Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget

Godkendt.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget besluttede på møde den 5. april 2023 at sætte gang i arbejdet med en ny sammenhængende børne- og ungepolitik. Involveringsfasen er nu slut, og udvalget skal drøfte første udkast til en ny politik. Herefter fremsættes et revideret udkast på mødet i februar med henblik på en efterfølgende høring.

Direktionen indstiller,

• at udkast til ny sammenhængende børne- og ungepolitik drøftes.

På Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets møde den 5. april 2023 blev det besluttet at sætte gang i arbejdet med en ny sammenhængende børne- og ungepolitik, og den overordnede procesplan blev godkendt. Foråret blev brugt på at afdække de aktuelle udfordringer og styrker, som politikken skal italesætte. Det blev til det ”fælles afsæt”, som udvalget godkendte på mødet den 6. september sammen med en politiske rammesætning, der dannede baggrund for involveringen af de mange interessenter på området.

Involveringsfasen er nu afsluttet, og der er afviklet følgende aktiviteter:

-          Dialogmøder med Elevforum, Ungepanelet og ungegruppen tilknyttet Ungekontakten

-          Dialogmøde med skole- og forældrebestyrelser

-          Dialogmøder i lokale MED-udvalg samt Sektor MED

-          Dialogmøder i den fælles ledergruppe

-          Indsamling af digitale bidrag fra børn og unge

-          Indsamling af digitale bidrag fra kultur- og fritidsområdets aktører

Der har desuden været en løbende koordinering med socialområdet ift. arbejdet med Masterplan for det sociale område.

Overordnet set har alle interessenter udvist en stor opbakning til både det fælles afsæt og de fire fokusområder i den politiske rammesætning:

-          Stærkere fællesskaber

-          Styrket involvering

-          Mangfoldige og alsidige læringsmiljøer

-          Tværgående samarbejde og medansvar

De mange inputs har bidraget til at konkretisere og nuancere de fire fokusområder. En kategorisering af de mange inputs har ført til følgende temaer, der på forskellig vis er indarbejdet i udkastet:

-          Udvidelse af almenbegrebet og børn og unges perspektiver

-          Variation og valgfrihed i skole og fritidsliv

-          Øget fokus på børn og unges tro på egne evner (robusthed, mestring og lign.)

-          Fokus på balancen mellem børn og unges medbestemmelse og voksnes ansvar

-          Fokus på balancen mellem individuelle rettigheder og ansvaret for fællesskabet

-          Øget fokus på kultur og respekt børn og unge imellem

-          Voksne som gode rollemodeller – både sprog og adfærd

-          Behov for tværgående indsatser, der er tæt på praksis

-          Behov for styrket facilitering af forældresamarbejde

-          Øget fokus på digital dannelse/digitale fællesskaber

En del af de bidrag, der er kommet, er forslag til konkrete handlinger og tiltag. Disse er indsamlet og bliver bearbejdet i det videre arbejde med en plan for udmøntningen af politikken, der præsenteres for udvalget i løbet af 2024. Udmøntningen af politikken skal ses i sammenhæng med de strategiske indsatser, der allerede er igangsat, herunder Mangfoldige læringsmiljøer, Ind i fællesskaber, Fremtidens Folkeskole og ny strategiplan for Familie, Børn og Unge.

På mødet vil der være en uddybende præsentation af udkast til ny børne- og ungepolitik, som også er vedlagt som bilag. Herefter bliver udvalgets ønsker indarbejdet, og der bliver fremsat et revideret udkast på mødet den 7. februar med henblik på efterfølgende høring. Efter endt høring fremsættes et endeligt forslag inkl. høringssvar på udvalgets møde den 10. april og for Kommunalbestyrelsen den 30. april.

Ingen, på nuværende tidspunkt.

Eventuelle økonomiske konsekvenser bliver fremlagt i forbindelse med en prioritering af de handlinger, som politikken vil føre med sig.

Ikke relevant

Barnets lov

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Drøftet.

Data for folkeskolerne i Svendborg Kommune 2024.

Direktionen indstiller,

• at Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget drøfter datamaterialet og eventuelt udpeger tematikker til drøftelse ved skoleudviklingssamtalerne.

I august 2022 blev det lovpligtigt at gennemføre skoleudviklingssamtaler på alle skoler i kommunen. Skoleudviklingssamtaler erstatter kvalitetsrapporter på skoleområdet. Den 11. januar 2023 godkendte Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget en lokal ramme for skoleudviklingssamtaler. Det fremgår af rammen, at skoleudviklingssamtaler gennemføres én gang årligt mellem forvaltningen og skolerne. Derudover fremgår det, at Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget orienteres om data vedr. Folkeskolens Nationale Overgangstests i dansk og matematik, trivselsmålinger, elevfravær samt afgangskarakterer på kommuneniveau før gennemførelse af skoleudviklingssamtaler. På baggrund af denne orientering har udvalget mulighed for at pege på generelle tematikker, som det ønsker, forvaltningen drøfter med skolerne til skoleudviklingssamtalerne.

Data er vedlagt som bilag og vil blive præsenteret og uddybet på udvalgsmødet.

Supplerende til ovennævnte data er det et opmærksomhedspunkt, at bilaget blot er en del af de data, der anvendes på skolerne. Skolerne anvender mange andre typer af data som: faglige tests, observationer, samtaler og klassetrivselsmålinger. Disse data indgår alle i skolernes løbende opmærksomhed på elevernes faglige og sociale udvikling og trivsel. Segregeringsdata bliver præsenteret for udvalget kvartalsvis i forbindelse med budgetopfølgning og indgår derfor ikke i præsentationen.

Som opfølgning på skoleudviklingssamtalerne vil der blive afholdt et årligt skolemøde; Sammen om skolen – Svendborg. Deltagerne er Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, alle skolebestyrelser samt repræsentanter for Danmarks Lærerforening, Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund, Pædagogisk Medhjælper Forbund, Skolelederforeningen, direktør for Børn, Unge, Kultur og Fritid i Svendborg Kommune samt skole- og uddannelseschef. Formålet er at drøfte forskellige perspektiver og opmærksomhedspunkter, der kan gavne og inspirere det videre arbejde med udvikling af folkeskoleområdet i Svendborg Kommune.

Ikke relevant

Ikke relevant

Folkeskoleloven.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Drøftet og udvalget ønsker at fastholde de nuværende tematikker: Mangfoldige læringsmiljøer, herunder trivsel, støtte og inspiration.

Drøftelse af muligheder og konsekvenser i forhold til visitering af børnehavepladser, så børn i højere grad sidestilles i muligheden for at få en børnehaveplads i et ønsket børnehus.

Direktionen indstiller, at Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget:

• Drøfter muligheder og konsekvenser i forhold til visitering af børnehavepladser.
• Drøfter henvendelsen fra forældrebestyrelsen i Vesterlunden.

På Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets møde den 15. november 2023 blev det besluttet, at udvalget skal drøfte muligheder og konsekvenser i forhold til visitering af børnehavepladser, så børn i højere grad sidestilles i forhold til valg af og mulighed for at få en børnehaveplads i det ønskede børnehus.

Drøftelsen skal ses i lyset af henvendelser fra forældre med børn i den kommunale dagpleje og forældrebestyrelsen i Vesterlunden samt dialog med private pasningsordninger og private dagtilbud. Henvendelsen fra forældrebestyrelsen i Vesterlunden er vedlagt som bilag. 

Med den planlagte udbygning af børnehavepladser og etablering af en reservekapacitet på ca. 30 vuggestuepladser forventer administrationen, at det fremover vil være nemmere at få en børnehaveplads i et ønsket børnehus.

Med afsæt i de nedenfor beskrevne konsekvenser ved ændring af visitering af børnehavepladser anbefaler administrationen, at der ikke ændres på visiteringen af børnehavepladser, og at vuggestuebørn i Vesterlunden Wandallsgårdens Vuggestue ikke garanteres børnehaveplads i et børnehus i Vesterlunden. 

Dagtilbudsloven og visitationskriterier på dagtilbudsområdet

Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne opfylde pladsgarantien, som betyder, at alle børn i alderen fra 26 uger og indtil skolestart/start i forårsSFO skal anvises plads i et alderssvarende dagtilbud. Pladsgarantien indebærer ikke en garanti for en plads i et bestemt dagtilbud, men i det omfang det er muligt, skal der tages hensyn til forældrenes ønsker.

Når forældre skriver deres barn op til en plads, skal det være muligt at komme på venteliste til alle dagtilbud i kommunen. Børn skal anvises plads efter deres anciennitet på ventelisten, og forældre skal have mulighed for at lade deres barn blive stående på venteliste til et bestemt dagtilbud, selvom barnet har fået en plads i et andet dagtilbud.

I Svendborg Kommune skal forældre skrive deres barn op til en plads senest tre måneder før behovsdato for at være garanteret en plads til denne dato. Forældre har mulighed for at ønske op til tre dagtilbud i prioriteret rækkefølge. Der tilbydes plads ca. tre måneder før opstart, og den ønskede plads tilbydes, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, tilbydes en anden plads. Hvis forældre ønsker at lade deres barn blive stående på venteliste til et bestemt dagtilbud, selvom barnet har fået en plads i et andet dagtilbud, følger den oprindelige anciennitet med.

I Svendborg Kommune er vuggestuebørn i integrerede børnehuse garanteret børnehaveplads i samme børnehus, idet der herved skabes bedre overgang for barnet og forældrene fra vuggestue til børnehave. Børn som har fået dagplejeplads eller vuggestueplads i et børnehus, som kun har vuggestuepladser (Vesterlunden Wandallsgårdens Vuggestue) skal skrives op til en børnehaveplads. Børn som er indmeldt hos en privat pasningsordning eller et privat dagtilbud, som kun har vuggestuepladser (Brumbassen) skal også skrives op til en børnehaveplads.

Med afsæt i dagtilbudsloven og visitationskriterierne på dagtilbudsområdet kan alle børn komme på venteliste til en given børnehaveplads i alle børnehuse i kommunen. Børn i vuggestue i integrerede børnehuse er herudover garanteret en børnehaveplads i samme børnehus. For børn i dagplejen, i private pasningsordninger og i kommunale og private børnehuse, som kun har vuggestuepladser, er muligheden for at få en børnehaveplads i et bestemt børnehus begrænset af, at nogle af børnehavepladserne er reserveret til vuggestuens børn.

Udbygning af vuggestue- og børnehavepladser

Muligheden for at få en børnehaveplads i et bestemt børnehus har været under pres med de senere års stigende børnetal og udbygning af pladser.

I størstedelen af de børnehuse hvor der er udbygget med vuggestuepladser, er der ikke udbygget med børnehavepladser, da det ikke har været nødvendigt for samlet set at overholde pladsgarantien. Det har for nogle af børnehusene haft den konsekvens, at andelen af vuggestuepladser sammenholdt med andelen af børnehavepladser, er blevet så stor, at der er meget få pladser i børnehaven til børn ”udefra”.

For at få en børnehaveplads i skoledistriktet eller i det ønskede børnehus har nogle forældre ønsket overflytning fra dagpleje/privat pasningsordning til vuggestue for herved at være garanteret en børnehaveplads i skoledistriktet eller i det ønskede børnehus. Overflytning er primært sket på Thurø og Tåsinge. Dette har først og fremmest medført flere skift for barnet, men også flere modtagelser af børn og forældre og hyppigere udskiftning i børnegrupperne, hvilket er uhensigtsmæssigt for børn, forældre og medarbejdere.

To alternativer til nuværende kriterier for visitering af børnehavepladser

Kriterier for visitering af børnehavepladser kan for det første ændres, hvis vuggestuebørn i integrerede børnehuse ikke garanteres børnehaveplads i samme børnehus. Herved sidestilles børn i forhold til mulighed for at få en børnehaveplads, idet ingen børnehavepladser er reserveret.

En sådan ændring vil først og fremmest medføre flere skift for mange flere børn, men også flere modtagelser af børn og forældre og hyppigere udskiftning i børnegrupperne, hvilket som ovenfor nævnt vil være uhensigtsmæssigt og opleves usikkert for både børn, forældre og medarbejdere.

Herudover vil det medføre en betydelig meropgave i administrationen i visitering af pladser og flere forældrehenvendelser, da det vil skabe usikkerhed hos en bredere gruppe forældre om, hvor deres barn kan få en børnehaveplads. Administrationen er ikke bekendt med, at andre kommuner anvender denne praksis, hvorfor Svendborg Kommune – ud fra det foreliggende - ville være den eneste kommune med dette serviceniveau.

Kriterier for visitering af børnehavepladser kan for det andet ændres ved at børn indmeldt i dagplejen, i private pasningsordninger eller i kommunale og private børnehuse, som kun har vuggestuepladser, tilbydes en børnehaveplads samtidig med at de tilbydes en dagpleje- eller vuggestueplads eller indmeldes i private pasningsordninger eller private dagtilbud. Herved sidestilles børn i forhold til muligheden for at få en bestemt børnehaveplads, idet børnehavepladser kan reserveres af alle børn og ikke kun vuggestuebørn i integrerede børnehuse.

En sådan ændring vil begrænse fleksibiliteten i anvendelsen af pladser. I de senere års udbygning af vuggestue- og børnehavepladser er der etableret 0-5-års pladser, som kan anvendes fleksibelt i forhold til udsving i børnetal og dermed at overholde pladsgarantien. Ved visitering af børnehavepladser i op til to et halvt år før behovsdato begrænses fleksibiliteten ved pludseligt udsving i børnetal, som oplevet de senere år.

Herudover er der risiko for, at ledige vuggestuepladser ikke vil kunne anvendes til de aktuelle børn på ventelisten, fordi børnene ikke kan rummes i de integrerede børnehuses børnehaver, da nogle af børnehavepladserne er reserveret til børn ”udefra”. Der kan med andre ord opstå situationer, hvor pladsgarantien ikke kan imødekommes, selvom der er ledige vuggestuepladser.

Årsagen til at en lignende situation - blot med børnehavepladser - ikke opstår med de nuværende kriterier for visitering af børnehavepladser er, at antallet af ledige børnehavepladser er større end antallet af ledige dagpleje- og vuggestuepladser.

Forbedrede muligheder for at få en ønsket børnehaveplads

Med den planlagte udbygning af børnehavepladser i Skårup, Thurø og Svendborg by forventes der at være et tilstrækkeligt antal børnehavepladser i alle skoledistrikter. Derfor forventes det, at færre vil ønske overflytning fra dagpleje/privat pasningsordning til vuggestue. Herved forventes det også, at børn indmeldt i Vesterlunden Wandallsgårdens Vuggestue kan tilbydes børnehaveplads i et af børnehusene i Vesterlunden, hvis det er forældrenes ønske.

Herudover er det fra 2024 muligt at etablere en reservekapacitet på ca. 30 vuggestuepladser i nogle af de børnehuse, hvor en udbygning har medført, at der ikke er plads eller meget få pladser i børnehaven til børn ”udefra”. Reservekapaciteten tages i brug hvis børnetallet stiger, eller hvis antallet af dagplejepladser ikke kan opretholdes.

På Tåsinge forventes antallet af 0-2-årige at falde og antallet af 3-5-årige at stige fra 2024. Da der i 2022 er udbygget med 0-5 års pladser, forventes det, at der på Tåsinge kan konverteres vuggestuepladser til børnehavepladser fra efteråret 2024.

En nedjustering af vuggestuepladser i nogle børnehuse vil medføre, at børn uden for integrerede børnehuse, vil have nemmere ved at få en børnehaveplads i et ønsket børnehus.

Der forventes ingen budgetmæssig påvirkning.

Ikke relevant

Dagtilbudsloven § 23.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Drøftet og udvalget ønsker at alternativ to belyses yderligere. Vedhæftet referatet: Punkt 13, Punkt fra Venstre vedr. visitationskriterier for dagtilbudsområdet fra udvalgsmødet den 15. november 2023.

Mette Kristensen (V) deltog under behandlingen af dette punkt frem til kl. 17.05, hvorefter Jesper Larsen (V) deltog som suppleant.

Orientering om mellemformer på skoleområdet.

Direktion indstiller,

• At orienteringen om mellemformer tages til efterretning.

På Børne- Unge- og Uddannelsesudvalgets den 15. november 2023 besluttede udvalget under ”Punkt 14 Punkt fra udvalgsmedlem Ib Knudsen vedr. mellemformer på skoleområdet”, at udvalget ønskede at få en mundtlig orientering fra to skoleledere og PPR om mellemformer på skoleområdet.

I Børne- og Undervisningsministeriets vejledning om mellemformer indkredser de begrebet til undervisningstilbud, der tilrettelægges under folkeskoleloven, og som styrkes af tæthed og fleksibilitet mellem den almene undervisning og specialundervisningen i folkeskolen:

• Undervisningstilbud i den almene undervisning, hvor der anvendes specialpædagogiske tilgange og metoder
• Undervisningstilbud i den almene undervisning, hvor der er elever, der i perioder modtager specialpædagogisk bistand
• Undervisningstilbud, hvor der er et tilrettelagt samarbejde i skoledagen mellem undervisningen i de almene klasser og specialklasserne

På mødet uddybes der ved mundtlig orientering ved PPR samt skolelederne fra henholdsvis Stokkebækskolen, Vestermarkskolen og Tved Skole.

Ikke relevant

Ikke relevant

Folkeskoleloven

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning.

Mette Kristensen (V) var fraværende, hvorfor Jesper Larsen (V) deltog som suppleant.

Evaluering af udvalgets arbejde i 2023.

Direktionen indstiller,

• At udvalget drøfter evalueringen.

På baggrund af en tidligere politisk beslutning har udvalgene i Svendborg Kommune igennem en længere årrække haft en evaluering af udvalgenes arbejde i de respektive udvalg.

Evalueringen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Hvordan opleves den politiske arbejdsplads i udvalget?
• Hvordan opleves samarbejdet med kollegerne i udvalget?
• Hvad er forventningerne til administrationen?
• Hvordan fungerer samspillet med administrationen?

Ikke relevant

Ikke relevant

Lov om kommunernes styrelse

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Drøftet evalueringen.

Mette Kristensen (V) var fraværende, hvorfor Jesper Larsen (V) deltog som suppleant.

Overblik over større strategiske sager i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, der planlægges eller forventes i 2024.

Direktionen indstiller

• At udvalget drøfter overblik over større strategiske sager i 2024

Udvalget har i 2023 besluttet at igangsætte en række større opgaver af strategisk rækkevidde, som vil have betydning for hvad der kommer til at fylde i udvalgets arbejde i 2024. En del af disse sættes i gang som led i budgetforliget for 2024.

Denne sag giver et foreløbigt overblik over hvad der forventes.

-          Ny børne- og ungepolitik, forventes vedtaget i april 2024 efter høring. I forlængelse af politikken skal der arbejdes med en plan for at gøre politikken til virkelighed. Planen præsenteres for udvalget i løbet af 2024. I forlængelse af politikken udarbejdes der ledelsesinformation på nøgleindikatorer, som samtidig vil understøtte muligheden for at følge udviklingen på en række af de nedenstående områder. Den nye børne- og ungepolitik skal også fungere som en meningsgivende og forpligtende ramme for tiltag, der sættes i gang i forbindelse med eksisterende strategiske prioriteringer, herunder en række af de nedenstående sager.

Øvrige større strategiske sager i 2024

-          Det fortsatte arbejde med Mangfoldige Læringsmiljøer i skole og dagtilbud, bl.a. i forlængelse af Rambølls evaluering (BUU 11.1.2023).

-          Udvikling af Fremtidens folkeskole i Svendborg Kommune (Kommissorium godkendt i BUU 6.12.2023). Udvalget orienteres om status i juni og december 2024.

-          Implementering af Barnets lov, herunder tiltag på familieområdet og i det tværgående samarbejde med PPR, skoler og dagtilbud.

-          ”Ind i fællesskaber” - handleplan for nedbringelse af segregering på skoleområdet og anbringelser på familieområdet (BUU 15.11.2023). Der udarbejdes en plan for opfølgning i tæt sammenhæng med ny børne- og ungepolitik, som forelægges udvalget.

-          Søgning til erhvervsuddannelser, herunder måltal, samarbejdsmodel og evt handleplan (BUU 6.12.2023). Behandles i BUU marts og maj 2024.

-          Ny strategiplan for Familie, Børn og Unge i forlængelse af bl.a. Barnets lov. Politisk behandling i første kvartal 2024.

-          Temadrøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet. Behandles i BUU december 2024. Hvert andet år drøfter udvalget udviklingen på dagtilbudsområdet i forlængelse af evaluering af pædagogiske læreplaner, tilsyn samt øvrige nøgledata.

-          Signaturprojekter på udvalget område i forlængelse af Udviklingsstrategien for Svendborg Kommune. Kan efter behov bl.a. behandles som led Budget 2025.

-          Budget 2025. Rammerne og tidsplan for Budget 2025 er endnu ikke kendt, men kan have betydning for mulighederne for at underbygge den ønskede udvikling i form af fx budgettemaer, anlæg m.m. hvor det er relevant. Det bemærkes i den forbindelse, at der er rammestyring.

Den løbende politiske opmærksomhed i udvalget på øvrige sager kan i en række tilfælde med fordel ses i sammenhæng med de større planlagte strategiske sager, hvis emnerne hænger sammen.

Ved at behandle sager, der indholdsmæssigt hænger sammen på samme møde eller i planlagt forlængelse af hinanden vil der være mulighed for at styrke helheden i udvalgets arbejde og effektivisere administrationens og decentrale lederes opgave med at forberede og efterbehandle sagerne.

Det foreslås i den forbindelse, at udvalget drøfter muligheden for at, der afholdes en temadag med udvalget i første halvår 2024, hvor relevante større strategiske sager drøftes i en sammenhæng. Dette vil samtidig kunne frigøre tid på de almene udvalgsmøder.

Ingen på nuværende tidspunkt. Eventuelle økonomiske konsekvenser bliver fremlagt i forbindelse med den videre behandling af sagerne i udvalget

Ikke relevant

Dagtilbudsloven, Folkeskoleloven, Barnets lov mfl.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Drøftet og udvalget ønsker, at der afholdes en temadag i første halvår 2024.

Mette Kristensen (V) var fraværende, hvorfor Jesper Larsen (V) deltog som suppleant.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget

Der er et politisk ønske om at undersøge mulighederne for at styrke optaget på FGU-uddannelsen og samtidig fastholde flere unge, der påbegynder et FGU-forløb.

På den baggrund er der udarbejdet vedlagte kommissorium, der danner rammen for et tværsektorielt samarbejdsforum bestående af repræsentanter fra Beskæftigelsesområdet, Familie, Børn- og Uddannelsesområdet samt repræsentanter fra FGU Syd og Midtfyn.

Parterne skal bl.a. udarbejde en målgruppeanalyse af de unge, der i Svendborg, står udenfor uddannelse og beskæftigelse. Analysen skal også inddrage erfaringer vedr. de unge, der har afbrudt en FGU tidligere.

I forløbet skal parterne også afdække og bruge erfaringer fra andre kommuners anvendelse af FGU.

På baggrund af målgruppeanalysen og erfaringer fra andre kommuner, skal det tværsektorielle forum beskrive hvilke tiltag, der kan bringes i spil for at øge optag og fastholdelse på FGU, herunder også hvilke konsekvenser, det vil have for den nuværende ungeindsats.

Regeringen har den 21. november indgået aftale med en række partier om ”Aftale om styrket FGU som hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse.” Parterne vil i deres samarbejde være opmærksom på tiltagene i den nye aftale og deres betydning lokalt.

Udvalgene vil blive orienteret om samarbejdet og få forelagt endelige forslag til politisk behandling.

Endnu ukendte

Ikke relevant

Lov om forberedende grunduddannelse

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Borger og Arbejdsmarkedsudvalget

Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Jf. punkt 1 udsættes punktet med bemærkning om, at Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget ønsker at drøfte og godkende kommissoriet.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (løsgænger) var fraværende, hvorfor Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

Jf. punkt 1 blev indstillingen ændret til:

 At Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter og godkender kommissoriet.

Udvalget besluttede at godkende kommissoriet.
 

Der var afbud fra Dorthe Ullemose (O). Henrik Nielsen (C) deltog som suppleant.

Indstilling til den 10-01-2024:

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget drøfter og godkender kommissorium for et tværsektorielt samarbejde om FGU.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget besluttede den 6. december 2023 at udsætte punktet ’Tværsektorielt samarbejde om FGU’ med et ønske om også at skulle drøfte og godkende fremlagte kommissorium på et kommende udvalgsmøde.

Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte kommissoriet den 7. december 2023.

Drøftet og godkendt.

Mette Kristensen (V) var fraværende, hvorfor Jesper Larsen (V) deltog som suppleant.

Afrapportering på tilsynsrunden i kommunale og selvejende dagtilbud 2023.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge-, og Uddannelsesudvalget godkender afrapporteringen på tilsynsrunden i 2023 i kommunale og selvejende dagtilbud.

På udvalgsmødet den 17. august 2022 godkendte udvalget ”Rammer for pædagogisk tilsyn i Svendborg Kommune”. Rammerne beskriver hvordan det lovpligtige tilsyn omsættes i kommunale og selvejende dagtilbud.

Rammerne er vedlagt som bilag.

Med udgangspunkt i rammerne godkendte udvalget den 7. december 2022 afrapporteringen på tilsynsrunden for 2021-2022 i kommunale og selvejende dagtilbud.

Tilsynet i 2022 blev foretaget som anmeldt KIDS-tilsyn med efterfølgende offentliggørelse af lovpligtige tilsynsrapporter på dagtilbuddenes hjemmesider, gældende for to år.

I 2023 har der været fulgt op på arbejdet med det anmeldte KIDS-tilsyn fra 2021-2022 for at få viden om, hvilken udvikling det har skabt for børnene.

Tilsynet i 2023 været foretaget som et uanmeldt tilsynsbesøg, med baggrund i de øgede lovmæssige krav til uanmeldte tilsyn i kommunerne.

Forberedelse og afvikling af uanmeldte tilsynsbesøg i 2023

Som forberedelse til det uanmeldte tilsynsbesøg i 2023 har ledelse og medarbejdere forholdt sig til, hvilket udviklingspunkt fra tilsynet i 2022, der ønskes fokus på ved tilsynsbesøget.

De uanmeldte tilsynsbesøg har haft en varighed af 2 timer, hvor fokus i observationerne i praksis har været dels på arbejdet med udviklingspunktet og dels en generel vurdering af trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn.

Efter det uanmeldte tilsynsbesøg har der været tilbagemelding med ledelsen og medarbejderne ud fra, hvad der går godt i udviklingsarbejdet, og hvad der kan arbejdes videre med til gavn for børnene.

Såfremt der vurderes behov for skærpet tilsyn orienteres udvalget herom.

Fælles opmærksomhedspunkter fra de uanmeldte tilsynsbesøg

Der er alle steder arbejdet med udvikling inden for KIDS-temaerne: Leg og aktivitet, Relationer og Fysiske omgivelser.

På kommuneniveau kan det udledes, at der mange steder er et fagligt fokus på at skabe:

• Rolige overgange - f.eks. fra ude til inde eller til og fra samling.
• Uderum, lege og voksenaktiviteter på legepladsen om eftermiddagen.
• Overskuelig, forudsigelig og genkendelig struktur for børnene gennem dagen – blandt andet ved brug af visuel guidning.
• Læringsmiljøer i børnehøjde.
• Deltagelsesmuligheder for alle børn og børnefællesskaber.
• Spejling, mimik og mødeøjeblikke i samspillet mellem børn og voksne.

Mangfoldige læringsmiljøer som fortsat politisk indsatsområde i 2023-2024

De fælles faglige opmærksomhedspunkter fra tilsynsrunden i 2023 peger ind i arbejdet med Mangfoldige læringsmiljøer, som på udvalgsmødet den 7. december 2022 blev besluttet at forlænge som politisk indsatsområde for perioden 2023-2024.

Som orienteret om på udvalgsmødet den 7. december 2022 deltager Svendborg Kommune i KL’s partnerskab om stærke børnefællesskaber på dagtilbudsområdet.

Formålet med partnerskabet er at indhente sparring, forskning og videndeling med andre kommuner med samme opmærksomhed på at arbejde med udvikling, organisering og indsatser i forhold til inkluderende børne- og læringsfællesskaber på almen- og specialområdet.

Deltagelsen i partnerskabet afsluttes i december 2023. Partnerskabet har sammen med prøvehandlinger i praksis og involverende processer i dagtilbudsledelsen og blandt medarbejdere kvalificeret dagtilbud i:

• At sætte vores faglige kompetencer og børnesyn i spil på nye måder.
• At samarbejde på nye måder - lokalt, på tværs af dagtilbud og i vores tværfaglige samarbejde.
• At have virkningsfulde indsatser der fremmer deltagelsesmuligheder for ALLE børn.
• At have bæredygtig økonomi i arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer.

På den baggrund vil der i 2024 justeres og udvikles på organiseringen og indholdet i arbejdet med Mangfoldige læringsmiljøer i arbejdet med alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Næste tilsynsrunde

Tilsynet i 2023-2024 vil foregå i form af KIDS-observationer i alle børnehuse og i dagplejens legestuegrupper med fokus på temaerne: Leg og aktivitet, Relationer og Fysiske omgivelser.

Udvalget vil blive orienteret om afrapporteringen af næste tilsynsrunde på udvalgsmødet i december 2024.

Der er ingen økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ikke relevant

Dagtilbudsloven § 5

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Godkendt.

Mette Kristensen (V) var fraværende, hvorfor Jesper Larsen (V) deltog som suppleant.

Godkendelse af afrapportering på tilsyn i private dagtilbud 2023.

Direktionen indstiller,

• At afrapportering på tilsyn i private dagtilbud 2023 godkendes.

Svendborg Kommune fører tilsyn i private dagtilbud efter dagtilbudsloven § 5 og § 5 a og b og efterfølgende udarbejdes en tilsynsrapport til det enkelte private dagtilbud. Tilsynsrapporten skal offentliggøres på det private dagtilbuds hjemmeside – jf. dagtilbudsloven § 5, stk. 3.

Formålet med tilsynet er at vurdere, om de otte private dagtilbud i Svendborg Kommune lever op til gældende lovgivning samt kommunale godkendelseskriterier for private dagtilbud, som er godkendt af Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget d. 17. august 2022. Tilsynet udføres af en tilsynsførende fra Sekretariat og Dagtilbud.

Det pædagogiske tilsyn i private dagtilbud er planlagt i et to årigt rul. Dette år er første år i tilsynsrullet og har bestået af først et anmeldt tilsyn i form af en KIDS-observation, hvor der kigges på tre temaer:

• De fysiske rammer – inde og ude
• Relationer
• Leg og aktiviteter

Dernæst er der afholdt et tilsynsmøde, hvor leder af det private dagtilbud, forpersonen for bestyrelsen samt den tilsynsførende deltog. Forud for tilsynsmødet har det private dagtilbud indsendt deres pædagogiske læreplan samt evalueringen af denne.

På tilsynsmødet er der blevet givet en tilbagemelding på observationerne af den pædagogiske praksis i form af en KIDS-rapport, som er udarbejdet efter det anmeldte tilsyn. Rapporten bruges som arbejdsredskab i de private dagtilbuds videre arbejde med at styrke kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer. I tilbagemeldingen blev det private dagtilbuds pædagogiske læreplan samt deres evaluering inddraget. Med afsæt i dialogen om resultater fra KIDS-rapporten er efterfølgende blevet fastlagt et udviklingspunkt for det private dagtilbud, som har relation til den pædagogisk læreplan. Det private dagtilbud har efter tilsynsmødet indsendt en beskrivelse af, hvordan de ønsker at arbejde med udviklingspunktet frem til næste tilsyn.

Det andet år i tilsynsrullet (næste gang i 2024) består af en uanmeldt observation af den pædagogiske praksis med særligt fokus på det valgte udviklingspunkt. Dernæst gives en tilbagemelding på et tilsynsmøde med samme deltagelse, som tilsynsmødet det første år. Forud for tilsynet det andet år skal det private dagtilbud indsende dokumentation for følgende punkter, som vil blive drøftet ved tilsynsmødet:

• Status på udviklingspunktet
• Sprogvurderinger og sprogstimulering
• Andel af pædagogtimer
• Legepladsrapport

Der bliver ligeledes indhentet tilbagemeldinger fra de tværfaglige samarbejdspartnere forud for tilsynsmødet.

Samlet konklusion

I KIDS-rapporten vurderes kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer indenfor de tre ovennævnte temaer, som i alle otte private dagtilbud ligger i spændet mellem tilstrækkelig og god kvalitet. Ved tilsynsmødet var der en reflekterende dialog på baggrund af resultater fra KIDS-rapporten. Den tilsynsførende fremhævede eksempler fra observationerne, som viste både styrker og udviklingspotentialer i de pædagogiske læringsmiljøer.

Der var to af de private dagtilbud som ikke havde udarbejdet en fyldestgørende evaluering af den pædagogiske læreplan. Det ene dagtilbud har efterfølgende indsendt en ny evaluering, som er godkendt af den tilsynsførende. Det andet dagtilbud er i skærpet tilsyn og har i den forbindelse fået en længere frist til at arbejde med både den pædagogiske læreplan og evalueringen af denne, hvilket er beskrevet i en handleplan for det skærpede tilsyn.

Hos de private dagtilbud er der bred enighed om, at de er lidt spændte forud for tilsynet men også, at de ser frem til at få en tilbagemelding og fælles refleksion om deres pædagogiske praksis, som kan kvalificere det efterfølgende arbejde.

Slutteligt er det vurderingen, at syv ud af de otte private dagtilbud i Svendborg Kommune lever op til såvel gældende lovgivning som kommunale godkendelseskriterier. Som orienteret om på Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets møde d. 15. november 2023, lever det ene private dagtilbud, som er i skærpet tilsyn, på nuværende tidspunkt ikke op til alle krav.

Ikke relevant

Ikke relevant

Dagtilbudsloven § 5 og §§ 5 a og b.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Godkendt.

Mette Kristensen (V) var fraværende, hvorfor Jesper Larsen (V) deltog som suppleant.

Godkendelse af afrapportering på tilsyn i private pasningsordninger 2023.

Direktionen indstiller,

• At afrapportering på tilsyn i private pasningsordninger 2023 godkendes.

I Svendborg Kommune er der aktuelt 26 private pasningsordninger, hvor forældre modtager et økonomisk tilskud fra kommunen til betaling for privat pasning i en privat pasningsordning. Derudover er der i 2023 givet tilskud til tre forældrepar, som har ansat en privat børnepasser (enten en ung eller en bedsteforælder) til at passe barnet i forældrenes hjem. Endelig gives der pt. tilskud til pasning af to børn i private pasningsordninger i andre kommuner.

Der er pr. 1. november 2023 i alt 106 børn i alderen 0-2 år, som passes i private pasningsordninger.

Ifølge dagtilbudsloven skal Svendborg Kommune løbende føre tilsyn med de private pasningsordninger efter gældende lovgivning og kommunale retningslinjer, som blev godkendt af Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget d. 8. marts 2023.

