Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget

Godkendt.

Tillægsdagsordenen behandles efter punkt 8.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende.

Maria Haladyn (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Drøftelse af udkast til topmødeerklæring ved Børn & Unge Topmødet 2025 på opfordring fra KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Direktionen indstiller,

• at Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget drøfter udkast til topmødeerklæring fremsendt af KL.

KL’s Børne- og Undervisningsudvalg foreslår, at der udarbejdes en fælles kommunal topmødeerklæring til Børn & Unge Topmødet den 30. og 31. januar 2025. Erklæringen (bilag 1) skal bygge på budskaber om, hvordan kommunerne vil løfte opgaven, så det almene fællesskab kan mere for flere.

Erklæringen indeholder budskaber så som:

-          at vi som kommuner har et fælles mål om, at alle børn og unge kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt og trives i de almene fællesskaber i dagtilbud, folkeskole og fritidstilbud

-          at vi vil styrke almenområdet for 0-18-årige

-          at vi har et fælles ressourceorienteret børnesyn og styrker inddragelsen af børn, unge og forældre

-          at vi prioriterer lokal ressourceanvendelse og har PPR tæt på praksis og det almene fællesskab

-          at vi fortsat har fokus på kvalitet i specialtilbud

-          at vi ser civilsamfundet som en ressource i arbejdet med børn og unge

Budskaberne er bl.a. baseret på drøftelser i Sammen om Skolen, men med det sigte, at de kan favne og er relevante for hele 0-18 års området.

KL’s Børne- og Undervisningsudvalg opfordrer kommunernes fagudvalg til at drøfte udkastet og tage ejerskab over indholdet. KL foreslår, at drøftelsen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:

-          Har udkastet til topmødeerklæringen det rette fokus og indhold i forhold til at rammesætte, hvordan man lokalt kan arbejde med sigtelinjerne både politisk og praktisk?

-          Hvordan kan topmødeerklæringen være afsæt for det lokale arbejde med at skabe stærkere almene tilbud, der kan mere for flere?

Det er administrationens vurdering, at erklæringens budskaber er i overensstemmelse med ambitionerne i Svendborg Kommunes børne- og ungepolitik.

Ikke relevant

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Drøftet.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende.

Maria Haladyn (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Orientering om projekt ’Fælles om unge’ med henblik på at administrationen får udvalgenes opbakning til konkrete forhandlinger med Den Sociale Investeringsfond(DSI) om et fælles socialt investeringsprojekt på ungeområdet i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget:

-          At udvalgene tager den overordnede projektidé om ’Fælles om unge’ til efterretning

-          At udvalgene på baggrund af den overordnede projektidé godkender administrationens videre dialog med DSI om udfærdigelse af et færdigt oplæg til en investeringscase angående ’Fælles om unge’

I forbindelse med budgetforliget for 2024 blev det besluttet, at der skal være en opmærksomhed på tiltag, der kan reducere udgiftsvæksten på områder, hvor Svendborg Kommune har særlige udfordringer eller hvor et styrket fokus kan bidrage til færre udgifter i fremtiden. Som led i udmøntning af denne aftale har Økonomiudvalget tidligere bedt fagområderne om forslag til hvordan der kan skabes muligheder for en tværgående politisk prioritering blandt andet ved hjælp af investeringsmodeller.

Stående på dette grundlag har der i administrationen, på chefniveau, været nedsat en arbejdsgruppe, som konkret har set på muligheder for en nærmere formulering af en investeringscase på ungeområdet i samarbejde med DSI. Der er et administrativt ønske om fokus på ungeområdet, som følge af, at Svendborg Kommune generelt ligger højere end landsgennemsnittet når det kommer til unge uden for uddannelse og beskæftigelse. På denne baggrund er det derfor administrationens indstilling, at der arbejdes videre med en investering til nedbringelse af antallet af unge uden tilknytning til uddannelse og job i de kommende år gennem en styrket forebyggende tilgang. Formålet med indsatsen er således at reducere antallet af unge i den såkaldte restgruppe, dvs. unge uden for job og uddannelse. Der kan være flere forskellige fordele, hvis dette lykkes. Dels kan det være afgørende for de unges fremtid på længere sigt at få en god start på voksenlivet, dels er restgruppen udgiftstung for Svendborg Kommune i relation til udgifter til overførsler, indsatser til beskæftigelsesområdet, indsatser til det specialiserede socialområde og tabte skatteindtægter

Projektidé

’Fælles om unge’ indebærer en forholdsvis tidlig forebyggende indsats, idet indsatsen omfatter unge ned til 13 år. Målgruppen består således af 13-19-årige, som enten er udenfor job eller uddannelse, eller som vurderes at være i høj risiko for senere at komme det.

Projektet står på tre centrale ambitioner:

-          Et ønske om at tilgå målgruppen med nye redskaber i et længere tidsperspektiv

-          Et ønske om at kapacitetsopbygge organisationen med viden om en tidligere og styrket fælles indsats for målgruppen på tværs af fagforvaltninger Familie, Børn og Unge, Borger og Arbejdsmarked samt Socialafdelingen

-          Et ønske om fokus på at skabe bedre resultater og effekter for målgruppen, som samtidig vil have en økonomisk positiv betydning for Svendborg Kommune og samfundet generelt

Investeringen omfatter to overlappende og sammenhængende elementer:

• Ungetovholdere: De unge i målgruppen tildeles en ungetovholder, som har til opgave dels at støtte den unge i at navigere i forhold til job, uddannelse og de udfordringer, der i øvrigt har betydning for den unges muligheder for at lykkes, dels at koordinere indsatser på tværs i relation til den unge mellem skole, UU, uddannelse, børnefamilieområdet, det specialiserede voksenområde og jobcentret.
• Et mødested: Der etableres et mødested. Stedet skal udgøre en base for såvel medarbejdere som de unge og målet er at skabe en ramme for et fællesskab mellem de unge. Mødestedet etableres på og sammen med Svendborg Ungdomsskole, og skal udgøre en tryg base for målgruppen. En base hvor ungetovholdere og målgruppen kan finde sammen om både formelle og uformelle aktiviteter med fokus på fællesskabet. En base som kan danne rammen om f.eks. vejledningsfaglige aktiviteter, fritidsjobvejledning eller andre relevante gruppeforløb i ikke-kommunale rammer. En base som med tiden vil kunne understøtte brobygning over til Ungdomsskolens almene tilbud eller til det øvrige kultur- og fritidsliv.

Investeringen er designet på baggrund af erfaringer fra kommunens tidligere partnerskabsprojekt ”Ung på Vej” samt fra tilgangen motivationspaletten og relationelvelfærd, som både Esbjerg Kommune og Aarhus Kommune har dokumenteret gode resultater med i arbejdet med unge.

Investeringsprojektet forventes etableret med en femårig projektperiode med administrativ forankring hos chefen for Familie, Børn og Unge. Den strategiske styring af projektet vil udgøres af en gennemgående styregruppe med chefer fra de øvrige involverede chefområder, dvs. chefen for Borger og Arbejdsmarked, chefen for Socialområdet, chefen for Skole og Uddannelse samt chefen for Kultur og Fritid. Den operationelle del af projektorganisationen vil blive nærmere fastlagt i en videre dialog med DSI, men forventes aktuelt udgjort af to ungetovholdere samt nødvendig projektledelse.

Administrationen har i den foreløbige projektmodning haft flere dialoger med DSI, om investeringsoplægget. Administrationen har nu brug for en godkendelse til at der kan indledes konkrete forhandlinger med DSI om et muligt fælles socialt investeringsprojekt med afsæt i ideen om ’Fælles om unge’. Det er målet at de konkrete forhandlinger med DSI skal munde ud i en færdig investeringskontrakt, som til foråret vil blive fremsendt til udvalgenes endelige behandling.

De nærmere økonomiske forhold vil blive klarlagt i næste fase af dialogen med DSI. Der er vedlagt et bilag fra Komponent angående generel beskrivelse af sociale investeringer.

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget

Indstillingen godkendt.

Orienteringen tages til efterretning og den videre dialog godkendes.

Taget til efterretning og godkendt.

Karl Magnus Bidstrup (A) deltog i punktet fra kl. 15.50.

Maria Haladyn (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Beslutning vedrørende progressionsmål for folkeskolen med fokus på de fire overordnede tematikker fra Kommissorium for udvikling af fremtidens folkeskole i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller,

• At udvalget godkender forslag vedrørende progressionsmål for folkeskolen med fokus på de fire overordnede tematikker fra Kommissorium for udvikling af fremtidens folkeskole.

Resumé

På Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgsmøde den 4. december 2024 besluttede udvalget, at der i forbindelse med afrapportering på Børne- og Ungepolitikken og arbejdet med progressionsmål fortsat skulle være et særskilt fokus på de fire overordnede tematikker fra Kommissorium for udvikling af fremtidens folkeskole i Svendborg Kommune.

Kommissoriet blev vedtaget i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 6. december 2023 (vedlagt som bilag). Kommissoriet skulle skabe overblik, binde eksisterende styringsdokumenter og partnerskaber sammen og fremme en fælles videreudvikling af folkeskoleområdet i Svendborg Kommune.

Kommissoriet lægger sig op ad tidslinjen for omsætning af den nye Børne- og Ungepolitik, og 2024 betragtes som en udviklingsfase for kommissoriet med omsætning de følgende år.

Oplæg til progressionsmål med fokus på de fire overordnede tematikker fra Kommissorium for udvikling af fremtidens folkeskole i Svendborg Kommune og kobling til afrapportering på Børne- og ungepolitikken og skoleudviklingssamtaler

I 2022 blev folkeskoleloven ændret. En af ændringerne var, at kommunernes pligt til at udarbejde kvalitetsrapporter blev afskaffet. I stedet skal der afholdes skoleudviklingssamtaler med hver skole.

Den politiske aftale om skoleudviklingssamtaler er uddybet i "Vejledning om skoleudviklingssamtaler" (vedlagt som bilag). Samtalerne skal bidrage til at styrke evalueringskulturen som helhed og pege frem mod indsatser, der kan skabe udvikling og forbedringer på skolerne, så eleverne får de bedst mulige rammer for faglig udvikling og trivsel.

I nuværende praksis præsenteres udvalget i august for en opsamling fra skoleudviklingssamtalerne med eksempler og konkrete nedslag samt generelle tendenser på skoleområdet, hvorefter indholdet drøftes.

Med den nedenfor foreslåede fremtidige praksis vil udvalget i højere grad kunne monitorere og sætte politisk retning for sammenhængen mellem de fire tematikker fra kommissoriet, data, lokale progressionsmål og indsatser.

Det foreslås, at:

• udvalget vælger de fire overordnede tematikker i kommissoriet som temaer for drøftelse på skoleudviklingssamtalerne de næste to år med kobling til den lokale omsætning af den nye Børne- og Ungepolitik på skolerne.
• der i dagsordenen for skoleudviklingssamtaler fremgår, at skolerne med afsæt i de fire tematikker skal udvælge et eller flere nedslag i deres datamateriale.
• skolerne angiver den udvikling, ledelsen forventer at kunne se i data på kort og længere sigt.
• udvalget drøfter årligt data på skoleniveau i august i forbindelse med afrapportering på skoleudviklingssamtalerne.
• skolerne skal tage højde for data i deres opfølgningsnotater, når de beskriver deres udviklingsområder.
• lokale progressionsmål beskrives inden for de fire tematikker (skema vedlagt som bilag).

Opfølgningsnotaterne fra skolernes udviklingssamtaler offentliggøres på skolernes hjemmesider.

Skolernes udgangspunkter er forskellige, og der vil være behov for forskellige indsatser på de enkelte skoler. Intentionen i lovbemærkningerne i forhold til at gå fra kvalitetsrapporter til skoleudviklingssamtaler var at styrke den fælles forståelse af skolernes udviklings- og indsatsområder samt frigive ressourcer på skolerne til at arbejde med egne indsatsområder.

Ovenstående oplæg understøtter denne intention.

Ikke relevant

Ikke relevant

Folkeskoleloven

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Godkendt.

Maria Haladyn (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Med afsæt i Udviklingsstrategi 2023 – Fra mere til bedre og beslutningen i Kommunalbestyrelsen den 29. august 2023 er der udarbejdet et forslag til Kommuneplan 2025-2037. Der skal træffes beslutning om at sende kommuneplanforslaget i offentlig høring.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse anbefales,

• at godkende forslag til Kommuneplan 2025-2037 med tilhørende miljøvurdering og sende forslaget i 8 ugers offentlig høring.

Direktionen indstiller til Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget

• at orienteringen om sagen tages til efterretning.

Baggrund

Kommuneplanen er en fysisk plan for kommunens udvikling de næste 12 år. Med kommuneplanen fastlægger Kommunalbestyrelsen hvilke konkrete mål og retningslinjer, der er for kommunens fysiske udvikling og samtidig fastlægges rammer for lokalplanlægning for hvordan byer og landområder må anvendes og bebygges.

Udviklingsstrategi 2023, som også er kommunens planstrategi, danner grundlag for forslaget til Kommuneplan 2025-2037.

I den nye kommuneplan er der således arbejdet med at sikre de fysiske rammer for at understøtte udviklingen inden for de i udviklingsstrategiens udpegede styrker: Naturen, Det maritime, Turisme, Uddannelse, Kultur og bevægelse. Derudover er der arbejdet med temaerne Klima og Byudvikling og bosætning, da de også er afgørende temaer for den fysiske udvikling i Svendborg Kommune.

Indhold og væsentlige ændringer

Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig med udviklingsstrategien den 29. august 2023, at der skulle gennemføres en delvis revision af kommuneplanen. Følgende temaer er revideret:

• Byudvikling og bosætning
• Erhverv
• Detailhandel
• Bevaringsværdige bygninger
• Turisme og Fritid
• Kysten og det åbne land
• Klima
• Teknik og miljø
• Generelle rammebestemmelser

En redegørelse for hvilke ændringer der er foretaget i kommuneplanens temaafsnit og generelle bestemmelser for lokalplanlægning fremgår af Bilag 2 (Bilag 2. Redegørelse for ændringer i temaafsnit). Redegørelse for ændringer af kommuneplanrammer for lokalplanlægning fremgår af Bilag 3 (Bilag 3. Redegørelse for ændrede kommuneplanrammer).

Inden for de reviderede temaer er der fortaget følgende væsentlige ændringer:

Byudvikling og bosætning

• Ændringer i bymønster og landsbyafgrænsninger, som er styrende for hvilken udvikling der kan være i kommunens byer.
• Boligrækkefølgeplanen er tilpasset således, at udnyttede områder er taget ud. Nye områder er lagt ind og enkelte steder er der foretaget en omprioritering i rækkefølge 1 og 2.
• Svendborg Havn som prioriteret byudviklingsområder er opdateret jf. Udvilklingsplan for Fremtidens Havn 2025 og rammerne for Svendborg Havn er ligeledes ændret.
• Nye retningslinjer og udpegninger for bynatur
• Der er udlagt tre nye arealer til boligområder og der er tilsvarende udtaget arealer til boligformål i tre rammer.
• Fem rammer er ændret til centerformål fra andre tidligere anvendelser.
• Tre rammer til offentlige formål er udvidet.

Erhverv

• Erhvervsområde ved Ny Fåborgvej er udpeget som produktionserhverv
• Nye retningslinjer for og udpegninger af færge- og erhvervskaj samt havneerhverv
• Udpegning af en risikovirksomhed (biogasanlægget på Tåsinge).
• Tre rammeområder til erhvervsformål er reduceret.

Detailhandel

• Lokalcenter Vindeby er udvidet geografisk
• Skårup Bymidte er konverteret til et lokalcenter

Bevaringsværdige bygninger

• Inden for kulturmiljøet i Hesselager er der udpeget 50 bevaringsværdige bygninger.
• På Svendborg Havn er der udpeget 114 bevaringsværdige bygninger.

Turisme og Fritid

• Nye turistpolitiske overvejelser
• Udpegning af et nyt turistcenter ved Valdemars Slot
• Nye udpegninger for rekreative stier
• Mulighed for campingpladser til autocampere i tre lystbådehavne
• Der er udlagt fire nye rammer til rekreative formål
• En rekreativ ramme er reduceret, mens en rekreativ ramme er aflyst.

Kysten og det åbne land

• Større ændringer i udpegningen af Grønt Danmarkskort, herunder flere udpegninger af fremtidig natur samt udpegninger af potentielle strandenge
• Nye udpegninger af lavbunds- og vådområder.
• Ny udpegning af større sammenhængende landskaber

Klima

• Opdatering af indsatsområder samt nye retningslinjer og udpegninger for byudvikling og anlæg i områder, der oversvømmes med nedbør
• Opdatering af indsatsområder samt nye retningslinjer og udpegninger for byudvikling og anlæg i områder der oversvømmes med havvand
• Nye retningslinjer og udpegninger for byudvikling og anlæg i områder der er påvirket af terrænnært grundvand

Teknik og miljø

• Opmærksomhedszone omkring eksisterende fjernvarmeanlæg samt retningslinjer for varmepumper
• Opmærksomhedszone omkring eksisterende hovedtransformerstationer
• En udpegning til fælles biogasanlæg er udtaget.
• Opdaterede retningslinjer for vindmøller og solenergianlæg

Generelle rammebestemmelser for lokalplanlægning

• Der er tilført tre nye boligtypologier for kompakte boligområder
• Nyt krav om maks. grundstørrelser for åben-lav boliger
• Parkeringsnormen er nedsat for boliger inden for en udpeget stationnærhedszone
• Parkeringsnormen er generelt nedsat for tæt-lav boliger
• Cykelparkeringsnormen er sat op for etageboliger
• Der er nye krav til bynatur
• Der er nye krav til en biofaktor, som er differentieret på anvendelsestyper.

For de øvrige temaafsnit er der foretaget en teknisk ajourføring og tilpasning jf. ny lovgivning.

Miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljøvurdering af forslaget til kommuneplanen. Miljøvurderingen offentliggøres samtidig med forslag til kommuneplan. Miljøvurderingen fremgår af Bilag 5 (Bilag 5. Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2025-2037).

I miljøvurderingen undersøges den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet som planen kan give anledning til. I miljøvurderingen konkluderes det, at planforslaget ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger, og at der ikke vil være behov for afværgeforanstaltninger.

En miljøvurdering følger det planmæssige hierarki, og da kommuneplanen er en overordnet plan, der sætter overordnede rammer for udviklingen, er miljøvurderingen af planen også gennemført på et overordnet niveau. Når der efterfølgende udarbejdes lokalplaner og konkrete projekter, vil der kunne gennemføres mere konkrete vurderinger af påvirkningen af miljøet.

Proces og offentlig høring

Kommunalbestyrelsen har indkaldt idéer og forslag til kommuneplanarbejdet i en forudgående høring i perioden fra den 17. april til den 12. juni 2023. Og særligt for detailhandelstemaet i perioden 7. juni til og med den 23. juni 2024. Kommunalbestyrelsen besluttede den 29. august 2023, hvilke idéer og forslag der skulle indgå i det videre arbejde med kommuneplanen og som administrationen skulle undersøge nærmere. For detailhandelstemaet besluttede Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 13. august 2024 hvilke idéer og forslag der skulle indgå i det videre arbejde kommuneplanen og som administrationen skulle undersøge nærmere.

Hvidbogen som fremgår af Bilag 4, Hvidbog - forslag til Kommuneplan 2025-2037, indeholder et kort referat af de indsendte idéer og forslag, som Kommunalbestyrelsen og udvalget har ønsket der skulle arbejdes videre med.

Af hvidbogen fremgår administrationens vurdering af om ønsket skal indgå i forslag til Kommuneplan 2025-2037, og hvad der konkret er indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2025-2037. De idéer og forslag som Kommunalbestyrelsen og udvalget har besluttet ikke skulle indgå i det videre arbejder, fremgår ikke i hvidbog.

Det anbefales at kommuneplanforslaget fremlægges i en offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden vil der blive afholdt ét fysisk borgermøde den 11. marts 2025. Derudover vil der evt. blive afholdt et webinar. Administrationen vil deltage i relevante rådsmøder og der vil blive kommunikeret om kommuneplanforslaget i diverse medier.

Kommunalbestyrelsen forventes at få fremlagt et kommuneplanforslag til endelig vedtagelse i juni 2025. I den forbindelse får kommunalbestyrelsen også fremlagt de indkomne høringssvar og kan beslutte at ændre i kommuneplanen inden den endelige vedtagelse.

En digital kommuneplan

Forslag til Kommuneplan 2025-2037 fremgår af Bilag 1 (Bilag 1. Forslag til Kommuneplan 2025-2037).

Kommuneplanen er digital og kan læses på https://kommuneplan25.svendborg.dk/. Det anbefales at læse kommuneplanforslaget online, da den er sat op til det digitale medie. En væsentlig del af en kommuneplan er kortmateriale. Det findes i den digitale kommuneplan som digitale zoombare kort under hvert tema.

Udarbejdelse af forslag til kommuneplan med tilhørende miljøvurdering afholdes inden for Byg og Byudviklings økonomiske ramme.

Udmøntning af kommuneplanen vil medføre afledte udgifter til lokalplanlægning, planlægning for naturprojekter og ny infrastruktur. Omfanget af udgifter til udmøntning af kommuneplanen kendes ikke. Af Bilag 3 (Bilag 3.  Redegørelse for ændrede kommuneplanrammer), fremgår det ved de enkelte kommuneplanrammer, om ændringerne forventes at give anledning til kommunale udgifter til infrastruktur.

Miljøvurderingen af forslaget til kommuneplanen indeholder en overordnet vurdering af planens miljømæssige konsekvenser. Disse, herunder udledning af CO2, vil blive nærmere belyst i forbindelse med konkret lokalplanlægning og realisering af bygge- og anlægsprojekter.

Planloven

Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Taget til efterretning.

Indstillingen anbefales overfor Kommunalbestyrelsen.

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Maria Haladyn (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Taget til efterretning.

Der var afbud fra Anders Johansson (C). Johan Emil Sevelsted (C) deltog som suppleant.

Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Jørgen Lundsgaard (B) deltog som suppleant.

Evaluering af udvalgets arbejde.

Direktionen indstiller,

• At udvalget drøfter evalueringen.

På baggrund af en tidligere politisk beslutning, har udvalgene i Svendborg Kommune igennem en længere årrække haft en årlig evaluering af udvalgenes arbejde i de respektive udvalg.

Evalueringen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Hvordan opleves den politiske arbejdsplads i udvalget?
• Hvordan opleves samarbejdet med kollegerne i udvalget?
• Hvad er forventningerne til administrationen?
• Hvordan fungerer samspillet med administrationen?

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Drøftet.

Maria Haladyn (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Det indstilles fra Venstre, Enhedslisten og Rasmus Feldingbjerg Drabe,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget anbefaler Teknik- og Miljøudvalget at indgå en midlertidig aftale med busselskab om befordring af elever til Stokkebækskolen frem til sommerferien.
• At den midlertidige ordning finansieres via befordringskontoen for skolekørsel
• At administrationen arbejder på en alternativ og langsigtet løsning fra skoleåret 2025/2026, jf. sagsfremstillingen

Fynbus har med virkning fra skoleåret 2024/2025 ændret på køreplanen, således at rute 900A ikke længere kører fra Svendborg og direkte til Gudme, som den ellers hidtil har gjort, så det passede med skolens ringetider om morgenen. Ændringen har haft konsekvenser for eleverne på Stokkebækskolen. Det gælder især for eleverne på skolens Outdoorlinje men har medført væsentligt længere transporttid for flere elever.

Fynbus sendte i starten af året forslag til ny køreplan i høring blandt de berørte kommuner. Desværre blev høringsmaterialet ikke videreformidlet til skolerne i Svendborg Kommune, hvilket medførte, at Stokkebækskolens skolebestyrelse ikke fik mulighed for at gøre indsigelser mod ændringerne i rute 900A.

Stokkebækskolens egen bus har i perioden fra sommerferien til efterårsferien dækket behovet for befordring af elever fra Svendborg til Gudme, men det er ikke en langsigtet løsning, og skolen har ikke længere mulighed for at stille bus og chauffør til rådighed.

Forældrebestyrelsen har foreslået en midlertidig løsning i samarbejde med det lokale busselskab. En løsning som forvaltningen tidligere har været i dialog med busselskabet om. Busselskabet vil via lokalrute 222, som i forvejen betjener transport af elever til Stokkebækskolens afdeling i Hesselager, kunne transportere elever fra stoppestedet i Hesselager til Stokkebækskolens afdeling i Gudme, såfremt der kan gives en rutetilladelse.

En midlertidig løsning fra 1. februar og frem til sommerferien (30. juni 2025) vil udgøre kr. 72.000.

En sådan ordning vil medføre, at en den samlede transporttid for mange af de berørte elever fra forskellige dele af kommunen vil blive reduceret.

Det foreslås derfor, at der hurtigst muligt indgås en aftale med det pågældende busselskab frem mod sommerferien, og at administrationen i mellemtiden sammen med skoleledelsen og skolebestyrelsen arbejder på en mere langsigtet løsning fra og med det nye skoleår 2025/2026. Herunder undersøges og belyses det, hvorvidt tilretninger af køreplaner for lokalruter/ringetider eventuelt kan løse udfordringerne på langt sigt.

Det foreslås endvidere, at en midlertidig løsning med det pågældende busselskab finansieres via befordringskontoen for skolekørsel under Trafik og Infrastruktur.

Udvalget anbefaler indstillingerne og oversender sagen til Teknik- og Miljøudvalget.

Maria Haladyn (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Drøftelse af Ikrafttrædelse af ændret praksis vedr. tilskud til privat pasning.

Det Konservative Folkeparti indstiller,

• At ikrafttrædelsesdato fastsættes til 1. juli 2025.

Svendborg Kommune har modtaget en orientering fra Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af spørgsmål til ministeren fra Danmarks-Demokraterne om forældres rettigheder ved opstart i privat pasningsordning og forskellen ved opstart i kommunal institution.

Ifølge lovgivningen må forældre, der modtager tilskud til privat pasning, som udgangspunkt ikke få tilskud til privat pasning samtidig med, at de modtager barselsdagpenge eller orlovsydelse for samme barn.

Dog kan der i særlige tilfælde og efter konkret vurdering gives tilskud samtidig med modtagelse af barselsdagpenge eller orlovsydelse – jf. dagtilbudsloven § 84, stk. 3. De særlige tilfælde kan fx være:

• Forælderen der er på barselsorlov har behov for aflastning i hjemmet, fx ved en fødselsdepression eller ved en flerlingefødsel
• Der er tale om udskudt barselsorlov, hvor barnet har behov for i et vist omfang at holde kontakten til den private børnepasser og evt. øvrige børn
• Forælderen på barsel genoptager arbejdet delvis under barselsorloven

De samme regler er ikke gældende for forældre, hvis børn indmeldes i et dagtilbud – altså i kommunal dagpleje samt kommunale, selvejende og private børnehuse.

Sekretariat og Dagtilbud har ikke tidligere været opmærksom på denne del af lovgivningen ved ansøgning om tilskud til pasning i private pasningsordninger.

Med den nye viden fra ministeriet er der behov for ændring af praksis i Svendborg Kommune ved ansøgning om tilskud til pasning i private pasningsordninger.

Ny standard-pasningsaftale
Sekretariat og Dagtilbud har undersøgt, hvordan andre kommuner håndterer forældres ansøgning om tilskud til privat pasning, hvis de samtidig modtager barselsdagpenge eller orlovsydelse. Med baggrund i orienteringen fra ministeriet samt erfaringer fra andre kommuner har Sekretariat og Dagtilbud udarbejdet en ny standardpasningsaftale til brug ved ansøgning om tilskud til pasning i private pasningsordninger. I den nye pasningsaftale skal forældre skrive under på, at de ikke modtager barselsdagpenge/orlovsydelse for samme barn, som der ansøges om tilskud til.

Samtidig gøres forældrene opmærksomme på, at i særlige tilfælde kan der gives tilskud samtidig med modtagelse af barselsdagpenge eller orlovsydelse.

Hvis forældrene har ønske om dette, kan de kontakte Pladsanvisningen.

Ikrafttrædelse af ændringen
Sekretariat og Dagtilbud har d. 19. november 2024 sendt en orientering til de private pasningsordninger i Svendborg Kommune, hvori ændringen ved ansøgning om tilskud til pasning i private pasningsordninger beskrives – herunder brugen af den nye standard-pasningsaftale.

Brugen af den nye standard-pasningsaftale træder i kraft ved nye ansøgninger om tilskud fra 1. februar 2025, hvilket oplyses i orienteringen til de private pasningsordninger.

Selv om Sekretariat og Dagtilbud er blevet bevidst om, at lovgivningen ikke overholdes i

Svendborg Kommune med den nuværende praksis, er ikrafttrædelsesdatoen 1. februar 2025 valgt for at give over to måneder til omstilling af praksis – både i private pasningsordninger og i administrationen.

På kommunens hjemmeside – under private pasningsordninger, har Sekretariat og Dagtilbud beskrevet, at fra 1. februar vil det kun i særlige tilfælde være muligt at få tilskud til pasning i private pasningsordninger samtidig med modtagelse af barselsdagpenge.

Som det fremgår af ovenstående sagsfremstilling er der en helt urimelig forskelsbehandling af forældre, der vælger kommunal pasning og forældre, der vælger privat pasningsordning. Ændring af praksis er nødvendig, så vi lever op til lovgivningen. Det Konservative Folkeparti mener dog, at ikraftttrædelsesdatoen for den ændrede praksis bør være senere af hensyn til de forældre, der allerede har valgt og planlagt deres pasning ud fra en forventning om, at kunne modtage begge ydelser i en indkøringsfase for barnet. Det er vores vurdering, at mange forældre vil opleve den ændrede praksis som ”lovgivning med tilbagevirkende kraft” med kun 2 måneder til ændring af praksis.

Ingen eller yderst begrænsede

Ingen

Dagtilbudsloven

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Udvalget godkendte indstillingen.

Maria Haladyn (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Beslutning om flytning af 10. klassecentret fra Vestre Skole til Nymarkskolen eller SESG

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget drøfter høringssvarene omhandlende muligheden for flytning af 10. klassecenteret til enten Nymarkskolen eller SESG, Skovsbovej
   
• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget på baggrund af drøftelsen beslutter om en placering på SESG skal belyses yderligere

I forbindelse med budgetforlig 2025-2028 blev der afsat midler til flytning af 10. klassecentret fra Vestre Skole til Nymarkskolen på Marslevvej i 2025 grundet forventet pladsmangel på Vestre Skole.

Den fysiske flytning af 10. klassecentret anses som en ændring af skolestrukturen. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ændringer i kommunens skolestruktur efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

På Kommunalbestyrelsesmødet d. 26. november 2024 blev det besluttet at sende forslaget om flytning til Nymarkskolen i høring med den tilføjelse, at en anden mulig placering på SESG, Skovsbovej 43 også blev sendt i høring. Høringen blev afviklet i perioden 27. november 2024 til 6. januar 2025.

I det følgende følges op på de 9 høringssvar.

Overordnet set anbefales en placering på SESG i 7 af de 9 høringssvar. Der lægges her vægt på:

• at placering på SESG kan understøtte muligheden for at koble 10. klasse til den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx
• at placeringen potentielt kan understøtte ambitionen om at tilskynde flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse
• at undersøgelser viser, at 10. klassecentre løfter eleverne bedre fagligt og socialt end 10. klasser placeret på folkeskoler
• at en placering på Nymarkskolen, Marslevvej, vil lægge pres på skolens faglokaler, der i forvejen har en høj anvendelsesgrad
• at placeringen vil give mulighed for et miljøskifte (særligt for de elever, der i forvejen går på Nymarkskolen)
• at tidligere elever argumenterer for kvaliteten ved, at 10. klasse ikke er placeret sammen med 7. - 9. klasse

I et enkelt svar anbefales en placering på Nymarkskolen. Der lægges her vægt på:

• muligheden for videndeling
• samlet placering af ledelsen
• kapacitetsopbygning
• ressourcehåndtering.

I et enkelt svar anbefales en placering på en lokation, hvor der ikke er et campuslignende miljø. Der lægges her vægt på:

• at en flytning til SESG vil lægge et ”naturligt pres på uddannelsesvalg”
• at placeringen skal skabe mulighed for et 10. klassetilbud i egen ret og med eget miljø
• at placering skal skabe betingelser for et miljø med fokus på selvudvikling, samvær og tillid i et praksisfagligt og forpligtende fællesskab

Nationalpolitisk dagsorden

Administrationen gør opmærksom på, at regeringen i sit udspil ”Forberedt på fremtiden V: Flere i gymnasiet” fra 8. oktober 2024, har lagt op til at 10. klasse på folkeskolerne integreres i etableringen af et nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasieforløb (epx). I udspillet fremgår det,

at det er regeringens mål, at de første unge kan starte på de nye gymnasieforløb i august 2030.

Baggrund for flytning fra Vestre Skole

Vestre Skole rummer på nuværende tidspunkt 0.-6. klasse og kommunens 10. klassecenter. Antallet af klasser i elevtalsprognosen 2024 peger på, at Vestre Skole får udfordringer med kapaciteten i skoleåret 2025/2026 pga. et stigende antal børn i 0.-6.- klasse, hvor de vil mangle et klasselokale ud fra den nuværende lokaleanvendelse på skolen. Udfordringen stiger til tre klasselokaler i prognoseårene frem til 2027/2028. Jævnfør prognosen er flytningen af 10. klassecentret derfor nødvendig.

Proces

Hvis udvalget beslutter, at en placering på SESG skal belyses yderligere stiles der mod, at sagen kan behandles på udvalgsmøder og Kommunalbestyrelsesmøde i februar.

Der er i forbindelse med budgetforliget afsat midler til flytningen af 10. klassecentret i budget 2025.

Nymarkskolen tildeles via tildelingsmodellen et matrikeltillæg på baggrund af placeringen af 10. klassecentret på Vestre Skole. Flyttes 10. klassecentret til samme matrikel som Nymarkskolen, bortfalder matrikeltillægget til Nymarkskolen på 709.521 kr. Midlerne tilfalder Skole og Uddannelses samlede ramme.

En flytning til SESG på Skovsbovej vil betyde, at Nymarkskolen/10. klassecentret vil opretholde matrikeltillægget.

-          Folkeskoleloven.

-          Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10. -klasseforløbene eud10 og kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Drøftet og godkendt, at en placering på SEGS Skovsbovej belyses yderligere.

Maria Haladyn (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Udvalgsformanden:

• Temamøde med Uddannelsesrådet d. 5.3.2025
• Temamøde med Teknik- og Miljøudvalget den 6.2.2025 om Naturskolen

Udvalgsmedlemmerne:

• Mette Kristensen (V): Møde i FOA om erhversrygsækken.

Direktøren:

• Trivselsdata i Rambølls midtvejsevaluering af LEAPS
• Handleplan for Nymarkskolen
• Punkt om Handleplaner og indikatorer ifm. strategiplan på familieområdet – på marts-møde
• Kommende større sager

Taget til efterretning.

Maria Haladyn (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant frem til kl. 17.25.