Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget

På Børne- Unge- og Uddannelsesudvalgets møde d. 5. marts 2025 ønskede udvalget at få  ressourcetildelingen på specialundervisningsområdet belyst.

Direktionen indstiller,

• At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Historik

2015 – tidligere ressourcetildelingsmodel

Udvalget for Børn og Unge i Svendborg Kommune besluttede at indføre en ny ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet med følgende opbygning:

• decentral finansiering, hvor den enkelte skole ved segregering betaler en gennemsnitspris på 210.000 kr. pr. elev.
• incitamentsmodel, hvor skolerne betaler for hver elev, der segregeres, men fastholder midlerne på egen skole, hvis eleven bliver i almen.
• den enkelte skole betaler for alle visiterede elever i skolens distrikt, herunder tilflyttende elever fra andre skoledistrikter/andre kommuner og børn, der er visiteret direkte fra dagtilbud, fri- og privatskoler.
• 10-årig indfasningsperiode

I 2019 ændres denne model til den nuværende model.

Nuværende ressourcetildelingsmodel

På baggrund af evaluering af 2015-modellen blev der truffet politisk beslutning om nedenstående med virkning fra 2020-2021. Det er denne model, der findes på skoleområdet i dag.

1. At udfase de specialtilbud, der er målrettet elever med de mildeste grader af udfordringer
2. Centrale midler til betaling af segregerede elever
3. Tildeling til styrkelse af læringsmiljøer i almenområdet, hvor 50% af tildelingen til skolerne tildeles som basisbeløb pr. almenelev med krav om, at der opbygges kompetencer indenfor det specialpædagogiske område til understøttelse af mangfoldige læringsmiljøer. De øvrige 50% af tildelingen til skolerne tildeles efter socioøkonomiske kriterier.

Baggrund for modelændringen fra 2015 til 2019 ses i bilag 1 (bilag 4 i den oprindelige sag pr. 4. september 2019 i Børne- og Ungeudvalget) – uddrag heraf:

• økonomisk usikkerhed især for mindre skoler, hvor segregeringsudgiften har stor betydning for prioriteringerne i almendelen. Der er dermed økonomisk ulige vilkår for skolerne
• manglende fald i segregeringsprocenten

I ovenstående er der tale om en samlet pulje ift. punkt 2 og 3, idet modellen bygger på en forudsætning om styring og fælles ansvar for at lykkes med at segregere færre og skabe mangfoldige læringsmiljøer. Falder antallet af segrerede elever mere end forudsat, frigives der yderligere midler til styrkelse af almenområdet og mangfoldige læringsmiljøer. Modsat vil et stort antal segregeringer betyde færre midler til almenområdet.

Idet der i dag segregeres flere elever end, der er centrale midler til, er der et stort centralt merforbrug. Merforbruget kan hentes i skolernes budgetter til mangfoldige læringsmiljøer, hvilket vil presse økonomien på især mindre skoler. Årsagen til, at midlerne ikke er taget fra skolerne, er et ønske om ikke at mindske skolerne muligheder for at tilrettelægge undervisning, der tilgodeser at flest mulige elever bliver i det lokale fællesskab.

Kilde: Udklip fra referat af Punkt 5 på Børne- og Ungeudvalget d 4. september 2019

Egne segregeringsdata

ECO-nøgletal

Økonomiske ressourcetildelingsmodeller – baggrundsviden

Ovenstående politiske beslutninger fra 2015 og 2019 er begge økonomiske ressourcetildelingstiltag, der er tænkt som inklusionsfremmende styringsmodeller. Intentionen om inklusion er altså den samme uanset, om der er en central eller decentral finansiering. Modellerne er bygget op omkring forskellige incitamentsstrukturer.