Tilsynet skal stå mål med tilsynet i den kommunale dagpleje og have fokus på børns trivsel, læring udvikling og dannelse, udførelse af pasningsopgaven, de fysiske rammer samt med den private børnepassers arbejde med at fremme børns læring via trygge læringsmiljøer. Tilsynet udføres af en tilsynsførende fra Sekretariat og Dagtilbud.

Som forberedelse til tilsynet udfylder den private børnepasser et tilsynsskema, hvor der dels er fokus på børnenes individuelle trivsel, læring, udvikling og dannelse dels fokus på læringsmiljøet for den samlede børnegruppe.

I 2023 er der gennemført to planlagte tilsyn i alle de private pasningsordninger; ét tilsyn i foråret og ét tilsyn i efteråret. Den tilsynsførende har både løbende og ved tilsynene fulgt op på eventuelt manglende trivsel og udvikling hos enkelte børn i samarbejde med de private børnepassere. I den forbindelse har der været samarbejdet med tværfaglige samarbejdspartnere fra både PPR og Sundhedsplejen.

I særlige tilfælde kan et barn fra én privat pasningsordning komme i gæstepasning hos en anden

privat pasningsordning i en kort periode. Denne mulighed har ikke været benyttet af de private pasningsordninger i 2023.

I en periode både under og efter corona valgte flere af de private børnepassere at tilrettelægge en stor del af dagen udenfor. Nogle private børnepassere fik fx bygget overdækning eller skure i deres haver, så de kunne spise måltiderne udenfor med børnegruppen samt klare skiftning af bleer. Nu har langt de fleste private børnepasser igen en hverdag, hvor de i højere grad skifter imellem at være ude og inde – også afhængigt af børnegruppen. De private børnepassere er således opmærksomme på, at skift i læringsmiljøet kan understøtte og tilgodese børnenes individuelle udviklingsbehov.

For at styrke de private børnepassers pædagogiske arbejde og mulighed for videndeling er der afholdt et fyraftensmøde for de private pasningsordninger i starten af 2023. Ved dette møde deltog en fysioterapeut og en ergoterapeut for at holde oplæg om 0-2 årige børns motoriske udvikling.

I løbet af 2023 har der været enkelte forældrehenvendelser til den tilsynsførende vedr. undren om forhold i private pasningsordninger eller bekymrende spørgsmål vedr. deres barns trivsel og udvikling. Efter forældrehenvendelserne har den tilsynsførende fulgt op hos den aktuelle private børnepasser og haft dialog om forældrenes spørgsmål.

Flere af de private pasningsordninger giver udtryk for, at det er meningsfuldt at deltage i det årlige dialogmøde med Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, hvor også bestyrelser fra de private dagtilbud deltager. De oplever at blive hørt og taget alvorligt samt at få relevant information om forhold vedr. dagtilbudsområdet.

Samlet ses der en bredde og forskellighed i det pædagogiske arbejde i de private pasningsordninger, som understøttes og udvikles gennem dialog ved tilsyn og den løbende kontakt med den tilsynsførende. Den samlede vurdering er, at de private pasningsordninger i Svendborg Kommune lever op til såvel gældende lovgivning som kommunale retningslinjer for private pasningsordninger.

Ikke relevant

Ikke relevant

Dagtilbudsloven § 81, stk. 1, § 81 a, stk. 1 og 2, og § 81 b, stk. 1

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Godkendt.

Mette Kristensen (V) var fraværende, hvorfor Jesper Larsen (V) deltog som suppleant.

Orientering om arbejdet med sprogvurdering og sprogstimulering af børn i dagtilbud i forbindelse med udmøntning af budget 2024

 Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ifølge Dagtilbudsloven § 11 er Svendborg Kommune forpligtet til at:

• Sprogvurdere alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i dagtilbud.
• Sprogvurdere børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.

Kommunen er herefter forpligtet til at give sprogstimulering til de børn, der på baggrund af en sprogvurdering, vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter.

Da det er forskningsmæssigt veldokumenteret, at børns sproglige kompetencer i de tidlige år er afgørende for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, foretog Sekretariat og Dagtilbud i 2016 en afdækning af antallet af sprogvurderede børn i Svendborg Kommune.

Afdækningen i 2016 viste, at for få børn blev sprogvurderet og modtog sprogstimulering i forhold til normscoren for Svendborg Kommune, opgjort i Rambølls it-system Hjernen og Hjertet.

På den baggrund besluttede Børne-, Unge og Uddannelsesudvalget på udvalgsmødet den 11. maj 2016, at alle 3-årige børn i Svendborg Kommune skulle sprogvurderes for at opspore flere børn med behov for sprogindsats.

Siden beslutningen om at sprogvurdere alle 3-årige børn, er antallet af børn, der modtager sprogstimulering steget til et niveau, som svarer til normscoren for Svendborg Kommune.

I forbindelse med budgetforliget for 2024 blev det besluttet at nedlægge budget til sprogvurdering af alle 3- årige i Svendborg Kommunes dagtilbud.

Med den beslutning vil det fra 1. januar 2024 være obligatorisk at sprogvurdere børn i alderen omkring 3 år i dagtilbud, hvis der er formodning om at barnet har behov for sprogstimulering, jf. Dagtilbudsloven.

Alle børn der ikke er optaget i dagtilbud vil fortsat skulle sprogvurderes jf. Dagtilbudsloven. Her er udarbejdet en beskrivelse af arbejdsgange for opsporing af børn med behov for sprogvurdering.

Fra januar 2024 vil Sekretariat og Dagtilbud understøtte dagtilbuds opgave med at opspore børn, der har behov for en sprogvurdering i dagtilbud.

Understøttelsen vil blandt andet have fokus på:

• Justering af fælles sprogguide for arbejdet med sprogvurdering og sprogstimulering i kommunale, selvejende og private dagtilbud
• Justering af pjece til formidling af sprogvurdering og sprogstimulering til forældre  
• Fortsættelse af sprognetværket for medarbejdere i dagtilbud
• Fortsættelse af udrulning af kompetenceudvikling i SPROGKLAR for kommunale og selvejende dagtilbud. SPROGKLAR er en online platform med sprogunderstøttende materialer og kompetenceudvikling

Sekretariat og Dagtilbud vil følge udviklingen i antal sprogvurderede i Hjernen og Hjertet.

Ingen. Den lovpligtige sprogvurdering gennemføres for det eksisterende budget.

Ikke relevant

Dagtilbudsloven

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning.

Mette Kristensen (V) var fraværende, hvorfor Jesper Larsen (V) deltog som suppleant.

Elev- og klassetal i forbindelse med indskrivning til forårsSFO og børnehaveklasse i 2024 forelægges til orientering.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning.

Ved indskrivning til forårsSFO med start april 2024 og børnehaveklasse med start august 2024 er der primo december 2023 indmeldt 534 børn i folkeskolerne i Svendborg Kommune – til sammenligning var tallet 502 børn sidste år.

Prognosen sagde 521 børn, dvs. at der er indskrevet 13 børn mere end forventet.

Af de 534 børn i år har 62 børn søgt om optagelse i anden folkeskole end distriktsskolen.

60 har fået godkendt deres ansøgning og 2 har fået afslag efter principperne om frit skolevalg og klassedannelse vedtaget af Byrådet 29. marts 2011.

Med finanslovsforslaget for 2023 fastholder regeringen de midler, der blev afsat i forbindelse med Aftale om finansloven for 2022 til finansiering af henholdsvis bedre mulighed for at udsætte skolestart og sænke klasseloftet i børnehaveklasse – 2. klasse fra 28 elever til 26. Dette er gældende for børnehaveklassen fra skoleåret 2024/2025 og med mulighed for op til 28 elever i helt særlige tilfælde.

Der er søgt og bevilliget skoleudsættelse for 26 børn.

Det tilmeldte antal børn forventes at udløse 25 klasser i skoleåret 2024/2025.

Den forventede klassekvotient er 21,4 og kendes først endeligt pr. 5. september 2024.

Ved indskrivningen til skoleåret 2023/2024 svarede indskrivningen til 24 klasser med en klassekvotient på 20,9.

123 elever forventes optaget i kommende forårsSFO og børnehaveklasse i skoleåret 2024/2025 på en privat- og friskole. I forbindelse med indskrivningen til børnehaveklasse i skoleåret 2023/2024 blev der optaget 129 børn på privat- og friskoler.

Det forventede antal elever i børnehaveklasse i skoleåret 2024/2025 er ifølge elevtalsprognosen 521 elever. Antal elever i børnehaveklasse i skoleåret 2024/2025 er ved indskrivningen i december 2023 på 534 elever. Fordelingen af elever mellem skolerne, betyder at det beregnede antal klasser er 25, hvilket er en klasse mere end prognosen forudsagde.

Det faktiske elevtal pr. 5/9 2023 var 483 elever i de kommunale børnehaveklasser. Elevtallet var 502 ved indskrivningen i november 2022.

Ressourcetildelingen til forårsSFO beregnes på baggrund af det faktiske elevtal pr. 1/4 2024, hvor ligeledes de frie skolers tilskud beregnes og udbetales.

Ressourcetildelingen til børnehaveklassen beregnes endeligt på baggrund af elevtallet 5/9 2024.

Her beregnes den samlede regulering af skolernes budgetter samt budgetter til fri- og privatskoler.

Ikke relevant

Folkeskoleloven

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning.

Mette Kristensen (V) var fraværende, hvorfor Jesper Larsen (V) deltog som suppleant.

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild.

Administrationen orienterer om en proces for vedtagelse af en målsætning om at reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommunes fødevareforbrug med 10% inden 2026. Processen inkluderer en skriftlig høring af brugergrupper for de forskellige kommunale køkkener.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Senior- Social- og Sundhedsudvalget, at:

• Orienteringen vedrørende den kommende skriftlige høring af brugergrupper, som berøres af en beslutning om nedbringelse af CO2-udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener tages til efterretning.

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild. En af handlingerne i indsatsen er at drøfte og vedtage konkrete mål i dialog med de kommunale køkkener.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 11. maj 2023, at anmode administrationen om at indhente erfaringer og forslag til mål for klimavenlig mad fra de kommunale køkkener og forelægge dem for udvalget.

Administrationen anbefaler, at en målsætning om en CO2-reduktion på 10% fra kommunale køkkeners fødevareforbrug sendes i høring hos brugergrupper for de forskellige køkkener.

I Klimarådets ”Statusrapport 2023” er en af konklusionerne, at der er brug for en reduktion af klimaftrykket fra forbrug herunder fødevarer. Det fremhæves, at ”særligt danskernes nuværende forbrug af fødevarer er ikke klimamæssigt bæredygtigt, og der er behov for at omstille forbruget heraf i retning af mere klimavenlig kost”. Klimarådet anbefaler regeringen, at offentlige køkkener serverer klimavenlig mad. Rapporten findes på Klimarådets hjemmeside.

Udviklingen i CO2-udledning fra fødevarer

Administrationen har indkøbt et modul til indkøbsanalysesystemet, som kan beregne klimaaftrykket fra alle indkøb inklusive fødevarer. CO2-udledningen fra fødevareforbruget i 2019 til 2022 er analyseret og drøftet med repræsentanter fra forskellige typer kommunale køkkener.

Kød bidrager til næsten halvdelen af CO2-udledningen fra de indkøbte fødevarer.

I 2022 udgjorde CO2-udledningen fra Svendborg Kommunes fødevareforbrug 1.705 ton. Udledningen fra kød udgjorde 712 ton CO2. Heraf udgjorde udledningen fra okse- og lammekød 477 ton CO2, mens udledningen fra svine- og kyllingekød udgjorde 129 ton CO2.

Klimaaftrykket fra lamme- og oksekød er mange gange højere end aftrykket fra plantebaserede fødevarer. Det er illustreret i bilag 1 (Bilag 1. Klimaaftryk fra udvalgte fødevarer i den store klimadatabase).

I praksis vil en målsætning om 10% reduktion i CO2-udledning (171 ton CO2) fra fødevareforbruget betyde, at mængden af kød vil blive reduceret. Det vil ikke nødvendigvis betyde flere måltider uden kød, men snarere at oksekød vil blive erstattet af svine- og kyllingekød. Eksempelvis kan målsætningen nås ved at reducere okse- og lammekødet med ca. 65% og erstatte det med svine- og kyllingekød.

Intern arbejdsgruppe

Administrationen har holdt møder med repræsentanter fra kommunens forskellige typer køkkener. Her blev det drøftet, hvordan et eller flere konkrete mål for klimavenlig mad og mindre madspild kan formuleres. Konklusionerne var blandt andet følgende:

• Det er bedre at fastsætte et mål om CO2-reduktion end kødfrie dage eller brug af flere bælgfrugter. At italesætte kødfrie retter og/eller kødfrie dage kan skabe modstand hos kunderne.
• Der har de senere år været fokus på madspild, men det er opfattelsen, at det stadig er muligt at reducere madspild. Nogle køkkener har tilmeldt sig e-smiley ordningens food waste modul. Administrationen undersøger, om flere køkkener kan inkluderes, og hvad det vil betyde økonomisk, da ordningen omfatter et abonnement.
• Det anbefales, at et konkret CO2-reduktionsmål understøttes af handlinger, som bør være i fokus. Udover mindre madspild omfatter det at anvende lokale fødevarer i sæson, anvende flere bælgfrugter og efteruddanne personale.
• 2022 bør anvendes som baseline for et reduktionsmål. Det skyldes, at data for 2019 ikke er fuldstændige for alle køkkener, og Det Gode Madhus startede levering til Langeland Kommune i slutningen af 2019. Desuden var 2020 og 2021 Coronaår, som betød et fald i det samlede forbrug af fødevarer.
• Det vigtigste er at komme i gang og fastlægge et mål for et par år og derefter revidere målet på baggrund af erfaringer og mere viden.

Mulig målsætning for reduktion i CO2-udledning

Administrationen vurderer, at en reduktion i CO2-udledning på minimum 10% inden 2026 i forhold til 2022 er realistisk, samtidig med at det vil give erfaringer med at fremstille og servere mere klimavenlig mad.

