Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget
Referat • 5. december 2024 kl. 16.00
Indhold
Beslutning i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2024
Dagsorden godkendt.
Beslutningstema
Bidrag til Svendborg Kommunes budgetpublikation for 2025.
Indstilling
Direktionen indstiller til Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget,
- At Borger- og Arbejdsmarkedsudvalgets bidrag til Svendborg Kommunes samlede budgetpublikation for 2025 godkendes.
Sagsfremstilling
Forslag til bidrag til Service og Økonomi for 2025 for Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget område ligger til godkendelse. Bidraget indeholder beskrivelser af politikområder, mål for 2025, beskrivelser af de økonomiske rammer samt nøgletal.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Sagen afgøres i
Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Beslutning i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2024
Godkendt.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Godkendelse af administrationens deltagelse i partnerskab med KL og Børne- og Undervisningsministeriet om styrket samarbejde om unge
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At udvalget godkender administrationens deltagelse i partnerskab med KL og Børne- og Undervisningsministeriet om styrket samarbejde om unge
Sagsfremstilling
KL udbyder i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet et partnerskab for kommuner, som ønsker at styrke den lokale indsats over for de unge, der afbryder deres uddannelse uden et alternativ, og dermed på sigt mindske antallet af unge, der ender i gruppen uden uddannelse og job i længere tid.
I partnerskabet vil der være fokus på følgende temaer:
- Fortættet samarbejde mellem kommunerne, ungdomsuddannelser samt FGU mfl. for at styrke indsats med unge
- Inddragelse af unge mhp. at inddrage deres perspektiv i samarbejdet og dialogen med de unge
- Arbejdet med data som fælles afsæt for indsatser
- Målgruppevurdering, uddannelsesplan og forløbsplan.
Som en del af partnerskabet vil der både være oplæg, facilitering og sparring fra relevante videnspersoner, kommuner samt mulighed for videndeling mellem kommuner. Yderligere er der mulighed for at få understøttelse af kommunens lokale arbejde med prøvehandlinger inden for KUI-området, herunder planlægning, afprøvning og evaluering af konkrete tiltag. Der vil også være fokus på at styrke arbejdsgange og forståelse med lokale samarbejdspartnere om opgaver og ansvar i og omkring KUI. Det er målet, at partnerskabet skal munde ud i en række anbefalinger til styrket samarbejde om unge, som skal afleveres til det politiske niveau på Christiansborg.
KL vil indledningsvist gå i dialog med Svendborg Kommune inden opstart for at tilrettelægge forløbet, så det bedst imødekommer Svendborg Kommunes ønsker og behov. I Svendborg Kommune arbejdes der aktuelt med forskellige tilgange til styrkelse af KUI-indsatsen, f.eks. via forstærket samarbejde med FGU Syd- og Midtfyn samt via dialog med den sociale investeringsfond om investeringsprojekt på ungeområdet. Med partnerskabet kan der opnås mulighed for at få styrket og understøttet de eksisterende indsatser yderligere. Ligeledes vil partnerskabet danne grundlag for at kunne medvirke til at tegne en ønsket national udvikling på ungeområdet.
Hver kommune kan deltage med op til 5 personer. Deltagelsen vil ske i et samarbejde mellem Familie, Børn og Unge samt Borger og Arbejdsmarked. Familie, Børn og Unge vil via leder af UU-Sydfyn have det koordinerende ansvar for deltagelsen i partnerskabet.
Det er en forudsætning for deltagelse i partnerskabet, at der er politisk opbakning hertil. Punktet sendes til orientering ved Borger og Arbejdsmarked.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Deltagelse i partnerskabet er uden deltagergebyr. Kommunerne skal selv finansiere medarbejdertimer, som forbruges i forbindelse med partnerskabet.
CO2-Konsekvensvurdering
Deltagelse i partnerskabet vil medføre længerevarende transport til f.eks. København, som ikke ellers ville være blevet foretaget. Transporten kan dog planlægges via offentligt transportmiddel eller samkørsel, og på denne måde nedbringe de samlede CO2-konsekvenser.
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Tilføjelse til møde i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget den 5. december 2024
Direktionen indstiller,
- At Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om deltagelse i partnerskab med KL og Børne- og Undervisningsministeriet om styrket samarbejde om unge til efterretning.
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 06-11-2024
Godkendt.
Beslutning i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2024
Taget til efterretning
Beslutningstema
Evaluering af udvalgsarbejdet i alle udvalg i Svendborg Kommune
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At udvalget drøfter udvalgets arbejde i 2024
Sagsfremstilling
På baggrund af en tidligere politisk beslutning evaluerer alle udvalgene i Svendborg Kommune arbejdet i deres respektive fagudvalg.
Evalueringen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål.
- Hvordan opleves den politiske arbejdsplads i udvalget?
- Hvordan opleves samarbejdet med kollegerne i udvalget?
- Hvad er forventningerne til administrationen?
- Hvordan fungerer samspillet med administrationen?
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
Sagen afgøres i
Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget
Beslutning i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2024
Drøftet.
Beslutning i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2024
Der blev orienteret om:
Forestående besøg af FGU-task-forcen i januar måned
Tilrettelæggelse af de kommende dagsordenspunkter om beskæftigelsesplanens indsatsområder
Opfølgning på udvalgets drøftelse om UPén
Henvendelse fra Jobbanken. Administrationen orienterer yderligere om sagen på et kommende møde.