Et kig rundt på de forskellige kommuner viser, at der ikke er ét styringsværktøj, der anvendes til at fremme inklusion. Mange parametre er af afgørende betydning:

• graden af decentralisering i budgetmodellen
• PPR’s rolle
• indretning af visitationsprocessen
• brug af kompetenceudvikling
• kommunens skolestruktur
• ledelsesfokus

Overordnet kan der sondres mellem tre styringstilgange, der anvendes i forskellige variationer. Hver kommune har sit eget styringsmiks af disse tre:

• Økonomiske incitamenter: Der har til formål at gøre det økonomisk attraktivt for skolerne at inkludere elever i undervisningen frem for at indstille dem til ekskluderende specialtilbud.
• Regelstyring: Regler for delegation af beslutningskompetencen ift. særlig støtte og visitation, samt procedurer for visitation til specialtilbud.
• Værdibaseret ledelse: Der har til formål at arbejde med værdier, holdninger og kulturer på skolerne. Tiltag her vil være kompetenceudvikling og kommunikative tiltag.

I Svendborg Kommune gør følgende sig gældende:

• graden af decentralisering: I Svendborg Kommune er midler til segregerede elever placeret centralt. Der er mulighed for at hente det centrale merforbrug på skolerne, jf. den nuværende 2019-model, hvilket har konsekvenser for skolernes midler til mangfoldige læringsmiljøer i almen.
• PPR’s rolle: I Svendborg Kommune arbejder PPR praksisnært forbyggende. Beskrives yderligere  i ”En håndsrækning til skolerne” – se bilag 2.
• indretning af visitationsprocessen: Centralt visitationsudvalg bestående af skole- og uddannelseschef, leder af PPR, ad hoc deltagelse af Børn-, unge- og familiechef, samt ledelsesrepræsentation fra den enkelte skole.
• brug af kompetenceudvikling: Planlægges på den enkelte skole og med ad hoc sparring med PPR
• kommunens skolestruktur: 11 almene skoler, 3 specialtilbud. Denne struktur trådte i kraft d. 1/8-2011, som følge af skolelukninger. Pr. 1/8-2018 ændredes organiseringen omkring specialtilbud. Primo 2018 skete der en opstramning på visitationskriterierne (se bilag 3a, 3b og 3c, der er fra sag + bilag fra oprindelig sag pr. 4. april 2018 i Børne- og Ungeudvalget)
• ledelsesfokus: kontinuerligt fokus på at udvikle og drifte mangfoldige læringsmiljøer fra et pædagogisk, didaktisk, økonomisk og strategisk afsæt, som bl.a. kan ses i skolernes organisering af undervisningsdifferentiering og indretning af de fysiske miljøer.

 På Børne- og Ungeudvalget den 04.09.2019 blev der besluttet en ny ressourcetildelingsmodel for specialområdet pr. 1/8 2020. Med den nye model blev det besluttet, at segregerede elever skulle betales fra en central pulje, mens man øgede tildelingen til skolerne til styrkelse af læringsmiljøer i almenområdet. Hvis der blev segregeret færre elever, ville skoleområdet kunne beholde pengene til f.eks. mangfoldige læringsmiljøer, omvendt hvis der blev segregeret flere elever, ville det betyde færre midler til almenområdet.

I 2021 bliver der tildelt 4 mio. kr. ekstra til almen skolerne som følge af færre segregerede elever, samt 3,4 mio. kr. til boost af mangfoldige læringsmiljøer besluttet ved budgetforliget. Disse midler er sidenhen trukket fra skolernes budgetter igen til medfinansiering af det stigende antal segregerede elever, herefter svarer skolernes budgetter til den oprindelige tildeling.

Da der ikke er trukket yderligere midler fra skolernes tildeling til mangfoldige læringsmiljøer, er det stigende antal segregerede elever finansieret ved, at den centrale pulje er blevet forhøjet via udfordringstemaet til budget 2024-27 samt ved dækning af merforbruget ved regnskab 2023 og 2024.

Den nuværende tildeling af midler til mangfoldige læringsmiljøer på skolerne er 36,6 mio. kr., svarende til tildelingen pr. 1/8 2020, samt 3,14 mio. kr. besluttet ved budgetforliget for budget 2025.

Den manglende finansiering af niveauet for 2024 samt fortsatte stigning i antallet af segregerede elever betyder, at der fortsat mangler midler i den centrale pulje.

Ikke relevant

Folkeskoleloven

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget