslutter hvilke af følgende scenarier, der ønskes belyst:
1: Etablering af flere m2 på Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole
2: Loft over optag af elever på Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole
3: Udnyttelse af ledig kapacitet i Svendborg Kommunes eksisterende bygningsmasse
4: Skolebakken 8 anvendt til Svendborg Heldagsskole
5: Andre løsninger
Sagsfremstilling
Overordnet problematik
På landsplan ses en overordnet udvikling med stigning i segregerede elever. På Centerafdelingen og på Svendborg Heldagsskole opleves dette også og begge skoler har i den forbindelse kapacitetsudfordringer. Der er ikke en øvre grænse for hvor mange børn, der kan visiteres til skolerne, men de fysiske rammer sætter en grænse.
Kapacitetsudfordringer på Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole betyder, at mulighederne for at opdele elevgrupper og skærme enkeltelever er begrænset, da alle rum er konstant i brug. Et skolemiljø med flere klassekammerater og med flere stimuli, end målgruppen kan tåle, kan potentielt øge andelen af situationer, hvor medarbejdere og elever står i høje følelsesmæssige krav og kommer til udtryk på flere forskellige måder; der ses en stigning i bekymrende skolefravær og decideret skolevægring, elever med angst og tiltagende udadreagerende adfærd.
Der er i dag fundet kortsigtede løsninger på begge skoler, men hvis skolerne fortsat skal kunne optage det nuværende antal elever, er der behov for en langsigtet prioritering og strategi for at skabe en ramme, hvor der er overensstemmelse mellem antallet af elever og de fysiske rammer, det kræver for at kunne arbejde med målgruppens behov og sikre et fortsat godt arbejdsmiljø blandt de ansatte.
Kapacitetsudfordringer på Centerafdelingen
Centerafdelingen på Tåsingeskolen vurderer at have klasselokaler til ca. 100 elever. Gennem de seneste tre år er elevtallet gradvist steget og pr. 1. april 2025 forventes der at være 141 elever indskrevet i Centerafdelingen.
Dette løses i dag med følgende tiltag:
- Lokaleleje i Tåsingehallen til én klasse
- Inddragelse af personalets forberedelsespladser til klasselokaler
- Etablering af faste udeskoledage, på lejet areal
- Fysisk omplacering af medarbejdere fra PPR (psykologer, fysioterapeut, ergoterapeut og logopæd) for at udnytte pladsen til elever
Det seneste år har der været venteliste i op til ti måneder for elever, der er visiteret til et skoletilbud i Centerafdelingen. Ca. 78% af eleverne på Centerafdelingen er bosiddende i Svendborg Kommune imens ca. 22% er fra andre kommuner. Optag fra andre kommuner har dog i samme periode været nedadgående grundet kapacitetsudfordringer og venteliste på Centerafdelingen.
Tåsingeskolens almendel kan ikke udligne det fysiske behov, da der ikke er ledige lokaler på hverken afdeling Sundhøj eller afdeling Lundby.
Kapacitetsudfordringer på Svendborg Heldagsskole
Svendborg Heldagsskole vurderer at have plads til 32 elever. Pt. er der indskrevet 38 elever.
Til skolestart 2025 forventes der ca. 40 elever. Alle eleverne er bosat i Svendborg Kommune.
Kapacitetsudfordringerne løses i dag med følgende tiltag:
- Udeskole ved Vejstrup Ådal alle ugens dage for én klasse ad gangen
- Fysisk omplacering af familievejledere for at udnytte pladsen til elever
Svendborg Heldagsskole rummer elever fra 0.-9. klasse, der fysisk er meget tæt på hinanden, idet der blandt andet benyttes samme indgang og fordelingsgang for alle elever. Skolen oplever et behov for at kunne lave en tydelig opdeling mellem ind- og udskolingselever, især af hensyn til de nye 0.klasser, der i forbindelse med skolestart har behov for ro og mulighed for afskærmning. Behovet for nye rammer er i det hele taget størst i børnemiljøet, der fra kommende skoleår rummer ca. 25 elever.
Det stigende elevtal har også betydet, at personaletallet siden august 2024 er steget fra 14 til 22, hvilket yderligere presser skolens kapacitet ift. plads til forberedelse.
Svendborg Heldagsskole har adresse på Skolebakken 6 i Ollerup. På samme matrikel har Husflid Sydfyn, en forening for kreativt håndværk, adresse på Skolebakken 8. Fysisk ligger de to adresser i hver sin længe af samme bygningsmasse.
Sydfyn Husflid benytter alle lokaler i Skolebakken 8 i dagtimerne, og det er derfor ikke en mulighed at deles om lokalerne.
Idet eleverne kan reagere på ukendte voksne, benyttes udearealer med indkig fra Sydfyn Husflid ikke på nuværende tidspunkt.
Vestermarkskolens almendel kan ikke udligne det fysiske behov, da der ikke er ledig kapacitet. Det understreges desuden, at det, hvis der opdeles på flere matrikler, bliver meget ufleksibelt ift. vikardækning og fordeling af personale samt kan skabe en skemateknisk udfordring.
Mulige løsningsforslag, der kan belyses yderligere:
- Scenarie 1: Etablering af flere m2 på Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole
For at løse de to skolers behov for kapacitet kan muligheder for at etablere ny bygningsmasse undersøges. Herunder etablering af modulbyggeri eller tilbygning på Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole. En belysning af dette vil indebære en skolefaglig vurdering samt byggefaglig undersøgelse af bl.a. mulige byggefelter, prisoverslag og tidsramme.
- Scenarie 2: Loft over optag af elever på Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole
For at løse kapacitetsudfordringerne kan mulighederne for at lave et loft på optag af elever undersøges. Herunder kan det undersøges, om der på Centerafdelingen kan stoppes for optag af elever fra andre kommuner end Svendborg samt afledte konsekvenser af dette. Som nævnt er der lige nu ikke elever fra andre kommuner på Svendborg Heldagsskole. En belysning af dette vil indebære skolefaglige og økonomiske muligheder og konsekvenser af at sætte en øvre grænse for optag af elever på de to skoler.
- Scenarie 3: Udnyttelse af ledig kapacitet i Svendborg Kommunes eksisterende bygningsmasse
Jf. Svendborg Kommunes principper for kloge m2 kan det undersøges om der er ledig kapacitet i andre af kommunens bygninger, der kunne benyttes af hhv. Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole.