Administrationen vurderer, at det også er vigtigt at have fokus på at arbejde med følgende handlinger, som skal understøtte målet:

• minimere madspild
• indkøbe/anvende lokale fødevarer i sæson
• indkøbe/anvende flere bælgfrugter
• efteruddannelse af personale

For kantinerne i administrationen foreslås et højere ambitionsniveau med en reduktion på 50% i CO2-udledningen fra fødevareforbruget. Det behandles i et særskilt dagsordenspunkt i Teknik- og Miljøudvalget i januar 2024.

De officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen er at spise planterigt, varieret og ikke for meget. Det er anbefalingen til raske mennesker fra 2 år og til +65 år.

I forhold til særlige hensyn til eksempelvis småtspisende borgere har køkkenpersonalet i køkkenerne stor viden om kostsammensætning og ernæring, så de behov vil fortsat blive imødekommet.

Det er vigtigt, at indkøbs- og udbudsaftaler understøtter målsætningen om CO2-reduktion og de tilhørende fokushandlinger om flere lokale indkøb samt indkøb af flere bælgfrugter.

Inspiration fra andre kommuner

Nogle kommuner har gode erfaringer med at reducere kødforbruget og servere flere grønne retter, blandt andet Odense, København og Århus. Både Odense og København kommune har i samarbejde med ernæringseksperter og kokke udviklet opskrifter, som er frit tilgængelige elektronisk.

Københavns Kommune har udviklet 750 opskrifter til alle aldersgrupper. Opskrifterne er udviklet i samarbejde mellem køkkenerne i kommunen, Meyers Madhus og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Odense Kommune har udviklet 100 opskrifter til ældre, hospitalsindlagte og kantiner. Opskrifterne er udviklet i samarbejde mellem køkkenerne på Bispebjerg & Frederiksberg Hospital, Byens Køkken og personalekantinerne i Odense Kommune, Økologisk Landsforening, Arla Pro, Dansk Vegetarisk Forening, Danske Æg og Arne Astrup fra Københavns Universitet.

Det er meget få kommuner, som har fastlagt konkrete mål for reduktion af klimaaftrykket fra fødevarer. I maj 2023 var det ifølge CONCITO fem kommuner. Målsætningerne er ikke enslydende, men eksempelvis har København, Roskilde og Århus kommuner en målsætning om at reducere den samlede klimabelastning af deres madindkøb med 25% i 2025 i forhold til 2018 eller 2019.

Forslag til proces for inddragelse af interessenter

Administrationen foreslår, at målsætningen sendes i skriftlig høring hos berørte bruger- og borgergrupper, som spiser mad fra kommunale køkkener. Det drejer sig om Seniorrådet, Handicaprådet, Rådet for socialt udsatte, forældrebestyrelser indenfor dagtilbudsområdet samt skolebestyrelsen på Nymarkskolen, som er eneste skole med madordning. Proces for høringen er vedlagt i bilag 2 (Bilag 2. Proces for høring af brugergrupper).

Administrationen anbefaler en skriftlig høring, da det erfaringsmæssigt er en metode, som passer godt til strukturen og mødeformen i de mange råd og bestyrelser. Samtidig bliver svarene skriftlige.

Nogle af rådene har først møde i marts. Derefter vil administrationen udarbejde en hvidbog for  høringssvarene og indstille en målsætning til politisk vedtagelse i alle relevante udvalg samt Kommunalbestyrelsen. Det vil forventeligt ske i maj 2024. Målsætningen kan justeres afhængig af høringssvarene.

Ingen økonomiske konsekvenser.

En ændring af de kommunale indkøb hen mod mere plantebaserede fødevarer vil reducere kommunens efterspørgsel på kød og mejeriprodukter og øge efterspørgslen på bælgfrugter, korn, grøntsager og frugt. Det kan have en konsekvens i forhold til producenter af de nævnte fødevaregrupper.

Fødevarers CO2-udledning har hidtil ikke været medregnet i kommunens CO2-opgørelser. Da vi nu kan beregne udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener, vil udledningen herfra fremadrettet blive medtaget i CO2-opgørelsen for kommunen som virksomhed. På geografisk niveau afventer vi, at beregninger for fødevareforbruget medtages i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab.

Maden i de kommunale køkkener kan have en afsmittende effekt på borgernes madvaner via gode eksempler på velsmagende mad, der udleder mindre CO2. Det kan have en effekt på CO2-udledningen på geografisk niveau, da det private forbrug af mad og drikkevarer ifølge CONCITO står for ca. 17% af den gennemsnitlige danskers årlige CO2-udledning.

Administrationen vurderer, at kommunale indkøb kan bidrage en smule til en omstilling i landbrugssektoren hen mod mere planteproduktion. Det vil der igennem også bidrage til en reduktion i CO2-udledning fra landbruget, som i 2021 udgjorde 34% af udledningen for Svendborg Kommune som geografi.

Klimahandleplan 2022

Kommunalbestyrelsen

Taget til efterretning.

Der var afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Taget til efterretning.

Mette Kristensen (V) var fraværende, hvorfor Jesper Larsen (V) deltog som suppleant.

Orientering om Social- og Boligstyrelsens tilsagn til puljemidler i forbindelse med

ansøgningspuljen til kvalitet i anbringelsen i forbindelse med skolegang og læring, et forpligtende samarbejde imellem Skole og Uddannelse, Familie, Børn og Unge, den interne institution Skovsbovej 101 samt det eksterne opholdssted Oure.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

I samarbejde har Skole og Uddannelse og Familie, Børn og Unge fået tilskud fra Social- og Boligstyrelsens ansøgningspulje ”Kvalitet i anbringelsen i forbindelse med skolegang og læring”. Tilskuddet udgør i projektperioden fra 1. januar 2024 til 31. december 2026 i alt 4.472.764,00 kr. I puljen er der desuden tildelt midler til Hvidovre Kommune.

Formålet med projektet er, at alle børn som er anbragt i Svendborg Kommune

- består 9. kl. afgangseksamen fra en almen folkeskole

- trives fagligt, personligt og socialt

- støttes i at komme videre på en ungdomsuddannelse eller i meningsfuld beskæftigelse

Et væsentligt udviklingspunkt i projektet er at udvikle og afprøve koordinerede samarbejdende læringsmiljøer mellem folkeskole og de deltagende anbringelsessteder. Børns læring og trivsel er et fælles ansvar og en fælles opgave. Projektet skal styrke en varieret, alsidig og fællesskabende tilgang til læring, der understøtter et fælles børne- og læringssyn, hvor viden om anbragte børns behov, udfordringer og barrierer i sammenhæng med pædagogik og didaktik er grundlag for arbejdet.

Der er givet tilsagn på: 4.472.764,00 kr.

Ikke relevant

Servicelovens § 15.26.21.24.

Folkeskoleloven

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning.

Mette Kristensen (V) var fraværende, hvorfor Jesper Larsen (V) deltog som suppleant.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmerne:

Direktøren:

• Præsentation af Specialteamet – sættes på dagsorden den 07-02-2024
• Dialogmøder og pointepapir – sættes på dagsorden den 07-02-2024
• Unges brug af legepladser uden for åbningstid

• Kommende større sager
• Ankestyrelsen foretager ikke yderligere vedr. resultatet af Børnesagsbarometret 2022.

Taget til efterretning.

Mette Kristensen (V) var fraværende, hvorfor Jesper Larsen (V) deltog som suppleant.