Mulige lokaliteter kunne være Skårup Skole eller Tipsvænget. I den forbindelse kan det overvejes, om det skal være en midlertidig løsning eller af permanent karakter. En belysning af dette vil indebære en skolefaglig vurdering samt byggefaglig undersøgelse af bl.a. mulige adresser, prisoverslag og tidsramme.
- Scenarie 4: Skolebakken 8 anvendt til Svendborg Heldagsskole
Det kan undersøges, om der kan findes en ny placering til Husflid Sydfyn og omlægge deres nuværende lokaler til undervisning, hvormed kapacitetsudfordringerne for Svendborg Heldagsskole kan løses.
Udover at løse kapacitetsudfordringerne for undervisningen ville en ny placering af Sydfyn Husflid åbne for bedre muligheder for Svendborg Heldagsskole for at benytte matriklens udearealer. En belysning af dette vil indebære en skolefaglig vurdering samt byggefaglig undersøgelse af bl.a. prisoverslag og tidsramme. Det vil desuden kræve involvering af kulturområdet ift. deres perspektiver.
- Scenarie 5: Andre løsninger
Der kan undersøges, om der kan findes andre mulige løsninger. En belysning af dette vil indebære en skolefaglig vurdering samt byggefaglig undersøgelse, prisoverslag og tidsramme.
Tidsperspektiv
Det vurderes på nuværende tidspunkt, at scenarie 1, 3 og 4 tidligst vil kunne tages i brug fra skoleåret 2026/2027. Scenarie 2 muligvis tidligere.
Da begge skoler oplever akutte kapacitetsudfordringer, er der i afdækningen af de ovenstående scenarier også brug for at undersøge løsninger med kort implementering.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser vil blive belyst ved bestilling af yderligere afdækning.
CO2-Konsekvensvurdering
CO2-konsekvenser vil blive belyst ved bestilling af yderligere afdækning.
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.
Beslutningstema
Beslutning om placering af udgifter til fratrædelsesgodtgørelse ved skoleleders fratræden på baggrund af uansøgt afsked, og de økonomiske konsekvenser ved forskellige modeller for finansiering.
Indstilling
På Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 5. februar 2025, blev der efterspurgt alternative modeller til håndtering af udgiften til fratrædelsesgodtgørelse ved en skoleleders uansøgte afsked.
Direktionen indstiller,
- At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget på baggrund af sagsfremstillingen, drøfter de beskrevne modeller 1-3 og træffer beslutning om placering af udgifter ved en skoleleders fratrædelse på baggrund af uansøgt afsked:
1) Den nuværende model
2) Udgiften deles af skolerne forholdsvist efter elevtal
3) Udgiften placeres centralt i skoleafdelingen
Sagsfremstilling
Når en kontraktansat skoleleder fratræder sin stilling ved uansøgt afsked, forholder det sig ifølge rammeaftalen for chefer i kommuner, sådan, at en skoleleder har krav på 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse. Valget af finansieringsmodel vil have direkte indflydelse på skolernes økonomiske råderum og deres evne til at planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter samt antallet af medarbejdere.
Nedenfor er tre mulige modeller for finansiering præsenteret i forhold til fordele og ulemper.
Administrationen anbefaler model 1, hvor udgiften til en evt. fratrædelsesgodtgørelse ved skoleleders uansøgte afsked fastholdes på den enkelte skole.
Model 1
Den nuværende model: Alle lønmidler til en skole er lagt fuldt ud til den enkelte skole, hvorfor det også er den enkelte skole, der håndterer lønudgiften i forbindelse med en evt. fratrædelsesgodtgørelse for en skoleleder. Lønmidlerne er en samlet sum og en del af en skoles samlede råderum.
- Fordele:
- Skolernes budgetter påvirkes ikke økonomisk af hinandens udfordringer.
- De samlede lønmidler indgår som en del af den enkelte skoles råderum til lokale prioriteringer.
- Ulemper:
- Enkeltskoler rammes hårdt økonomisk på et enkelt budgetår
Model 2
Udgiften deles af skolerne forholdsvist efter elevtal
- Fordele:
- Skolerne vil solidarisk dele udgiften.
- Ulemper:
- Små skoler med lavt elevtal kan blive økonomisk pressede, hvilket kan gå ud over kvaliteten af undervisningen.
- Skoler med stabil skoleledelse ville skulle bidrage solidarisk til en lokal udfordring på en anden skole.
- Skolerne vil opleve en direkte økonomisk belastning, hvilket kan påvirke deres daglige drift og ressourcer til undervisning
- Der vil være en administrativ opgave i at skulle omfordele budgetter midt i et skoleår.
Model 3
Udgiften placeres centralt i Skole og Uddannelse: Her hentes budget på skolerne til en central pulje. Hvis der ikke er behov for at udbetale fratrædelsesgodtgørelse, kan midlerne enten forblive centralt eller fordeles tilbage til skolerne.
- Fordele:
- Skolerne kan fokusere på deres kerneopgaver uden at bekymre sig om økonomiske konsekvenser ved lederskifte.
- Skole og Uddannelse vil bære udgiften, hvilket kan give en mere stabil økonomisk situation for de enkelte skoler
- Ulemper:
- Det økonomiske råderum bliver mindre for den enkelte skole.
- Den enkelte skole ville skulle aflevere midler forlods, og dermed estimere med en undernormering i forhold til antal ansatte
- Skole og Uddannelse vil centralt bære risikoen for fratrædelsesgodtgørelse
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgiften til fratrædelsegodtgørelse for en skoleleder afholdes inde for Skole og Uddannelses samlede ramme. I alle tre modeller finansieres udgiften af skolernes budgetter.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Fratrædelsesgodtgørelse er reguleret af funktionærlovens § 2a, som fastsætter betingelserne for udbetaling af godtgørelse ved uansøgt afsked. Derudover er chefer samt kontraktansatte skoleledere i kommuner omfattet af rammeaftalen, med deraf følgende krav om 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse ifm. uansøgt afsked.
Beslutningstema
I forbindelse med budgetforliget for 2025 blev der afsat anlægsmidler til flytning af 10. klassecenteret fra Vestre Skole til Nymarkskolen. På Kommunalbestyrelsesmødet d. 26. november 2024 blev det besluttet at sende forslaget om flytning til Nymarkskolen i høring med den tilføjelse, at en anden mulig placering på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier (SESG), Skovsbovej 43 også blev sendt i høring.
Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget behandlede høringssvarene på udvalgsmødet d. 15. januar 2025 og besluttede at belyse muligheden for en placering på SESG yderligere.
SESG og Svendborg kommune har efterfølgende ført dialog om muligheden for at placere 10. klasse på SESG. En placering af 10. klasse på SESG vil skulle bestå af to faser.
I det første skoleår, 2025-2026, vil Svendborg Kommune leje lokaler hos SESG, og Nymarkskolen vil fortsat drive 10. klassetilbuddet. Fra og med skoleåret 2026-2027 vil SESG som følge af en virksomhedsoverdragelse kunne overtage driften af 10. klassetilbuddet frem til og med skoleåret 2029-2030, hvor 10. klasse lukkes som følge af reformen af ungdomsuddannelserne fra 2025.
Leje og efterfølgende virksomhedsoverdragelse skal foregå som en samlet løsning. Det første år, skoleåret 2025-2026, hvor man lejer sig ind, vil ske under forudsætning af, der indgås aftale om virksomhedsoverdragelse fra skoleåret 2026-2027.
Indstilling
Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales enten
- At godkende ny skolestruktur, hvor 10. klassecentret placeres på SESG på Skovsbovej
- At bemyndige administrationen til at indgå lejekontrakt med SESG af et års varighed svarende til skoleåret 2025-2026
- At konvertere de planlagte 0,71 mio. kr., der er afsat til anlægsarbejde på Nymarkskolen ifm. potentiel flytning af 10. klasse til Nymarkskolen som en del af anlægsprojektet ”Kapacitet på skolerne” fra drift til anlæg, til i stedet at dække driftsudgifter på SESG. Midlerne fordeles i 2025 og 2026 med 0,3 mio. kr. i 2025 og 0,41 mio. kr. i 2026.
- At bemyndige administrationen til at foretage en virksomhedsoverdragelse af 10. klassecenteret til SESG med virkning fra og med skoleåret 2026-2027
- At bemyndige administrationen til, som en følge af virksomhedsoverdragelsen, at indgå aftale med SESG om drift af 10. klasse med en takstpris pr. elev/år på 62.667 kr. Taksten prisfremskrives én gang årligt efter KL’s vejledende pristalsregulering
eller
- At godkende ny skolestruktur, hvor 10. klassecenteret placeres på Nymarkskolen
- At det bortfaldne matrikeltillæg tilfalder Skole og Uddannelses samlede driftsramme
Sagsfremstilling
I forbindelse med budgetforlig 2025-2028 blev der afsat midler til flytning af 10. klassecentret fra Vestre Skole til Nymarkskolen på Marslevvej i 2025 grundet forventet pladsmangel på Vestre Skole.
Den fysiske flytning af 10. klassecentret anses som en ændring af skolestrukturen. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ændringer i kommunens skolestruktur efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
På Kommunalbestyrelsesmødet d. 26. november 2024 blev det besluttet at sende forslaget om flytning til Nymarkskolen i høring med den tilføjelse, at en anden mulig placering på SESG, Skovsbovej 43 også blev sendt i høring. Høringen blev afviklet i perioden 27. november 2024 til 6. januar 2025. På baggrund af høringssvarene besluttede Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 15. januar 2025, at anmode om at få en placering på SESG, Skovsbovej yderligere belyst sammen med den oprindelige mulighed for en placering på Nymarkskolen, Marslevvej.
Den nye placering af 10. klassecenteret vil være midlertidig, da der pr. 18. februar 2025 er indgået nationalpolitisk aftale om at oprette en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) fra august 2030 og samtidigt afskaffe 10. klasse. Det sidste år med 10. klasse afvikles således i skoleåret 2029-2030.
SESG
Med en flytning til SESG kan erfaring med og viden om målgrupperne for hhv. 10. klasse og den nye epx-uddannelse samles ét sted, og det kan understøtte eleverne i 10.klasses overgang til ungdomsuddannelserne samt muligheden for at udvikle den lokale udgave af epx i årene frem mod den endelige udrulning i 2030. Det fremgår af aftaleteksten til reformen, at skoler og kommuner skal kunne tage forskud på nogle af de ændringer, reformen medfører. Fx skal der være bedre muligheder for, at kommuner og erhvervsskoler kan samarbejde om 10. klasse.
Muligheden for placering på SESG har to faser:
- En indledende fase i det kommende skoleår 2025-2026, hvor Svendborg Kommune lejer lokaler hos SESG, og hvor Nymarkskolen fortsat driver 10. klassetilbuddet. I denne fase færdigbehandles en virksomhedsoverdragelse, der fører til, at SESG driver 10. klassetilbuddet fra og med skoleåret 2026-2027
- Fra og med skoleåret 2026-2027 driver SESG 10. klassetilbuddet frem til udgangen af skoleåret 2029-2030, hvor 10. klasse lukkes ned som følge af den nye ungdomsuddannelsesreform. I denne fase er der mulighed for at udvikle og påbegynde epx på SESG
De to faser, leje og efterfølgende virksomhedsoverdragelse, skal foregå som en samlet løsning. Det første år, hvor man lejer sig ind, vil således ske under forudsætning af, der indgås aftale om virksomhedsoverdragelse.
Skole og Uddannelse og skoleledelsen fra Nymarkskolen har besigtiget lokalerne på SESG, og vurderingen er, at lokalerne er egnede. Der vil i nogen grad være mulighed for at skabe et særskilt 10. klassemiljø, der samtidigt er placeret i SESG’s eksisterende ungemiljø. Placeringen vil således evt. kræve et arbejde med at integrere de forskellige elevgrupper og medarbejdergrupper.
På baggrund af dialog med SESG har Svendborg Kommune fået et udkast til en etårig lejekontrakt fra SESG. Ud fra de aktuelle tilmeldinger til 10. klasse og elevtalsprognosen vil der i skoleåret 2025-2026 være behov for 3 klasselokaler samt relevante faglokaler, adgang til fællesfaciliteter, gangarealer og kantine. Desuden indeholder lejekontrakten adgang til lærerforberedelse og kontor til ledelse og sekretær. 10. klasserne vil ikke blive placeret i et aflukket miljø, og der vil derfor ikke være et selvstændigt 10. klassecenter med egne fællesarealer, men arealer der deles med eleverne på HTX.
For enkelte fag kan det blive nødvendigt med eksterne samarbejdspartnere, da SESG ikke kan imødekomme lokaler til idræt og madkundskab. Disse fag indgår i den nuværende model for fag og linjer på 10. klassecenteret, men er ikke lovpligtige. Svendborg Idrætscenter har forhåndstilkendegivet, at idrætsundervisningen kan afvikles dér, enten mod betaling i en selvstændig aftale eller indenfor den eksisterende aftale om skolernes brug af den nye multihal. Vestre Skole har tilkendegivet, at madkundskab vil kunne afvikles i deres skolekøkken.
I høringssvar vedrørende en placering på SESG er der lagt vægt på:
- at placering på SESG kan understøtte muligheden for at koble 10. klasse til den nye epx-uddannelse
- at placeringen potentielt kan understøtte ambitionen om at tilskynde flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse
- at undersøgelser viser, at 10. klassecentre løfter eleverne bedre fagligt og socialt end 10. klasser placeret på folkeskoler
- at en placering på Nymarkskolen, Marslevvej, vil lægge pres på skolens faglokaler, der i forvejen har en høj anvendelsesgrad
- at placeringen vil give mulighed for et miljøskifte (særligt for de elever, der i forvejen går på Nymarkskolen)
- at tidligere elever argumenterer for kvaliteten ved, at 10. klasse ikke er placeret sammen med 7. - 9. klasse
Se bilag 1 (Bilag 1. Alle høringssvar vedr. placering af 10. klassecenter).
Nymarkskolen
Skole og Uddannelse har sammen med Nymarkskolens ledelse besigtiget de lokaler og fællesarealer på Marslevvej, hvor 10. klasserne ville skulle placeres. Det følgende er Skole og Uddannelses vurdering af de pædagogiske og didaktiske perspektiver på baggrund af besigtigelsen og kapacitetsanalysen.
10. klasserne ville skulle placeres i den bygning, der også huser funktionsklasserne. Her er sammenlagt 8 lokaler godkendt til undervisning, hvoraf 10. klasserne vil kunne råde over de 4. Disse 4 lokaler anvendes til andre formål nu, herunder som sprogfagslokaler, Dansk som andetsprog-lokale samt lærerforberedelse. Det vil være pædagogisk og praktisk hensigtsmæssigt at etablere en væg mellem bygningens to halvdele, så hhv. funktionsklasserne og 10. klasserne får eget miljø. Fællesarealer med mulighed for pauseaktiviteter, gruppearbejde m.v. i nærhed til hhv. funktionsklasserne og 10. klasserne vil i begges tilfælde udgøres af gangareal svarende til ét klasselokale. I tilknytning til den mulige 10. klasseafdeling findes ét grupperum der for nuværende er indrettet som musik- og podcastfaglokale. I tilfælde af årgange med fem 10. klasser vil et lokale i nabobygningen skulle omlægges til klasselokale. Dette lokale anvendes i dag til andre pædagogiske aktiviteter end klasselokale. I tilfælde af årgange med fem 10. klasser, vil de fem klasser således ikke være placeret sammen. Antallet af 10. klasser de seneste seks skoleår:
Skoleår | 2019/2020 | 2020/2021 | 2021/2022 | 2022/2023 | 2023/2024 | 2024/2025 |
Antal klasser | 5 | 5 | 4 | 4* | 5 | 4 |
(Data fra TEA Tabulex)
*I 2022/2023 blev de 91 elever holddelt, og der var ikke stamklasser.
I samme bygning som det mulige femte klasselokale vil det være mulighed for at etablere et yderligere fællesareal og potentielt ungemiljø for 10. klasserne i et lokale, der tidligere har fungeret som personalerum, hvor et hjørne af det store lokale på nuværende tidspunkt fungerer som musikfaglokale.
Udover klasselokalerne vil 10. klasserne skulle gøre brug af samme faglokaler, som 7. – 9. klasserne anvender, og som er placeret forskellige andre steder i bygningerne på Marslevvej.
På baggrund af ovenstående vurderes det, at lokalerne er delvist egnede. En placering sammen med resten af Nymarkskolen på Marslevvej vil skabe mulighed for sammenhæng i læringsmiljø og kompetencer mellem udskolingen og 10. klasse. Der vil i nogen grad være mulighed for at skabe et særskilt 10. klassemiljø på Marslevvej.
I høringssvar vedrørende placeringen på Nymarkskolen, Marslevvej, er der lagt vægt på:
- muligheden for videndeling
- samlet placering af ledelsen
- kapacitetsopbygning
- ressourcehåndtering
Se bilag 1 (Bilag 1. Alle høringssvar vedr. placering af 10. klassecenter).
Pejlemærker for Kloge Kvadratmeter
På Kommunalbestyrelsens møde den 29. august 2023 blev Svendborg Kommunes pejlemærker for Kloge Kvadratmeter godkendt. Det fremgår af pejlemærkerne, at belægningen i kommunens bygninger skal øges, og at bygningerne skal anvendes multifunktionelt. Pejlemærkerne skal samtidig sikre, at kommunen reducerer CO2-udledningen og klimaaftrykket. En placering af 10. klassecenteret på SESG vil øge antallet af kvadratmeter, hvilket samtidig vil øge kommunens CO2-udledning og klimaaftryk.
Baggrund for flytning fra Vestre Skole
Vestre Skole rummer på nuværende tidspunkt 0.-6. klasse og kommunens 10. klassecenter. Antallet af klasser i elevtalsprognosen 2024 peger på, at Vestre Skole får udfordringer med kapaciteten i skoleåret 2025/2026 pga. et stigende antal børn i 0.-6.- klasse, hvor de vil mangle et klasselokale ud fra den nuværende lokaleanvendelse på skolen. Udfordringen stiger til tre klasselokaler i prognoseårene frem til 2027/2028. Jævnfør prognosen er flytningen af 10. klassecentret derfor nødvendig.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
10. klassecenteret placeres på Nymarkskolen:
I budgetforliget for 2025 blev der afsat 2 mio. kr. på anlægsbudgettet til projektet ”kapacitet på skolerne”. Udgifterne til tilpasning af lokaler forbundet med 10. klassecenterets placering på Nymarkskolen, er en del af denne pulje, hvorfor den søges frigivet.
Nymarkskolen tildeles via tildelingsmodellen et matrikeltillæg på baggrund af placeringen af 10. klassecentret på Vestre Skole. Flyttes 10. klassecentret til samme matrikel som Nymarkskolen, bortfalder matrikeltillægget til Nymarkskolen på 0,735 mio. kr. Disse midler søges at tilfalde Skole og Uddannelses samlede driftsramme.
10. klassecentret placeres på SESG på Skovsbovej:
Flytningen til SESG i skoleåret 2025/2026 vil indebære en driftsudgift til husleje, forbrugsudgifter, forsikring og indvendig vedligeholdelse på 0,71 mio. kr. Udgiften fordeler sig med 0,30 mio. kr. i 2025 og 0,41 mio. kr. i 2026. Udgiften foreslås finansieret ved at konvertere de planlagte 0,71 mio. kr. til anlægsarbejde på Nymarkskolen ifm. potentiel flytning af 10. klasse til Nymarkskolen i projektet ”Kapacitet på skolerne”, til i stedet at dække driftsudgifter på SESG.
Udgift 2025/2026 12 mdr.
Leje | 504.800 |
Fast bidrag til vand/vandafledning, varme og el | 75.000 |
Forsikring/Indvendig vedligeholdelse | 130.000 |
I alt | 709.800 |
Med en takstpris på 62.667 kr. pr. elev årligt fra skoleåret 2026/2027, vil udgiften kunne finansieres med den tidligere tildeling til Nymarkskolen. Antallet af elever i 10. klasse på SESG vil indgå i demografiberegningen, med taksten.
Der betales samme takst for 10. klasses elever og EUD10 elever.
Antallet af elever opgøres pr. 5/9 for skoleåret og efterreguleres ikke.
Taksten prisfremskrives én gang årligt efter KL’s pris- og lønskøn.
CO2-Konsekvensvurdering
Hvis det besluttes at flytte 10. klassecenteret til Nymarkskolen, vil det ikke have indvirkning på kommunens CO2-udledning, idet der flyttes til eksisterende bygningsmasse.
I det tilfælde det besluttes at flytte 10. klassecenteret til SESG, Skovsbovej 43, vil det betyde en øgning af CO2-udledning, idet bygningsmassen øges. Ifølge energimærket for ejendommen på Skovsbovej 43, udledes der ca. 270 ton CO2 for den samlede bygningsmasse. I forhold til antallet af kvadratmeter, som Svendborg Kommune skal leje af SESG vil det svare til en øgning på ca. 27,9 ton CO2.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Beslutningstema
Denne sag handler om en ændring af dagtilbudsloven, som giver kommunerne mulighed for at lempe på kravet om, at andelen af nyoptagede børn fra det udsatte boligområde Byparken/ Skovparken højst må udgøre 30 pct. pr. år i kommunale, selvejende og private børnehuse.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget godkender at anvende lovændringen gældende fra 1. august 2025.
Sagsfremstilling
Folketinget vedtog i december 2024 en ændring af dagtilbudsloven med virkning fra 1. januar 2025. Lovændringen giver kommunerne mulighed for at træffe beslutning om ændring af loven om bedre fordeling af børn i børnehuse.
Loven om bedre fordeling af børn i børnehuse var en del af aftale om bekæmpelse af parallelsamfund gældende fra 1. januar 2020. Loven betyder, at andelen af nyoptagede børn fra det udsatte boligområde Byparken/Skovparken højst må udgøre 30 pct. pr. år i kommunale, selvejende og private børnehuse.
Loven om bedre fordeling gælder for alle kommunale, selvejende og private børnehuse i Svendborg Kommune, men da forældre ofte ønsker plads i deres nærområde, har loven aktuelt kun betydning for optagelse af børn i to børnehuse – et kommunalt børnehus i nærheden af Byparken/Skovparken og et privat børnehus i Byparken/Skovparken.
Med lovændringen får kommunerne mulighed for at beslutte at børn, hvor begge forældre er i beskæftigelse eller under uddannelse, ikke skal tælle med i de 30 pct. Det betyder, at forældre skal være i beskæftigelse svarende til minimum 30 timers lønnet arbejde ugentligt eller være tilmeldt en uddannelse af minimum et års varighed. Hvis forældrene ikke bor sammen, vil betingelsen kun være gældende for den forældre, som bor sammen med barnet.
Anvendelse af lovændringen vil betyde, at administrationen i forbindelse med visitering af pladser vil indhente dokumentation for beskæftigelse eller uddannelse fra forældre i Byparken/Skovparken, hvis de ønsker plads til deres barn i et børnehus, som modtager mange børn fra Byparken/ Skovparken (aktuelt et børnehus i nærheden af Byparken/Skovparken). Administrationen vil herudover gå i dialog med det private dagtilbud i Byparken/Skovparken om udmøntning af lovændringen.
Administrationen forventer, at anvendelse af lovændringen vil betyde, at færre børn vil tælle som bosat i Byparken/Skovparken, når der visiteres pladser. Med afsæt i visitationskriterierne vil justeringen derfor stille flere forældre lige i muligheden for at få en plads i det ønskede børnehus, end hvis muligheden for justering ikke tages i brug.
I Odense og Esbjerg kommuner er det besluttet at anvende lovændringen.
Aftale om bekæmpelse af parallelsamfund
I 2018 blev der indgået en aftale om bekæmpelse af parallelsamfund gældende fra 1. januar 2020. Aftalen indeholdt tre lovændringer, som knyttede sig til de boligområder, som fremgår af Social- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder heriblandt Byparken/Skovparken i Svendborg by.
Ud over loven om bedre fordeling bestod aftalen af to lovændringer:
- Dobbelt anvisningsplads: Hvis kommunen tilbyder børn, som ikke har bopæl i udsatte boligområder, en plads i et kommunalt eller selvejende børnehus i et udsat boligområde, så skal kommunen også tilbyde en plads i et børnehus uden for et udsat boligområde
- Obligatorisk læringstilbud: Børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som 1-årig, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen i et børnehus. Et obligatorisk læringstilbud er et målrettet læringsforløb, hvor barnets danske sprog udvikles og læringsparathed styrkes
Svendborg Kommune har i perioden 2020-2024 haft dispensation fra loven om dobbelt anvisningsplads. Fra 2025 har Svendborg Kommune ikke kommunale og selvejende børnehuse i Byparken/Skovparken, idet Fyrtårnet Børnegården Byparken er nedlagt og Fyrtårnet Byparkens Vuggestue er flyttet til Hjortøvænge. Aktuelt er loven om dobbelt anvisningsplads derfor ikke relevant for Svendborg Kommune.
Forældre til 1-årige børn fra Byparken/Skovparken, som ikke er indmeldt i et dagtilbud, modtager et obligatorisk læringstilbud i et børnehus i nærheden af Byparken/Skovparken. I marts 2025 modtager tre børn et obligatorisk læringstilbud.
Aftalens overordnede mål var at mindske antallet af udsatte boligområder samt bidrage til at børn fra udsatte boligområder i højere grad udvikler deres sprog og generelle læringsparathed samt stifter bekendtskab med danske traditioner, normer og værdier. Flere kommuner har henvendt sig til aftalepartierne bag lovgivningen. Budskabet har været, at lovgivningen begrænser forældres valg af tilbud til deres børn, idet forældre i udsatte boligområder ikke har lige mulighed for at få plads til deres børn i alle børnehuse, ikke må indmelde deres børn i private pasningsordninger eller modtage tilskud til pasning af egne børn. Begrænsningen udfordrer arbejdet med at få ressourcestærke børnefamilier til at flytte til de udsatte boligområder og herved skabe blandede boligområder, som kan mindske antallet af udsatte boligområder.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Dagtilbudsloven § 26.
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.
Beslutningstema
Sundhedsprofil for børn og unge 2025
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at Senior-, Social- og Sundhedsudvalget godkender at der gennemføres en sundhedsprofil for børn og unge i 2025 i Svendborg Kommune
- at sagen oversendes til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget til godkendelse.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune har i en årrække sideløbende med den landsdækkende sundhedsprofilundersøgelse for voksne, ”Hvordan har du det” gennemført en intern sundhedsprofilundersøgelse, der er målrettet børn og unge på 5., 7. og 9. klassetrin. Undersøgelsen har til formål at følge udviklingen i indikatorer for målgruppens sundhed og trivsel og har tidligere været gennemført 2013, 2017 og 2021.
Sundhedsafdelingen foreslår at gennemføre et nyt rul af undersøgelsen i løbet af anden halvår 2025 i samarbejde med skoleområdet.
Børne- og Ungesundhedsprofilen giver et øjebliksbillede af sundhedstilstanden blandt børn i Svendborg Kommune, som vi ikke har mulighed for at få på anden vis. De gentagende børne- og ungesundhedsprofiler giver mulighed for at arbejde systematisk med folkesundhed idet vi kan se på udviklingen over tid i forskellige indikatorer for sundhed og trivsel, samt identificere områder, hvor børn i Svendborg kommune adskiller sig fra regionen og på landsplan. Samtidig kan der udarbejdes rapporter på skoleniveau, som kan være et lokalt værktøj for at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.
Den nye Børne- og Ungesundhedsprofil for Svendborg vil således være relevant for Svendborg Kommunes arbejde med omsætningen af den kommende Folkesundhedslov, som forventes at træde i kraft ultimo 2027. I aftaleteksten for den kommende lov forpligtes kommunerne til at arbejde systematisk og på tværs af velfærdsområder med at styrke folkesundheden og mindske uligheden i sundhed. Der er fokus på strukturel forebyggelse, som handler om at skabe samfundsmæssige rammer og vilkår, der fremmer et godt helbred både fysisk og psykisk, frem for individuelt fokuserede indsatser.
Dataindsamling og formidling af resultater
Dataindsamlingen til en Børne og Ungesundhedsprofil vil ske via et spørgeskema på den digitale platform ”BørnUngeLiv” i en skoletime på kommunens folkeskoler og fri-/ og privatskoler.
Når data i 2025 er indsamlet, vil der blive udarbejdet en rapport og hovedresultaterne blive forelagt de poliske udvalg. Børne- og Ungesundhedsprofilen kan således være et udgangspunkt for den politiske prioritering og sætte rammen for, hvad der skal fokuseres på i forhold til den strukturel forebyggelse, folkesundhedsloven lægger op til. Rapporten kan desuden bruges som et opslagsværk for fagprofessionelle med tilknytning til børne- og ungeområdet og kan f.eks. anvendes til at målrette nye indsatser generelt og lokalt.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er ingen økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser forbundet hermed.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Sundhedsloven
Sagen afgøres i
Senior-, Social og Sundhedsudvalget
Beslutningstema
Orientering om effektmåling på Strategiplanen for Familie, Børn og Unge.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen om rammen for- og indikatorer til effektmåling af Strategiplan for Familie, Børn og Unge til efterretning.
Sagsfremstilling
Strategiplanen for Familie, Børn og Unge blev godkendt af Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 14. august 2024. I forbindelse med sagsfremstillingen orienterede administrationen om, at der vil blive udarbejdet effektmålinger på hvorvidt Strategiplanen skaber de beskrevne forandringer der ønskes opnået i mødet med borgerne.
Effektmålingerne tager udgangspunkt i de Borgernære pejlemærker fra strategiplanen.
Den bærende del i effektmålingen vil være vurderingen fra børn, unge og familier som Familie, Børn og Unge møder.
I efteråret vil effekterne også blive undersøgt fra forskellige andre perspektiver, men den bærende del, vil være de børn, unge og familier som områderne møder.
Der vil kvartalsvist blive gennemført en dataindsamling, hvor børn, unge og familier, der er i berøring med de respektive områder, blive mødt af et kortere, lettilgængeligt spørgeskema, som målrettes de specifikke områder.
Spørgsmålene vil, ved hjælp af Open AI, blive re-formuleret så de er alders relevante og kan forstås og besvares af børn fra 10 år, og de vil ligeledes blive tilrettet så de kan målrettes forældre.
For Center for Børn, Unge og Familier og Familieafdelingen vil målingen starte op i tredje kvartal 2025 og bestå af følgende spørgsmål.
Pejlemærke ”Tæt på hverdagslivet og almenområdet”
- Er du blevet spurgt til relevante fællesskaber du kan deltage i?
- Er du blevet introduceret for relevante fællesskaber du kan deltage i?
Pejlemærke ”Samarbejde og Inddragelse”
- Har du oplevet dig hørt i, hvad du har brug for hjælp til?
- Er det let at få fat på din børne og ungerådgiver, hvis der er noget du vil tale om?
- Er du blevet inddraget i forberedelsen af relevante møder, så dine perspektiver kommer tydeligt frem?
Pejlemærke ”Netværk og Civilsamfund”
- Oplever du at hjælpen har fokus på hele din hverdag, både derhjemme, i skolen og i fritiden?
- Hvis nej, hvad har hjælpen ikke fokus på?
Pejlemærke ”På besøg i borgerens liv”
- Har du, og din familie været med til at beslutte de mål der arbejdes efter i din sag?
- Oplever du, at du kan genkende de mål der arbejdes efter, i den hjælp du modtager?
UU-Sydfyn og CSV, er pt i gang med en omlægning, der betyder at de konkrete spørgsmål først kan formuleret medio 2025. Udvalget vil derfor senere blive orienteret herom.
Foruden ovenstående borgerrettede målinger vil der forsat blive målt på lovmedholdelighed i
Familieafdelingen igennem nøgletalsrapporten og fremdrift på implementering af barnets lov igennem spørgeskema som er udarbejdet af Konsulenthuset Komponent.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om resultaterne af de årlige tilsyn ved sociale døgntilbud og STU-leverandører under Familie, Børn og Unge.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At udvalget tager orienteringen om tilsyn med de sociale døgntilbud og STU-leverandører i Svendborg Kommune til efterretning
Sagsfremstilling
Der foretages årligt driftsorienterede tilsyn med de sociale døgntilbud og med kommunale og private leverandører af Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) i Svendborg Kommune. De sociale døgntilbud under Familie, Børn og Unge tilbyder forskellige boformer til børn og unge med fysiske og psykiske udfordringer, adfærdsproblemer eller andre særlige vanskeligheder. STU-leverandørerne udmønter på vegne af Svendborg Kommune den 3-årige særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge handicappede, som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.
Tilsyn med STU-leverandører
Tilsyn med STU-leverandører i Svendborg Kommune sker én gang årligt, og er i 2024 foretaget af revisionsvirksomheden BDO. Tilsyn og opfølgning med STU-leverandørerne sker anmeldt og med afsæt i STU-loven. For de borgere fra Svendborg Kommune, som er anbragt uden for Svendborg Kommune og deltager i STU i anden kommune, fører den unges STU-vejleder fra UU Sydfyn et individorienteret tilsyn.
Tilsynsrapporter over de enkelte STU-leverandører i Svendborg Kommune indeholder en bedømmelse og vurdering af om STU-tilbuddet har den rette kvalitet og arbejder lovmedholdeligt. Bedømmelsen sker ud fra følgende temaer, med en score fra 1 til 5, hvor 5 er bedst:
- STU-uddannelse og Målgruppe
- Forløbsplan
- Personlige og sociale kompetencer
- Faglige kompetencer og praktik
- Medarbejdernes kompetencer og eksternt samarbejde
- Fysiske rammer
STU-leverandør | Gennemsnitsbedømmelse i tilsyn for 2024 |
Toldbodhus skole | 5.0 |
STU Sydfyn | 5.0 |
CSV Sydfyn | 4.8 |
Sydfyns Fri Fag- og efterskole | 4.0 |
Projekt Hassellund STU | 3.0 |
Tilsynet vurderer at Svendborg Kommunes faste STU-leverandører generelt har den fornødne kvalitet. For leverandørerne ses der dog afgivet forskellige tilsynsanbefalinger, som administrationen løbende følger implementeringerne af. Gældende kontrakt med BDO om tilsyn udløb ved udgangen af 2024. Den 10. april 2024 blev det i udvalget godkendt at administrationen fremadrettede selv varetager tilsynet. Familie, Børn og Unge er med dette afsæt i gang med den nødvendig planlægning af kommende tilsynsmodel. Der har været afholdt et dialogmøde med overstående STU-leverandører med henblik på bl.a. at høre deres perspektiver på udformning af en gensidigt givende tilsynsmodel.
Tilsyn med Sociale døgntilbud
Tilsyn med de sociale døgntilbud sker to gange årligt og varetages af Socialtilsyn Syd med udgangspunkt i Lov om socialtilsyn. Der foretages et anmeldt og et uanmeldt tilsyn. I Svendborg Kommune gælder dette de sociale døgntilbud Bo- og Aflastningstilbuddet Tankefuld for fysisk og psykisk handicappede unge, Døgnforanstaltning Skovsbovej for socialt udsatte unge og Bykollegiet under CSV Sydfyn for unge med fysiske og/eller psykiske udfordringer.
Som opfølgning på tilsynet udarbejder Socialtilsyn Syd et besøgsnotat. Besøgsnotatet indeholder faktuelle oplysninger om, hvordan tilsynsbesøget forløb. Besøgsnotatet er et kort notat, og det anvendes ved både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.
Selve tilsynene indeholder Socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om det pågældende tilbud fortsat har den nødvendige kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. Lov om socialtilsyn.
På baggrund af de driftsorienterede tilsyn i 2024 på overstående institutioner har socialtilsynet vurderet, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet, jf. lov om socialtilsyn.
I forbindelse med tilsyn på Døgnforanstaltning Skovsbovej blev der under kvalitetspejlemærket ’Sundhed og Trivsel’ noteret følgende:
- Socialtilsyn Syd bedømmer det problematisk, at 1 borger ikke trives.
- Socialtilsyn Syd bedømmer det problematisk, at 1 borgers adfærd har negativ betydning for de øvrige borgere i unge gruppens trivsel.
- Socialtilsyn syd vurderer det problematisk, at der forekommer vold og trusler fra borgere mod borger og fra borger mod personalet.
Der er blevet arbejdet med Socialtilsynets bemærkninger. Bemærkningerne har ikke haft betydning for Socialtilsynets generelle vurdering, da Socialtilsynet vurderer at tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet.
Socialtilsyn Syd foretog i august 2024 uanmeldt tilsynsbesøg ved Bo- og Aflastningstilbuddet Tankefuld, som følge af en episode mellem to børn på tilbuddet. Episoden og Socialtilsynets bemærkninger hertil er efterfølgende blevet bearbejdet og implementeret. Bemærkningerne har ikke haft betydning for Socialtilsynets generelle vurdering, da Socialtilsynet vurderer at tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Lov om Socialtilsyn
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-loven)
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Relaterede bilag
Beslutningstema
Udvalget orienteres om magtanvendelser for 2024, som er indberettet fra kommunale døgntilbud ift. anbragte børn og unge, hvor kommunen er driftsherre.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At udvalget tager orientering om indberetninger af magtanvendelser for 2024, hvor Svendborg Kommune er driftsherre, til efterretning.
Sagsfremstilling
Administrationen i Familie, Børn og Unge modtager indberetninger om brug af magtanvendelse fra kommunale døgntilbud ift. anbragte børn og unge hvor kommunen er driftsherre. Ligeledes modtages der indberetninger fra Svendborg Heldagsskole. Der er ikke krav om indberetning og registrering af magtanvendelser for børn og unge på Svendborg Heldagsskole, men administrationen foretager alligevel registrering af eventuelle magtanvendelser.
Indberetningerne fra de kommunale døgntilbud sendes også til Socialtilsyn Syd fra det enkelte sted.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må for anbragte børn og unge:
- kun ske undtagelsesvist
- ikke erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand
- stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået
- ikke foretages hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, i givet fald skal disse anvendes
- udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader
- ske med størst mulig hensyntagen til barnet eller den unges personlige integritet, og hensyntagen til om der er andre tilstedeværende
I de sociale tilbud under Familie, Børn og Unge tilstræbes det at begrænse magtanvendelser til situationer, hvor det forekommer absolut påkrævet.
Procedure for registrering og behandling
Registreringer af magtanvendelser skal, for anbragte børn og unge, ske inden for 24 timer på særskilte indberetningsskemaer til den anbringende kommune. Anbringelsesstedet giver yderligere kopi til den stedlige kommune og til socialtilsynet. Orienteringer om magtanvendelser på Svendborg Kommunes tilbud har til formål, at kommunen, som driftsherre, løbende kan følge med i, om omfanget af magtanvendelser giver anledning til ændringer i driften af institutionen.
Ved indberetning af magtanvendelse behandles sagen ved, at forældre og sagsbehandler orienteres ved indberetning, og der følges op med samtaler med den unge, der også selv får mulighed for at kommentere forløbet. Det er således et krav, jf. voksenansvarsloven, at personalet på et anbringelsessted skal fortælle barnet eller den unge, hvad der er skrevet om hændelsen i indberetningsskemaet. Barnet eller den unge skal herefter have mulighed for at afgive en redegørelse for sin oplevelse af situationen og de handlinger, der er udført.
Der er registreret følgende magtanvendelser under Familie, Børn og Unge i 2024:
Døgntilbud | 2023: Samlede registreringer | 2023: Unikke registreringer | 2024: samlede registreringer | 2024: Unikke registreringer |
Døgnforanstaltningen Skovsbovej 101
| 1 | 1 | 1 | 1 |
Bo- og aflastiningstilbuddet Tankefuld
| 24 | 1 | 21 | 3 |
Svendborg Heldagsskole
| 37 | 8 | 6 | 6 |
Siden 2023 har der i Familie, Børn og unge været fokus på indberetnings- og registreringspraksis for magtanvendelser, hvilket har medført opkvalificering af medarbejdere på de angivne steder ift. indberetningspraksis.
Overstående beretning har været sendt til Handicaprådets høring på deres februar møde. Deres udtalelse er vedlagt.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Magtanvendelse på sociale døgntilbud er tilladt i begrænset omfang med hjemmel i Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge samt bekendtgørelse af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Magtanvendelse på Svendborg Heldagsskole følger bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Orientering om årsberetning for Børne- og ungeudvalget (§18-udvalget).
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Børne- og ungeudvalget kan træffe beslutninger om tvangsfjernelse og andre tvangsmæssige indgreb i forholdet mellem forældre og børn. Børne- og ungeudvalget er et nævn med domstolslignende kompetence.
Udvalget er uafhængigt af kommunalbestyrelsen og består af en byretsdommer udpeget af retskredsen, to pædagogisk-psykologisk sagkyndige udpeget af Familieretshuset, samt af to medlemmer valgt af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Medlemmernes periode følger den kommunale valgperiode.
Det er som udgangspunkt kommunens børne- og ungeudvalg, der som 1. instans træffer afgørelser af tvangsmæssig karakter om et barn eller en ung, hvor der ikke foreligger forældresamtykke. Afgørelser, der efterfølgende ikke bliver frivillige, skal som hovedregel genbehandles efter 1-2 år.
Udvalget behandler Familieafdelingens indstillinger vedrørende børn og unge, bl.a. om:
- anbringelse udenfor hjemmet
- opretholdelse af anbringelse
- godkendelse af foreløbige beslutninger (formandsbeslutninger)
- tvangsadoption
- ændring af opholdssted
- overvåget samvær eller afbrydelse af forbindelse mellem forældre og barnet
- brev- og telefonkontrol
- anbringelse på sikret døgninstitution
- flytning og hjemtagelse fra privat plejefamilie.
- gennemførelse af børnefaglig undersøgelse
- lægelig undersøgelse og behandling
Udvalget har i 2024 afholdt 13 møder, hvor der er behandlet 24 sager, heraf var 4 sager nye og 20 sager var genbehandlinger.
3 sager var en formandsbeslutning.
Udvalget har i 2023 afholdt 14 møder, hvor der er behandlet 48 sager, heraf var 14 sager nye og 34 sager var genbehandlinger.
3 sager var en formandsbeslutning.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Barnets lov
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Orientering om Folkeskolens kvalitetsprogram og mulige konsekvenser for elevtransport i Svendborg Kommune.
Indstilling
Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Folkeskolens kvalitetsprogram, som træder i kraft fra skoleåret 2025/2026, medfører kortere skoledage for de yngste klassetrin. Hvis skolerne ændrer deres ringetider som følge heraf, kan det påvirke sammenhængen mellem skoletider og de nuværende busafgange.
Administrationen har gennemført en undersøgelse blandt skolerne i Svendborg Kommune for at afdække behovet for justeringer i elevtransporten. Kun én skole har udtrykt ønske om at forkorte skoledagen for de mindste klasser.
Administrationen analyserer derfor, om elevtransporten kan tilpasses inden for den nuværende køreplan ved at justere eksisterende busafgange.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Da efterspørgslen efter ændringer på nuværende tidspunkt er begrænset, vil eventuelle justeringer kunne håndteres indenfor den eksisterende driftsramme til busdrift.
CO2-Konsekvensvurdering
Da transportomfanget ikke forventes at ændre sig væsentligt, vurderes sagen ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven og bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen
Sagen afgøres i
Teknik- og Miljøudvalget
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmerne:
Direktøren:
- Møde i Uddannelsesrådet den 05-03-2025
- Kommende større sager